Adriaterhavet-Det Joniske Hav

Regionens lande

Det adriatisk-joniske samarbejdsområde omfatter europæiske lande, der grænser op til Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Samarbejdsområdet 2021-2027 omfatter hele det tidligere Interregprograms område (hele udvidelsen af Grækenland, Kroatien og Slovenien, tolv italienske regioner og to provinser samt ikke-EU-lande i Albanien, Montenegro, Serbien og Bosnien-Hercegovina), herunder også Nordmakedonien. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg VI B "IPA ADRION-programmet (2021-2027)", der endelig blev godkendt den 30. november 2022, har til formål at fremme bæredygtig økonomisk og social velstand i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Den støtter vækst og jobskabelse ved at forbedre regionernes tiltrækningskraft, konkurrenceevne og konnektivitet og samtidig bevare miljøet og sikre sunde og afbalancerede hav- og kystøkosystemer. For perioden 2021-2027 fokuserede IPA-ADRION på fire prioriteter:

• Prioritet: 1 - Støtte til en mere intelligent region i Adriaterhavet og Det Joniske Hav
• Prioritet: 2 — Støtte til en grønnere og klimarobust adriatisk-jonisk region
• Prioritet: 3 — Støtte til en kulstofneutral og bedre forbundet adriatisk-jonisk region
• Prioritet: 4 - Støtte til forvaltningen af området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav

Tilpasning til klimaændringer behandles primært i prioritet 2 og dens specifikke mål RSO2.4 (Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici, modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange). Programmet forventes også at forbedre tilpasningen gennem foranstaltninger, der genopretter naturen og fremmer grøn infrastruktur, for at opfylde det specifikke mål RSO2.7 (Øget beskyttelse og bevarelse af natur, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og reduktion af alle former for forurening).

I den forbindelse vil IPA ADRION bidrage til at etablere fælles tværnationale og makroregionale foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer og forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, idet naturbevarelse betragtes som et centralt element.

I programmeringsperioden 2014-2020 blev tilpasning til klimaændringer overvejet under prioritetsakse 2 som en del af det specifikke mål 2.2 "Øge kapaciteten til tværnationalt at tackle miljømæssig sårbarhed, fragmentering og beskyttelse af økosystemtjenester i ADRION-området. Gennem dette mål bidrog ADRION til at fremme en fælles forståelse inden for miljøbeskyttelse, forvaltning af biodiversitet, økosystemtjenester og tilpasning til klimaændringer.

Desuden har det grænseoverskridende samarbejdsprogram mellem Italien og Kroatien stor relevans for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Dets samarbejdsområde (25 provinser i Italien og 8 amter i Kroatien) dækker en betydelig del af delregionen Adriaterhavet. Interregprogrammet for grænseoverskridende samarbejde mellem Italien og Kroatien 2021-2027 bemærker hensigten om at forbedre koordineringen mellem programmerne med ADRION og andre grænseoverskridende programmer i det adriatisk-joniske område. Koordinering mellem programmerne vil også blive tilstræbt inden for hele Middelhavsområdet. Programmet vil fokusere på den blå økonomi, udnytte tidligere samarbejdserfaringer og skabe stærkere synergier med EUSAIR. Grønt og modstandsdygtigt fælles miljø (prioritet 2) vil omfatte tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici.

2.     Makroregionale strategier

Samarbejdsområdet ADRION falder sammen med EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR). Det overordnede mål med EUSAIR er at fremme økonomisk og social velstand og vækst i regionen ved at forbedre dens tiltrækningskraft, konkurrenceevne og konnektivitet. Med fire EU-medlemsstater (Kroatien, Grækenland, Italien, Slovenien) og seks lande uden for EU (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, San Marino og Serbien) bidrager strategien til yderligere integration af Vestbalkan. EUSAIR fokuserer på både regioens land- og havressourcer. Den bygger på fire tematiske søjler, der repræsenterer centrale udfordringer og muligheder i regionen: (1) Blå vækst, (2) Forbindelse af regionen, (3) Miljøkvalitet, (4) Bæredygtig turisme. Samarbejde om fælles forvaltning af fælles miljøressourcer samt spørgsmål vedrørende klimaændringer og katastroferisikostyring tager fat på afgørende udfordringer for en bæredygtig udvikling af området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Afbødning af og tilpasning til klimaændringer samt katastroferisikostyring er horisontale emner, der er relevante for alle fire søjler i EUSAIR-strategien. Strategien suppleres af 2020-handlingsplanen (SWD(2020). Den erstatter 2014-planen, der er struktureret efter de samme fire søjler i strategien. Planen identificerer emner, tiltag og projekter for hver af strategiens fire søjler. Foranstaltninger under søjlen "Miljøkvalitet" forventes at bidrage til at minimere klimaændringernes indvirkning på marine og terrestriske økosystemer.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

