Tilpasning til klimaændringer

Tilpasning til klimaændringer

Hvorfor bør det overvejes at tilpasse sig klimaændringerne i betragtning af andre udfordringer? Ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) er opvarmning af klimasystemet utvetydigt med menneskelige aktiviteter som den dominerende årsag siden midten af det 20. århundrede. Dette vedrører opvarmning af atmosfæren og havet, ændringer i det globale vandkredsløb, reduktioner i sne og is, global gennemsnitlig stigning i havniveauet og ændringer i nogle klimaekstremer. Virkningerne af den globale opvarmning ses allerede og vil fortsætte med at gøre det i mange år fremover. Der er behov for tilpasningsstrategier på alle forvaltningsniveauer: på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan. På grund af den varierende alvor og karakter af klimapåvirkningerne mellem regionerne i Europa vil de fleste tilpasningsinitiativer blive taget på regionalt eller lokalt plan. Evnen til at håndtere og tilpasse sig varierer på tværs af befolkninger, økonomiske sektorer og regioner i Europa. Tilpasning er derfor afgørende for at håndtere de nuværende klimavariationer og uundgåelige virkninger af klimaændringerne. Det vil også hjælpe med at udnytte de muligheder, der opstår.

Den europæiske klimalov omsætter det mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt for Europas økonomi og samfund, om at blive klimaneutralt senest i 2050, til lov. I den europæiske klimalov opfordres der på tilpasningsområdet til følgende foranstaltninger (artikel 5):

1. De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne sikrer løbende fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen.
2. Kommissionen vedtager en EU-strategi for tilpasning til klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen og reviderer den regelmæssigt i forbindelse med den revision, der er omhandlet i denne forordnings artikel 6, stk. 2, litra b).
3. De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne sikrer også, at tilpasningspolitikkerne i Unionen og i medlemsstaterne er sammenhængende, gensidigt understøttende, giver sidegevinster for sektorpolitikker og arbejder hen imod en bedre integration af tilpasningen til klimaændringer på en konsekvent måde på alle politikområder, herunder relevante socioøkonomiske og miljømæssige politikker og foranstaltninger, hvor det er relevant, samt i Unionens optræden udadtil. De skal navnlig fokusere på de mest sårbare og berørte befolkningsgrupper og sektorer og identificere mangler i denne henseende i samråd med civilsamfundet.
4. Medlemsstaterne vedtager og gennemfører nationale tilpasningsstrategier og -planer under hensyntagen til EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og baseret på solide klimaændrings- og sårbarhedsanalyser, fremskridtsvurderinger og indikatorer og styret af den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige dokumentation. Medlemsstaterne tager i deres nationale tilpasningsstrategier hensyn til de relevante sektorers, bl.a. landbrugets, og vand- og fødevaresystemernes særlige sårbarhed samt fødevaresikkerheden og fremmer naturbaserede løsninger og økosystembaseret tilpasning. Medlemsstaterne ajourfører regelmæssigt strategierne og medtager de relevante ajourførte oplysninger i de rapporter, der skal forelægges i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999.
5. Senest den 30. juli 2022 vedtager Kommissionen retningslinjer, der fastsætter fælles principper og praksis for identifikation, klassificering og tilsynsmæssig styring af væsentlige fysiske klimarisici i forbindelse med planlægning, udvikling, gennemførelse og overvågning af projekter og programmer for projekter.

I de politiske retningslinjer 2024-2029 for Europa-Kommissionen bebudede kommissionsformand Ursula von der Leyen den europæiske klimatilpasningsplan for at støtte medlemsstaterne i planlægningen af beredskab og modstandsdygtighed.

På grund af den varierende alvor og karakter af klimapåvirkningerne mellem regionerne i Europa vil de fleste tilpasningsinitiativer blive taget på regionalt eller lokalt plan. Evnen til at håndtere og tilpasse sig varierer på tværs af befolkninger, økonomiske sektorer og regioner i Europa. Tilpasning er derfor afgørende for at håndtere de nuværende klimavariationer og uundgåelige virkninger af klimaændringer samt specifikke sårbarheder med hensyn til alder, sundhed, bopæl, socioøkonomisk status og andre aspekter. Begrebet "ikke at lade nogen i stikken" i forbindelse med klimaændringer, også kaldet "retfærdig tilpasning" eller "retfærdig modstandsdygtighed", skal derfor tages behørigt i betragtning ved gennemførelsen af retfærdige, transformative og langsigtede klimatilpasningspolitikker og -foranstaltninger for at undgå uhensigtsmæssig praksis, omfordele risici eller styrke eksisterende uligheder og undgå at skabe "vindere" og "tabere". Det vil også bidrage til at sikre, at fordelene ved tilpasningspolitikkerne og -foranstaltningerne fordeles retfærdigt.

EEA's rapport 4/2025 Social retfærdighed i forbindelse med forberedelserne til klimaændringer: hvordan retfærdig modstandsdygtighed kan gavne lokalsamfund i hele Europa, præsenterer den seneste tilgængelige dokumentation om retfærdig modstandsdygtighed og giver en opdatering om dens nuværende status inden for politik og planlægning på EU-plan, nationalt og subnationalt plan samt indsatsprioriteter. Den undersøger, hvordan en retfærdig modstandsdygtighed håndteres og gennemføres i fire centrale systemer: det bebyggede miljø, landbrug og fødevarer, vand og transport. Den giver brugbar vejledning til politiske beslutningstagere og fagfolk og kaster lys over, hvor tilpasningsforanstaltninger utilsigtet kan forværre eksisterende uligheder inden for disse systemer, med inspirerende eksempler på praktiske tilgange, der anvendes til at sikre, at ingen lades i stikken.