Forvaltning af byregnvand i Augustenborg, Malmø

Augustenborg-kvarteret har lidt under årlige oversvømmelser i slutningen af 1990'erne, som skyldes, at det gamle dræningssystem ikke er i stand til at klare kombinationen af regnvandsafstrømning, husholdningsspildevand og pres fra andre dele af byen. Oversvømmelserne førte til beskadigelse af underjordiske garager og kældre og begrænsede adgangen til lokale veje og gangstier. Ubehandlet spildevand kom også ofte ind i vandløb som følge af stigende pres på spildevandsrensningsværkerne.

Under de skiftende klimaforhold forventes nedbøren at stige til op til 40 % i Sverige, afhængigt af scenariet. Den årlige nedbør i det sydligste Sverige forventes at stige med ca. 15-20 % ved udgangen af århundredet i henhold til RCP 8.5-scenariet. Stigningen i nedbør er særlig høj om vinteren og foråret. Dette vil sandsynligvis forværre problemerne i forbindelse med forvaltning af regnvand i byområder.

Desuden var Augustenborg, en af de første boligejendomme, der blev leveret under Sveriges sociale boligpolitik i 1950'erne, kendetegnet ved høj arbejdsløshed, høj udskiftning af beboere og høj procentdel af indvandrere. Det var et område med social og økonomisk tilbagegang.

Genopbygningsarbejdet i Augustenborg startede i 1990'erne og udviklede sig til Ekostaden Augustenborg-projektet. Hovedformålet med initiativet var at skabe et mere socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt naboskab. Selv om tilpasning til klimaændringerne oprindeligt ikke var en eksplicit drivkraft, havde projektet til formål at løse problemet med oversvømmelser i byerne i kombination med foranstaltninger, der havde til formål at reducere CO2-emissionerne og forbedre affaldshåndteringen.

På grund af tilbagevendende oversvømmelsesproblemer blev det foreslået, at regnvand fra Augustenborg skulle afbrydes fra den eksisterende kombinerede kloak og drænes ved hjælp af et åbent system. Hovedformålet var, at 70% af regnvandet fra tage og forseglede områder skulle håndteres i det åbne system, hvilket eliminerede kombineret kloakoverløb fuldstændigt ved både at sænke den samlede mængde regnvand, der nåede rør og reducere spidsstrømningshastighederne.

Selv om der ikke blev foretaget nogen klimaændringsanalyse af det åbne regnvandssystem, blev det udformet til at rumme en 15 års nedbørshændelse som basislinje, hvilket også tjener til tilpasning til øget nedbør i fremtiden. Projektet omfattede eftermontering af SUDS inden for eksisterende udvikling og infrastruktur og med beboere in situ.

Det færdige system til forvaltning af regnvand omfatter i alt 6 km kanaler og vandkanaler og ti tilbageholdelsesdamme. Regnvand opsamles i naturlige grøfter og reservoirer, og derefter ledes overskuddet til et konventionelt kloaksystem og et nærliggende vandløb. Regnvandet fra tage, veje og parkeringspladser ledes gennem synlige grøfter, grøfter, damme og vådområder. Disse landskabstræk er integreret i bybilledet inden for 30 gårdområder, som også giver rekreative grønne områder til områdets beboere. Selv om de grønne områder blev udvidet i størrelse og antal, blev 1950'ernes særlige stil bevaret for ikke at bringe områdets æstetik i fare. Nogle af de grønne områder kan blive midlertidigt oversvømmet, hvilket hjælper med at styre vand ved at bremse dets indtrængen i det konventionelle regnvandssystem.

Som supplement til det bæredygtige afløbssystem er der mere end 11.000 m² grønne tage i området, herunder 2.100 m² på bygningerne i det offentlige boligselskab MKB og de 9.000 m² i Botanisk Taghave, der er bygget på en gammel industribygning. I regenereringsprojektet, der blev lanceret i 1998, blev grønne tage installeret på alle nye udviklinger (bygget efter 1998) og eftermonteret på nogle ældre bygninger, såsom garager, der er blevet omdannet til kontorer. Nogle nyere grønne tage er blevet installeret også efter regenereringsprojektet.

Som følge af indførelsen af det åbne system til forvaltning af regnvand er mange oversvømmelser blevet undgået i området. Det tyder på, at designet af det åbne regnvandssystem fungerer bedre end et konventionelt system, og at Augustenborg også er godt forberedt på mere intense regnhændelser i fremtiden. I sommeren 2007 forårsagede en 50-årig regnhændelse alvorlige problemer i det meste af Malmø ved at oversvømme tilkørselsveje, men Augustenborg var upåvirket. Igen i 2014 blev alvorlige oversvømmelsesskader og reparationsomkostninger undgået i Augustenborg under en kraftig regnhændelse med over 100 mm regn på 6 timer. Derudover er mange mindre kraftige nedbørshændelser blevet håndteret godt af det åbne regnvandssystem.