På et bredere plan i hele Middelhavsområdet formaliseres samarbejdet om miljøbeskyttelse (herunder tilpasning til klimaændringer) på tværnationalt plan inden for rammerne af Barcelonakonventionen og tilhørende protokoller.

EU har i mange år finansieret målrettede regionale samarbejdsinitiativer inden for miljø- og klimabistand til Balkanlandene. Nogle af dem er i øjeblikket også en del af den adriatisk-joniske region. Projektet vedrørende det regionale miljønetværk for tiltrædelse (RENA 2010-2013) bidrog til miljø- og klimaforbedringer i det vestlige Balkan og regionens konvergens med EU's standarder. Det regionale tiltrædelsesnetværk for miljø og klima (ECRAN 2013-2016) fortsatte med at styrke det regionale samarbejde mellem kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Den følges i øjeblikket op af EU's miljøpartnerskabsprogram for tiltrædelse (EPPA 2019-2022) og af EU's støtte til klimaindsatsen hos IPA II-støttemodtagere — "Overgang til en klimarobust lavemissionsøkonomi (TRATOLOW 2020-2023). Det støtter EU-integrationen af partnerne på Vestbalkan på miljø- og klimaområdet. TRATOLOW-arbejdsgruppe 4 arbejder specifikt med tilpasning til klimaændringer. Det bistår med national og regional tilpasningsplanlægning og -foranstaltninger i landene på Vestbalkan.

Det Centraleuropæiske Initiativ (CEI) er et regionalt mellemstatsligt forum bestående af 17 medlemsstater i Central-, Øst- og Sydøsteuropa. Det omfatter alle lande (men Grækenland) i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Den fremmer europæisk integration og bæredygtig udvikling gennem regionalt samarbejde. Arbejdet med indkaldelsen af interessetilkendegivelser fokuserer på at nå to hovedmål: Grøn vækst & Retfærdige samfund. Styrkelse af modstandsdygtigheden over for klimaændringer er medtaget blandt målene i CEI-handlingsplanen under mål 1 "Stimulering af grøn vækst".

Otte adriatisk-joniske lande (alle undtagen Italien) samarbejder sammen med Bulgarien, Ungarn, Moldova, Rumænien og Tyrkiet samt FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) inden for rammerne af tørkeforvaltningscentret for Sydøsteuropa (DMCSEE). Centret koordinerer og letter udviklingen, vurderingen og anvendelsen af tørkerisikostyringsværktøjer og -politikker i Sydøsteuropa med det formål at forbedre beredskabet og mindske virkningerne af tørke i denne region.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Hidtil er der ikke udarbejdet tilpasningsstrategier og -planer i den specifikke kontekst for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Den regionale ramme for tilpasning til klimaændringer for Middelhavets hav- og kystområder, som blev godkendt på det 19.^møde mellem de kontraherende parter (COP19) i Barcelonakonventionen, er også relevant for denne specifikke region.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020

