Grønne tage i Basel, Schweiz: kombination af afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger

Ifølge CH2018-klimascenarierne for Schweiz vil antallet af dage med en maksimal temperatur på 30 °C eller derover i Basel stige fra referenceværdien for 1981-2010 på 10,5 til 24,7 i 2035, 28 i 2060 og 68,5 i 2085 under klimascenariet RCP8.5. Antallet af tropiske nætter (minimumstemperatur lig med eller over 20 °C) vil stige fra 0,6 til 5,9, 15,8 og 40,3 for årene 2035, 2060 og 2085 i henhold til RCP8.5. I den schweiziske Plateau-region kan den årlige gennemsnitlige nedbør stige med op til 10 % i 2035, 8,4 % i 2060 og 10,5 % i 2085 under RCP8.5 (selv om der kan forekomme reduktioner i nedbør fra -2 % til -5,4 % for lave endeestimater under samme RCP).

I lyset af disse forventede ændringer i klimaforholdene har grønne tage vist sig at give mulighed for at kombinere energibesparelser, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og biodiversitetsmål.

Hovedformålet med initiativet om grønne tage er at øge dækningen af grønne tage i byen Basel ved hjælp af en kombination af økonomiske incitamenter og bygningsreglementer. Nedbringelse af bygningers energiforbrug og beskyttelse af biodiversiteten har været de første hovedmotivatorer. Oprindeligt blev grønne tage, som et mål for energibesparelser, finansieret af byen Basel for en toårig periode i midten af 1990'erne for at øge interessen og bevidstheden. Opmuntret af dette projekts succes blev der afsat midler til en undersøgelse, der dokumenterer biodiversitetsfordelene ved grønne tage. Programmet blev finansieret igen i 2005-2007. Det nye program specificerede retningslinjer (hovedsagelig relateret til de økologiske egenskaber og brandsikkerheden på tagene), som grønne tagprojekter skulle overholde for at være berettiget til midlerne. Det anerkendes nu, at grønne tage også har en klimatilpasningsfunktion ved at begrænse overfladevandafstrømningen og reducere temperaturen i byområder.

I mange byer i Schweiz blev der skabt mange grønne tage i 1980'erne, hovedsagelig som pilotprojekter, der gav et fundament af viden og erfaring til senere initiativer. 1995 var desuden EU's år for naturbeskyttelse. Dette satte skub i Basels første kampagne om grønt tag, som blev indledt i 1996. I begyndelsen af 1990'erne gennemførte byen Basel en lov til støtte for energibesparende foranstaltninger. I henhold til denne lov, som var den eneste af sin art i Schweiz, indgår 5 % af alle kunders energiregninger i en energisparefond, som derefter anvendes til at finansiere energisparekampagner og -foranstaltninger. Det nationale miljø- og energiministerium besluttede at forfølge og fremme grønne tage ved hjælp af denne finansieringskilde til 1996-1997-programmet. Et andet finansieringsprogram blev gennemført i 2005-2007.

Derefter blev der ikke anset for at være behov for yderligere finansieringsinitiativer. Kampagnen blev anset for at være vellykket nok, og forpligtelsen til at omdanne alle flade tage til grønt tag i nye og moderniserede bygninger, der trådte i kraft i 2010 (forstærkning af 2002-taget), blev anset for tilstrækkelig til at give det nødvendige momentum til udvidelsen af grønne tage i kommunen.

I tæt bebyggede områder, hvor det kan være umuligt at skabe omfattende parker og plante træer, er bevoksede tage en mulig grønnere løsning. Disse tage afbøder ikke kun den urbane varmeøeffekt, men fungerer også som isolatorer. Ved at minimere varmegevinsterne i bygninger kan grønne tage sænke indetemperaturen med helt op til 5 °C og dermed reducere behovet for køling og det dermed forbundne energiforbrug og dermed bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Modelleringsundersøgelser gennemført i Manchester, Det Forenede Kongerige, viser, at forgrønnelse af alle egnede tage i tæt bebyggede områder kan reducere afstrømningen af regnvand med 17-20 % (Speaket al., 2013). Grønne tage kan også udgøre "steppingstones" for migrerende arter under ændrede klimaforhold.

