Diversificering af fiskevarer og akvakulturprodukter og -systemer

Diversificering af fiskeri og akvakultur betyder en væsentlig ændring i produktionsaktiviteten som reaktion på ændringer i tilgængeligheden af fiskebestande (for fiskeri) og/eller ændringer i havsystemets miljøtilstand som følge af klimatiske og andre udfordringer. Diversificeringsstrategier omfatter et skift i retning af alternative arter eller – i tilfælde af akvakultur – nye genetiske stammer samt forvaltningspraksis, der er mere egnet til ændrede forhold. Tilpasningsprocessen kan også omfatte initiativer til diversificering af erhvervslivet (midlertidig eller permanent) uden for sektoren, udvikling af nye fiskerirelaterede aktiviteter (f.eks. økoturisme med fiskerfartøjer), der kan give operatørerne supplerende indtægtskilder. Diversificering er en proces, der udføres af individuelle lokale producenter eller bedre af netværk og sammenslutninger af producenter, der har større erhvervskapacitet og nyder godt af tværsektorielt samarbejde med andre tilknyttede virksomheder (f.eks. markedet, turisme) og støtte fra offentlige myndigheder.

For så vidt angår fiskeri omfatter foranstaltningerne tilpasning af redskaber (nye bæredygtige redskaber eller fleksible redskaber, der er i stand til at fange forskellige arter, bedre tilpasset ændrede forhold i forskellige miljøer) og tilpasning af fartøjer, der kan forfølge fiskeressourcerne på forskellige steder, hvilket øger fiskernes mobilitet, efterhånden som fordelingen af fiskebestande skifter med skiftende havforhold.

For akvakultur kan ændringer i dyrkede arter og/eller forskellige genetiske stammer bidrage til at mindske sektorens sårbarhed over for klimaændringer og skifte til mere klimaresistente organismer, der vokser bedre under ændrede forhold. Saltvandsindtrængning og stormflod vil f.eks. fremme opdræt af brakvand og euryhalinarter, mens høje vandtemperaturer og turbiditet kan favorisere arter, der tolererer lave opløste iltniveauer. Andre ændringer i akvakulturpraksis er i stigende grad blevet fremmet for at forbedre akvakulturproduktionens miljøpræstationer, produktivitet og rentabilitet, hvilket har haft positive virkninger for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, selv når klimaændringer ikke udtrykkeligt er medtaget blandt de vigtigste drivkræfter. Som eksempler kan nævnes recirkulerende akvakultursystemer, integreret multitrofisk akvakultur og offshore akvakultur, der giver yderligere muligheder for at anvende nye arter eller stammer i akvakultur. Risikobaseret zoneinddeling og placering af akvakultur, herunder risici som følge af klimavariationer og -ændringer, kan støtte diversificering, når nye produktionsområder er ved at blive udforsket, og undgå økonomiske tab som følge af valg, der ikke tager behørigt hensyn til alle bekymringer og risici. Diversificering af akvakulturen var genstand for FAO's tekniske workshop, der blev afholdt i Rom i juni 2016, og som fremhævede dens rolle med hensyn til at skabe modstandsdygtighed over for klimaændringer og andre eksterne drivkræfter ved at tilføje økonomisk, social og økologisk forsikring til akvakultursystemerne.

Det er yderst vigtigt, at diversificeringsforanstaltninger ikke øger fiskeriindsatsen og er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål om bæredygtigt fiskeri og bevarelse af fiskebestande og marine ressourcer. Under alle omstændigheder bør diversificeringen af indfangede eller dyrkede arter følge videnskabeligt baserede vurderinger af økosystemernes sundhed, biosikkerhed og biosikring samt omfattende økonomiske og sociale undersøgelser. Desuden må diversificering af produkter og systemer ikke føre til større sårbarhed i sektoren på mellemlang sigt for at opnå fordele på kort sigt. Ikkebæredygtige praksisser såsom fiskeri ud over bæredygtighedsgrænserne eller på et nyt sted uden bæredygtighedsgarantier eller uden bæredygtige redskaber er eksempler på manglende tilpasning til de udfordringer, som klimaændringer og andre ændringer udgør, med langsigtede skadelige konsekvenser for bestandene og de marine økosystemer.

Diversificering af produkter fra akvakultur og fiskeri indebærer også diversificering af markeder, der bør tilpasses som reaktion på udfordringer og muligheder som følge af klimaændringer. I den forbindelse omfatter foranstaltningerne foranstaltninger, der har til formål at øge forbrugernes opfattelse af fiskevarer med et bæredygtighedsmærke og ændre forbrugernes adfærd. Forbrugerefterspørgslen efter alternative arter bør fremmes, og salget af fangster af nye arter bør fremmes, som det også fremgår af casestudier, der er udviklet inden for rammerne af det Horisont 2020-finansierede ClimeFish (f.eks. Adriaterhavsfiskeri, fiskeri vest for Skotland).

Endelig er et skift fra fiskeri til bæredygtig akvakultur, et skift fra havproduktion til produktion inde i landet og udvikling af supplerende økonomiske aktiviteter til fiskeri og akvakultur (f.eks. turismerelaterede initiativer ved hjælp af fiskerfartøjer) andre eksempler på diversificering uden for sektoren, der letter presset på fiskebestandene og skaber overgang til nye forretningsmuligheder, der er afhængige af mindre sårbare ressourcer. I den forbindelse viser resultaterne fra det Horisont 2020-finansierede Muses-projekt, som havde til formål at undersøge mulighederne for multianvendelse i europæiske have, flere eksempler på diversificering af fiskeriet i retning af økoturismerelaterede aktiviteter, der bidrager til at mindske fiskeritrykket, fremmer bæredygtige fangstmetoder og tilvejebringer supplerende indtægtskilder for fiskerne.