All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesEU-civilbeskyttelsesmekanismen
Den 20. december 2011 foreslog Kommissionen en EU-civilbeskyttelsesmekanisme,der skal erstatte Rådets afgørelser om civilbeskyttelsesordningen, som fremmer et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen på civilbeskyttelsesområdet, og det finansielle civilbeskyttelsesinstrument, som yder finansiering til foranstaltninger under ordningen for at sikre beskyttelse mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.
Der kan ydes finansiel støtte til følgende generelle aktioner:
- undersøgelser, rundspørger, modellering og opstilling af scenarier for at lette udvekslingen af viden, bedste praksis og oplysninger og forbedre forebyggelsen, beredskabet og den effektive indsats
- uddannelse, øvelser, workshopper, udveksling af personale og eksperter, oprettelse af netværk, demonstrationsprojekter og teknologioverførsel for at forbedre forebyggelse, beredskab og effektiv indsats
- overvågnings-, vurderings- og evalueringsforanstaltninger
- oplysning af offentligheden, uddannelse og bevidstgørelse samt tilknyttede formidlingstiltag med henblik på at minimere katastrofers virkninger for EU-borgerne og hjælpe EU-borgerne med at beskytte sig selv mere effektivt
- etablering af et program for indhøstede erfaringer fra interventioner og øvelser inden for rammerne af ordningen, herunder på områder, der er relevante for forebyggelse og beredskab
- kommunikationstiltag og foranstaltninger til fremme af synligheden af det europæiske civilbeskyttelsesarbejde inden for forebyggelse, beredskab og indsats.
Yderligere foranstaltninger, der er berettiget til finansiel bistand, defineres med henblik på forebyggelse og beredskab, indsats og foranstaltninger i forbindelse med udstyr, transportressourcer og dertil knyttet logistik.
Language preference detected
Do you want to see the page translated into ?