Samhørighedspolitikken 2014-2020

Samhørighedspolitikken 2014-2020

Den 6. oktober 2011 vedtog Kommissionen et udkast til lovgivningspakke, der skal danne rammen om EU's samhørighedspolitik for perioden 2014-2020. De nye forordninger forventes at træde i kraft i 2014.

Samhørighedspolitikkens lovgivningsmæssige struktur omfatter:

• en overordnet forordning om fælles regler for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og yderligere generelle regler for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden
• tre specifikke forordninger for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden og
• to forordninger om målet om europæisk territorialt samarbejde og den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

I modsætning til programmeringsperioden 2007-2013 er de regler, der foreslås for de finansielle instrumenter for 2014-2020, ikke præskriptive med hensyn til sektorer, støttemodtagere, projekttyper og aktiviteter, der skal støttes. Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne kan anvende finansielle instrumenter i forbindelse med alle tematiske mål, der er omfattet af operationelle programmer, og for alle fonde, hvis det er effektivt.

Den nye ramme indeholder også klare regler for at muliggøre en bedre kombination af finansielle instrumenter med andre former for støtte, navnlig med tilskud, da dette yderligere stimulerer udformningen af veltilpassede bistandsordninger, der opfylder medlemsstaternes eller regionernes specifikke behov.

Som opfølgning på forslagene til samhørighedspolitikken af 6. oktober og for at hjælpe medlemsstaterne med at forberede sig på den næste programmeringsperiode fremlagde Kommissionen den 14. marts 2012 den "fælles strategiske ramme" (FSR). Den skal bidrage til at fastlægge den strategiske retning for den næste finansielle planlægningsperiode fra 2014 til 2020 i medlemsstaterne og deres regioner. Det vil muliggøre en langt bedre kombination af forskellige fonde for at maksimere virkningen af EU's investeringer. De nationale og regionale myndigheder vil anvende denne ramme som grundlag for udarbejdelsen af deres "partnerskabsaftaler" med Kommissionen.

Et af de 11 tematiske mål for den fælles strategiske ramme omhandler udtrykkeligt tilpasning til klimaændringer. Nøgleaktionerne under det tematiske mål 5 "Fremme af tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse og -styring" foreslås for EFRU og Samhørighedsfonden, herunder:

• udvikling af strategier og handlingsplaner for tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelses- og risikostyringsplaner på nationalt, regionalt og lokalt plan og for opbygning af en videnbase og dataobservationskapacitet samt mekanismer til udveksling af oplysninger
• øgede investeringer i tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse og -styring, herunder: undgå skader og øge modstandsdygtigheden over for det byggede miljø og anden infrastruktur beskyttelse af menneskers sundhed mindskelse af det fremtidige pres på vandressourcerne investeringer i oversvømmelses- og kystsikring og mindske økosystemernes sårbarhed med henblik på at øge økosystemernes modstandsdygtighed og muliggøre økosystembaseret tilpasning;
• udvikling af værktøjer (detekterings-, varslings- og varslingssystemer, risikokortlægning og -vurdering) og øgede systemer til forvaltning af investeringskatastrofer for at lette modstandsdygtigheden over for katastrofer og risikoforebyggelse og -styring i forbindelse med naturlige risici, herunder vejrrelaterede risici (såsom storme, ekstreme temperaturhændelser, skovbrande, tørke, oversvømmelser) og geofysiske risici (såsom laviner, jordskred, jordskælv, vulkaner) og for at støtte samfundsmæssige reaktioner på industrielle risici (tidlige varslingssystemer, risikokortlægning).

Nøgleaktioner for ELFUL vedrører:

• bæredygtig vandforvaltning, herunder vandeffektivitet (med hensyn til økosystemer), gennem oprettelse af vandopbevaringszoner på bedriften støtte til vandeffektive dyrkningsmønstre og etablering og forvaltning af skovbeskyttelsesbælter mod erosion;
• forbedret jordbundsforvaltning gennem støtte til praksis til forebyggelse af jordbundsforringelse og udtømning af jordens kulstoflager, såsom lav jordbearbejdning, vintergræsdække og etablering af skovlandbrugssystemer og nye skove
• sikring af et stort potentiale for tilpasning til klimaændringer og sygdomme og bevarelse af den genetiske mangfoldighed, navnlig ved at støtte lokale afgrødesorter og husdyrracer.