Middelhavslandene (Euro-Med)

Regionens lande

Samarbejdsområdet i Middelhavsområdet omfatter lande fra den nordlige del af Middelhavet. Samarbejdsområdet for Interreg EURO-MED-programmet (2021-2027) omfatter hele det tidligere programs område (sydlige dele af Portugal, Spanien og Frankrig, næsten hele Italiens område og hele udvidelsen af Slovenien, Kroatien, Grækenland, Malta, Cypern, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro). Med yderligere to lande (Bulgarien og Republikken Nordmakedonien) når den for første gang efter to tidligere programmeringsperioder også Sortehavskystområdet. Yderligere regioner fra Spanien (Extremadura, Castilla-La Mancha og Comunidad de Madrid) er også inkluderet. På grund af brexit er Gibraltar (UK)*, der deltog i de to foregående programmeringsperioder, ikke længere en del af det tværnationale programområde. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

* Fra ikrafttrædelsen af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale den 1. februar 2020 vil indhold fra Det Forenede Kongerige ikke længere blive opdateret på dette websted.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Hovedformålet med Interreg Euro-Med-programmet 2021-2027, der blev vedtaget af Kommissionen den 22. juni 2022, er at bidrage til "overgangen til et klimaneutralt og modstandsdygtigt samfund: bekæmpelse af globale ændringers indvirkning på ressourcerne i Middelhavsområdet, samtidig med at der sikres bæredygtig vækst og borgernes velfærd". Der blev vedtaget en strategisk tilgang baseret på fire operationelle missioner.

• Opgave 1: styrkelse af en innovativ og bæredygtig økonomi
• Opgave 2: beskytte, genoprette og forbedre vores miljø og naturarv
• Opgave 3: fremme af grønne boligområder
• Opgave 4: fremme af bæredygtig turisme

Programmet opstiller tre prioriteter:

• Prioritet 1: Et mere intelligent Middelhavsområde
• Prioritet 2: Et grønnere Middelhavsområde
• Prioritet 3: Bedre Middelhavsforvaltning

Klimaændringer er anerkendt som en af regionens største udfordringer. Det behandles især under prioritet 2, et grønnere Middelhavsområde, der fremmer et grønnere boligområde ved at forbedre forvaltningen af naturressourcer og ved at forebygge og afbøde risici. Aktioner til tilpasning til klimaændringer, der støttes af programmet, forventes at bidrage til de operationelle missioner 2, 3 og 4.

Synergier og samarbejde med eksisterende tværnationale netværksordninger såsom de makroregionale strategier, der er relevante for regionen (EUSAIR, EUSALP), fremmes af Interreg Euro-Med-programmet.  Programmet fremmer således koordinering mellem interessenter og tværnational udveksling af god praksis.

Det tidligere INTERREG V B MED-program 2014-2020 havde til formål at fremme bæredygtig vækst i Middelhavsområdet ved at fremme innovative koncepter og praksisser (teknologier, styring, innovative tjenester). Det tilskyndede også til bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og kulturelle ressourcer og støttede social integration gennem en integreret og territorialt baseret samarbejdstilgang. Tilpasning til klimaændringer var mere eller mindre direkte omfattet af projekter finansieret under prioritetsakse 2 (fremme af lavemissionsstrategier og energieffektivitet) og prioritetsakse 3 (beskyttelse og fremme af naturressourcer og kulturelle ressourcer i Middelhavsområdet).

2.     Makroregionale strategier

Dele af Middelhavsområdet overlapper det geografiske anvendelsesområde for to af EU's makroregionale strategier: Den mest relevante for Middelhavsområdet er EUSAIR for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. og i mindre grad EUSALP, som omfatter de franske alper Maritimes, de nordlige regioner i Italien og Slovenien.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

INTERREG MED-regionen omfatter de europæiske dele af hele Middelhavsområdet, der er omfattet af Barcelonakonventionen og UNEP's handlingsplan for Middelhavsområdet (UNEP-MAP). Konventionen er en regional samarbejdsplatform, der koordinerer aktiviteter til beskyttelse af havmiljøet gennem en regional tilgang. Gennem UNEP-MAP sigter de kontraherende parter i Barcelonakonventionen mod at imødegå udfordringerne med at beskytte hav- og kystmiljøet og samtidig fremme regionale og nationale planer for at opnå bæredygtig udvikling.

