Den fælles landbrugspolitik efter 2013

Den fælles landbrugspolitik efter 2013

Efter en bred offentlig debat forelagde Kommissionen den 18. november 2010 en meddelelse om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020", som skitserer mulighederne for den fremtidige fælles landbrugspolitik og lancerede debatten med de øvrige institutioner og interessenter. Den 12. oktober 2011 fremlagde Kommissionen en række lovgivningsforslag, der skal gøre den fælles landbrugspolitik til en mere effektiv politik for et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug og dynamiske landdistrikter.

Den 26. juni 2013 nåede Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til politisk enighed om reformen af den fælles landbrugspolitik. Aftalen vedrører fire grundlæggende forordninger fra Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles landbrugspolitik – i) om direkte betalinger, ii) den fælles markedsordning, iii) udvikling af landdistrikterne og iv) en horisontal forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Politikken for udvikling af landdistrikterne vil bevare sit nuværende vellykkede grundkoncept: Medlemsstaterne eller regionerne vil fortsat udforme deres egne flerårige programmer på grundlag af den vifte af foranstaltninger, der er til rådighed på EU-plan – som svar på behovene i deres egne landdistrikter. Disse programmer vil blive medfinansieret af de nationale rammebeløb – hvor beløbene og satserne for medfinansiering vil blive behandlet inden for rammerne af FFR (den flerårige finansielle ramme). Det vil være op til medlemsstaterne/regionerne at beslutte, hvilke foranstaltninger de anvender (og hvordan) for at nå målene i forhold til seks brede "prioriteter" og deres mere detaljerede "fokusområder" (delprioriteter) på grundlag af en grundig analyse. De seks prioriteter vil omfatte:

• Fremme af videnoverførsel og innovation
• Forbedring af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og bæredygtig forvaltning af skove
• Fremme af fødevarekædens organisation, herunder forarbejdning og markedsføring, risikostyring, Genopretning, bevarelse & forbedring af økosystemer;
• Fremme af ressourceeffektivitet og fremme af overgangen til en lavemissionsøkonomi og
• Fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne.

Medlemsstaterne skal bruge mindst 30 % af deres midler til udvikling af landdistrikterne fra EU-budgettet på visse foranstaltninger vedrørende arealforvaltning og bekæmpelse af klimaændringer og mindst 5 % på Leadermetoden.