I-STORM (Integrated Sea Storm Management Strategys)-projektet (2018-2019), der finansieres af ADRION 2014-2020-programmet, forbedrede udvekslingen af data, prognoser og viden om havstorme og de dermed forbundne virkninger (oversvømmelser af kystområder, erosion og deraf følgende virkninger på kystøkosystemer og -infrastrukturer) gennem fælles infrastrukturer og værktøjer. Projektet udarbejdede retningslinjer for oversættelse af data og prognoser til procedurer for tidlig varsling og indgriben og en strategi rettet mod nationale/regionale nøgleaktører i ADRION-området. Begge dokumenter foreslog den mest effektive måde at håndtere forvaltningen af data og prognoser og relaterede procedurer for tidlig varsling på. Desuden udviklede projektet I-STORMS Application for Smartphones and Tablets og I-STORMS Web Integrated System (IWS). IWS er et onlineværktøj til at dele og integrere data og oplysninger og fremme samarbejdet mellem partnere med henblik på en bedre reaktion på risikoen for storme i det adriatisk-joniske område. Projektet igangsatte en permanent samarbejdstabel Det sikrer, at dialogen fortsætter efter projektets afslutning. Den har til formål at fremme en fælles forståelse af de aktuelle udfordringer i kystområderne og fremme koordinering og deling af knowhow.

Andre relevante projekter, der dækker en stor del af den adriatisk-joniske region, blev finansieret af programmet for grænseoverskridende samarbejde mellem Italien og Kroatien (2014-2020) og er beskrevet nedenfor. Tre af dem (ADRIADAPT, RESPONSe og ADRIACLIM) ydede støtte til lokale myndigheder til udvikling af tilpasningsplaner og -strategier i kyst- og byområder i den adriatisk-joniske region.

ADRIADAPT (En informationsplatform om modstandsdygtighed for byer i Adriaterhavet, 2019-2021) fremmede lokal og regional modstandsdygtighed. Den bidrog til at udvikle videnbasen med henblik på at identificere egnede klimatilpasnings- og planlægningsmuligheder i det adriatisk-joniske område. Projektet leverede Adriadapt Resilience Platform med værktøjer og viden til klimaplanlægning, der blev testet af lokale myndigheder. Den støttede også lokale planer for klimainformation og modstandsdygtighed over for klimaændringer.

RESPONSe (strategier for tilpasning til klimaændringer i Adriaterhavsregionerne, 2019-2021) gav lokale politiske beslutningstagere beføjelser til at muliggøre klimaintelligente forvaltningstilgange og fremme bæredygtig levevis i Adriaterhavets hav- og kystområder. Projektresultaterne omfatter værktøjskassen for tilpasningsforanstaltninger for offentlige myndigheder (klimamenuenfor Adriaterhavsregioner). Det er et gratis onlineregister over tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger, der kan støtte den lokale politikudformning med henblik på at tackle udfordringerne i forbindelse med klimaændringer. ADRIACLIM (Information om klimaændringer, overvågnings- og forvaltningsværktøjer til tilpasningsstrategier i Adriaterhavskystområderne 2020-2022) har til formål at udvikle nøjagtige oplysninger til støtte for udviklingen af regionale og lokale planer for tilpasning til klimaændringer. Den fokuserer på at øge kapaciteten til tilpasning til klimaændringer i kystområder. Det bistod med at udvikle homogene og sammenlignelige data, forbedre viden, kapacitet og samarbejde om systemer til overvågning og modellering af klimaændringer og udvikle avancerede informationssystemer, værktøjer og indikatorer med henblik på optimal planlægning af tilpasning til klimaændringer.

ASTERIS (tilpasning til saltvandsindtrængning i havniveaustigningsscenarier, 2019-2021) forbedrer forståelsen af rumlig og tidsmæssig variation i havvandsindtrængning. Den anvender forskellige scenarier for klimaændringer for at identificere og kortlægge behov og hindringer i forbindelse med risikostyring og tilvejebringe praktiske værktøjer til bæredygtig forvaltning af grundvandsmagasiner i kystområder på lokalt plan.

AdriaMORE (Adriatisk DSS udnyttelse til overvågning og risikostyring af kystnære ekstreme vejr og oversvømmelser) (2018-2019), der udnytter de vigtigste resultater ADRIARadNet projekt finansieret af IPA Adriatic CBC-programmet, har udstyret territorier og mennesker med effektive værktøjer til at tackle alvorlige vejrbegivenheder og andre relaterede marine risici begivenheder.