Berlin Biotopområdefaktor – Gennemførelse af retningslinjer, der bidrager til at kontrollere temperatur og afstrømning

Berlin klima er tempereret, med en betydelig urban varme ø effekt, som kan hæve temperaturen med op til 4ºC i forhold til de omkringliggende områder. Selv om der er stor usikkerhed om klimaændringernes præcise indvirkning på byen, tyder scenarierne på, at temperaturerne vil være højere, ekstreme vejrforhold som hedebølger og intens regn og haglstorme vil være hyppigere, luftforureningen vil stige, og der vil være vandmangel (sidstnævnte på trods af omfattende kilder til ferskvand i byen på grund af længere, tørrere perioder uden nedbør, øget vandforbrug og omledning af vand længere opstrøms). Navnlig forventes hyppigheden af hedebølger at stige som følge af klimaændringerne til op til 2 hændelser hvert 33. år i 2050 og op til 12 hændelser hvert 33. år inden udgangen af århundredet under RCP 8.5 (Climate Adapt, Urban Adaptation Map Viewer). Disse ændringer i klimaet forventes at have negative konsekvenser for befolkningen, især i betragtning af at Berlins centrum er præget af en høj tæthed af byggeri. Intensivt anvendte byområder påvirkes af:

• en høj grad af arealbefæstelse som følge af forøgelsen af bebyggede områder og uigennemtrængelige overflader
• utilstrækkelig genopfyldning af grundvandet på grund af den hurtige afstrømning af nedbør til kloaksystemet
• Overdreven opvarmning og manglende fugtighed;
• Et konstant fald i biodiversiteten på grund af begrænset udvidelse af grønne områder.

BAF bidrager til følgende tilpasnings- og miljøkvalitetsmål:

• beskyttelse og forbedring af mikroklimaet og luftkvaliteten, mindskelse af varmeøeffekten i byerne og dermed mindskelse af sårbarheden over for hedebølger
• Bevarelse og forbedring af jordens funktioner og vandbalancen, hvilket mindsker sårbarheden over for ekstreme nedbørshændelser og den dermed forbundne afstrømning.
• at skabe og forbedre kvaliteten af levesteder for planter og dyr
• Forbedring af boligmiljøet.

Biotopområdefaktoren fastslår, at udviklingen af nye bygninger kræver, at en del af arealet efterlades som grønt område. BAF giver bygherrer, arkitekter og designere klare, men fleksible retningslinjer for den del af grunden, der skal plantes eller give andre grønne rumfunktioner med hensyn til: forbedring af mikroklimaet, bykøling, bæredygtig dræning, forbedring af naturlige levesteder og forbedring af boligmiljøets kvalitet. De specifikke løsninger, der er implementeret i BAF, omfatter: i) grønnere funktionelle områder (f.eks. cykel- eller skraldespande) ii) plantning af træer og buske eller, i mindre områder, klatring af planter for at skabe grønne vægge iii) indførelse af grønne tage iv) belægninger, der er begrænset til hovedveje, og anvendelse af gennemtrængelige overflader andre steder.

Disse foranstaltninger reducerer strålingsstrømmene, giver skygge, giver en kølende effekt i og uden for bygninger, forbedrer luft- og vandkvaliteten og forbedrer den korrekte forvaltning af afstrømningen af regnvand. bygherren kan beslutte, hvilke foranstaltninger vedrørende grønne områder der skal anvendes, og hvor, så længe den krævede andel af grønne områder er opnået.

