Politisk ramme

Rammekonventionen om beskyttelse og bæredygtig udvikling af Karpaterne (Karpaterkonventionen) blev vedtaget i maj 2003 i Kiev, Ukraine, og trådte i kraft i januar 2006. Landene anmodede De Forenede Nationers Miljøprogram (FN's Miljøprogram) om at støtte konventionsprocessen og være vært for sekretariatet for Karpaterkonventionen, der blev oprettet i maj 2004.

Karpaterkonventionen

Den fælles vision for parterne i Karpaterkonventionen er at føre en omfattende politik og samarbejde for at sikre beskyttelse og bæredygtig udvikling af Karpaterne. Forbedringen af livskvaliteten, styrkelsen af de lokale økonomier og samfund og bevarelsen af naturværdier og kulturarv bør gå hånd i hånd i Karpaterområdet. For at gennemføre konventionen udvikles der aktiviteter på flere tematiske områder, lige fra udvikling af nye protokoller og etablering af strategiske partnerskaber med centrale aktører i regionen til gennemførelse af forskellige initiativer i og uden for Karpaterne. Konventionen udgør også en platform for dialog mellem alle interessenter i Karpaterområdet, herunder lokalsamfund, ngo'er, regionale og nationale myndigheder og internationale organisationer.

Den strategiske dagsorden for tilpasning til klimaændringer

På det fjerde møde i partskonferencen under Karpaterkonventionen i 2014 blev denstrategiske dagsorden for tilpasning til klimaændringer i Karpaterregionenvedtaget. Formålet med dagsordenen er at bistå medlemsstaterne i Karpaterkonventionen, lokale og regionale myndigheder og andre interessenter med at formulere reaktioner på klimaændringer som en måde at sikre bæredygtig udvikling i regionen på. Den strategiske dagsorden indeholder anbefalinger til politikudvikling, institutionelle ændringer og økosystembaserede tilpasningsforanstaltninger.

Generaldirektoratet for Strategi

Karpaterkonventionen arbejder tæt sammen med EU's Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik (GD Regio) om at integrere og profilere bjerge på EU-plan, både i de makroregionale strategier og gennem nye mulige initiativer, hvis endelige mål vil være muligheden for at udvikle en "bjergdagsorden" for Europa. Inden for rammerne af dette samarbejde blev der udarbejdet et fælles synergidokument mellem Karpaterkonventionen og de relevante prioriterede områder i den europæiske strategi for Donauområdet (EUSDR). I tilknytning hertil er der allerede undertegnet forskellige samarbejdsmemoranda mellem Karpaterkonventionen og de prioriterede EUSDR-områder:

• Samarbejdsmemorandummet mellem Karpaterkonventionen og EUSDR PA 1B "Mobility Rail-Road-Air", 7. juni 2016
• Samarbejdsmemorandummet mellem Karpaterkonventionen og EUSDR PA 04 "Vandkvalitet", 30. august 2016
• Samarbejdsmemorandummet mellem Karpaterkonventionen og EUSDR PA 02 "Energi", 3. november 2016

Memorandaene vil fremme et styrket samarbejde mellem Karpaterkonventionen og EUSDR og vil have en positiv indvirkning på gennemførelsen af de mål, der er fastsat i Karpaterkonventionen og EUSDR. For at sikre koordineringen af alle relevante aktiviteter i EUSDR og Karpaterkonventionen bygger memorandaene på allerede eksisterende tilgange og foreslår nogle nye praktiske samarbejdsmekanismer, som f.eks. omfatter: styrkelse af netværk tættere koordinering bidrag til tilpasning af finansieringen Donau-Karpaterne-projekter og tværsektorielt samarbejde.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Fysisk udvikling – Karpaterkonventionen

Organisationer

For at støtte gennemførelsen af den strategiske dagsorden nedsatte partskonferencen en arbejdsgruppe om tilpasning til klimaændringer. Arbejdsgruppen har mere specifikt følgende opgaver:

• gavne de nationale og regionale myndigheder i Karpaterregionen
• støtte politiske forslag i overensstemmelse med Kommissionens hvidbog om tilpasning til klimaændringer og målene i Karpaterkonventionen
• Bidrage til et informationssystem for Karpaterne og EU om sårbarhed over for og tilpasning til klimaændringer.

Europa-Kommissionen

Det Europæiske Miljøagentur