Planlægning af grøn og blå infrastruktur i byerne

Derer behov for deltagelsesbaserede tilgange i planlægningenaf grøn infrastruktur i byerne og i udformningen, gennemførelsen og vurderingen af naturbaserede løsninger. Samarbejde med forskellige interessenter øger vidensoverførslen mellem aktørerne, samtidig med atdet er afgørende at tackle potentielle sociale eller institutionelle hindringer for at øge samfundets accept af disse løsninger og finde den bedsteløsning, der tager hensyn til den lokale sociopolitiske kontekst. Især lokale og regionale myndigheder spiller en stor rolle, og der er derforbehov foret stærkt horisontalt og vertikalt samarbejde,men også forbindelsen til den private sektor er vigtig. 

Forvaltning af bylandskabet er en kompleks proces, der er underlagt modstridende dagsordener som boliger, transport, kommerciel infrastruktur og økonomi. Grøn byinfrastruktur kræver omfattende planlægning og vedligeholdelse. Etableringen af et netværk af grønne områder i hele byen med forbundne korridorer skal vejes og værdiansættes som én central arealanvendelsestype sammen med andre centrale arealanvendelsessektorer. Konkurrerende og modstridende arealanvendelsesinteresser, svagt samarbejde med centrale interessenter (f.eks. jordejere, byggesektoren, investorer) eller silotænkning i byforvaltningen kan fungere som stærke begrænsende faktorer. Manglende viden om fordele eller erfaring med, hvordan man implementerer eller udformer naturbaserede løsninger, kan forårsage negative holdninger blandt fagfolk, politiske beslutningstagere eller borgere. 

Den lokale miljømæssige, sociale, kulturelle og institutionelle kontekst har stor indflydelse på succesen af UGI planlægning og gennemførelse af specifikke NBS. Derfor er der udviklet evidensbaserede standarder og retningslinjer for byer for at sikre effektiv og deltagelsesbaseret UGI-planlægning og -forvaltning af forskellige nationale byer, f.eks. i flere EU-finansierede projekter (f.eks. GREEN SURGE,ThinkNature, Naturvation). Desuden er integrerede og inklusive forvaltningstilgange såsom "mosaikstyring" (der kombinerer mikroniveau af aktivt medborgerskab med makroniveau af strategisk byplanlægning, Buijs et al., 2019) gode måder at fremme socialt sammenhængende og samarbejdsbaseret UGI-planlægning, -gennemførelse og -vedligeholdelse på.

Tabet af grønne områder, forringelsen af det naturlige økosystem, fortætningen af bystrukturen og den stigende andel af asfalteret jord har en negativ indvirkning på vandkredsløbet, luftkvaliteten, den lokale temperatur og mindsker byernes modstandsdygtighed over for klimaændringer. Disse har store økonomiske omkostninger for samfundet, og grønnere byer (f.eks. plantning af træer eller etablering af nye grønne områder), genopretning af forringede økosystemer, valg af lavintensiv forvaltningspraksis i parker eller opførelse af lokale naturbaserede løsninger kan medføre betydelige direkte besparelser for at kontrollere afstrømningsvand eller oversvømmelser sammenlignet med traditionelle løsninger baseret på ingeniørarbejde. Desuden har disse grønne foranstaltninger også mange indirekte økonomiske fordele, f.eks. ved at tiltrække investorer og skabe nye job til en række sektorer.  Andre fordele kan være forbundet med stigningen i turismeøkonomien. Tilgængeligheden af grønne områder kan spille en vigtig rolle med hensyn til at karakterisere, hvad byerne kan tilbyde (Terkenli,et a. 2020), idet valget flyttes i retning af dem, navnlig på destinationer, der er udsat for varmestress (f.eks. i den varme middelhavssommer).

