Grøn og blå infrastruktur i byerne

Planlægning af grøn og blå byinfrastruktur er en strategisk tilgang til udvikling af indbyrdes forbundne og multifunktionelle netværk af blå og grønne områder, der potentielt giver en bred vifte af miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og samtidig øger byernes modstandsdygtighed over for klimaændringer. Europa-Kommissionen (Kommissionens grønne infrastruktur) lægger vægt på strategisk planlægning af grønne rum i forskellige rumlige skalaer (fra nabolag til hele byen) og opfordrer byerne til at fremme leveringen af økosystemtjenester og beskytte biodiversiteten. Disse spiller en afgørende rolle med hensyn til at styrke kapaciteten til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. De mindsker også de negative virkninger af farerne ved klimaændringer såsom hedebølger, oversvømmelser og tørke i byerne.  Naturbaserede løsninger er et nært beslægtet begreb, der ofte anvendes i flæng med grøn og blå infrastruktur, eller som en bredere ramme for fremme og gennemførelse af en sådan infrastruktur. EU's biodiversitetsstrategi for 2030 indeholder konkrete tiltag til fremme af naturbaserede løsninger, der systematisk bør integreres i byplanlægningen. Europa-Kommissionen definerer naturbaserede løsninger som "løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, samtidig giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og bidrager til at opbygge modstandsdygtighed". IUCN opfordrer til, at der anlægges en holistisk økosystembaseret tilgang i forbindelse med gennemførelsen af naturbaserede løsninger, og anfører: "naturbaserede løsninger udnytter velfungerende økosystemers styrke som infrastruktur til at levere naturlige tjenester til gavn for samfundet og miljøet". EEA (2021) henviser til naturbaserede løsninger som et "paraplykoncept" for forskellige politiske tiltag og tilgange (f.eks. økosystembaseret forvaltning), der har til formål at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og samtidig skabe sidegevinster for samfundet. 

I bymæssige sammenhænge henviser NbS til forskellige typologier af grøn og blå infrastruktur. Disse løsninger kombinerer miljømæssige, samfundsmæssige og klimamæssige udfordringer mere effektivt end "konventionelle" grå infrastrukturer. Den rumlige skala af NbS i byer kan variere fra store skovområder til små stormvandssystemer. Derudover kan menneskets rolle i NbS også variere meget. For eksempel kræver selvregulerede naturlige økosystemer (såsom vådområder i byerne, der giver oversvømmelseskontrolområder) ingen eller begrænsede menneskelige indgreb. I den anden ende kan der være hybride grågrønne løsninger (f.eks. systemer til forvaltning af regnvand og byafstrømning, f.eks. biofiltre), hvor teknologi og menneskelig indgriben spiller en væsentlig rolle. 

NbS anvendes i stigende grad i europæiske byer, og 91 % af de lokale klimahandlingsplaner omfatter sådanne foranstaltninger. I 2018 udgjorde det gennemsnitlige trædække i byerne i EØS-medlems- og samarbejdslandene (EEA‑39) 28,5 % af byens kerne og 34,7 % af de større funktionelle byområder plus en yderligere andel af blå infrastruktur, som bidrager yderligere til afkøling af byer (EEA-rapport 14/2023).

NbS forbedrer levevilkårene for alle og skaber muligheder for både beboere og besøgende i byer med økonomier, der er afhængige af turisme. Navnlig når UGI ligger i nærheden af vigtige kulturarvssteder, kan den indgå i byturismens tilbud, være en del af de besøgendes rejseplaner eller integreres i bybranding og i sidste ende tilføre byturismen merværdi (Terkenly et al., 2020).

Der er behov for deltagelsesbaserede tilgange i planlægningen af grøn infrastruktur i byerne og i NbS' udformnings-, gennemførelses- og vurderingsproces. Samarbejde med forskellige interessenter øger vidensoverførslen mellem aktørerne, samtidig med at håndtering af potentielle sociale eller institutionelle hindringer er afgørende for at øge samfundets accept af disse løsninger og finde den bedste løsning, der tager hensyn til den lokale sociopolitiske kontekst. Især de lokale og regionale myndigheder spiller en stor rolle, og der er derfor behov for et stærkt horisontalt og vertikalt samarbejde, men også forbindelsen til den private sektor er vigtig. 

