Berlin Biotop Area Factor – Implementering af retningslinjer, der hjælper med at kontrollere temperatur og afstrømning

Berlin klima er tempereret, med en betydelig urban varme ø effekt, som kan hæve temperaturen med op til 4oC i forhold til de omkringliggende områder. Mens der er stor usikkerhed om de præcise virkninger af klimaændringer på byen, scenarier tyder på, at temperaturerne vil være højere, ekstreme vejrforhold som hedebølger og intens regn og haglstorme vil være hyppigere, luftforurening vil stige, og der vil være en vandmangel (sidstnævnte på trods af omfattende kilder til ferskvand i byen, på grund af længere, tørre perioder uden nedbør, øget vandforbrug, og omdirigering af vand længere opstrøms). Hyppigheden af hedebølger forventes navnlig at stige som følge af klimaændringer til op til 2 hændelser hvert 33. år i 2050 og op til 12 hændelser hvert 33. år inden udgangen af århundredet i henhold til RCP 8.5 (Climate Adapt, Urban Adaptation Map Viewer). Disse ændringer i klimaet forventes at få negative konsekvenser for befolkningen, især i betragtning af at Berlins centrum er præget af en høj tæthed af byggeri. Intensivt udnyttede byområder påvirkes af:

• en høj grad af arealbefæstelse som følge af stigningen i bebyggede områder og uigennemtrængelige overflader
• Utilstrækkelig genopfyldning af grundvandet på grund af den hurtige afstrømning af nedbør til kloaksystemet
• Overdreven opvarmning og mangel på fugtighed;
• Et konstant fald i biodiversiteten på grund af begrænset udvidelse af grønne områder.

BAF bidrager til følgende tilpasnings- og miljøkvalitetsmål:

• beskyttelse og forbedring af mikroklimaet og luftkvaliteten, mindskelse af varmeøeffekten i byerne og dermed mindskelse af sårbarheden over for hedebølger
• Bevarelse og forbedring af jordbundens funktioner og vandbalancen, mindskelse af sårbarheden over for ekstreme nedbørshændelser og dermed forbundet afstrømning.
• at skabe og forbedre kvaliteten af levesteder for planter og dyr
• Forbedring af boligmiljøet.

Biotoparealfaktoren fastslår, at udviklingen af nye bygninger kræver, at en del af arealet efterlades som grønt område. BAF giver bygherrer, arkitekter og designere klare, men fleksible retningslinjer for den del af grunden, der skal beplantes eller give andre grønne rumfunktioner med hensyn til: forbedring af mikroklimaet, køling i byerne, bæredygtig dræning, forbedring af naturlige levesteder og forbedring af boligmiljøets kvalitet. Specifikke løsninger, der gennemføres i BAF, omfatter: i) grønnere funktionelle rum (f.eks. cykel- eller skraldespande) ii) plantning af træer og buske eller, i mindre områder, klatring af planter for at skabe grønne vægge iii) indførelse af grønne tage iv) brolægning begrænset til hovedveje og anvendelse af permeable overflader andre steder.

Disse foranstaltninger reducerer strålingsstrømmene, giver skygge, giver en kølende effekt i og uden for bygninger, forbedrer luft- og vandkvaliteten og forbedrer den korrekte forvaltning af afstrømningen af regnvand. bygherren kan beslutte, hvilke foranstaltninger vedrørende grønne områder der skal anvendes, og hvor, så længe den krævede andel af grønne områder er opnået.

BAF-formlen beregner andelen af et areal, der skal være grønt område: BAF = Økologisk effektive overfladearealer/samlet landområde. BAF-målene afhænger af de specifikke anvendelser af et område. De økologisk effektive overfladearealer er en vægtet sum af de arealer, der tilhører de forskellige kategorier, der er fastsat i foranstaltningen, hvor vægtningsfaktorerne afspejler de forskellige "økologiske værdier" for disse kategorier. Forskellige typer grønne områder vægtes forskelligt alt efter disse "økologiske værdier", som er baseret på evapotranspirationskapacitet, permeabilitet, mulighed for at opbevare regnvand, forhold til jordens funktion og tilvejebringelse af levesteder for planter og dyr. F.eks. er vægtningsfaktoren for en forseglet asfaltoverflade 0. for ekstensive grønne tage er 0,5; af overflader med vegetation forbundet med jordbunden nedenfor er 1. Boligområder og offentlige områder skal nå et BAF-mål på 0,6, mens erhvervsområder og administrative områder skal nå et lavere mål på 0,3.

Siden december 2019 har de foreskrevne vægtningsfaktorer for vertikale grønne områder og taggrønne områder gennemgået følgende forbedringer: lodrette grønne områder uden forbindelse til jorden: 0,7 pr. m² omfattende tagforgrønnelse: 0,5 pr. m² semiintensiv tagforgrønnelse: 0,7 pr. m² intensiv tagforgrønnelse: 0,8 pr. m². Udviklerne kan således bruge en bred vifte af muligheder, der kombinerer forskellige områder med forskellige typer overflader for at opnå den krævede standard.

Biotoparealfaktoren blev formuleret for bykerner i Berlin af et stort antal eksperter, der blev enige om den nødvendige andel af grønne områder til forskellige udviklingstyper baseret på bygningernes layout. Offentlig høring har altid været anset for at være meget vigtig for landskabsplanlægningen i Tyskland. Landskabsprogrammet var genstand for en omfattende offentlig høringsproces i 1986 i forbindelse med en målrettet høring "Berlin hat Pläne (Berlin har planer)". Den anden offentlige høring om programmet blev afholdt i 1993, flere år efter Berlinmurens fald, og planen blev endeligt godkendt i 1994. BAF blev etableret i landskabsplaner som en bekendtgørelse. Som led i ovennævnte procedurer kan offentlige organer og miljøagenturer deltage i udviklingen heraf. Desuden var det obligatorisk, at retssagen blev vist offentligt ikke blot for beboerne i det pågældende område, men for hele Berlin. Selv om interessenterne havde mulighed for at deltage, blev de ikke kontaktet direkte, og inddragelsen af interessenter varierede derfor afhængigt af sagen. De deltagende interessenter omfattede lokalsamfundet, den offentlige forvaltning og miljø-NGO'er.