En undersøgelse af det samlede antal grønne tage i 2006 viste tilstedeværelsen af 1.711 omfattende grønne tage (tag med lav jord, der for det meste huser sukkulenter og græs) og 218 intensive grønne tage (tag med dybere jord til at rumme større planter og træer) i byen Basel. Således var ca. 23 % af Basels flade tagareal grønt i 2006. Siden da er der hvert år blevet installeret ca. 100 grønne tage, der dækker et areal på 80 000 m2. Selv om der ikke foreligger noget nyt officielt skøn, bør dette ifølge Basel kommune udgøre ca. 40 % af tagfladen i Basel, der nu er dækket af grønne tage.

For udviklere betragtes installation af grønne tage nu som rutine, og udviklere gør ingen indvendinger mod at installere dem. I Basel fastsætter reglerne om grønt tag (dvs. 2002-ændringen af Basel kommunes bygge- og anlægslov) følgende:

• Vækstmediet bør være hjemmehørende regionale jorder – i forordningen anbefales det at rådføre sig med en gartner;
• Vækstmediet skal være mindst 10 cm dybt;
• Høje 30 cm høje og 3 m brede bør tilvejebringes som levested for hvirvelløse dyr;
• Vegetation bør være en blanding af hjemmehørende plantearter, der er karakteristiske for Basel.
• Grønne tage på flade tage på over 1 000 m² skal inddrage høring af byens grønne tagekspert i forbindelse med projektering og opførelse.

En yderligere ændring i 2015 fastsatte jordbundens minimumstykkelse til 12 cm.

Forud for det første incitamentsprogram (1996-1997) gennemførte miljø- og energiministeriet en meningsmåling med den schweiziske offentlighed for at fastlægge niveauet for støtte til en elafgift, der skal betales for energibesparende foranstaltninger. Fokus på grønne tage blev fremmet af forskere fra Zürich University of Applied Sciences (ZHAW) i Wädenswil (Schweiz), der havde til formål at påvirke beslutningstagere i Basel for at ændre bygningsreglementet og tilbyde økonomiske incitamenter til at øge grøn tagdækning. Forskellige interessenter blev hørt i forbindelse med udviklingen af konceptet "grønt tag" og i forbindelse med etableringen af det første incitamentsprogram: den lokale erhvervssammenslutning, gartnerisammenslutningen, sammenslutningen af grønne tage, miljøorganisationen Pro Natura Basel, departementet for parker og kirkegårde i byen Basel og det nationale departement for miljø, skove og landskaber.

Basels regler om grønt tag mødte ikke nogen betydelig modstand, fordi alle interessenter var involveret i processen fra begyndelsen, og fordi incitamentsprogrammerne var vellykkede. For udviklere anses installation af grønne tage nu for at være en rutinemæssig praksis, og udviklere gør ikke indsigelse mod deres installation. Incitamentsprogrammerne var rettet mod virksomheder såvel som beboerne i Basel. Under incitamentsprogrammet i 1996-97 var der stor medieinteresse, og der blev brugt aviser og plakater til at informere beboerne i Basel om tilskuddene. Dette spillede en vigtig rolle i dens succes, fordi det øgede bevidstheden om grønne tage på tværs af en række interessenter. Der afholdes jævnligt konkurrencer på de flotteste grønne tage.

En omfattende pakke af mekanismer, fra incitamenter til lovbestemmelser, har sikret en bred udbredelse af grønne tage i Basel. Projektets mesterskab af en engageret forsker fra Zürich Universitet for Anvendt Videnskab (Stefan Brenneisen) bidrog til initiativets succes. Inddragelse af alle interessenter fra initiativets begyndelse bidrog til at behandle spørgsmål og bekymringer og sikrede, at alles mål blev opfyldt.

En vigtig lære er, at tilpasning til klimaændringer i bymæssig sammenhæng kan være forenelig med modvirkning; Basel-sagen illustrerer, at tilpasningen kan drives af foranstaltninger, der tager sigte på energibesparelser og modvirkning af klimaændringer. Sådanne muligheder for at udnytte eksisterende og igangværende by- og infrastrukturudviklinger, der drives af andre mål med henblik på tilpasning, bør tilstræbes og maksimeres for at undgå dårlig tilpasning. Grønne tage er et glimrende eksempel på dette.

