2.2 Forståelse af klimaprognoser og fremtidige virkninger

Tilpasning til klimaændringer skal baseres på vurderinger af fremtidige virkninger i forbindelse med de ændrede klimaforhold. Mange fremtidige klimapåvirkninger vil sandsynligvis blive forårsaget af hyppigere og mere ekstreme versioner af de nuværende ekstreme vejrforhold (se trin 2.1). Der kan dog også opstå nye farer og virkninger, f.eks. oversvømmelser i forbindelse med stigende vandstand i havene eller vandknaphed som følge af ændrede nedbørsmønstre. For at udvikle en langsigtet tilpasningsstrategi er det afgørende at få adgang til og fortolke oplysninger om de forventede klimapåvirkninger korrekt.

Fremtidige klima- og effektprognoser

På europæisk plan udarbejder EEA en lang række indikatorer for observerede og forventede klimaændringer og deres virkninger, f.eks. temperatur, nedbør, tørke, naturbrande eller stigende vandstand i havene. EEA's rapport Klimaændringer, virkninger og sårbarhed i Europa 2016 – en indikatorbaseret vurdering giver et nyttigt overblik over klimaændringerne og deres virkninger i Europa. Copernicus' klimaændringstjeneste leverer desuden klimadata til politiske beslutningstagere til støtte for planlægning og beslutningstagning om klimaændringer på nationalt, regionalt og bymæssigt plan i Europa.

Klima-ADAPT-landesiderne  indeholder links til nationale risiko- og sårbarhedsvurderinger af de enkelte lande, som har tendens til at indeholde fremskrivninger af klimaændringer. Mange af de EU-finansierede forsknings- og vidensprojekter har beskæftiget sig med at levere nedskalerede klimaprognoser for et givet sted (se EU-finansierede projekter nedenfor).

Urban Adaptation Map Viewer, der er udviklet specifikt til europæiske byer, giver et overblik over de nuværende og fremtidige klimafarer, byernes sårbarhed over for disse farer og deres tilpasningsevne. Kortviseren samler oplysninger fra forskellige kilder om den observerede og projicerede rumlige fordeling og intensiteten af høje temperaturer, oversvømmelser, vandknaphed, naturbrande og vektorbårne sygdomme. Den indeholder også nogle oplysninger om årsagerne til byernes sårbarhed og eksponering for disse farer i forbindelse med byernes og deres befolkningers karakteristika.

Yderligere oplysninger om de forventede globale klimaændringer og virkningerne for byerne findes i rapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), f.eks. kapitel 8: Byområder i IPCC's femte vurderingsrapport eller IPCC's rapport om global opvarmning på 1,5 °C.

Fortolkning af fremskrivningerne

De vigtige elementer i klimafremskrivningerne, der skal tages i betragtning, er:

• Fremskrivningernes rumlige skala, da forskellige klimamodeller anvender forskellige rumlige opløsninger
• basisperioden, som ændringen er modelleret ud fra (f.eks. i forhold til 1986-2005)
• Fremskrivningstidsplanen, normalt udtrykt som en periode (f.eks. 2081-2100 eller 2020-2052)
• De underliggende drivhusgasemissioner eller andre scenarier. I IPCC's femte vurderingsrapport står RCP f.eks. for repræsentativ koncentrationsvej og afspejler mængden af drivhusgasser i atmosfæren i henhold til fire forskellige scenarier (hvoraf RCP 2.6 repræsenterer de laveste koncentrationer og RCP 8.5 de højeste koncentrationer).
• Hvordan den forventede ændring er repræsenteret. Fremskrivninger af klimaændringer har en tendens til at angive sandsynligheden for, at der sker noget i fremtiden, eller skitsere en række mulige resultater med hensyn til fremtidige temperaturer, nedbør eller stigning i havniveauet. Dette skyldes, at det fremtidige klima vil blive påvirket af niveauet af drivhusgasemissioner og andre socioøkonomiske udviklinger. Klimafremskrivninger er også afledt af forskellige modeller (matematiske repræsentationer af klimaet udviklet på globalt eller regionalt plan), som konstant forbedres, men stadig ikke kan forudsige fremtiden med absolut sikkerhed.

Usikkerheden om fremtidens klima kan være vanskelig at forstå, planlægge for eller kommunikere med andre. Climate-ADAPT giver usikkerhedsvejledning, der dækker følgende emner:

1. Hvad menes der med usikkerhed?
2. Hvordan kommunikeres usikkerheder?
3. Hvordan tager man højde for usikkerhed?

Håndtering af usikkerhed i tilpasningsplanlægningen kan afhjælpes ved at investere i fleksible tilpasningsforanstaltninger med lav beklagelse (se trin 4.3), som også giver yderligere fordele såsom reduktion af drivhusgasemissioner (se trin 5.4), og som derfor kan retfærdiggøres på trods af den usikkerhed, der er forbundet med fremtidige klimascenarier. RESIN-projektet indeholder også vejledning i håndtering af usikkerhed og kompleksitet.