Principper og succesfaktorer

Principper og succesfaktorer

Tilpasning til klimaændringer finder anvendelse på politikker, praksis og projekter, der enten kan reducere risici ved at reducere sårbarhed og/eller eksponering og/eller realisere muligheder i forbindelse med klimaændringer. Tilpasning påvirker alle beslutningsniveauer, alle regioner samt de fleste sektorer. Tilpasning skal struktureres som en tværsektoriel, tværregional aktivitet på flere niveauer, der samler aktører med forskellig viden, interesser og værdier. Tilpasning handler ikke kun om at gøre mere, det handler om nye måder at tænke og håndtere risici og farer, usikkerhed og kompleksitet på. At undersøge egnede tilpasningsveje for at afhjælpe eksisterende sårbarheder og øge modstandsdygtigheden vil kræve en struktureret læringsproces for mennesker og organisationer. Selv om hver tilpasningsproces skal være kontekstspecifik, anerkendes flere centrale principper som beskrevet nedenfor generelt for at støtte god tilpasning.

Flere principper i tilpasningspolitikken er almindeligt anerkendt som nøglefaktorer for god tilpasning. Disse principper (baseret på UKCIP, 2005; Adger et al. 2005; Prutsch et al. 2010; Brun et al. 2011, Southern Voices on Adaptation, CARE 2015) er:

1. Tilpasningen skal være bæredygtig – tilpasningsindsatsen bør ikke øge klimaændringerne eller begrænse modvirkningsindsatsen, og synergier med målene for modvirkning af klimaændringer bør derfor udnyttes, og konflikter bør undgås. Desuden bør det ikke forringe andre dele af det naturlige miljøs, samfundets eller erhvervslivets evne til at foretage tilpasning andre steder (f.eks. ved at anvende grundvand til kunstvanding i tørre områder, hvilket medfører et faldende grundvandsniveau og begrænser den tilgængelige mængde drikkevand). Hvor det er muligt, fremme tilpasningsbestræbelser, der øger naturlige systemers kapacitet til at øge modstandsdygtigheden (f.eks. økosystembaserede tilgange og naturbaserede løsninger) ved at afbøde klimarisici.
2. Arbejde i partnerskab – identificere og samarbejde med berørte aktører (f.eks. fra offentlige myndigheder, NGO'er, erhvervslivet, lokalsamfund og mennesker) på alle relevante niveauer og sikre, at de er velinformerede og tilskyndes til at arbejde med tilpasning. Formulere, definere muligheder og prioritere dem, gennemføre og overvåge tilpasningspolitikker og planlægge på en deltagelsesbaseret og inklusiv måde.
3. Tilpasningen skal være evidensbaseret – idet der gøres fuld brug af den nyeste forskning, data og praktiske erfaringer, således at beslutningstagningen støttes og informeres.
4. Håndtering af klima- og ikkeklimarelaterede risici ved hjælp af en afbalanceret tilgang – klimaændringer er kun ét aspekt af flere belastninger, der påvirker den sociale, naturlige og økonomiske udvikling. Tilpasning skal derfor tage en holistisk tilgang, der omfatter styring af både klima- og ikke-klimarisici.
5. Håndtering af risici i forbindelse med tidligere og nuværende klimavariationer og ekstreme vejrforhold – dette bør være udgangspunktet for foregribende foranstaltninger til håndtering af risici og muligheder i forbindelse med langsigtede klimaændringer. Det er vigtigt at sikre koordinering og tætte synergier med katastroferisikoreduktion/-styring (f.eks. rapport om tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion i Europa).
6. Reaktionen på klimapåvirkninger bør prioriteres — f.eks. ved at fokusere mere på de sektorer, der er mest berørt af vejret og klimaet, dem, der har lang levetid eller konsekvenser, hvor der er tale om betydelige investeringer eller høje værdier, eller hvor der er tale om støtte til kritisk national infrastruktur.
7. Tilpasningen skal tilpasses det omfang, som klimaændringerne kræver (f.eks. nationalt/regionalt/lokalt/sektorielt/grænseoverskridende)– løsningerne skal tilpasses de enkelte situationer og også omfatte ansvar og finansiering.
8. Tilpasningen bør være fleksibel – selv om der stadig er usikkerhed om det fremtidige klima, bør mulighederne nu på visse områder (f.eks. i sektorer med langsigtede planlægningshorisonter) overvejes og træffe beslutninger, der let kan tilpasses. Værdien af "no/low regrets" og "win-win"-tilpasningsmuligheder med hensyn til omkostningseffektivitet og flere fordele bør således anerkendes sammen med værdien af en trinvis tilgang til tilpasning.
9. Tilpasningen skal være gennemsigtig – virkningerne af og omkostningerne ved forskellige tilpasningsmuligheder skal formidles fuldt ud, både på kort og lang sigt, og der skal gives så mange detaljer som muligt. Tilpasningsbeslutninger er også værdiladede, f.eks. med hensyn til det risikoniveau, der skal accepteres. Det er derfor afgørende, at beslutninger og ressourcetildelinger gøres gennemsigtige, så der kan opnås enighed om løsninger, der er retfærdige og afbalancerede.
10. Gennemgå tilpasningsbeslutningernes effektivitet, retfærdighed og legitimitet løbende for gradvist at forbedre dem i overensstemmelse med udviklingen i dokumentation og viden om klimaændringernes virkninger. Dette kræver overvågning og revurdering af risici samt af tilpasningspolitikker/-foranstaltninger.