1.1 Opnåelse af politisk støtte til tilpasning

Politisk støtte på højt plan til tilpasning i en by er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger. Tilpasning til klimaændringer står måske ikke højt på den politiske dagsorden på grund af andre pres, der opfattes som mere presserende, manglende bevidsthed om tilpasning, negative konnotationer i forbindelse med udtrykkene "klimaændringer" eller "risici" eller misforholdet i kortsigtede budgetcyklusser og lovgivningsperioder og klimaændringernes virkninger og risici på lang sigt og i fremtiden. Det er derfor vigtigt at sikre politisk støtte for at give tilpasningen en mere fremtrædende plads.

 Et politisk tilsagn om tilpasning til klimaændringer, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen og underskrevet af borgmesteren, f.eks. underskrivelse af borgmesterpagten, kan være et vigtigt første skridt i retning af politisk opbakning.

Politisk støtte på højt plan kan opnås gennem flere udløsende faktorer.

I februar 2021 vedtog Europa-Kommissionen meddelelsen "Opbygningaf et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer". Strategien skitserer en langsigtet vision for EU om at blive et klimarobust samfund, der er fuldt ud tilpasset de uundgåelige virkninger af klimaændringerne senest i 2050. Denne strategi har til formål at styrke EU's og verdens tilpasningsevne og minimere sårbarheden over for virkningerne af klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen og forslaget til en europæisk klimalov. Strategien har til formål at opbygge et klimarobust samfund ved at forbedre kendskabet til klimapåvirkninger og tilpasningsløsninger, ved at intensivere tilpasningsplanlægningen og klimarisikovurderingerne ved at fremskynde tilpasningsindsatsen og ved at bidrage til at styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer på globalt plan. Det forfølger tre mål om at opnå en mere intelligent, mere systematisk og hurtigere tilpasning.

Sådanne topstyrede henstillinger og retlige krav fra det overnationale og nationale niveau er blandt de hyppige udløsende faktorer for tilpasningstiltag. Nationale tilpasningsstrategier kan kræve, at kommunerne udvikler deres strategier på lokalt plan og yder dem støtte til at udføre denne opgave, herunder finansieringsmekanismer. Vedtagelsen af den nye tilpasningsstrategi skaber en meget gunstig politisk situation for tilpasning, da den sikrer politisk støtte på højt plan og anerkendelse af tilpasningsforanstaltninger på alle forvaltningsniveauer. Se kapitel 4: Flerniveaustyring af bytilpasning i Europa af bytilpasning i Europa: hvordan byer reagerer på klimaændringerne.

Den nye tilpasningsstrategi indfører et relativt nyt aspekt, nemlig at opnå modstandsdygtighed på en retfærdig og rimelig måde, således at fordelene ved klimatilpasning deles bredt og ligeligt. Det anerkendes, at de europæiske regioner og borgere er direkte berørt af klimaændringerne, f.eks. gennem tab af arbejdspladser i klimapåvirkede sektorer såsom landbrug, fiskeri og turisme, og at forskellige regioners og socioøkonomiske gruppers ulige eksponering for og sårbarhed over for klimapåvirkninger forværrer allerede eksisterende uligheder og sårbarheder.

Juridiske forpligtelser kan også stamme fra sektorpolitikker. Inden for rammerne af EU's dagsorden for byerne blev der afholdt en række kurser for politikere om tilpasning. Formålet er at informere politikerne, så de kan sætte sig ind i emnet og hjælpe dem med at træffe beslutninger om tilpasningsspørgsmål.

I situationer, hvor der ikke er noget topstyret mandat fra politiske beslutningstagere eller den øverste offentlige ledelse (som går ud over lovgivningsperioden), er der sandsynligvis behov for andre udløsende faktorer såsom bottom-up-pres fra bevidste og initiativklare valgkredse, erfaringer med klimarelaterede naturkatastrofer eller høj popularitet og hyppighed af debat om risici i forbindelse med klimaændringer og tilpasning i offentlige og politiske kredse på forskellige niveauer. Se kapitel 5 i EEA's rapport Urban adaptation in Europe: hvordan byer reagerer på klimaændringerne,som gør status over tilpasningsplanlægningen og -indsatsen på lokalt plan i Europa.

For at styrke argumenterne for tilpasning i mangel af topstyrede krav kan administratorer, der ønsker at iværksætte tilpasningstiltag og opnå politisk støtte på højt plan, overveje følgende tiltag:

• indsamle dokumentation og viden om risici i forbindelse med klimaændringer og om fordelene ved tilpasning for at gøre en overbevisende "tilpasningssag" (se f.eks. vejledning fra RESIN-projektet om udvikling af en forretningsplan for tilpasning)
• samarbejde med interessenter, der har interesser i klimafølsomme sektorer, herunder indledende bevidstgørelse blandt dem (se trin 1.6)
• udvikle konkrete idéer til, hvordan tilpasningsforanstaltninger kan gennemføres (se også trin 3.1)
• udnytte dynamikken i tilfælde af ekstreme vejrforhold og eksponering for andre risici i forbindelse med klimaændringer (se trin 2.1)
• overveje alternative politiske linjer, der kan kombineres med tilpasning, såsom bæredygtig udvikling, fysisk planlægning, katastroferisikostyring osv., og de positive synergier og afsmittende virkninger (se trin 2.6)
• udvikle og anvende kommunikationsmeddelelser, der svarer til de nuværende politiske prioriteter eller mål (se trin 1.7)
• anvende erfaringerne fra andre byer og lignende områder som eksempler på tilpasningsfordele
• Indsamle oplysninger om tilgængelig tilpasningsfinansiering og dermed mindske beslutningstagernes hindring for at finde yderligere finansiering til tilpasningsforanstaltninger (se trin 1.5).

Politisk støtte kan opretholdes gennem langsigtede politikdokumenter eller deltagelse i regionale, nationale eller internationale tilpasningsinitiativer.