Kulturarv

Nøglebudskaber

Virkningerne af katastrofale begivenheder på kulturarven såsom oversvømmelser, tørke og storme kombineres med den langsomme indtræden af ændringer som følge af forringelsesprocesser.
Kulturarv blev ikke udtrykkeligt nævnt i den grønne pagt, men i overensstemmelse med arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 blev der nedsat en gruppe under den åbne koordinationsmetode bestående af medlemsstaternes eksperter i styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer.
Europas kulturarv støttes af en række EU-politikker, -programmer og -finansiering, navnlig programmet Et Kreativt Europa. EU's politikker på andre områder, der i stigende grad tager hensyn til kulturarven, spænder fra forskning, innovation, uddannelse, miljø, klimaændringer og regionale politikker til digitale politikker.

Virkninger, sårbarheder og risici

Kikuko Nakayama on flickr

Europas kulturarv er en rig og mangfoldig mosaik af kulturelle og kreative udtryksformer, en arv fra tidligere generationer af europæere og en arv for dem, der kommer. UNESCO's definition af kulturarv omfatter artefakter, monumenter, en gruppe bygninger og steder, museer, der har en mangfoldighed af værdier, herunder symbolsk, historisk, kunstnerisk, æstetisk, etnologisk eller antropologisk, videnskabelig og social betydning. Det omfatter materiel kulturarv (flytbar, ubevægelig og undervands), immateriel kulturarv, der er indlejret i kultur- og naturarvsgenstande, -steder eller -monumenter.

Virkningerne af katastrofale begivenheder på denne arv såsom ekstreme nedbørshændelser, oversvømmelser, jordskred og tørke har indvirkning på kulturarvssteder, herunder historiske parker og haver. De er kombineret med den langsomme indtræden af ændringer som følge af forringelsesprocesser. Kontinuerlig temperaturstigning og udsving i temperatur og fugtighed eller udsving i fryse-tø-cyklusser — forårsager nedbrydning og stress i materialer, hvilket fører til et større behov for genopretning og bevaring. Biologisk nedbrydning forårsaget af mikroorganismer, f.eks. i form af skimmel- og algevækst, og insektangreb, der angriber bygningers fysiske struktur og samlinger af gallerier, biblioteker, arkiver og museer, er mere tilbøjelige til at forekomme. Dette kan føre til en potentiel indkomstreduktion på grund af tab af turismeindtægter.

Kulturarven er også sårbar over for fejltilpasning, når utilsigtede tab eller skader skyldes tilpasningsforanstaltninger. Der er ikke meget indgående viden om klimakrisens indvirkning på praksis, udtryk, viden og færdigheder, som lokalsamfund, grupper og undertiden enkeltpersoner anerkender som en del af deres kulturarv. Hurtigt stigende, samtidige eller samtidige ekstreme hændelser er et fokusområde inden for klimavidenskab. Konsekvenserne af samtidige katastrofale begivenheder for hele kulturarvssektoren er imidlertid endnu ikke blevet håndteret eller undersøgt i tilstrækkelig grad – dette giver nu anledning til stor bekymring.

Politiske rammer

EU's strategi for tilpasning til klimaændringer anerkender behovet for at beskytte og bevare kulturarven i lyset af virkningerne af klimaændringerne såsom oversvømmelser, storme og stigende vandstand i havene.

Kulturarven blev imidlertid ikke udtrykkeligt nævnt i den grønne pagt. Samtidig blev der i overensstemmelse med arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 nedsat en gruppe under den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra medlemsstaterne om styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer. Gruppens mandat var at undersøge kulturarvens bidrag til den europæiske grønne pagt og identificere trusler og mangler i forbindelse med kulturarv i forbindelse med klimaændringer.

Denne gruppe undersøgte status, mangler i viden og strukturelle mangler på EU-plan og medlemsstatsplan. De indsamlede oplysninger resulterer i det bekymrende faktum, at kulturarven er under angreb fra klimaændringer i et hidtil uset tempo og omfang. Alligevel har EU's medlemsstater ikke passende politikker og handlingsplaner til at afbøde disse angreb, og det har EU heller ikke. I alt 83 eksempler på bedste praksis indsamlet fra 26 lande viser potentialet i kulturarvsløsninger i forbindelse med klimaændringer. De er en uvurderlig kilde til inspiration og idéer til efterligning.

