Bjergområder

Nøglebudskaber

• Ved udgangen af århundredet forventes det, at de europæiske bjerge vil have ændret sig fysisk. Store gletsjere vil have oplevet betydelige massetab, men ændringer vil også påvirke de lavere, midterste og flodslette miljøer.

• Tilpasning i sektorer som vandforvaltning, landbrug, skovbrug og turisme er afgørende for tilpasningen af bjergområder.

• EU har flere finansieringsprogrammer, der kan støtte projekter i bjergområder, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Disse midler kan anvendes til at støtte en bred vifte af initiativer, herunder infrastrukturprojekter, jobskabelse og miljøbeskyttelse.

Virkninger, sårbarheder og risici

World Meteorological Organization on flickr

Klimaændringerne påvirker allerede de europæiske bjergområder. Ved udgangen af århundredet forventes det, at de europæiske bjerge vil have ændret sig fysisk. Store gletsjere vil have oplevet betydelige massetab, men ændringer påvirker også de lavere, midterste og flodsletten miljøer og dermed påvirker vandtilgængelighed, landbrugsproduktion, turisme og sundhedssektoren. Bjergsystemer har en kompleks topografi, der ændrer sig betydeligt over korte afstande, hvilket resulterer i diversificerede klimapåvirkninger i forskellige højder. For eksempel med stigende lufttemperatur og højere nedbør, vil sæsonbestemte sne linjer findes ved højere højder, og sne sæsoner bliver kortere. Trælinjerne vil bevæge sig opad, og skovmønstrene vil ændre sig i lavere højder. I lande med høje bjergkæder som Alperne vil klimaændringerne påvirke vandbalancen, hvilket vil have konsekvenser for vandkraft, dræning i byerne, sejlads og en stigning i intensiteten af vandrelaterede naturkatastrofer. Jordskred forårsaget af nedbør kan have en kaskadevirkning på transportinfrastrukturer (europæiskklimarisikovurdering).

Politiske rammer

EU har flere politikker og initiativer, der har til formål at støtte bæredygtig udvikling i bjergområder. Disse politikker anerkender de unikke miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer, som bjergsamfund står over for, og sigter mod at fremme deres modstandsdygtighed og langsigtede levedygtighed.

EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fra 2021 har til formål at gøre tilpasningen mere intelligent (ved at flytte grænserne for viden om tilpasning), hurtigere (fremskynde udrulningen af tilpasningsløsninger) og mere systemisk (integrerede løsninger og planer). Fremme af lokal tilpasning, naturbaserede løsninger, bæredygtig anvendelse og modstandsdygtige ferskvandsressourcer er særlig relevante for bjergområderne.

Tilpasning i sektorer som vandforvaltning, landbrug, skovbrug og turisme er afgørende for tilpasningen af bjergområder.

Revisionen afforordningen om tilpasning af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) har til formål at øge CO2-opsamlingen i landbrug og skovbrug med betydelige konsekvenser for ændringer i arealanvendelsen. Foranstaltningerne til at opnå dette, såsom vedligeholdelse af græsarealer, kulstofbindende dyrkning og genopretning af tørvemoser, vil også bidrage til at forebygge jorderosion og mindske risikoen for oversvømmelser.

I overensstemmelse med EU's grønne pagt lægges der i den nye fælles landbrugspolitik for 2023-2027 og biodiversitetsstrategien for 20230 større vægt på miljøspørgsmål og klimaindsatsen. Loven om naturgenopretning udgør retsgrundlaget for at gennemføre omfattende foranstaltninger til genopretning af beskadigede eller ødelagte økosystemer med et mål om at opnå genopretning af økosystemer senest i 2050. Dette vil være vigtigt for mange bjergområder, deres skove, græsarealer og vandstrømme.

Særlige politikker for EU's bjergområder

En central politik er den europæiske strategi for Alperegionen (EUSALP), som er en makroregional strategi, der samler regionale og nationale interessenter fra syv Alpelande. Strategien har til formål at fremme bæredygtig udvikling i regionen gennem en koordineret indsats på områder som innovation, mobilitet og biodiversitet.

Alpekonventionen, der blev vedtaget i 1991, er en international traktat mellem Alpelandene og EU om bæredygtig udvikling og beskyttelse af Alperne. Alpekonventionens endelige mål er at udvikle Alpernes fælles arv og bevare den for de kommende generationer gennem tværnationalt samarbejde med deltagelse af nationale, regionale og lokale myndigheder.