Omkostningerne ved UGI planlægning og implementering af NBS kan variere meget afhængigt af mange interne faktorer såsom rumlig skala, brug af teknologi i løsninger, hyppigheden af vedligeholdelse og behov for reparation. Normalt er vedligeholdelsesomkostningerne lavest i naturlige økosystemer såsom resthabitater (f.eks. byskove eller vådområder) eller delvis naturlige økosystemer (f.eks. udskiftning af græsplæner med enge). Etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger for visse typer naturbaserede løsninger dækkes helt eller delvis af borgerne (f.eks. bylandbrug), NGO'er (f.eks. genopretningsforanstaltninger for forringede levesteder) eller private virksomheder (stormvandsdamme til forvaltning af afstrømningsvand). Den Europæiske Union har gjort en stor indsats for at mobilisere NBS i Europa ved at tilbyde finansiel støtte gennem den europæiske grønne pagt, styrke vidensoverførsel om vellykkede sager (f.eks. Urban Nature Atlas)og tilbyde offentlige digitale platforme for at tilskynde til samarbejde med den private og offentlige sektor (TheSmart Cities Marketplace). 

Grønne områder og NBS i byer kan bidrage til at reducere katastroferisikoen, forbedre vandforvaltningen og producere lokale køleeffekter for bedre at klare høje temperaturer og hedebølger. Ud over at løse specifikke miljømæssige udfordringer giver grøn og blå infrastruktur sidegevinster, der rækker ud over deres primære formål. Parker og vandområder kan f.eks. forbedre byens skønhed, samtidig med at de også fungerer som fritidsområder og fremmer mentalt og fysisk velvære (Nilssonog Johansson, 2021).

Andre sidegevinster omfatter: støtte biodiversitet i byerne, kulstoflagring (modvirkning), afbødning af luftforurening, tilbud om rekreative områder, naturoplevelser og øget social, fysisk og mental trivsel. NBS i byområder kan bidrage til flere mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og især til målene for bæredygtige byer (11). 

I mange EU-medlemsstater er grøn byinfrastruktur og naturbaserede løsninger allerede blevet støttet af national lovgivning vedrørende fysisk planlægning, forvaltning af regnvand, overfladevand eller beskyttelse af biodiversiteten. Der er blevet udviklet incitamenter og betalinger, der tilskynder til gennemførelse af NBS og UGI i stedet for traditionel grå infrastruktur. Desuden kan specifikke planlægningsværktøjer som f.eks. biotopområdefaktoren (se f.eks. Berlin-casestudiet) anvendes i lokal zoneinddeling for at kræve, at en del af området efterlades som grønt område. Den Europæiske Union støtter kraftigt konceptet grøn infrastruktur og naturbaserede løsninger med henblik på at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, bæredygtig vandforvaltning og menneskers trivsel og biodiversiteten i europæiske byer. UGI og NbS betragtes f.eks. som nøglebegreber i: EU's biodiversitetsstrategi 2030 (2020), EU's strategi for grøn infrastruktur (2013) og EU's vandrammedirektiv. Endelig understreges det i EU-strategien for tilpasning til klimaændringer fra 2021, at det er vigtigt at fremme naturbaserede løsninger til tilpasning, også gennem opskalering på byniveau. 

Gennemførelsestiden varierer afhængigt af den geografiske skalafra nogle få måneder til flere år. For eksempel er implementeringen af småskala NbS som grønne mure eller lokale biofiltreen ret hurtig proces, og den faktiske byggetid tager mindre end et år. Men planlægning og design, opnåelse afofficielle tilladelser, integration til andre planlægnings- og udviklingsprocesser kan forlænge implementeringstiden. Planlægning og gennemførelse i stor skala af grønne områder (f.eks. udvikling af en multifunktionel park) kan tage flere år. Den tekniske gennemførelse af nye grønne områder er også kortere end den fulde økologiske gennemførelse. Det kan tage flere år, før vegetation plantet i grønne områder eller enkelte naturtyper såsom grønne tage leverer deres fulde økosystemfunktioner (f.eks.modvirkning af klimaændringer eller vand- og næringsstoflagringskapacitet).  

Den forventede levetidforindbyrdes forbundet grøn byinfrastruktur bør være meget lang,meget længere end enkeltbygninger eller grøninfrastruktur. Alderen på et enkelt grønt område kan variere fra flere hundrede år (f.eks. historiske parker) til nogle fåår (f.eks. grønne tage). Levetiden for enkelt NbS kan også variere, men målet er langsigtetvedligeholdelse.