UNEP-MAP-Middelhavsstrategien for bæredygtig udvikling (MSSD2016-2025)blev vedtaget i 2016. Denne strategi udgør en strategisk politisk ramme for sikring af en bæredygtig fremtid for Middelhavsområdet i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. Strategien fokuserer på tværgående mål, der ligger i grænsefladen mellem miljø og udvikling. "Håndtering af klimaændringer som et prioriteret spørgsmål for Middelhavsområdet" er et af målene i MSSD 2016-2025. Tilpasning til klimaændringer indgår i en lang række foranstaltninger, der indgår i de fire strategiske retningslinjer i forbindelse med dette mål. MedECC (Mediterranean Experts on Climate and Environmental Change) er et flagskibsinitiativ, der er udviklet under MSSD. Det er et åbent og uafhængigt internationalt videnskabeligt ekspertnetværk, der yder støtte til beslutningstagere og offentligheden på grundlag af ajourførte solide videnskabelige oplysninger. MedECC's mål er at bygge bro over kløften mellem videnskabsfolk og politiske beslutningstagere. Den har også til formål at bidrage til at forbedre politikkerne på alle niveauer ved at støtte beslutningstagningen med nøjagtige og tilgængelige oplysninger om de nuværende og fremtidige virkninger af klima- og miljøændringer i Middelhavsområdet. Netværket udarbejdede den første Middelhavsvurderingsrapport (MAR 1) om klima- og miljøændringer i Middelhavsområdet, som analyserer den nuværende situation og fremtidige risici.

Integreret kystzoneforvaltning (ICM) er et anerkendt redskab til at håndtere aktuelle og langsigtede udfordringer for kystområderne, herunder klimaændringer og deres virkninger. Protokollen om integreret kystzoneforvaltning (ICZM-protokollen) til Barcelonakonventionen blev udarbejdet i 2008, ratificeret af Det Europæiske Råd i 2010 og trådte i kraft i 2011. Den udgør en fælles ramme for de kontraherende parters fremme og gennemførelse af ICZM. I 2019 vedtog de kontraherende parter den fælles regionale ramme for ICZM. CRF har bl.a. til formål at "behandle naturkatastrofer og virkningerne af naturkatastrofer, navnlig kysterosion og klimaændringer".

UNEP/MAP's regionale aktivitetscenter under det prioriterede handlingsprogram (PAP/RAC) yder støtte til gennemførelsen af ICZM-protokollen for Middelhavsområdet og MSSD. Den tager også højde for tilpasning til klimaændringer. ICZM-platformen er et interaktivt onlinerum. Den er udformet som en tværfaglig "bank" for information, dokumentation og god praksis i forbindelse med ICZM i Middelhavsområdet (og andre steder) samt et sted for netværkssamarbejde og udveksling. Det huser arbejdsområdet for maritim fysisk planlægning, der støtter regionens planlæggere i udviklingen af maritim fysisk planlægning, idet der også tages hensyn til udfordringerne i forbindelse med klimaændringer (værktøjettil klimaplanlægning).

