Planlægning af arealanvendelse

Nøglebudskaber

• Fysisk planlægning er udpeget som en af de mest effektive processer til at lette den lokale tilpasning til klimaændringerne. Eksisterende processer og værktøjer, der er tilgængelige gennem den kommunale arealplanlægningsproces i EU, herunder officielle planer, zoneinddeling og/eller udviklingstilladelser, bidrager til at minimere udviklingsrisiciene for en kommune som følge af de forventede virkninger af øgede oversvømmelser, naturbrande, jordskred og/eller andre naturkatastrofer som følge af et klima i forandring.

Virkninger, sårbarheder og risici

Europa er et af de mest anvendte kontinenter i verden. Landet har den største andel af jord (op til 80 %), der anvendes til bebyggelse, produktionssystemer (navnlig landbrug og skovbrug) og infrastruktur. Der opstår imidlertid ofte modstridende krav til arealanvendelse, hvilket kræver beslutninger, der indebærer hårde afvejninger.

Landinddragelse, byspredning og økonomiske aktiviteter fører til fragmentering af levesteder og mindsker økosystemernes modstandsdygtighed. Fragmentering påvirker alle områder i Europa, selv meget tyndt befolkede områder. Overvågning af fragmentering støtter politiske foranstaltninger, der har til formål at sikre, at de resterende levesteder kan støtte biodiversiteten.

Fysisk planlægning er udpeget som en af de mest effektive processer til at lette den lokale tilpasning til klimaændringerne. Eksisterende processer og værktøjer, der er tilgængelige gennem den kommunale arealplanlægningsproces i EU, herunder officielle planer, zoneinddeling og/eller udviklingstilladelser, bidrager til at minimere udviklingsrisiciene for en kommune som følge af de forventede virkninger af øgede oversvømmelser, naturbrande, jordskred og/eller andre naturkatastrofer som følge af et klima i forandring.

Politiske rammer

Beslutninger om fysisk planlægning og forvaltning træffes normalt på lokalt eller regionalt plan, f.eks. som led i byplanlægning eller landbrugs- og skovbrugspraksis. Europa-Kommissionen har imidlertid en rolle at spille med hensyn til at sikre, at medlemsstaterne tager hensyn til miljøhensyn i deres udviklingsplaner for arealanvendelse og praktiserer integreret arealforvaltning. F.eks. har anvendelsen af direktivet om strategisk miljøvurdering og direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet, men også sektorbestemmelser såsom vandrammedirektivet, oversvømmelsesdirektivet, den fælles landbrugspolitik og TEN-T en indvirkning på de lokale politikker for arealanvendelse.

Den måde, vi bruger vores jord på, har den største indvirkning på vores drivhusgasemissioner. Mere end halvdelen af vores bruttodrivhusgasemissioner (metan, dinitrogendioxid og kuldioxid) stammer fra landbruget. F.eks. er husdyravl ansvarlig for en stor andel af vores samlede metanemissioner. I juli 2021 vedtog Europa-Kommissionen en række lovgivningsforslag, der fastsætter, hvordan den agter at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050, herunder det mellemliggende mål om en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030. I pakken foreslås det at revidere flere dele af EU's klimalovgivning, herunder lovgivningen om transport og arealanvendelse.

I henhold til gældende EU-lovgivning, der blev vedtaget i maj 2018, skal EU's medlemsstater sikre, at de bogførte drivhusgasemissioner fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse eller skovbrug opvejes af mindst en tilsvarende bogført optag af CO₂ fra atmosfæren i perioden 2021-2030. LULUCF-forordningen gennemfører aftalen mellem EU's ledere i oktober 2014 om, at alle sektorer bør bidrage til EU's emissionsreduktionsmål for 2030, herunder arealanvendelsessektoren.

De europæiske økonomier og menneskers trivsel afhænger af naturressourcer, herunder råstoffer og plads (landressourcer), samt miljøforhold, der er gunstige for ren luft, vand og sunde fødevarer. Et af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram er"løbende fremskridt med hensyn til at forbedre og integrere tilpasningsevnen, herunder på grundlag af økosystemtilgange, styrke modstandsdygtigheden og tilpasningen og mindske miljøets, samfundets og alle økonomiske sektorers sårbarhed over for klimaændringer, samtidig med at forebyggelsen af og beredskabet over for vejr- og klimarelaterede katastrofer forbedres". En af grundforudsætningerne for at nå de prioriterede mål er at bekæmpe jordforringelse og sikre beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for sektoren for fysisk planlægning.

Copernicus-Landovervågningstjenesten leverer telemålingsdata om jorddække og ændringer i jorddække. Land Service er opdelt i fire hovedkomponenter, hvoraf to er de vigtigste i forbindelse med arealanvendelse:

• Den paneuropæiske tjeneste indeholder oplysninger om arealdække og arealanvendelse og ændringer heraf samt biogeofysiske parametre på europæisk plan i høj opløsning. Den paneuropæiske komponent koordineres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og producerer CORINE Land Cover-datasæt, højopløsningslag, biofysiske parametre og European Ground Motion Service. CORINE-arealdækningen er fastsat for 1990, 2000, 2006, 2012 og 2018. Dette vektorbaserede datasæt omfatter 44 klasser for arealdække og arealanvendelse. Tidsserien omfatter også et lag af ændringer i arealanvendelsen, der fremhæver ændringer i arealdække og arealanvendelse.
• Den lokale tjeneste fokuserer på forskellige hotspots, dvs. områder, der er udsat for specifikke miljømæssige udfordringer og problemer. Den lokale komponent koordineres af Det Europæiske Miljøagentur og har til formål at give specifikke og mere detaljerede oplysninger, der supplerer de oplysninger, der indhentes gennem den paneuropæiske komponent. Den lokale komponent fokuserer på forskellige hotspots, dvs. områder, der er udsat for specifikke miljømæssige udfordringer og problemer.

Yderligere Copernicusdatasæt såsom tæthed og andre tematiske lag med høj opløsning og Urban Atlas er blevet udviklet for at supplere Corine Land Cover-tidsseriedata og anvendes til yderligere vurderinger såsom genanvendelse af jord og landskabsfragmentering.

Den vigtigste EØS-datakilde er Copernicus' landovervågningstjeneste, som omfatter Corine Land Cover-datasættet, der blev udarbejdet for 1990, 2000, 2006, 2012 og 2018, og som er baseret på samarbejde med EØS-medlemmer og samarbejdende lande og Copernicusprogrammet. Det er f.eks. grundlaget for Land take-indikatoren. EEA modtager teknisk støtte fra European Topic Centre on Urban, Land and Soil Systems (ETC/ULS).