Karpaterkonventionen er en multilateral aftale mellem syv lande, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i Karpaterregionen. Konventionen fokuserer på flere nøgleområder, herunder bevarelse af biologisk og landskabsmæssig mangfoldighed, bæredygtig arealanvendelse og skovbrug, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig turisme og bæredygtig transport. Den støtter også samarbejde og informationsudveksling mellem landene i regionen og indeholder bestemmelser om offentlig deltagelse og inddragelse af interessenter i beslutningstagningen. Karpaterkonventionen støttes af Den Europæiske Union, som yder finansiering og teknisk bistand til dens gennemførelse.

Konventionen om beskyttelse af Pyrenæerne er en international aftale, der har til formål at beskytte natur- og kulturarven i bjergkæden Pyrenæerne og fremme en bæredygtig udvikling i regionen. Den fastlægger en ramme for samarbejde mellem signatarlandene på områder som bevarelse af biodiversitet, bæredygtig arealanvendelse og bæredygtig turisme. Pyrenæerkonventionen støttes af forskellige EU-finansieringsprogrammer og -initiativer, som yder finansiel støtte til projekter, der fremmer bæredygtig udvikling i Pyrenæerne.

Miljø- og sikkerhedsinitiativet og konventionen om De Dinariske Alper: Disse to separate initiativer er internationale aftaler, der er undertegnet af internationale organisationer og flere lande på Balkan og i regionerne i De Dinariske Alper, og som har til formål at fremme bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i disse områder.

Forbedring af videngrundlaget

Den europæiske klimarisikovurdering 2024 indeholder en omfattende vurdering af de store klimarisici, som Europa står over for i dag og i fremtiden. Den identificerer 36 store klimarisici, der truer vores energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer, finansielle systemer og menneskers sundhed, også i betragtning af risikoen for bjergområderne.

Forskningsprojektet MOVING (MOuntain Valorisation through INterconnectedness and Green growth) har til formål at opbygge kapacitet og i fællesskab – gennem en bottom-up-deltagelsesproces, der involverer værdikædeaktører, interessenter og politiske beslutningstagere – udvikle relevante politiske rammer i hele Europa for etablering af nye eller opgraderede/opskalerede værdikæder, der bidrager til bjergområdernes modstandsdygtighed og bæredygtighed over for klimaændringer.

PHUSICOS, der betyder "ifølge naturen" på græsk, viser, hvordan naturbaserede løsninger giver robuste, bæredygtige og omkostningseffektive foranstaltninger til at reducere risikoen for ekstreme vejrforhold i landlige bjerglandskaber. Projektet vil lukke den videnskløft, der specifikt vedrører naturbaserede løsninger på hydrometeorologiske farer (oversvømmelse, erosion, jordskred og tørke), ved at gennemføre naturbaserede løsninger på flere europæiske casestudiesteder.

MountResilience vil støtte europæiske regioner og lokalsamfund i bjergområder for at øge deres kapacitet til at tilpasse sig klimaændringer og til omstillingen til et klimarobust samfund. Projektet vil konceptualisere, teste og opskalere flerniveau, flerdimensionel og genanvendelig tilpasning til klimaændringer og naturbaserede løsninger, der imødekommer politiske og samfundsmæssige behov samt borgernes adfærd, for at imødegå specifikke klimapåvirkninger i bjergområder.

Støtte til investeringer og finansiering

EU har flere finansieringsprogrammer, der kan støtte projekter i bjergområder, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Disse midler kan anvendes til at støtte en bred vifte af initiativer, herunder infrastrukturprojekter, jobskabelse og miljøbeskyttelse.

EU's samhørighedspolitik har til formål at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og fokusere på de regioner, der halter bagefter. Det hedder heri, at "der skal lægges særlig vægt på (...) bjergområder". Samhørighedspolitikken spiller således en central rolle med hensyn til at tackle de specifikke udfordringer i bjergområder, herunder tilpasning til klimaændringer, da den kan forbedre tilpasningen under de operationelle programmer.

Interreg VI B definerer 14 tværnationale samarbejdsprogrammer for 2021-2027 for store områder i og uden for Europa med et budget på 1,5 mia. EUR. Derudover findes der specifikke EU-strategier for fire makronationale regioner: Østersøområdet, Donauområdet, Alpeområdet, området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Bjergregioner er også omfattet af disse programmer, idet de drager fordel af at fremme strategiske samarbejdsaktioner på store områder.

Som led i et mandat fra Kommissionen, der blev indledt i 2014, har Kommissionen, Den Europæiske Standardiseringsorganisation og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CEN-CENELEC) forsøgt at tage fat på tilpasningen af europæiske standarder og standardisering til klimaændringer med særlig vægt på centrale sektorers modstandsdygtighed.