Regionerne i EU's yderste periferi og de oversøiske lande og territorier

Regionens lande

EU omfatter 22 oversøiske territorier, der er knyttet til fem medlemsstater (Frankrig, Nederlandene, Danmark, Spanien og Portugal).

Ni af dem er klassificeret som regioner i den yderste periferi og udgør en integreret del af EU. De omfatter: tre franske oversøiske departementer (Martinique, Guadeloupe og Fransk Guyana) og et fransk oversøisk samfund i Caribien (Saint-Martin) de franske oversøiske departementer Mayotte og Réunion i Det Indiske Ocean to portugisiske selvstyrende regioner (Madeira og Azorerne) og en spansk selvstyrende region (De Kanariske Øer) i Atlanterhavet.

De resterende 13 oversøiske lande og territorier (OLT'er) har en særlig "associeret" status og er knyttet til Danmark, Frankrig og Nederlandene. Disse områder er forfatningsmæssigt knyttet til modermedlemsstaten, men er ikke en del af det indre marked og skal overholde de handelsforpligtelser, der pålægges tredjelande. Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 og Rådets afgørelse 2013/755/EU indeholder nærmere oplysninger om EU's associeringsforbindelser med OLT'er for henholdsvis perioden 2021-2027 og perioden 2014-2020.

kortkilde: ETC/CCA 2018

Politiske rammer

1.    Tværnationalt samarbejdsprogram

For programmeringsperioden 2021-2027 anerkendes de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi gennem en specifik del af Interregprogrammet (område D), der støtter samarbejdet med nabolande og -territorier. Interreg VI-D vedrører følgende geografiske områder: Amazonia, Caribien, Madeira-Azorerne-De Kanariske Øer (MAC), Det Indiske Ocean, Mozambiquekanalen. I perioden 2014-2020 var regionerne i den yderste periferi i Caribien og Det Indiske Ocean involveret i tre Interreg-programmer for tværnationalt samarbejde, som er beskrevet nedenfor.

Samarbejdsprogrammet for det caribiske område 2014-2020 omfattede Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Saint Martin og omkring 40 tredjelande og OLT'er i det caribiske havområde. Den blev gennemført i partnerskab med de tre regionale økonomiske organisationer, nemlig Det Caribiske Fællesskab (CARICOM), Sammenslutningen af Caribiske Stater (ACS) og Organisationen af Østcaribiske Stater (OECS). Programmet var opdelt i to dele: 1) grænseoverskridende samarbejde mellem Guadeloupe, Martinique og OECS-landene og 2) tværnationalt samarbejde mellem Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Saint Martin og de øvrige deltagende lande og territorier. Den har seks prioriterede områder, der har til formål at:

• forbedring af de caribiske virksomheders konkurrenceevne
• forøgelse af beredskabskapaciteten i forbindelse med naturkatastrofer
• beskyttelse af det kulturelle og naturlige miljø
• Reaktion på fælles sundhedsspørgsmål på caribisk plan
• støtte udviklingen af vedvarende energi
• Styrkelse af den menneskelige kapital.

Prioritet 2 havde til formål at forbedre kendskabet til naturkatastrofer og skabe fælles risikostyringssystemer, navnlig ved at udvikle fælles observationsværktøjer og et geografisk informationssystem, der er egnet til krisestyring.

Samarbejdsprogrammet for Det Indiske Ocean 2014-2020 fremmede samarbejdet mellem Réunion og Mayotte (Frankrig) og 12 tredjelande i det sydlige Indiske Ocean (Unionen Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Sydafrika, Tanzania, Mozambique, Kenya, Indien, Sri Lanka, Maldiverne og Australien) samt de franske sydlige og antarktiske landområder. Programmet blev bygget på:

• det grænseoverskridende samarbejde mellem Réunion og Comorerne, Madagaskar, Mauritius og Seychellerne som medlemmer af Kommissionen for Det Indiske Ocean og
• Et bredere tværnationalt samarbejde mellem Réunion, Mayotte og de øvrige deltagende lande. Programmet har fem strategiske prioriteter, hvoraf to er relateret til klimaændringer.

Prioritet 1 havde til formål at oprette et forsknings- og innovationscenter med fokus på farmakopé, bioteknologi, energi og klimaændringer. Prioritet 3 havde til formål at udvikle kapacitet til tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse og -styring ved at styrke de regionale civilbeskyttelsesforanstaltninger. samarbejde om epidemiologiske og smitsomme risici og forebyggelse af risici i forbindelse med marine aktiviteter.

AMAZONIA-samarbejdsprogrammet  2014-2020 fremmede grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde mellem Fransk Guyana, Surinam og staterne Amapá og Amazonas i Brasilien. I programmet henvises der ikke til tilpasning og risikostyring på de prioriterede områder. Prioritet 2 omhandlede generelt miljøbeskyttelse og forvaltning af naturressourcer. Der blev lagt særlig vægt på at beskytte og forbedre den lokale biodiversitet og natur- og kulturarven gennem fælles bevaringsforanstaltninger.

2.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

I forbindelse med CARICOM-fællesskabet blev Det Caribiske Fællesskabs klimaændringscenter oprettet og udgør et referencepunkt for forskning i klimaændringernes virkninger og tilpasningsstrategier i regionen. Centret åbnede i 2005 for at koordinere regionens indsats for at forvalte og tilpasse sig klimaændringerne. Centret leverer oplysninger til beslutningstagere (det er det officielle register og clearinghouse for regionale klimaændringsdata. Det udvikler projekter om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, tilrettelægger uddannelseskurser, konsulenttjenester og joint venture-tjenester.  Centret yder politisk rådgivning vedrørende klimaændringer til CARICOM-medlemsstaterne og til Det Forenede Kongeriges oversøiske territorier i Caribien. Centret er en akkrediteret regional gennemførelsesenhed (RIE) under UNFCCC's Grønne Klimafond (GCF).

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

PublikationenInterreg-programmer i regionerne i den yderste periferi 2014-2020" viser, hvordan Interreg-programmerne bidrog til den regionale udvikling i regionerne i den yderste periferi og en tættere integration med deres naboer.

CARIBE-COAST-projektet (Caribiens netværk for kystrisici i forbindelse med klimaændringer, 2018-2022) har til formål at samle, samkonstruere og formidle tilgange til overvågning og forebyggelse af kystrisici og tilpasning til klimaændringer. Projektets tre mål er: at udarbejde et hydrodynamisk modelleringskatalog til simulering af nuværende og fremtidige farer at udvikle eksisterende observatorier og udveksle god praksis for overvågning omkring en fælles protokol og at tilvejebringe beslutningsstøtteværktøjer til forebyggelse af naturlige kystrisici.

Ready Together-projektet (2019-2022) styrker det regionale samarbejde gennem øget koordinering, samling af ressourcer og kollektiv fremme af risikokultur for at tackle de store udfordringer i forbindelse med naturkatastrofer og klimaændringer i Caribien. Projektet fremmer en samlet tilgang, der er inklusiv og deltagelsesbaseret, for at sikre en effektiv reaktion på behovene hos den mest sårbare befolkning, der er udsat for naturkatastrofer og virkningerne af klimaændringer.

Med hensyn til området omkring Det Indiske Ocean blev der i det operationelle program 2007-2013 ydet finansiering til den regionale civilbeskyttelsesmekanisme under prioritetsakse 1 "Bæredygtig udvikling". Det støttede navnlig det franske Røde Kors i Réunion med henblik på at udvikle et regionalt samarbejdsprogram til håndtering af katastroferisici i det sydvestlige Indiske Ocean samt den efterfølgende handlingsplan.