Systemer til tidlig varsling

Systemer til tidlig varsling af klimarisici for sundhed og trivsel skal bygge på et solidt videnskabeligt og teknisk grundlag, der gør det muligt at fokusere på de regioner og befolkningsgrupper, der er mest udsatte. Tidlige varslingssystemer omfatter detektion, analyse, forudsigelse og derefter advarselsformidling efterfulgt af beslutningstagning og gennemførelse af svar.

Sådanne systemer advarer interessenter og sårbare befolkningsgrupper om klimarisici såsom tropiske cykloner, oversvømmelser, storme, laviner, tornadoer, kraftige tordenvejr, ekstrem varme og kulde, skovbrande, tørke osv. For at være effektive og fuldstændige skal et system for tidlig varsling omfatte fire indbyrdes forbundne elementer, nemlig: i) risikoviden, ii) overvågnings- og varslingstjenester, iii) formidling og kommunikation og iv) reaktionskapacitet.

I Europa er der stor erfaring med tidlige varslingssystemer, navnlig for oversvømmelses- og oversvømmelsesrisici, storme, skovbrande, hedebølger og tørke. Systemer for tidlig varsling er direkte relevante for forskellige sektorer, der primært er berørt af klimarelaterede risici, herunder folkesundhed, katastroferisikoreduktion, landbrug, skovbrug, transport og energi.

Advarselssystemer til flere farer

Nogle systemer for tidlig varsling leverer tjenester og produkter til flere klimarelaterede risici.

Meteoalarm er en fælles indsats fra EUMETNET (Netværket af Europæiske Meteorologiske Tjenester). Det giver varslinger i Europa om ekstreme vejrforhold, herunder kraftige regnskyl med risiko for oversvømmelser, kraftige tordenvejr, stormflodsvinde, hedebølger, skovbrande, tåge, sne eller ekstrem kulde med snestorme, laviner eller alvorlige kystvande.

Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten (CEMS), der drives af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, giver adgang (bl.a.) til centrale europæiske systemer for tidlig varsling, navnlig det europæiske oversvømmelsesovervågningssystem (EFAS), det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) og det europæiske tørkeobservatorium (EDO). Den er også knyttet til de globale versioner af dette system for tidlig varsling (GloFAS, GDO, GWIS) og til det globale katastrofevarslings- og koordineringssystem (GDACS) for tropiske cykloner. Disse versioner dækker de oversøiske områder i Europa, der ofte er ramt af ekstreme begivenheder.

Varme og sundhed

Europa har oplevet flere ekstreme hedebølger siden 2000, hvilket har ført til høj dødelighed og socioøkonomiske konsekvenser. Hyppigheden af ekstreme varmehændelser og deres tilsvarende virkninger på menneskers sundhed og trivsel forventes at stige betydeligt i et opvarmningsklima. Det fælles samarbejde mellem institutionelle agenturer og tværfaglige tilgange er afgørende for en vellykket udvikling af varme-sundhedsadvarselssystemer og handlingsplaner, som kan reducere virkningerne af ekstrem varme på befolkningen.

Heat-Shield-projektet tager fat på den negative indvirkning, som øget varmestress på arbejdspladsen har på sundheden og produktiviteten. Projektet har udviklet en MapViewer, som giver en 4-ugers hedebølgeprognose for Europa med fokus på sundhed på arbejdspladsen. Projektet har også udarbejdet en oversigt over eksisterende varme-sundhedsadvarselssystemer i Europa, som giver en avanceret gennemgang af 16 europæiske varme-sundhedsadvarselssystemer og handlingsplaner for varme-sundhed.

Klimafølsomme smitsomme sygdomme

Europæiske polleninformationstjenester

Stigende temperaturer forårsaget af klimaændringer betyder, at træer og andre planter blomstrer tidligere eller i længere tid, hvilket forlænger lidelserne for mange mennesker med pollenallergi.

Polleninfo-portalen indeholder dagligt opdaterede pollenprognoser og allergirisikovurderinger. Det er udviklet i partnerskab mellem Det Europæiske Aeroallergennetværk (EAN) og Copernicus' atmosfæreovervågningstjeneste (CAMS).

Relaterede ressourcer

Maps and charts