Den nordlige periferi og Arktis

Regionens lande

Den nordlige periferi og den arktiske tværnationale region omfatter den nordligste del af Europa, herunder dele af de nordatlantiske territorier. Interreg-programmeringsperioden 2021-2027 dækker det nordlige og østlige Finland, de nordlige og vestlige regioner i Irland og det nordlige Sverige. Uden for EU omfatter det Færøerne, Grønland, Island og de nordlige dele af Norge. Sammenlignet med den foregående programmeringsperiode (2014-2020) omfatter det nye område ikke længere Nordirland, Skotland og den norske region Vestlandet (den sydlige region). På den anden side omfatter programmet nu de irske amter Roscommon, Cavan, Monaghan og Tipperary. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interregprogrammet for den nordlige periferi og Arktis 2021-2027 fokuserer på tre prioriteter:

• Prioritet: 1 - Styrkelse af innovationskapaciteten for modstandsdygtige og attraktive NPA-samfund
• Prioritet: 2 - Styrkelse af kapaciteten til tilpasning til klimaændringer og ressourcetilstrækkelighed i NPA-samfund
• Prioritet: 3 - Styrkelse af den organisatoriske kapacitet blandt NPA-samfundene til at gøre brug af samarbejdsmulighederne.

Tilpasning til klimaændringer overvejes bredt i programdokumentet og er et centralt emne under prioritet 1 og 2. Innovationskapacitet som et middel til at tilpasse sig, forvalte og reagere på forandringer er et udtrykkeligt mål under prioritet 1 inden for det specifikke mål 1.1 (RSO1.1. Udvikling og styrkelse af forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier). Prioritet 2, der specifikt vedrører tilpasning, er organiseret omkring tre specifikke mål vedrørende energieffektivitet (RSO2.1), katastroferisikobegrænsning (RSO2.4) og omstilling til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi (RSO2.6).

Programmet vil støtte overførsel af viden og erfaringer mellem forskellige områder i den tværnationale region og oprettelse af nye tværnationale netværk. Aktiviteterne bør sigte mod bæredygtig udvikling med lige muligheder for mænd og kvinder og inklusion af underrepræsenterede grupper.

Desuden anerkendes forbedring af det tværnationale samarbejde, der er omfattet af prioritet 3, som katalysator for udvikling af mere modstandsdygtige samfund ved at gennemføre nye makroregionale strategier, havområdestrategier samt andre territoriale strategier.

For den foregående programmeringsperiode (2014-2020) tog Interreg V B udtrykkeligt højde for tilpasning til klimaændringer i sine tematiske mål samt et centralt element i sit horisontale princip om "miljømæssig bæredygtighed".

2.    Makroregionale strategier

NPA-regionen svarer delvis til området for EU-strategien for Østersøområdet. Strategien dækker rent faktisk EU-medlemslandene Sverige og Finland og hilser samarbejdet med EU's nabolande Island og Norge velkommen. For mere information, se Østersø-siden.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Sammen med Atlanterhavsområdet og Nordsøen er denne region en del af det område, der er omfattet af Osparkonventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav. Den nordlige periferi og det arktiske område svarer til OSPAR-underregionen "arktiske farvande". I henhold til denne konvention behandles klimaændringer (og havforsuring) som et tværgående spørgsmål i forbindelse med videngenerering, overvågning af virkninger og udformning af forvaltningsmuligheder, der har til formål at øge økosystemernes modstandsdygtighed.

Arktisk Råd er det førende mellemstatslige forum i den arktiske region. Det har en cirkumpolar dækning, hvilket gør det større end den nordlige periferi og arktiske tværnationale region. Dens medlemmer er nationale regeringer (Canada, Danmark, herunder Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA) og repræsentanter for arktiske oprindelige samfund og andre arktiske indbyggere. Klimaændringer behandles navnlig i det arktiske overvågnings- og vurderingsprogram (AMAP) samt i andre arbejdsgrupper under Arktisk Råd. AMAP har nedsat en klimaekspertgruppe. Gruppen indsamler og vurderer data og oplysninger fra AMAP-overvågningsprogrammet og andre relevante forsknings- og overvågningsaktiviteter.  AMAP-rapporten fra 2021 med titlen "Arctic Climate change update: centrale tendenser og virkninger" sammenfatter de seneste resultater for den arktiske region.

