Overvågnings-, modellerings- og prognosesystemer

Håndtering af klimavariabilitet og dens manifestationer i det daglige vejr kræver tilgængelighed af rettidige og pålidelige klimaoplysninger samt ajourførte oplysninger om forekomsten og alvoren af ekstreme hændelser, mulige virkninger og deres varighed. Tørkerelaterede overvågnings- og rapporteringsaktiviteter giver f.eks. en basislinje af oplysninger og giver et barometer for ændringer i klimaforhold, der kan indikere starten på tørke. Strategisk tørkeovervågning kan opnås ved hjælp af tørkeindikatorer. De hyppigst forekommende parametre for strømtørke er: den laveste strøm af tørke, kumulativ vandmangelvolumen og tørkevarighed. De to sidste af dem afhænger af nogle udledning såkaldte trunkering niveau (tærskel flow). Der forudsættes en række kriterier for bestemmelse af afkortningsniveauet. De er enten baseret på hydrologiske lokaler, der behandler afkortningsniveauet som en funktion af de valgte flowkarakteristika, eller på økonomiske lokaler, dvs. lokaler, der tager hensyn til vandbrugernes behov. Også vandkvalitetsparametre overvåges, da sammensætningen påvirker vandmiljøet og tilgængeligheden af vand til forskellige anvendelser. Centralregeringer, lokale myndigheder og vandmyndigheder er de vigtigste for overvågning og forvaltning af vandsystemer.

Kommunikationssystemer hjælper beslutningstagere på alle niveauer med at træffe kritiske forvaltningsbeslutninger om klimarelaterede menneskelige aktiviteter, navnlig om forvaltning af vandressourcer. Kommunikation, informationsudveksling og en beredskabsplan kan således mindske virkningerne af ekstreme klimahændelser. Et eksempel herpå er Det Europæiske Tørkeobservatorium (EDO), der er udviklet af JRC. Den overvåger, vurderer og forudsiger tørkebegivenheder i hele Europa. EDO har til formål at fremlægge ajourførte tørkerelevante oplysninger såsom det månedlige ajourførte standardiserede nedbørsindeks (SPI), dagligt ajourførte modellerede jordfugtighedsanomalier og telemålingsobservationer af vegetationsdækkets tilstand (dvs. anomali af fraktionen af absorberet fotosyntetisk aktiv stråling (fAPAR), normaliseret forskelvandsindeks (NDWI)) og en uges jordfugtighedsanomaliprognose. På den anden side findes der flere tekniske muligheder for at forbedre evnen til at forudsige og styre oversvømmelsesrisikoen:

• herunder installation af et telemetrisk net og vejr- og hydrologiske RADARS
• udvikling af digitale højdemodeller (DEM) for at identificere oversvømmelsestruede områder og analysere udbredelsen af oversvømmelser
• etablering af et overvågningssystem, der giver realtidsoplysninger om vandstanden og kobler det sammen med data om aktuelle nedbørs- og vejrudsigter.

Alle disse giver mulighed for en hurtigere og mere præcis prognose for oversvømmelseshændelser og gør en tidligere advarsel til de berørte mulige. Udviklingen af sådanne systemer på tværs af administrative grænser er afgørende og kræver, at der oprettes et fælles oversvømmelsesrapporteringssystem for at sikre effektivitet. Væsentlige investeringer i installation og opgradering af operationelle systemer til oversvømmelsesprognoser er allerede på dagsordenen for de nationale hydrometeorologiske tjenester. Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) anerkender, at prognoser i mange dele af verden fortsat er den eneste effektive foranstaltning, der realistisk kan gennemføres for at beskytte liv og ejendom i lyset af ekstreme meteorologiske begivenheder.

Forbedret evne til at forudsige spidsbelastningsudledninger er fortsat en af de mest relevante ikkestrukturelle foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelser. Udvidede gennemløbstider for prognoser er ønskelige, da de letter afbødende foranstaltninger og reaktion i tilfælde af ekstreme udledninger. Inkorporeringen af numeriske vejrprognoser (NWP) i et oversvømmelsesadvarselssystem kan øge prognosetiden fra et par timer til et par dage. Et eksempel på igangværende forskning og gennemførelse af forbedrede oversvømmelsesprognoser er udviklingen af det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS). Den er udviklet for at øge beredskabet over for oversvømmelser i tværnationale europæiske vandløbsoplande. Det giver de lokale vandmyndigheder oplysninger om mellemdistance- og sandsynlighedsprognoser for oversvømmelser 3 til 10 dage i forvejen.