To igangværende projekter, der finansieres af det schweiziske føderale miljøkontor, måler fordelene på grønne tage med hensyn til biodiversitet (insekter som sommerfugle og biller og bløddyr som snegle), men der er endnu ikke offentliggjort nogen resultater. De to projekter har også til formål at måle indvirkningen af klimaændringer, f.eks. forekomsten af tørre perioder i perioder, der ikke traditionelt er tørre (såsom efterår og forår), på artssammensætningen af grønne tagøkosystemer. Resultaterne og de overordnede fremskridt med Basel-systemet for grønne tage vil blive præsenteret i 2023 på Green Roof Congress.

Omkostninger og tilskud har varieret betydeligt siden lanceringen af programmet. De oprindelige omkostninger ved tagforgrønnelse blev anslået til 100 CHF pr. m^2. Støttemodtagerne modtog 20 CHF pr. m² grønt tag i 1996-1997, både til nybyggeri og til eftermontering af grønne tage i en eksisterende bygning. I 2005-2007-programmet modtog støttemodtagerne kun 30-40 CHF pr. m² til eftermontering af eksisterende bygninger.

Omkostningerne er nu nede på ca. 23 CHF pr. m^2. Der findes ikke længere subsidier, og de anses ikke længere for at være nødvendige. I dag har den grønne tagteknologi, der anvendes i Basel, konvergeret til den enkleste konfiguration med en etlags isoleringsmembran, et beskyttelseslag og derefter et 12 -15 cm tykt jordlag. Denne konfiguration garanterer vandtætning og den strukturelle soliditet af bygningen, og det er tilladt ved bygningsreglementer og regler, som er mindre strenge end i nabolande som Østrig.

Grønne tage har mange fordele, herunder at absorbere regnvand og forsinke afstrømning (hvilket reducerer risikoen for oversvømmelser i højintensive nedbørshændelser). isolering af bygninger bidrage til at sænke lufttemperaturen i byerne og afbøde varmeøeffekten i byerne at skabe et levested for planter og vilde dyr og planter og skabe et mere æstetisk tiltalende bylandskab.

Basel vedtog en bygge- og anlægslov, der kræver grønne tage på alle nye byggerier med flade tage. Bygge- og anlægsloven har siden givet et stort skub til mere grønne tage i Basel. I et ændringsforslag, der blev vedtaget i 2002, hedder det, at alle nye og renoverede flade tage skal gøres grønnere, og at de skal udformes med henblik på at maksimere biodiversiteten. Dette krav blev styrket i 2010 gennem en forordning, der krævede grøn tagdækning for alle flade tage, hvis de var involveret i en bygningseftermontering, og i alle nye bygninger med flade tage.

Et aktuelt juridisk spørgsmål er, hvordan man skal håndtere grønne tage i kombination med solcelleanlæg. Den urbane grønne afdeling i Basel kommune er involveret i uformelle drøftelser med arkitekter og udviklere for at imødekomme sameksistensen af 100% overfladegrønne tage og løftede solcellepaneler på en måde, der ikke forstyrrer hverken plantevækst eller elproduktion. Hvor fuld saminstallation er umulig, fastsætter en aftale mellem forskellige byafdelinger, der har været på plads siden 2018, et kompromis på 60 % solcelleanlæg og 40 % grønne tage med grus under panelerne. Brugen af grus opvejes af kravet om, at den resterende grønne tagoverflade på 40 % har øget den økologiske værdi (sikret gennem anvendelse af dødt træ eller særligt økologisk værdifuld jord og sand). For nylig er kombinationen af de to med opløftet solcelleteknologi ved at blive teknologisk mere gennemførlig og dermed i stigende grad gennemført i praksis.

Grønne tage er private initiativer, der kan stimuleres af regeringen. I Basel fungerede to incitamentsprogrammer for grønne tage i bestemte toårige perioder (1996-1997 og 2005-2007).

Grønne tage har en forventet levetid på omkring 50 år.

Stephan Brenneisen and Nathalie Baumann
Zurich University of Applied Sciences Wädenswil
Grüental, Postfach 335, CH 8820 Wädenswil, Switzerland
E-mail: stephan.brenneisen@zhaw.ch; nathalie.baumann@zhaw.ch

Stadtgärtnerei Basel
Switzerland, Basel
http://www.stadtgaertnerei.bs.ch/ 

Zurich University of Applied Sciences Wädenswil (ZHAW) og Green and Blue Space Adaptation for Urban Areas and Eco Towns (GRaBS) projekt