Nordisk Ministerråd er det mellemstatslige samarbejdsforum mellem de europæiske nordiske lande, som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland. Ifølge visionen for 2030 vil Norden blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030. Handlingsplanen (2021-2024) for vision 2030 beskriver, hvordan visionens mål kan nås gennem en række initiativer, der er knyttet til visionens tre strategiske prioriteter: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Tilpasning til klimaændringer tilstræbes især gennem prioriteten "det grønne Norden", der har til formål at udvikle viden om bæredygtig og klimatilpasset fysisk planlægning (mål 1), fremme naturbaserede løsninger for biodiversitet og klima (mål 2) og aktivt fremme gennemførelsen af aftaler om miljø og klima gennem internationalt samarbejde (mål 5). Nordisk Ministerråd har finansieret et fireårigt program for naturbaserede løsninger. Programmet består af fem projekter, der løber fra 2021 til 2024 for at tilskynde de nordiske lande til at samarbejde og styrke deres videnbase om naturbaserede løsninger, genopretning, modvirkning af klimaændringer og blå/grøn infrastruktur.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Det Euro-arktiske Barentsråd (BEAC) er et forum for mellemstatsligt samarbejde specifikt for Barentsregionen og har Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og Europa-Kommissionen som medlemmer. BEAC vedtog den første "Handlingsplan om klimaændringer for Barentssamarbejdet" i 2013. Den blev ajourført i 2017 og i 2021, hvorefter Barentsmiljøministrene opfordrede til en styrket klimaindsats efter 2020 med øgede bidrag fra alle Barentsarbejdsgrupper. Handlingsplanen fra 2021 tager fat på udfordringen med omstillingen til kulstoffattige og klimaintelligente løsninger og øger samtidig tilpasningskapaciteten og bevidstheden i Barentsregionen. 2021-handlingsplanen dækker primært aktiviteter for 2021-2025, mens der er planlagt endnu en revision af planen i 2025.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Eksempler på projekter, der finansieres af NPA-programmet 2014-2020, er beskrevet nedenfor.

Projektet CLIMATE (Collaborative Learning Initiative Managing and Adapting to the Environment) (2017-2020) havde til formål at fremme og forbedre bevidstheden om klimaændringer i europæiske perifere landbosamfund gennem en videnbaseret tilgang og lokalsamfundsstyret bæredygtig ressourceplanlægning. Det bragte lokale myndigheder i fjerntliggende, tyndt befolkede områder fra Sverige, Nordirland, Irland og Færøerne sammen om at udvikle tilpasningsplaner. Der blev udviklet en model for bedste praksis og en trinvis vejledning for lokale myndigheder i hele NPA-regionen. Projektet støttede praktisk talt tre pilotkommuner i NPA-regionen i udarbejdelsen af deres tilpasningsplaner.

ANH-projektet  (Adapt Northern Heritage) (2017-2020) støttede lokalsamfund og lokale myndigheder i at tilpasse den nordlige kulturarv til de miljømæssige virkninger af klimaændringer og dermed forbundne naturkatastrofer gennem samfundsengagement og informeret bevaringsplanlægning. Projektet udviklede en værktøjskasse bestående af fem værktøjer, der skal hjælpe med at forstå, hvordan klimaændringerne vil påvirke de nordlige historiske steder, og undersøge specifikke tilpasningsmuligheder. Ni historiske steder fra hele Nordeuropa anvendes i Adapt Northern Heritage som casestudier og dannede grundlag for udformningen af projektets værktøjskasse.

Projektet Water-Pro (Northern Runoffs into Profits) (2016-2019) havde til formål at udvikle og overføre miljøeffektive værktøjer og modeller til afstrømningsstyring inden for landbrug og mineraludvinding i nordlige og arktiske områder. Hyppigere og kraftigere regnskyl som forudset under klimaændringerne vil medføre yderligere udfordringer med hensyn til at kontrollere afstrømning og vandsikkerhed og med hensyn til at opfylde de vandkvalitetsmål, der er fastsat i EU's vandrammedirektiv. Projektet udviklede en værktøjskasse med god forvaltningspraksis for landbrugs- og mineudvindingsindustrien

Projektet COAST (Sustainable Resilient Coasts) (2020-2022) havde til formål at udarbejde en køreplan for beskyttelse, fremme og udvikling af kultur- og naturarven i tyndt befolkede og fjerntliggende kystsamfund. På grundlag af fire demonstrationsprojekter leverede projektet en forvaltningsværktøjskasse til lokale myndigheder til støtte for bæredygtig udvikling af kystzoner.