Anvendelse af regler har vist sig at være et effektivt middel til at øge den grønne dækning i Berlins centrum, da enhver ny udvikling skal overholde BAF-målene. Fleksibiliteten i tilgangen giver betydelige fordele. Udviklere kan vælge mellem en række forskellige muligheder for grønnere eller skabe gennemtrængelige overflader og vælge dem, der er de mest gavnlige og effektive for sig selv og brugerne af udviklingen. Samarbejdet mellem Berlins departementer for landskabsplanlægning og fysisk planlægning har sikret, at de to planlægningsinstrumenter, der er centrale for gennemførelsen af BAF, fungerer på en koordineret måde. En anden faktor, der klart bidrager til dens succes, er, at foranstaltningerne synligt bidrager til udviklingen af et bedre miljø i den indre by.

BAF er kun obligatorisk i områder, hvor der findes juridisk bindende landskabsplaner (16 % af Berlin i 21 forskellige områder). Uden for disse områder er BAF frivillig og kan anvendes som retningslinje for at tilskynde til, at miljøforanstaltninger indarbejdes, når der foreslås ændringer af de eksisterende bygningsstrukturer. På grund af sin enkelhed og den stigende bevidsthed om miljøspørgsmål har arkitekter, bygherrer og ejendomsejere en tendens til at bruge BAF, hvilket er et tegn på dets succes. Det forhold, at BAF er frivillig uden for områder, der er omfattet af landskabsplaner, gør det imidlertid vanskeligt at spekulere i dens faktiske potentiale for gennemførelse. Drøftelsen med en af de lokale kontaktpersoner fremhævede, at naturbeskyttelsen i nogle distrikter har en højere værdi end i andre, og at nogle lokale administratorer derfor har større succes med at overbevise bygherrerne om at anvende den. Nogle gange har bygherrer selv interesse i at gøre deres projekt "grønnere" og mere bæredygtigt. I nogle distrikter, bygherrer har brug for at få accept af beboerne, og BAF kan hjælpe. Realiseringen af BAF afhænger således af mange faktorer, hovedsagelig den aktive kommunikation mellem agenturerne i distrikterne og beboernes miljøbevidsthed.

Omkostningerne ved de foranstaltninger, der er udvalgt på grundlag af BAF, indgår i anlægsomkostningerne. Hvis bygningsejere står over for uforholdsmæssigt høje udgifter, anmoder de normalt om en lempelse af BAF, som generelt er godkendt. Der er ikke foretaget en samlet vurdering af omkostningerne på grund af personalemangel.

De fordele, der hidtil er observeret, omfatter et forbedret boligmiljø og livskvalitet og en forøgelse af det effektive område til bevarelse af biodiversiteten ved at genoprette grønne indre gårde og forhaver. Andre fordele såsom reduceret sårbarhed over for hedebølger og vandrelaterede ekstremer forventes, men er endnu ikke kvantificeret.

I Berlin kan BAF primært etableres i landskabsplaner som et miljøplanlægningsparameter. BAF anvendes på områder, hvor der findes juridisk bindende landskabsplaner. De iboende juridisk bindende ordninger findes i Berlins "Handbuch der Berliner Landschaftspläne". Uden for disse områder er BAF frivillig. Den kan anvendes som rettesnor for at tilskynde til, at miljøforanstaltninger indarbejdes, når der foreslås ændringer af de eksisterende bygningskonstruktioner.

Forlængelsen af den obligatoriske BAF er, selv om den drøftes på politisk plan, muligvis ikke mulig i øjeblikket på grund af juridiske og tekniske hindringer. I praksis er der ikke noget retsgrundlag for den retlige pålæggelse af BAF. Nærmere bestemt skal pålæggelsen af BAF indgå i en zoneplan, og inden for denne ramme er pålæggelsen underlagt kravet om ikke at forvolde kommerciel skade, hvilket indebærer, at økonomiske hensyn har forrang. Desuden kan BAF ikke fastsættes for hele den indre by, fordi hvert distrikt i Berlin har sin egen planlægningsmyndighed. Den faktiske gennemførelse af BAF varierer således på tværs af distrikter afhængigt af de relevante aktørers modtagelighed for miljøspørgsmål og den aktive kommunikation mellem agenturerne i distrikterne.

Gennemførelsen af BAF begyndte i 1994 og er stadig i gang.

Mere end 50 år afhængigt af de specifikke foranstaltninger og forvaltningsaktiviteterne.

Sabine Kopetzki
Senatsverwaltung für Umwelt, Verkehr und Klimaschutz
Stadt und Freiraumplanung
Am Köllnischen Park 3, 10179 Berlin
E-mail: sabine.kopetzki@senuvk.berlin.de 

Sebastian Hausmann
Senatsverwaltung für Umwelt, Verkehr und Klimaschutz
Abteilung III - Klimaschutz, Naturschutz und Stadtgrün
Stellenzeichen III B 1-4, Raum 222
Am Köllnischen Park 3 / 10179 Berlin
E-mail: sebastian.hausmann@senuvk.berlin.de 

Tilpasning af grønne og blå områder til byområder og økobyer (GRaBS) og Senatsverwaltung für Umwelt, Verkehr und Klimaschutz (Berlin)