Det anslås, at 90% af regnvandet fra hustagene og andre uigennemtrængelige overflader ledes ind i det åbne regnvandssystem. Desuden reduceres den samlede årlige afstrømningsmængde med ca. 20 % i forhold til det konventionelle system. Dette skyldes evapotranspiration fra kanaler og tilbageholdelsesdamme mellem regnhændelserne. Også afstrømningsspidsstrømmene forsinkes og dæmpes. Implementeringen af et åbent regnvandssystem på Augustenborg har ikke kun forbedret regnvandshåndteringen i området, men også ydeevnen af det kombinerede kloaksystem, der betjener det omkringliggende område. Mængden af regnvand, der drænes i det kombinerede system, er nu ubetydelig, og dette system dræner nu næsten kun spildevand.

Den alternative mulighed for at reducere oversvømmelser via et konventionelt adskilt regnvandssystem for Augustenborg ville have betydet store jordarbejder. Denne tilgang kunne også have forårsaget problemer længere langs regnvandsdræningsnettet, f.eks. flaskehalse, hvor systemet slutter sig til ældre rør. Desuden kunne de modtagende områder have været udsat for øget oversvømmelsesrisiko, erosion eller forringelse af vandkvaliteten. Derfor blev gennemførelsen af det åbne regnvandssystem anset for at være den mest bæredygtige løsning i overensstemmelse med visionen for regenereringsinitiativet Ekostaden Augustenborg.

Hovedaktørerne i renoveringen af Augustenborg var boligselskabet MKB og Malmø by, repræsenteret ved Fosie-distriktet og serviceafdelingen. Flere personer var dog særligt vigtige for projektets succes.

Processen med at skabe Ekostaden Augustenborg begyndte i 1997, og blev startet af diskussioner om at lukke et nærliggende industriområde. Regenereringsprojektet udspringer af ideer fra tre aktive fagfolk fra serviceafdelingen i Malmø Kommune, en skole i Augustenborg og det offentlige boligselskab MKB. De samlede en gruppe højtstående officerer, kolleger og aktive beboere i området, som alle ønskede at gøre området til en bæredygtig bydel i Malmø. I 1998 blev der ansat en projektleder. Efterhånden som projektet skred frem, blev lokale virksomheder, skoler og industriområder involveret. Den Botaniske Taghave blev udviklet i et partnerskab med flere universiteter og private virksomheder.

Et af hovedformålene med Ekostaden Augustenborg var at give beboerne mulighed for at spille en væsentlig rolle i planlægningen og gennemførelsen af initiativet. Augustenborg-projektet omfattede en omfattende offentlig høring. Dette omfattede regelmæssige møder, fællesskabsworkshops og uformelle sammenkomster ved sports- og kulturarrangementer. Tilgangen blev mere og mere åben og rådgivende. Ca. en femtedel af lejerne i området har deltaget i dialogmøder om projektet, og nogle er blevet meget aktive i udviklingen af området. Augustenborg skoleelever var involveret i en række lokale udviklinger, for eksempel med planlægningen af en regnvandsopsamling dam, der kan tilpasses en skøjtebane. Konstant kommunikation og omfattende inddragelse af lokalsamfundet gjorde det muligt for projektet at imødekomme beboernes bekymringer og præferencer med hensyn til udformningen af regnvandssystemet. Projektet mødte derfor ikke megen modstand.

Stadig mere end 20 år efter lanceringen af regenereringsprojektet har beboerne en aktiv rolle i udviklingen af området. Lokale grupper af mennesker organiserer aktiviteter i området, såsom bylandbrug, udendørs uddannelse for børn og unge, og en årlig fejring af Eco-city Augustenborg (Ekostadens dag).

Udfordringerne for implementeringen af SUDS i Augustenborg er bl.a.:

• Finde fysisk plads til at indarbejde SUDS i den allerede eksisterende udvikling: i) SUDS'erne skulle monteres omkring eksisterende el-, vand-, varme- og telefoninfrastruktur ii) adgangen for udrykningskøretøjer skulle opretholdes Mange beboere var bekymrede over, at en stor procentdel af det tilgængelige grønne område ikke var egnet til rekreation, og at nogle træer blev fjernet.
• Bygninger kan ikke beskadiges af vand. Alle SUDS'er blev således understreget med geotekstil, hvilket fjernede muligheden for øget dyb perkolering og begrænsede systemets funktion til vandbinding snarere end infiltration.
• Sundheds- og sikkerhedsproblemerne skulle løses. SUDS'erne var placeret i og tæt på skoleområder, hvilket udgjorde en potentiel risiko for drukning. Der blev også givet udtryk for bekymring over de dræningskanaler, der udgør hindringer for ældre og handicappede.
• Andre problemer i forbindelse med projektet var den uundgåelige støj og støv under opførelsen, som forårsagede klager fra lokale beboere. Desuden var tilbageholdelsesdammene tilbøjelige til algevækst, og en teknisk løsning blev designet til at løse dette problem.