Tværnationalt samarbejde om tilpasning til klimaændringer i regionen fremmes også gennem følgende initiativer:

Middelhavsunionen  er et multilateralt partnerskab, der blev oprettet i 2008. Den består af alle Middelhavslandene i Den Europæiske Union og 15 andre partnerlande i Middelhavsområdet. Middelhavsunionen har til formål at fungere som en unik platform til at lette og fremme regional dialog og regionalt samarbejde samt konkrete projekter og initiativer inden for energi- og klimaindsatsen. I 2014 nedsatte Middelhavsunionen en "ekspertgruppe vedrørende klimaændringer" for at fremme udvekslingen af oplysninger og bedste praksis i hele Middelhavsområdet samt for at fremme udviklingen af konkrete projekter og initiativer.

WESTMED Maritime Initiative omfatter 10 lande fra den nordlige og sydlige side af det vestlige Middelhavsområde (Algeriet, Frankrig, Italien, Libyen, Malta, Mauretanien, Marokko, Portugal, Spanien og Tunesien). Initiativet, der blev vedtaget af Europa-Kommissionen og godkendt af Rådet for Den Europæiske Union, identificerer tre hovedmål: 1) et sikrere og tryggere havområde, 2) en intelligent og modstandsdygtig blå økonomi, 3) Bedre forvaltning af havet. Tilpasning til klimaændringer nævnes i den anden målsætning. Den henviser til udviklingen af skræddersyede løsninger og nye teknologier til udnyttelse af vedvarende havenergi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt fremme af energieffektivitet og tilpasning til klimaændringer i kystbyer. I 2018 nåede underskriverne af initiativet til enighed om en køreplan for udviklingen af en bæredygtig blå økonomi i delområdet for det vestlige Middelhavsområde. Denne køreplan bør sikre, at de tjenester, der leveres af Middelhavsøkosystemet, bevares. Under køreplanens prioritet "Bevarelse og genopretning af biodiversitet og marine levesteder" blev medlemsstaterne i initiativet enige om at træffe foranstaltninger til at imødegå kysterosion og forringelse af levesteder. Disse foranstaltninger har til formål at opnå en "god økologisk tilstand" for havmiljøet i Middelhavet og forbedre kystområdernes modstandsdygtighed over for klimaændringer. Bolognachartret er et politisk initiativ, der har til formål at styrke de regionale kystforvaltningers rolle i forbindelse med europæiske politikker og initiativer på middelhavsniveau vedrørende: kystbeskyttelse, integreret forvaltning og tilpasning til klimaændringer. Chartret fremmer også et makroprojektinitiativ, som er nærmere beskrevet i den fælles handlingsplan.

Centret for Middelhavsintegration (CMI)er et initiativ med flere partnere, der slutter sig til landene på den nordlige og sydlige side af regionen. Udviklingsagenturer, regeringer, lokale myndigheder og civilsamfundet fra hele Middelhavsområdet mødes for at udveksle idéer, drøfte offentlige politikker og finde regionale løsninger på regionale udfordringer i Middelhavsområdet. Under den anden tematiske søjle for perioden 2019-2021 (Modstandsdygtighed: afbødning af og tilpasning til eksterne chok, navnlig klimaændringer og reaktion på virkningerne af konflikter), lancerede CMI programmet "Territorial Resilience to Climate Change Active Programme" med en multirumlig og multisektoriel tilgang.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Inden for rammerne af det tværnationale Interreg-samarbejde eller andre former for samarbejde er der ikke udarbejdet tilpasningsstrategier og -planer for Middelhavsområdet. På det 19.^møde mellem de kontraherende parter i Barcelonakonventionen (COP19) i 2016 blev denregionale ramme for tilpasning til klimaændringer for Middelhavets hav- og kystområdergodkendt. Dokumentet har til formål at opbygge en fælles regional strategisk tilgang til at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og tilpasningskapaciteten.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Eksempler på projekter, der finansieres af MED-programmet 2014-2020, er beskrevet nedenfor.