Succesfaktorer

Eksplicit multifunktionalitet er den vigtigste succesfaktor, der gør NbS attraktiv i byer og fører til store muligheder for at inspirere og involvere flere sektorer.

Efterspørgslen efter NbS er stærkt stigende på grund af et stadig mere befordrende politisk landskab, både på EU-plan og på nationalt og subnationalt plan. Der blev derfor udviklet evidensbaserede standarder og retningslinjer for byer for at sikre en effektiv og deltagelsesbaseret planlægning og forvaltning af UGI for forskellige NbS (se også juridiske aspekter). Det er den. Naturvation-projektet udarbejdede europæiske vurderingskort for at demonstrere NbS' potentiale til at tackle samfundsmæssige udfordringer såsom klimaændringer, folkesundhedsspørgsmål og tab af biodiversitet i mere end 700 europæiske byer. Desuden er integrerede og inklusive forvaltningstilgange såsom "mosaikforvaltning" (som kombinerer mikroniveauet for aktivt medborgerskab med makroniveauet for strategisk byplanlægning, Buijs et al., 2019) gode måder at fremme socialt sammenhængende og samarbejdsbaseret UGI-planlægning, -gennemførelse og -vedligeholdelse på.

Begrænsningsfaktorer

Forvaltning af bylandskabet er en kompleks proces, der er underlagt modstridende dagsordener som boliger, transport, kommerciel infrastruktur og økonomi. Grøn byinfrastruktur kræver omfattende planlægning og vedligeholdelse. Etableringen af et bydækkende grønt rumnet med forbundne korridorer skal vejes og værdsættes som én vigtig arealanvendelsestype sammen med andre vigtige arealanvendelsessektorer. Konkurrerende og modstridende arealanvendelsesinteresser, svagt samarbejde med centrale interessenter (f.eks. jordejere, byggesektoren, investorer) eller silotænkning i byforvaltningen kan fungere som stærke begrænsende faktorer. Manglende viden om fordele eller erfaring med, hvordan man implementerer eller udformer NbS, kan forårsage negative holdninger blandt fagfolk, politiske beslutningstagere eller borgere.  

Der rapporteres om en omfattende oversigt over begrænsninger i EEA's rapport om bytilpasning (EEA-rapport 14/2023). De omfatter manglen på systematisk dokumentation for effektivitet, der kun kan opstå med langsigtet overvågning, problemer med cost-benefit-analyser, begrænset teknisk kapacitet, kontekstspecifikke situationer, der forhindrer universalløsninger, mulige sundhedsproblemer som følge af f.eks. myg eller pollen. Desuden er konkurrence om rummet en afgørende begrænsende faktor for udviklingen af grønne og blå områder, navnlig i tætbefolkede byområder.

Endelig afhænger andre begrænsende faktorer af mulige sociale uretfærdigheder. Oprettelse af nye grønne og blå rum kan bidrage til gentrificering og ejendomsprisstigninger, der kan resultere i fordrivelse af samfundsmedlemmer. Hvis udformningen af grønne og blå områder ikke er baseret på sociale hensyn, kan ulige muligheder for at få adgang til disse områder skabe social uretfærdighed. Faktisk kan afsavn og manglende adgang til dette område udsætte nogle beboere for en nedsat livskvalitet ud fra et sundhedsmæssigt, socialt og psykologisk perspektiv (EØS-rapport 04/2025).

