Modvirkning af klimaændringer i sundhedssektoren

Sundhedssektoren spiller en afgørende rolle for samfundets trivsel, men den bidrager også væsentligt til drivhusgasemissioner. Mens undersøgelsen af sundhedsrisiciene ved klimaændringer nu er et veletableret forskningsområde (Kirk et al. 2021, Pichler et al., 2019)

Som led i indsatsen for at dekarbonisere samfundet for at opnå nettonulemission skal det derfor være en del af løsningen at træffe foranstaltninger til at afbøde sundhedssektorens drivhusgasemissioner. Derfor er det afgørende at forstå, hvor emissionerne forekommer i sundhedssystemerne, for at identificere mulighederne for klimaindsatsen.

Hvad er kilderne til drivhusgasemissioner i sundhedssektoren?

I overensstemmelse med standarderne for drivhusgasregnskaber kan emissioner fra sundhedssektoren inddeles i tre hovedkategorier:

• Direkte emissioner (anvendelsesområde 1) kommer fra energiforbrug på stedet, såsom opvarmning, køling og generatorer, og fra brugen af medicinske gasser med stor indvirkning som bedøvelsesmidler.
• Indirekte emissioner fra købt energi (anvendelsesområde 2) er knyttet til elektricitet, opvarmning og køling købt hos eksterne leverandører.
• Andre indirekte emissioner (anvendelsesområde 3) omfatter emissioner fra produktion og transport af lægemidler, medicinsk udstyr og fødevaretjenester samt fra personale- og patienttransport, rengøring og affaldshåndtering.

Kilde: Tilpasset fra sundhedspleje uden skade, 2022

I Den Europæiske Union tegnede sundhedssektoren sig i gennemsnit for 4,29 % af de nationale drivhusgasemissioner i 2014 (Health Care Without Harm, 2021). Der er dog betydelige forskelle mellem landene med hensyn til andelen af nationale emissioner fra sundhedspleje (fra 2 % til 6 % i nogle lande) og med hensyn til kilderne til selve emissionerne fra sundhedspleje, der er klassificeret i anvendelsesområder.

Bemærkninger: Dataene vedrører 2018. *Gennemsnittene for EØS-32 omfatter ikke Cypern, Liechtenstein og Malta, da der ikke forelå data for disse lande.

Anvendelsesområde 1 henviser til direkte emissioner, der forekommer i sundhedsfaciliteter. Anvendelsesområde 2 henviser til indirekte emissioner fra købt elektricitet, der anvendes i sundhedsfaciliteter. Anvendelsesområde 3 henviser til alle andre indirekte emissioner i hele forsyningskæden for sundhedsydelser.

Kilde: Tilpasset fra OECD (2025).

Størstedelen af sundhedsvæsenets emissioner stammer fra indirekte kilder. I 2018 stammede ca. 78 % af sundhedsemissionerne i EU-landene fra forsyningskæder (anvendelsesområde 3), hvilket understreger betydningen af indkøbs- og produktionssystemer i bestræbelserne på at reducere emissionerne (EU-gennemsnit for 2018, ekskl. Cypern og Malta, egne beregninger baseret på OECD, 2025).

Udledninger fra sundhedsvæsenet i antal

¹ 2018 EØS-32-gennemsnit (undtagen Cypern, Liechtenstein og Malta, egne beregninger baseret på OECD, 2025)
² 1995-2019 (Haagenars et al, 2025)

Hvordan kan sundhedsvæsenet reducere udledningen?

De mest effektive løftestænger til dekarbonisering af sundhedssektoren varierer fra land til land afhængigt af de enkelte emissionsområders bidrag til sundhedssektorens samlede emissioner. 

Reduktion af anvendelsesområde 1-emissioner indebærer enten en forbedring af effektiviteten af energiforbruget fra fossile kilder eller overgangen til vedvarende energikilder til opvarmning og køling. I forbindelse med hospitaler kan reduktion af lækage af visse medicinske gasser have en indvirkning på drivhusgasemissionerne, da nogle gasser, der anvendes som bedøvelsesmidler, såsom desfluoran, har en drivhuseffekt, der er hundredvis af gange mere potent end kuldioxid (Health Care Without Harm, 2019). Emissioner fra energiforbrug til transport af patienter falder også ind under anvendelsesområde 1-emissioner, som kan reduceres ved hjælp af elektriske køretøjer i stedet for køretøjer, der anvender forbrændingsmotorer, og overgangen til mere bæredygtige flybrændstoffer til lufttransport af patienter. 

I forbindelse med anvendelsesområde 2-emissionsreduktioner er overgangen fra fossile brændstoffer til en vedvarende energiforsyning en vigtig løftestang for emissionsreduktioner. I tilfælde af emissionsintensive fjernvarme- eller fjernkølingssystemer, der forsyner hospitaler, kan det være nødvendigt at modernisere køle- eller varmenettet for at tage højde for mere bæredygtige energikilder for at reducere emissionerne. Desuden er en reduktion af elforbruget ved at investere i bygningers energieffektivitet også en løftestang til at reducere emissionerne fra købt elektricitet.

Anvendelsesområde 3-emissionsreduktioner omfatter begrænsning af indirekte emissioner fra produktion og transport af produkter eller personer til anlægsområdet. Produktionen af farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr kan være en vigtig kilde til drivhusgasemissioner gennem de energiintensive processer, der er nødvendige for fremstillingen heraf. For disse emissionskilder skal der gøres en indsats på producentniveau, men også i forbindelse med indkøbsstrategier for sundhedspersonale, der prioriterer bæredygtigt fremstillede produkter. Bæredygtig fødevareforsyning til hospitaler kan også være en løftestang for emissionsreduktioner under anvendelsesområde 3 gennem anvendelse af lokalt indkøbte produkter med et lavere CO2-fodaftryk og organisatoriske ændringer for at forhindre fødevarespild (Talbot et al., 2025). Endelig kan en mere bæredygtig forvaltning af affald, vand og sanitet også bidrage til en reduktion af anvendelsesområde 3-emissionerne (Oruçoğlu et al., 2024).

Ved at reducere emissionerne på tværs af direkte og indirekte kilder kan sundhedsaktiviteternes fodaftryk reduceres på en omfattende måde, som eksemplet med sundhedsvæsenet i Genève viser:

Kilde: Tilpasset fra Mermillod et al., 2024

Ud over de bredtfavnende foranstaltninger, der fremhæves her, understreger litteraturen også betydningen af at ændre den daglige praksis inden for sundhedssektoren for at opnå emissionsreduktioner. I sidste ende kan der opnås et mere miljømæssigt bæredygtigt sundhedssystem, hvis sundhedspersoner tager bedste praksis til sig og anvender den i deres daglige arbejde (Yeboah et al., 2024). 

Eksempler på initiativer

Følgende eksempler fra hele Europa illustrerer, hvordan forskellige typer initiativer kan håndtere emissioner på tværs af sundhedssektorens forskellige områder:

Østrig: Bæredygtige indkøb af fødevarer på hospitaler i Wien 

Frankrig: Genanvendelse af farmaceutiske produkter

Italien: Bologna AUSL Health Authority - Eftermontering af energieffektivitet

Polen: Kulstoffattigt hospital i Wolica

Spanien: Elektriske ambulancer på det galiciske sundhedsvæsen

Sverige: Reduktion af sundhedssektorens CO2-fodaftryk i Skåne

Kroatien: Solkraftværk, Zadar General Hospital

Tyskland: Bæredygtig Endoskopi Initiativ på Universitetshospitalet Würzburg

Island: Landspitali National University Hospital

Henvisninger