Oversvømmelsesvarselstider på 3-10 dage opnås ved at indarbejde mellemdistancevejrprognoser fra den tyske vejrtjeneste (DWD) og Det Europæiske Center for Mellemdistancevejrprognoser (ECMWF), der omfatter et komplet sæt af 51 sandsynlighedsprognoser fra Ensemble Prediction System (EPS), som leveres af ECMWF. En anden undersøgelse undersøger flash oversvømmelser i Middelhavet Europa. Flash oversvømmelser er en af de mest ødelæggende farer i form af tab af menneskeliv og infrastrukturer. I løbet af de sidste to årtier har pludselige oversvømmelser medført tab på en milliard euro i skader alene i Frankrig. Et af problemerne med pludselige oversvømmelser er, at varslingstiden er meget kort. En anden grundlæggende overvågningsaktivitet vedrører hedebølger, som var skyld i dramatiske dødeligheds- og sygelighedseffekter på de europæiske befolkninger, f.eks. i sommeren 2003.

Denne kategori af tilpasningsmuligheder omfatter den offentlige sektor på forskellige niveauer. Interessenter kan inddrages i alle faser af overvågnings-, behandlings- og beslutningsprocessen. Interessenternes rolle er af afgørende betydning for enhver proces, der fører til en beslutning med konsekvenser for de sociale og økonomiske systemer.

De nuværende nationale arbejdsprogrammer repræsenterer ikke den rumlige variation i nedbøren i et forholdsvis lille opland. Dette indikerer måske behovet for at forbedre de nationale arbejdsprogrammers opløsning og/eller disaggregeringsteknikker for at indsnævre den rumlige kløft mellem meteorologi og hydrologi. Desuden er der behov for både en mere teoretisk udvikling af oversvømmelsesprognosesystemer og en overbevisende altomfattende strategi for håndtering af kaskaden af usikkerheder inden for operationelle rammer. I øjeblikket fører hydrologiske og hydrauliske prognoser baseret på NWP EPS ikke til en korrekt sandsynlighedsfordeling af nogen prognosevariabel. Potentielle fejl skal minimeres under design og genkendes under datafortolkning. Alle kilder til usikkerhed skal tages i betragtning i forbindelse med enhver beslutning, og i nogle tilfælde kan usikkerheden i prognoserne simpelthen være for stor til at gøre brug af de tilgængelige modeller. Koordinering mellem institutioner, der indsamler data, er nødvendig, og det er ikke let at opnå, og det er ofte en af de afgørende begrænsende faktorer. Der foreligger kun sjældent evalueringer af effektiviteten af overvågningen og navnlig varslingssystemet, og der er et presserende behov for at informere om god praksis.

Der opnås typisk betydelige direkte fordele ved at kombinere overvågnings-, modellerings- og prognosesystemerne med varslingssystemet. Der er indirekte fordele forbundet med gennemførelsen af denne løsningsmodel, f.eks. bidrager den til at reducere tab i landbruget som følge af tørke. Hvis der forekommer eller tilføres for store mængder af visse parametre (f.eks. kvælstof) i kunstvandet, kan produktionen af flere almindeligt dyrkede afgrøder blive forstyrret på grund af overstimulerende vækst, forsinket modenhed eller dårlig kvalitet.

De EU-politikker, hvorigennem foranstaltningen kan fremmes gennem oversvømmelsesdirektivet og vandrammedirektivet. I henhold til oversvømmelsesdirektivet skal medlemsstaterne vurdere, om alle vandløb og kystlinjer er i fare for oversvømmelse, kortlægge oversvømmelsens omfang og de aktiver og mennesker, der er i fare i disse områder, og træffe passende og koordinerede foranstaltninger for at mindske denne oversvømmelsesrisiko. Data kan også komme fra GMES. Der findes allerede et europæisk oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS), som er et system til tidlig varsling af oversvømmelser, der supplerer nationale og regionale systemer. Den giver de nationale institutter og Kommissionen oplysninger om eventuelle flodoversvømmelser inden for de næste tre eller flere dage.

1-5 år.

Variabel.