Ud fra den betragtning, at beskyttede havområder kan spille en vigtig rolle i modvirkningen af og tilpasningen til klimaændringer, støttede to projekter beskyttede havområder i Middelhavsområdet med henblik på tilpasning til og afbødning af de aktuelle virkninger af klimaændringerne i Middelhavet:   MPA-ADAPT (Vejledende beskyttede havområder i Middelhavsområdet gennem klimaændringsæraen: opbygning af tilpasning til modstandsdygtighed, 2016-2019) og følgende MPA-ENGAGE (inddragelse af centrale aktører i Middelhavsområdet i økosystemtilgangen til forvaltning af beskyttede havområder for at imødegå klimaændringer, 2019-2022) MPA Engage- og MPA-ADAPT-projekterne udviklede overvågningsprotokoller og tilskyndede til anvendelse heraf i alle MPA'er i Middelhavsområdet. Gennem disse to projekter blev der for første gang udarbejdet planer for tilpasning til klimaændringer i udvalgte beskyttede havområder i Middelhavet.

POSBEMED-projektet (2016-2018) anerkendte den rolle, som rester af Posidonia Oceanica (visne blade, fibre og jordstængler, der regelmæssigt strander og strander i land) spiller med hensyn til at øge kystens samlede modstandsdygtighed over for natur- og klimaændringer. Projektet opnåede et vigtigt fremskridt i retning af en mere bæredygtig tilgang til forvaltningen af Posidonia strandklitsystemer. Det endelige resultat var en omfattende strategi for Middelhavsområdet "Forvaltning og forvaltning af Posidonia-strandklitsystemer", der var rettet mod alle relevante interessenter med henblik på beslutningsprocesser i Posidonias kystmiljøer.

Viden og praksis vedrørende konsekvensanalyser af og tilpasning til klimaændringer i Middelhavsområdet (og navnlig over for lande uden for EU) fremmes også af UNEP-MAP. De omfatter forskellige projekter inden for det GEF-finansierede MedProgramme og flere tilpasningsaktiviteter, der gennemføres af de forskellige regionale aktivitetscentre under UNEP/MAP. Et godt eksempel på UNEP-MAP's aktiviteter vedrørende skabelse og deling af viden er projektet ClimVar & ICZM (Integration of climate variability and change into national strategies to implement the ICZM Protocol in the Mediterranean) (2012-2015).

Andre projekter blev finansieret inden for rammerne af BalkanMed-programmet 2014-2020. Den dækkede et stort geografisk område, som til dels er omfattet af den tværnationale Middelhavsregion 2021-2027. Nogle eksempler er beskrevet nedenfor.

BeRTISS  (BalkanMed realtidstjeneste for hårdt vejr) (2017-2019) involverede partnere fra tre lande (Grækenland, Cypern og Bulgarien). Den havde til formål at udvikle en tværnational pilottjeneste for hårdt vejr for at øge sikkerheden, livskvaliteten og miljøbeskyttelsen i Balkan‐Middelhavsregionen. Tidlig varsling er også i fokus i projektet DISARM (Drought and fire ObServatory and eArly waRning systeM) (2017-2019), som involverede partnere fra de samme lande. Det bidrager til BeRTISS, men fokuserede på forskellige klimarelaterede virkninger (tørke og skovbrande).

Naturbrande anerkendes som en af de mest relevante risici i regionen. Tidlig påvisning heraf er også i fokus for SFEDA-projektet (Skovovervågningssystem til tidlig påvisning og vurdering af brande i Balkan-Middelhavsområdet) (2017-2019).

Partnere, der er repræsentative for alle de fire kystnære Balkan-Middelhavslande (Grækenland, Cypern, Albanien og Republikken Nordmakedonien), bidrog til projektet HERMES (A Harmonised fRamework to Mitigate coastal EroSion promoting ICZM protocol implementation) (2017-2019). HERMES har ved at udnytte tidligere projekter udviklet en fælles ramme for afbødning af kysterosion og genopretning af strande. Dette blev opnået ved at gennemføre et sammenhængende sæt undersøgelser, udveksle allerede udviklede tekniske værktøjer og udforme fælles politikinstrumenter.