Omkostningsbesparelse

Tabet af grønne områder, forringelsen af det naturlige økosystem, fortætningen af bystrukturen og den stigende andel af asfalteret jord har negative konsekvenser for vandkredsløbet, luftkvaliteten, den lokale temperatur og mindsker byernes modstandsdygtighed over for klimaændringer. Det har store økonomiske omkostninger for samfundet. Forgrønnelse af byer (f.eks. plantning af træer eller etablering af nye grønne områder), genopretning af forringede økosystemer, valg af lavintensiv forvaltningspraksis i parker eller opførelse af lokale naturbaserede løsninger til bekæmpelse af afstrømningsvand eller oversvømmelser kan medføre betydelige direkte besparelser sammenlignet med traditionelle løsninger baseret på kunstig intelligens. Desuden har disse grønne foranstaltninger også mange indirekte økonomiske fordele, f.eks. ved at tiltrække investorer og skabe nye arbejdspladser i en række sektorer.  Der er også et stigende økonomisk argument for at integrere grå med grønne foranstaltninger. Grå løsninger indebærer normalt store startkapitalinvesteringer og langsigtede årlige vedligeholdelsesomkostninger i løbet af projektets levetid sammenlignet med løsninger med grønne komponenter (policy brief fra Policy Learning Platform for a greener Europe, 2024). Videnskabelig forskning tyder på, at NbS-infrastruktur i gennemsnit anslås at være 42 % billigere og skabe 36 % mere værdi end infrastrukturløsninger, der er helt grå. Dette sker, når der tages hensyn til de brede sidegevinster ved NbS (Bechauf et al., 2022). Der bør dog altid foretages en specifik cost-benefit-analyse, som støtter valget af den bedste løsning fra sag til sag under hensyntagen til den lokale kontekst.

Vedligeholdelsesomkostninger

Omkostningerne ved UGI planlægning og implementering af NbS kan variere meget. De afhænger af mange interne faktorer såsom rumlig skala, brug af teknologi i løsninger, hyppigheden af vedligeholdelse og behov for reparation. Normalt er vedligeholdelsesomkostningerne lavest i naturlige økosystemer såsom resthabitater (f.eks. byskove eller vådområder) eller delvis naturlige økosystemer (f.eks. udskiftning af græsplæner med enge). Etablerings- og vedligeholdelsesomkostningerne for visse typer naturområder dækkes helt eller delvist af borgerne (f.eks. bylandbrug), NGO'er (f.eks. genopretningsforanstaltninger for forringede levesteder) eller private virksomheder (stormvandsdamme til forvaltning af afstrømningsvand). Den Europæiske Union har gjort en stor indsats for at mobilisere NbS i Europa. EU gør det lettere at styrke videnoverførsel om vellykkede sager (f.eks. Urban Nature Atlas) og tilbyder offentlige digitale platforme for at tilskynde til samarbejde med den private og den offentlige sektor (markedet for intelligente byer) og tilbyder finansiel støtte gennem den europæiske grønne pagt.  Finansiering til indarbejdelse af grøn og blå infrastruktur i byplanlægningen kan hentes fra det nye europæiske Bauhaus, et politik- og finansieringsinitiativ, der "gør den grønne omstilling i bebyggede miljøer og mere behageligt, attraktivt og bekvemt for alle". Der findes forskellige værktøjer, herunder Guildelines for investorer, til at kontrollere, hvordan og hvorfor investeringer i bebyggede miljøprojekter kan bringes i overensstemmelse med det nye europæiske Bauhaus.

Fordele

Grønne områder og naturområder i byer kan bidrage til at reducere katastroferisici, forbedre vandforvaltningen og skabe lokale køleeffekter for bedre at kunne håndtere høje temperaturer og hedebølger. Ud over at løse specifikke miljømæssige udfordringer tilbyder grøn og blå infrastruktur sidegevinster, der rækker ud over deres primære formål. Parker og vandområder kan f.eks. forbedre byens skønhed og samtidig fungere som fritidsområder og fremme mental og fysisk trivsel (Nilsson og Johansson, 2021)

Andre sidegevinster omfatter: støtte biodiversitet i byerne, kulstoflagring (modvirkning), modvirkning af luftforurening, plads til rekreation, naturoplevelser og øget social, fysisk og mental trivsel. NbS i byområder kan bidrage til flere mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og navnlig til målene for bæredygtige byer (11). 