Succesfaktorer omfatter:

• Initiativ og entusiasme fra serviceafdelingen i Malmø og boligselskabet MKB stærkt lederskab fra enkeltpersoner fra disse organisationer og deres faglige netværk gjorde det muligt at udvikle det omfattende projekt. Til gengæld var denne ledelse kun mulig på grund af decentralisering af magten fra byen til distriktsniveau.
• Projektets samarbejdskarakter gjorde det muligt at forvalte projektet i fællesskab.
• Inddragelse af beboerne i designfasen betød, at der var ringe modstand mod projektet, og resulterede i følelse af ejerskab, empowerment og øget bevidsthed blandt beboerne.
• Omfattende finansiering fra de lokale myndigheder og boligselskabet var en anden succesfaktor.

Det samlede beløb investeret i de fysiske forbedringer i Augustenborg og relaterede projekter var omkring SEK 200M (~ € 24M). Omkring halvdelen af beløbet blev investeret af boligselskabet MKB. 24 mio. SEK kom fra den svenske regering inden for LIP-programmet, og 6 mio. SEK til opførelse af den botaniske taghave kom fra EU's LIFE-fond. De resterende midler blev hovedsagelig ydet af de lokale myndigheder, hovedsagelig af Malmø by. Forvaltningsarbejdet finansieres i fællesskab gennem boligselskabet, som indregner omkostningerne i huslejen, vandbestyrelsen gennem vandtaksterne og byrådets standardvedligeholdelsesbudgetter.

Vedligeholdelsesomkostningerne til det bæredygtige afløbssystem er ca. dobbelt så høje som for det almindelige kloaksystem. Det åbne regnvandssystem opsamler en masse affald og ukrudt, og kanalerne er noget vanskelige at rydde op og slå rundt. Lejlighedsvis kan der også være reparationsomkostninger, da granitblokkene undertiden går i stykker. På grund af det effektive dræningssystem er nogle potentielle omkostninger ved oversvømmelsesskader imidlertid blevet undgået i området (se afsnittet om løsninger). Det åbne kloaksystem i Augustenborg er vurderet til at være mere bæredygtigt end et traditionelt kloaksystem i tekniske, miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.

Ud over tilpasning til mere ekstreme nedbørshændelser var der en række andre fordele ved det omfattende regenereringsprojekt i Augustenborg-området:

• Rekonfiguration af offentlige rum mellem boligblokke har givet beboerne mulighed for at dyrke deres egen mad i små kolonihaver og har skabt steder til fritid og attraktive områder for børn at lege.
• Biodiversiteten i området er øget. De grønne tage, overvejende den botaniske taghave, har tiltrukket fugle og insekter, og det åbne regnvandssystem giver bedre miljø for de lokale planter og dyreliv. Derudover blev blomstrende stauder, indfødte træer og frugttræer plantet, og flagermus og fuglekasser blev installeret.
• Projektets deltagelsesbaserede karakter skabte interesse for vedvarende energi og bæredygtig transport blandt beboerne.
• Omsætningen af lejemål er faldet med 20%.
• Under projektgennemførelsen i 1998-2002 faldt arbejdsløsheden fra 30 % til 6 % (til Malmøs gennemsnit), og valgdeltagelsen steg fra 54 % til 79 %.

Som et direkte resultat af projektet er der startet tre nye lokale virksomheder i området: Watreco AB (oprettet af lokale beboere og amatør vandentusiaster), Green Roof Institute og et samkørselsfirma, der bruger ethanolhybridbiler til yderligere at reducere CO2-emissioner og andre miljøpåvirkninger. Senere er samkørselsselskabet Augustenborg blevet en del af Sunfleet-bildelingssystemet.

Projektet blev påbegyndt i 1997 og gennemført mellem 1998 og 2002. Arbejdet med SUDS-infrastrukturen begyndte i december 1999 og blev afsluttet i sommeren 2000. Systemet har været i drift siden maj 2001. Vedligeholdelsen af afløbssystemet fortsætter som sædvanligt i boligområder.

Systemet er stadig i drift. Dens levetid svarer til levetiden for traditionelle byforgrønnelses- og dræningsprojekter.

Helen Johansson
Scandinavian Green Roof Institute
E-Mail: helen@greenroof.se 
www.greenroof.se 

Grøn og blå rumtilpasning til byområder og økobyer (GRaBS), Malmø by og Scandinavian Green Roof Institute