BAF-formlen beregner andelen af et område, der skal være grønt område: BAF = Økologisk effektive overfladearealer/samlet areal. BAF mål afhænger af de specifikke anvendelser af et område. De økologisk effektive overfladearealer er en vægtet sum af de arealer, der tilhører de forskellige kategorier, der er fastsat i foranstaltningen, hvor vægtningsfaktorerne tager højde for disse kategoriers forskellige "økologiske værdier". Forskellige typer grønne områder vægtes forskelligt i henhold til disse "økologiske værdier", som er baseret på fordampningskapacitet, permeabilitet, mulighed for at lagre regnvand, forhold til jordens funktion og tilvejebringelse af levesteder for planter og dyr. For eksempel er vægtningsfaktoren for en forseglet asfaltoverflade 0; den for ekstensive grønne tage er 0,5; den for overflader med vegetation, der er forbundet med jordbunden nedenfor, er 1. Boligområder og offentlige områder skal nå et BAF-mål på 0,6, mens kommercielle, erhvervsmæssige og administrative områder anmodes om at nå et lavere mål på 0,3.

Siden december 2019 har de foreskrevne vægtningsfaktorer for vertikale grønne områder og tagforgrønnelse gennemgået følgende forbedringer: vertikale grønne områder uden jordforbindelse: 0,7 pr. m ² omfattende tagforgrønnelse: 0,5 pr. m ² halvintensiv forgrønnelse af tage: 0,7 pr. m ² intensiv forgrønnelse af taget: 0,8 pr. m ². Udviklerne kan således bruge en bred vifte af muligheder, der kombinerer forskellige områder med forskellige typer overflader for at opnå den krævede standard.

Biotopområdefaktoren blev formuleret til bydelene i Berlin af et stort antal eksperter, der blev enige om den nødvendige andel af grønne områder til forskellige udviklingstyper baseret på bygningernes layout. Offentlig høring har altid været anset for at være meget vigtig for landskabsplanlægningen i Tyskland. Landskabsprogrammet var genstand for en omfattende offentlig høringsproces i 1986 i forbindelse med en målrettet høring "Berlin hat Pläne (Berlin har planer)". Den anden offentlige høring om programmet blev afholdt i 1993, flere år efter Berlinmurens fald, og planen blev endeligt godkendt i 1994. BAF blev etableret i landskabsplaner som en ordinance. Som led i ovennævnte procedurer kan offentlige organer og miljøagenturer deltage i udviklingen heraf. Desuden var det obligatorisk, at sagen skulle vises offentligt ikke kun for beboerne i det pågældende område, men i hele Berlin. Selv om interessenterne havde mulighed for at deltage, blev de ikke kontaktet direkte, og inddragelsen af interessenterne varierede derfor afhængigt af sagen. De deltagende interessenter omfattede lokalsamfundet, den offentlige forvaltning og miljø-NGO'er.

Anvendelse af regler har vist sig at være et effektivt middel til at øge det grønne overdækning i Berlins centrum, da enhver ny udvikling skal overholde BAF-målene. Fleksibiliteten i tilgangen giver betydelige fordele. Udviklere kan vælge mellem en række forskellige muligheder for forgrønnelse eller skabe permeable overflader og vælge dem, der er mest gavnlige og effektive for sig selv og brugerne af udviklingen. Samarbejdet mellem Berlins afdelinger for landskabsplanlægning og fysisk planlægning har sikret, at de to planlægningsinstrumenter, der er centrale for gennemførelsen af BAF, fungerer på en koordineret måde. En anden faktor, der klart bidrager til dens succes, er, at foranstaltningerne synligt bidrager til udviklingen af et bedre miljø i den indre by.