Økonomiske fordele kan i sidste ende være forbundet med en stigning i turismeøkonomien. Tilgængeligheden af grønne områder kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at karakterisere, hvad byer kan tilbyde (Terkenli m.fl. 2020). Dette kan føre til, at turisternes valg flyttes til dem, navnlig på destinationer, der er udsat for varmestress (f.eks. i den varme middelhavssommer).

I mange EU-medlemsstater er grøn infrastruktur i byerne og naturbaserede løsninger allerede blevet støttet af national lovgivning vedrørende fysisk planlægning, forvaltning af regnvand, overfladevand eller beskyttelse af biodiversiteten. Incitamenter og betalinger fremmer gennemførelsen af NbS og UGI i stedet for traditionel grå infrastruktur.

Mange byer har strategier på plads til at forbedre og udvide den grønne infrastruktur i bymiljøet. , For eksempel forudser Hamburg-strategien at udvide grønne tage. Superblock-programmet i Barcelona har til formål at omforme bymiljøet, herunder retfærdighedsaspekter. Desuden kan specifikke planlægningsværktøjer såsom biotopområdefaktoren anvendes i lokal zoneinddeling for at kræve, at en del af området efterlades som grønt område (se casestudiet fra Berlin) . Tilsvarende letter retningslinjer på nationalt plan integrationen af grøn og blå infrastruktur i byens udformning. I Sverige udsendte bolig-, bygnings- og planlægningsstyrelsen f.eks. en vejledning om integration af økosystemtjenester i planlægning, opførelse og vedligeholdelse af det bebyggede miljø, som også indeholder oplysninger om naturens værdi for tilpasning til klimaændringer. Det svenske miljøbeskyttelsesagentur offentliggjorde nationale retningslinjer for naturbaserede løsninger, et redskab til tilpasning til klimaændringer og andre samfundsmæssige udfordringer.

Den Europæiske Union støtter kraftigt konceptet grøn infrastruktur og naturbaserede løsninger med henblik på at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, bæredygtig vandforvaltning og menneskers trivsel og biodiversiteten i europæiske byer. UGI og NbS betragtes f.eks. som nøglebegreber i EU's biodiversitetsstrategi 2030 (2020) sammen med EU's naturgenopretningslov, EU's strategi for grøn infrastruktur (2013) og EU's vandrammedirektiv. Endelig understreges det i EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fra 2021, at det er vigtigt at fremme naturbaserede tilpasningsløsninger, også gennem opskalering heraf på byniveau. 

Gennemførelsestiden varierer afhængigt af rumlig skala, fra nogle få måneder til flere år. For eksempel er implementeringen af små NbS såsom grønne vægge eller lokale biofiltre en ret hurtig proces, og den faktiske byggetid tager mindre end et år. Men planlægning og design, at få officielle tilladelser, integration til andre planlægnings- og udviklingsprocesser kan forlænge implementeringstiden. Planlægning og gennemførelse af store grønne områder (f.eks. udvikling af en multifunktionel park) kan tage flere år. Den tekniske gennemførelse af nye grønne områder er også kortere end den fulde økologiske gennemførelse. Det kan tage flere år, før vegetation plantet i grønne områder eller enkeltstående naturområder såsom grønne tage leverer deres fulde økosystemfunktioner (f.eks. modvirkning af klimaændringer eller vand- og næringsstofholdingskapacitet).  

Den forventede levetid-tid for indbyrdes forbundet grøn byinfrastruktur bør være meget lang, meget længere end enkeltbygninger eller gr ey-infrastruktur. Alderen på et enkelt grønt område kan variere fra flere hundrede år (f.eks. historiske parker) til nogle få år (f.eks. grønne tage). Levetiden -tid af enkelt N bS kan også variere, men målet er den ir langsigtede vedligeholdelse.