Overvågnings-, modellerings- og prognosesystemer

Håndtering af klimavariabiliteten og dens manifestationer i det daglige vejr kræver tilgængelighed af rettidige og pålidelige klimaoplysninger samt ajourførte oplysninger om forekomsten og alvoren af ekstreme hændelser, mulige virkninger og deres varighed. Tørkerelaterede overvågnings- og rapporteringsaktiviteter giver f.eks. et udgangspunkt for oplysninger og et barometer for ændringer i klimaforholdene, der kan tyde på, at der er opstået tørke. Strategisk tørkeovervågning kan opnås ved hjælp af tørkeindikatorer. De hyppigst forekommende parametre for vandløbstørke er: den laveste strøm af tørke, den kumulative vandmangelmængde og tørkens varighed. De to sidste af dem afhænger af en vis udledning såkaldte trunkering niveau (tærskel flow). Der forudsættes en række kriterier for bestemmelse af trunkeringsniveauet. De er baseret enten på hydrologiske anlæg, der behandler trunkeringsniveauet som en funktion af de valgte strømningsegenskaber, eller på økonomiske anlæg, dvs. anlæg, der tager hensyn til vandbrugernes behov. Også vandkvalitetsparametre overvåges, da sammensætningen påvirker vandmiljøet og tilgængeligheden af vand til forskellige anvendelser. Centralregeringer, lokale myndigheder og vandmyndigheder er de vigtigste for overvågning og forvaltning af vandsystemer.

Kommunikationssystemer hjælper beslutningstagere på alle niveauer med at træffe kritiske forvaltningsbeslutninger om klimarelaterede menneskelige aktiviteter, navnlig om forvaltning af vandressourcer. Kommunikation, informationsudveksling og en beredskabsplan kan således reducere virkningerne af ekstreme klimahændelser. Et eksempel er Det Europæiske Tørkeobservatorium (EDO), der er udviklet af JRC. Den overvåger, vurderer og forudsiger tørkehændelser i hele Europa. EDO har til formål at fremlægge ajourførte tørkerelevante oplysninger såsom det månedligt ajourførte standardiserede nedbørsindeks (SPI), dagligt ajourførte modellerede jordfugtighedsanomalier og telemålingsobservationer om vegetationsdækkets tilstand (dvs. anomali af fraktionen af absorberet fotosyntetisk aktiv stråling (fAPAR), normaliseret forskelsvandindeks (NDWI)) og en uges prognose for jordfugtighedsanomali. På den anden side findes der flere tekniske muligheder for at forbedre evnen til at forudsige og styre oversvømmelsesrisikoen:

• herunder installation af et telemetrisk net og vejr- og hydrologiske RADARS
• udvikling af digitale højdemodeller (DEM) for at identificere oversvømmelsestruede områder og analysere udbredelsen af oversvømmelser
• etablering af et overvågningssystem, der giver oplysninger i realtid om vandstanden og kobler det sammen med data om aktuelle nedbørsmængder og vejrudsigter.

Alle disse giver mulighed for en hurtigere og mere præcis prognose for oversvømmelseshændelser og gøre en tidligere advarsel til de berørte muligt. Udviklingen af sådanne systemer på tværs af administrative grænser er afgørende og kræver, at der oprettes et fælles oversvømmelsesrapporteringssystem for at sikre effektivitet. Væsentlige investeringer i installation og opgradering af operationelle systemer til oversvømmelsesprognoser er allerede på dagsordenen for de nationale hydrometeorologiske tjenester. Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) anerkender, at prognoser i mange dele af verden fortsat er den eneste effektive foranstaltning, der realistisk kan gennemføres for at beskytte liv og ejendom i lyset af ekstreme meteorologiske begivenheder.

Forbedret evne til at forudsige spidsbelastninger er fortsat en af de mest relevante ikkestrukturelle foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse. Udvidede prognosetider er ønskelige, da de letter afbødende foranstaltninger og reaktioner i tilfælde af ekstreme udledninger. Indarbejdelsen af numeriske vejrforudsigelser (NWP) i et oversvømmelsesadvarselssystem kan øge prognosens ledetider fra et par timer til et par dage. Et eksempel på igangværende forskning og gennemførelse af forbedrede oversvømmelsesprognoser er udviklingen af det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS). Den er udviklet med henblik på at øge beredskabet over for oversvømmelser i grænseoverskridende europæiske vandløbsoplande. Den giver de lokale vandmyndigheder oplysninger om mellemdistance og sandsynlighedsbaserede oversvømmelsesprognoser 3-10 dage i forvejen.

Oversvømmelsesvarslingstider på 3-10 dage opnås ved at indarbejde mellemfristede vejrudsigter fra den tyske vejrtjeneste (DWD) og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), der omfatter et komplet sæt af 51 sandsynlighedsbaserede prognoser fra Ensemble Prediction System (EPS), som leveres af ECMWF. En anden undersøgelse undersøger flash oversvømmelser i Middelhavet Europa. Flash oversvømmelser er en af de mest ødelæggende farer i form af tab af menneskeliv og infrastrukturer. I løbet af de sidste to årtier har styrtfloder medført tab på en milliard euro i skader alene i Frankrig. Et af problemerne med flash oversvømmelser er, at advarselstider er meget korte. En anden grundlæggende overvågningsaktivitet vedrører hedebølger, som forårsagede dramatiske dødeligheds- og sygelighedsvirkninger for de europæiske befolkninger, f.eks. i sommeren 2003.