BAF er kun obligatorisk i områder, hvor der findes juridisk bindende landskabsplaner (16 % af Berlin i 21 forskellige områder). Uden for disse områder er BAF frivillig og kan anvendes som retningslinje for fremme af miljøforanstaltninger, der skal indarbejdes, når der foreslås ændringer af de eksisterende bygningskonstruktioner. På grund af sin enkelhed og den stigende bevidsthed om miljøspørgsmål har arkitekter, bygherrer og ejendomsejere en tendens til at bruge BAF, hvilket er et tegn på dens succes. Det forhold, at BAF er frivillig uden for områder, der er omfattet af landskabsplaner, gør det imidlertid vanskeligt at spekulere i dens faktiske potentiale for gennemførelse. Drøftelsen med en af de lokale kontaktpersoner fremhævede, at naturbeskyttelse i nogle distrikter har en højere værdi end i andre, og at nogle lokale administratorer derfor har større succes med at overbevise bygherrerne om at anvende den. Nogle gange har bygherrerne selv interesse i at gøre deres projekt "grønnere" og mere bæredygtigt. I nogle distrikter, bygherrer har brug for at få accept af beboerne, og BAF kan hjælpe. Virkeliggørelsen af BAF afhænger således af mange faktorer, hovedsagelig den aktive kommunikation mellem agenturerne i distrikterne og beboernes miljøbevidsthed.

Omkostningerne ved de foranstaltninger, der er udvalgt på grundlag af BAF, absorberes i anlægsomkostningerne. Hvis bygningsejere står over for uforholdsmæssigt høje udgifter, beder de normalt om en lempelse af BAF, som generelt er godkendt. Der er ikke foretaget en samlet vurdering af omkostningerne på grund af personalemangel.

De hidtil konstaterede fordele omfatter et forbedret boligmiljø og livskvalitet og en forøgelse af det effektive område til bevarelse af biodiversiteten gennem genopretning af grønne indre gårde og forhaver. Andre fordele såsom reduceret sårbarhed over for hedebølger og vandrelaterede ekstremer forventes, men er endnu ikke blevet kvantificeret.

I Berlin kan BAF primært etableres i Landscape Plans som et miljøplanlægningsparameter. BAF anvendes på områder, hvor der foreligger juridisk bindende landskabsplaner. De iboende juridisk bindende ordninger findes i Berlins "Handbuch der Berliner Landschaftspläne". Uden for disse områder er BAF frivillig. den kan bruges som rettesnor for at tilskynde til, at miljøforanstaltninger indarbejdes, når der foreslås ændringer af de eksisterende bygningsstrukturer.

Selv om udvidelsen af den obligatoriske BAF drøftes på politisk plan, er det måske ikke muligt i øjeblikket på grund af juridiske og tekniske hindringer. I praksis er der ikke noget retsgrundlag for den retlige pålæggelse af BAF. Mere præcist skal pålæggelsen af BAF indgå i en zoneplan, og inden for denne ramme er pålæggelsen underlagt kravet om ikke at forårsage nogen kommerciel skade, hvilket indebærer, at økonomiske overvejelser har forrang. Desuden kan BAF ikke fastsættes for hele det indre byområde, fordi hvert distrikt i Berlin har sin egen planlægningsmyndighed. Den faktiske gennemførelse af BAF varierer således på tværs af distrikter afhængigt af de relevante aktørers følsomhed over for miljøspørgsmål og den aktive kommunikation mellem agenturerne i distrikterne.

Gennemførelsen af BAF begyndte i 1994 og er stadig i gang.

Mere end 50 år afhængigt af de specifikke foranstaltninger og forvaltningsaktiviteterne.

Senatsverwaltung für Mobilität, Verkehr, Klimaschutz und Umwelt

(Senate Department for Urban Mobility, Transport, Climate Action and the Environment)

Abteilung III - Naturschutz und Stadtgrün

(Department III – Nature Conservation and Urban Green)

Am Köllnischen Park 3 / 10179 Berlin

E-Mail: landschaftsprogramm@SenMVKU.berlin.de

Tilpasning af det grønne og det blå rum til byområder og økobyer (GRaBS) og Senatsverwaltung für Umwelt, Verkehr und Klimaschutz (Berlin)

Biotoparealfaktoren som en økologisk indikator. Fundamentals for its determination and target value definition, 1990 (kun på tysk)

Biotopområdefaktoren 2020. Endelig og samlet rapport om to undersøgelser om tilpasning af Berlins planlægningsinstrument til den nuværende tilstand af videnskab og teknologi juli 2020