Principper og succesfaktorer

Tilpasning til klimaændringer finder anvendelse på politikker, praksisser og projekter, som enten kan reducere risici ved at mindske sårbarhed og/eller eksponering og/eller realisere muligheder i forbindelse med klimaændringer. Tilpasningen påvirker alle beslutningsniveauer, alle regioner og de fleste sektorer. Tilpasningen skal struktureres som en tværsektoriel aktivitet på flere niveauer og interregional aktivitet, der samler aktører med forskellig viden, forskellige interesser og forskellige værdier. Tilpasning handler ikke kun om at gøre mere, det handler om nye måder at tænke på og håndtere risici og farer, usikkerhed og kompleksitet. Det vil kræve en struktureret læringsproces hos mennesker og organisationer at undersøge egnede tilpasningsveje for at afhjælpe eksisterende sårbarheder og øge modstandsdygtigheden. Selv om enhver tilpasningsproces skal være kontekstspecifik, anerkendes flere nøgleprincipper som beskrevet nedenfor almindeligvis for at understøtte god tilpasning.

Flere principper i tilpasningspolitikken er almindeligt anerkendt som nøglefaktorer for god tilpasning. Disse principper (baseret på UKCIP, 2005; Adger et al. 2005; Prutsch et al. 2010; Brown et al. 2011, Southern Voices on Adaptation, CARE 2015) er:

Tilpasningen skal være bæredygtig – tilpasningsindsatsen bør ikke bidrage til klimaændringerne eller begrænse modvirkningsindsatsen, og synergier med målene for modvirkning af klimaændringer bør derfor udnyttes, og konflikter bør undgås. Desuden bør det ikke mindske andre dele af det naturlige miljøs, samfundets eller virksomhedernes evne til at foretage tilpasninger andre steder (f.eks. ved at anvende grundvand til kunstvanding i tørre områder, hvilket medfører et faldende grundvandsniveau og begrænser den tilgængelige mængde drikkevand). Hvor det er muligt, fremme tilpasningsbestræbelser, der øger de naturlige systemers kapacitet til at øge modstandsdygtigheden (f.eks. økosystembaserede tilgange og naturbaserede løsninger) ved at afbøde klimarisici.
Arbejde i partnerskab – identificere og samarbejde med berørte aktører (f.eks. fra offentlige myndigheder, NGO'er, virksomheder, lokalsamfund og mennesker) på alle relevante niveauer og sikre, at de er velinformerede og tilskyndes til at arbejde med tilpasning. Formulere, definere muligheder og prioritere dem, gennemføre og overvåge tilpasningspolitikker og planlægge på en deltagelsesbaseret og inklusiv måde.
Tilpasningen skal være evidensbaseret og gøre fuld brug af den nyeste forskning, data og praktiske erfaring, således at beslutningstagningen er velunderbygget og velinformeret.
Håndtere klima- og ikkeklimarelaterede risici ved hjælp af en afbalanceret tilgang — klimaændringer er kun ét aspekt af flere belastninger, der påvirker den sociale, naturlige og økonomiske udvikling. Tilpasningen skal således anlægge en holistisk tilgang, der omfatter styring af både klimamæssige og ikkeklimamæssige risici.
Håndtering af risici i forbindelse med tidligere og nuværende klimavariationer og ekstreme vejrforhold – dette bør være udgangspunktet for foregribende foranstaltninger til håndtering af risici og muligheder i forbindelse med langsigtede klimaændringer. Det er vigtigt at sikre koordinering og tætte synergier med reduktion/styring af katastroferisici (f.eks. rapport om tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici i Europa).
Reaktionen på klimapåvirkninger bør prioriteres — f.eks. ved at fokusere mere på de sektorer, der er mest berørt af vejret og klimaet, dem, der har langsigtede levetider eller konsekvenser, hvor der er tale om betydelige investeringer eller høje værdier, eller hvor der er tale om støtte til kritisk national infrastruktur.
Tilpasningen skal skræddersys til det omfang, som klimaudfordringen kræver (f.eks. nationalt/regionalt/lokalt/sektorielt/grænseoverskridende) – løsningerne skal tilpasses de enkelte situationer, og der skal også tages højde for ansvar og finansiering.
Tilpasningen bør være fleksibel – selv om der stadig er usikkerhed om det fremtidige klima, bør der overvejes muligheder nu på visse områder (f.eks. i sektorer med langsigtede planlægningshorisonter) og træffes beslutninger, der let kan tilpasses. Værdien af "no/low regrets" og "win-win"-tilpasningsmuligheder med hensyn til omkostningseffektivitet og flere fordele bør derfor anerkendes, og det samme gælder værdien af en trinvis tilgang til tilpasning.
Tilpasningen skal være gennemsigtig – den skal fuldt ud formidle virkningerne af og omkostningerne ved forskellige tilpasningsmuligheder, både på kort og lang sigt, og den skal være så detaljeret som muligt. Tilpasningsbeslutninger er også værdiladede, f.eks. med hensyn til det risikoniveau, der skal accepteres. Det er derfor afgørende, at beslutninger og ressourceallokeringer gøres gennemsigtige for at kunne nå til enighed om løsninger, der er retfærdige og afbalancerede.
Gennemgå løbende effektiviteten, rimeligheden og legitimiteten af tilpasningsbeslutninger for gradvist at forbedre dem i overensstemmelse med udviklingen i dokumentation og viden om klimaændringernes virkninger. Dette kræver overvågning og reevaluering af risici samt tilpasningspolitiske foranstaltninger.