2.6 Identificering af de vigtigste tilpasningsproblemer og fastlæggelse af mål

2.6 Identificering af de vigtigste tilpasningsproblemer og fastlæggelse af mål

Dette trin har til formål at udvikle en strategisk retning for tilpasningsplanlægningen baseret på vurderingen af klimarelaterede risici og sårbarheder (se trin 2.4). Fastlæggelsen af de vigtigste tilpasningsproblemer (f.eks. hvilken sektor eller hvilken klimapåvirkning der bør håndteres først) er baseret på analysen af virkningernes umiddelbarhed og alvor samt på mulighederne for at udnytte eksisterende strategier for katastroferisikoreduktion eller de nuværende ressource- og infrastrukturforvaltningsordninger og -planer. I betragtning af den brede karakter af risici og muligheder i forbindelse med klimaændringer er det tilrådeligt at foretage en sådan prioritering med fuld inddragelse af interessenterne (se trin 1.6).

Dette trin støtter de byer, der har underskrevet borgmesterpagten, i at udvikle afsnittene "Langsigtet vision" og "Tilpasningsmål" på rapporteringsplatformen MyCovenant (se også offlinearbejdsversionen af rapporteringsskabelonen).

Der findes forskellige metoder til prioritering af de vigtigste tilpasningsproblemer (se vejledningen og værktøjerne nedenfor). De vigtigste spørgsmål, der skal tages i betragtning ved prioriteringen af, hvilke klimapåvirkninger der skal håndteres, omfatter generelt:

• allerede forekommende virkninger (se trin 2.1),navnlig dem, der forventes at blive værre i fremtiden (se trin 2.2)
• sandsynligheden for og alvoren af virkningerne på kort, mellemlang og lang sigt
• Hvorvidt risikoen ligger inden for kommunens mandat eller involverede interessenter og dermed kan imødegås gennem eksisterende administrative ordninger
• Alvorlige risici, der kan påvirke byen uigenkaldeligt (f.eks. stigende vandstand i havene)
• Eksisterende mekanismer, der er tilpasset tilpasningsforanstaltninger (f.eks. renovering af boligmassen, fysisk planlægning, gennemførelse af ny lovgivning i henhold til EU's oversvømmelsesdirektiv), som kan udgøre nyttige indgangspunkter for tiltag. Integration af tilpasning i eksisterende eller planlagte initiativer (se trin 5.3)kunne begynde med en undersøgelse af, hvordan de sårbare sektorer (se trin 2.3)i øjeblikket reagerer på klima- og vejrrelaterede farer, og gennem drøftelser med forskellige afdelinger i kommunen og de vigtigste interessenter (se trin 1.6). De relevante initiativer, sektorer og strategier omfatter:
  
  
  • Strategier for bæredygtig udvikling
  • Vandforvaltning (f.eks. vandområdeplaner)
  • Boliger (f.eks. renovering af sociale boligprogrammer)
  • Planlægning (f.eks. fysiske udviklingsplaner, byfornyelsesstrategier)
  • Sundhed (f.eks. varmebølgeplaner, beredskabsplaner for sygdomsudbrud)
  • Beredskabstjenester (f.eks. oversvømmelsesberedskabsplaner)
  • Sociale tjenester (f.eks. identifikation af sårbare grupper)
  • Strategier for grønne områder og naturbeskyttelse
  • Transport (f.eks. nye infrastrukturprojekter)
  • Energi (f.eks. investeringer i vedvarende energi eller forsyningsnet)
  • Strategier for modvirkning af klimaændringer (se også trin 5.4)
  • Turisme
  • Regionale økonomiske strategier

Når de vigtigste tilpasningsproblemer er kendt, kan der fastlægges specifikke og realistiske tilpasningsmål for byen. De bør være så målbare og præcise som muligt, også fordi den efterfølgende overvågning og evaluering (se trin 6) af gennemførelsen af tilpasningsstrategien og/eller -planen (se trin 5) er direkte knyttet til målene.

En analyse af de risici og muligheder, der er forbundet med tilpasning, kræver inddragelse af interessenter. Selv om afholdelsen af møder og workshopper for at drøfte og prioritere risici er budget- og tidskrævende, kan fastsættelse af tilpasningsprioriteterne efter fælles aftale betyde, at tilpasningsstrategien (se trin 5) accepteres bedre og dermed har større chance for succes.