2.2 Rammer for vurdering af klimapåvirkninger, sårbarheder og risici

2.2 Rammer for vurdering af klimapåvirkninger, sårbarheder og risici

På grund af den komplekse karakter af klimarelaterede risici med samspillet mellem fare-, eksponerings- og sårbarhedsfaktorer og den store usikkerhed med hensyn til data- og procesforståelse kan klimarisici næsten ikke måles på en deterministisk måde. I stedet er en risikovurdering i de fleste tilfælde en syntetisk og aftalt vurdering baseret på en pulje af oplysninger, der består af fakta (f.eks. klimaobservationer, tidligere begivenheder), simuleringer (f.eks. klimaprognoser, hydrologiske modeller), men også semikvantitative eller kvalitative undersøgelser, ekspertviden og fortællinger.

De metoder, der anvendes til risikovurderinger, er ofte en kombination af top-down-vurderinger, som normalt er baseret på kvantitative data (f.eks. folketællingsdata, nedskalerede klimamodeller) og anvender kortlægning og bottom-up-metoder, der normalt anvender lokal viden til at identificere risici og er ret kvalitative. Indikatorbaserede risikovurderinger anvender indikatorer, der kan være både kvantitative og kvalitative, og som kan vurderes både gennem modellering eller høring af interessenter. En oversigt over de metoder, der anvendes i Europa, findes i EEA's rapport nr. 1/2018. Støtteværktøjet for bytilpasning beskriver mere detaljeret de trin, der anbefales for en CCIVA specifikt for byer. Den generelle indstilling anvendes dog også for større enheder som f.eks. regioner eller lande.

En ramme til systematisk konceptualisering af klimarisici i overensstemmelse med IPCC's risikovurderingskoncept er såkaldte effektkæder. Slagkæder er årsagskæder, der illustrerer alle vigtige faktorer og processer, der fører til en specifik klimarisiko, og tildeler disse faktorer til komponenternes fare, sårbarhed og eksponering. Virkningskæder udvikles normalt på en deltagelsesbaseret måde sammen med interessenter og eksperter. Effektkæder hjælper med bedre at forstå, systematisere og prioritere de faktorer, der driver klimapåvirkningsrelaterede risici i et specifikt system, der giver anledning til bekymring. Virkningskæder kan fremme diskussionen om tilpasningsefterspørgslen allerede i en tidlig kvalitativ fase af en risikovurdering. Med henblik på en operationel risikovurdering kan konsekvenskæder tjene som grundlag for udvælgelsen af passende metoder såsom modeller, indikatorer, gennemgangs- eller ekspertbaserede vurderinger. Ofte er en kombination af disse metoder anbefalelsesværdig. Yderligere oplysninger om konsekvenskædebaserede vurderinger findes f.eks. i Risk Supplement to the Vulnerability Sourcebook.