I september 2007 vedtog Det Europæiske Råd EU's oversvømmelsesdirektiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Formålet med direktivet er at mindske og styre de risici, som oversvømmelser udgør for menneskers sundhed, miljøet, kulturarven og den økonomiske aktivitet. Medlemsstaterne skal hvert sjette år indberette, hvor mange kulturarvssteder der kan blive berørt af oversvømmelser.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for kulturarvssektoren.

Der er flere EU-projekter, der arbejder på at forbedre videnbasen om tilpasning til kulturarven. Her er et par eksempler:

Projektet KLIMA FOR KULTUR er et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle nye værktøjer og metoder til vurdering af klimaændringernes indvirkning på kulturarven. Projektet omfatter casestudier i forskellige regioner i Europa og fokuserer på at forbedre forståelsen af kulturarvens sårbarhed over for klimaændringernes virkninger og udvikle tilpasningsstrategier.
ROCK-projektet, der står for "Regeneration and Optimization of Cultural heritage in creative and Knowledge cities", er et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og afprøve nye modeller for bæredygtig byudvikling, der prioriterer kulturarv. Projektet omfatter casestudier i byer i hele Europa og fokuserer på at forbedre kulturarvens modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer såsom oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.
HERACLES-projektet, der står for "HEritage Resilience Against CLimate Events on Site", er et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og teste nye teknologier og metoder til beskyttelse af kulturarven mod klimaændringernes virkninger såsom oversvømmelser, ekstreme vejrforhold og stigende havniveauer. Projektet omfatter casestudier i forskellige regioner i Europa og fokuserer på at forbedre kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger.
Det EU-finansierede YADES-projekt har til formål at uddanne et netværk af stipendiater i, hvordan kulturarvsområders og historiske byers modstandsdygtighed over for klimaændringer og dermed forbundne farer kan bevares og styrkes. Stipendiaterne vil blive uddannet til at udvikle og introducere et detaljeret kort med visualiseringer til at overvåge hele systemet af farer fra atmosfæriske og andre skadefunktioner til historiske bygninger og områder. Dataene fra overvågningsplatformen vil blive analyseret ved hjælp af et simuleringssystem og leveret til de lokale myndigheder, hvilket gør det muligt at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger.

Støtte til investeringer og finansiering

Europas kulturarv støttes af en række EU-politikker, -programmer og -finansiering, navnlig programmet Et Kreativt Europa. EU's politikker på andre områder, der i stigende grad tager hensyn til kulturarven, spænder fra forskning, innovation, uddannelse, miljø, klimaændringer og regionale politikker til digitale politikker. Derfor er der finansiering til kulturarv til rådighed under Horisont Europa, Erasmus+, Europa for Borgerne og de europæiske struktur- og investeringsfonde. CulturEU-finansieringsvejledningen findes som et interaktivt online-webværktøj og som en håndbog, der kan udskrives. Den dækker muligheder i forbindelse med ca. 20 EU-finansieringsprogrammer, der kan støtte projekter med en kulturel og kreativ dimension.

En omfattende oversigt findes på siden om EU-finansiering af tilpasningsforanstaltninger.

Støtte til gennemførelsen af tilpasning

Værktøjer såsom kulturarvsværdivurderinger — f.eks. UNESCO's verdensarvsliste og ICOMOS — kan anvendes til at støtte klimatilpasning og gøre folk opmærksomme på det potentielle tab af sådanne prestigefyldte aktiver. Det er også vigtigt at etablere og opretholde forbindelser mellem kulturarvsforvaltere og forskere inden for klimavidenskab og -kommunikation ved at udveksle eksempler på god praksis. Udviklingen af borgervidenskab bør investeres i at sætte offentligheden i stand til at bidrage til den udbredte overvågning og registrering af virkningerne på kulturarvssteder.

MRE af tilpasning

Ifølge den sjette rapport om gennemførelsen af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet synes opmærksomheden på miljø og kulturarv at være steget siden den første cyklus, da procentdelen af områder med potentiel betydelig oversvømmelsesrisiko, hvor miljø og kulturarv ikke blev anset for at være relevante, faldt med ca. 10 procentpoint. EU-resuméet kan findes her.