Stuttgart: bekæmpelse af varmeøeffekten og dårlig luftkvalitet med ventilationskorridorer og grøn-blå infrastruktur

Byens beliggenhed har en betydelig indflydelse på det lokale klima, herunder konsekvenser for lufttemperatur, fugtighed, nedbør og vind. Stuttgart sidder i det brede Neckar bassin dannet af to floddale, afskærmet af stejle bakkeskråninger. Stuttgarts centrum ligger ca. 240 m over havets overflade, mens de omkringliggende bakker stiger til 500 m over havets overflade.

Stuttgart har et mildt, tempereret klima med varme somre. Vindhastigheder i hele byen er generelt lave, hvilket sammen med den urbane varmeøeffekt bidrager til dårlig luftkvalitet. En undersøgelse fra 2016 udført i samarbejde med den tyske vejrtjeneste viser, at antallet af varmeeksponeringsdage (daglig maksimal temperatur over 32 °C) i Stuttgarts centrum vil blive fordoblet fra 1971-2000 til 2031-2060. Ifølge samme undersøgelse tyder klimaprognoser også på, at antallet af dage med varmestress (når folks termoregulering er svækket) vil stige betydeligt frem til 2050 på grund af hyppigere hedebølger: Det bebyggede område Stuttgarter Kessel og Neckartal, som begge er en del af byen Stuttgart, kan opleve mere end 60 dage med varmestress inden 2050. Indtil slutningen af århundredet vil antallet af dage med varmestress stige yderligere.

Et af de primære mål for Stuttgart-regionen er at lette luftudvekslingen i byen og derved øge potentialet for kølig luftstrøm fra bakkerne til byområderne på dalbunden. Byen har også til formål at beskytte byernes naturområder, øge udvidelsen af grønne områder og fremme gennemførelsen af grønne og blå infrastrukturer. Samlet set har disse strategier til formål at forbedre Stuttgarts tilpasning til varmere sommer og hyppigere hedebølger som følge af klimaændringer.

Klimaatlasset for regionen Stuttgart blev offentliggjort i 2008 på grundlag af det tidligere arbejde på dette område udført af byen Stuttgart siden 1980'erne og af den interne byklimatologiske afdeling (der har eksisteret i byen Stuttgart siden 1938). Som led i et forskningsprojekt om "Integrative by-regionale tilpasningsstrategier" under ledelse af forbundsministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) er klimaatlasset i øjeblikket ved at blive ajourført, og dets indhold er ved at blive videreudviklet til et by-regionalt online-informations- og rådgivningsværktøj.

Klimaatlasset indeholder standardiserede klimavurderinger for byer og kommuner i Stuttgart-regionen. Atlasset omfatter kort, der viser regionale vindmønstre, strømme af kold luft, luftforureningskoncentrationer og andre relevante oplysninger, der er nødvendige for at informere planlæggerne om, hvordan klimaforholdene kan forbedres, og som kan danne grundlag for nye projekter og eftermonteringer. Atlasset klassificerer byområder på grundlag af den rolle, de spiller i luftudveksling og kølig luftstrøm i Stuttgart-regionen samt deres topografi, udviklingstæthed og karakter og tilvejebringelse af grønne områder. Atlasset skelner på denne måde mellem otte kategorier af områder, og for hver af dem fremlægges der forskellige planlægningsforanstaltninger og anbefalinger.

Ud over at tage hensyn til de lokale klimaforhold danner følgende principper grundlag for planlægningsanbefalingerne i "Climate Booklet for Urban Development Online – Städtebauliche Klimafibel Online":

• Vegetation bør placeres i nærheden af udviklinger, og der bør skabes eller vedligeholdes større, forbundne grønne områder i hele udviklede områder for at lette luftudvekslingen.
• Dale fungerer som luftleveringskorridorer og bør ikke udvikles.
• Bjergskråninger bør forblive uudviklede, især når der er udvikling i dale, da intensiv kold- og frisklufttransport finder sted her;
• Saddellignende topografier fungerer som luftinduktionskorridorer og bør ikke udvikles.
• Byspredning skal undgås.
• Alle træer, der vokser i bykernen med en stammeomkreds på mere end 80 cm i højden på 1 m, er beskyttet med en træbeskyttelsesordre.

Gennemførelsen af anbefalingerne i klimaatlasset og i klimahæftet varetages af kontoret for byplanlægning og byfornyelse med støtte fra kontoret for miljøbeskyttelse. Sektionen for Byklima under Miljøstyrelsen evaluerer de klimatiske implikationer af planlagt udvikling og større bygninger. Som følge af gennemførelsen af disse anbefalinger er over 39 % af Stuttgarts overfladeareal blevet beskyttet for at bevare naturlige elementer. Derudover dækker grønne områder mere end 60% af byen. Stuttgart indeholder 5.000 hektar skov og skov, 65.000 træer i parker og åbne rum og 35.000 gadetræer. Mere end 300.000 kvadratmeter hustage er blevet grønnere, og 63 ud af 273 (fra 2019) kilometer sporvognsspor er blevet plantet med oligotrofe græsser. I overensstemmelse med byudviklingsvisionen er 60 hektar ubebygget jord, der tidligere var øremærket til udvikling, desuden blevet skåret fra jordudviklingsplanen fra 2010 for at beskytte eksisterende grønne områder. Målrettede indgreb såsom et byggeforbud i bakkerne omkring byen og forebyggelse af byggeprojekter, der kan hindre ventilationseffekten af natlige kolde luftstrømme, har resulteret i bevarelse og forbedring af luftudveksling og kølige luftstrømme i byen.

For yderligere at forbedre Stuttgarts tilpasningskapacitet til varmere somre udvides den grønne infrastruktur i byen i øjeblikket som led i en klimabeskyttelsespakke, herunder: grønnere bygninger, skyggelægning af trafikveje (f.eks. gangstier og cykelruter), skyggelægning af bygningers facader gennem gadetræer og opgradering af mindre offentlige områder til "kølige steder" (områder udstyret med drikkevand, springvand, vandspray og skyggefaciliteter). Desuden er byen i færd med at gennemføre et program, der har til formål at forbedre den blå infrastruktur i byerne, navnlig gennem drikkevandsfontæner og andre vandelementer. Vandoverflader og bevægeligt vand bidrager til en reduktion af termiske belastninger gennem fordampning. Projektet "Integrerede strategier til styrkelse af blå-grøn infrastruktur i byerne "(INTERESS-I) har gennemført et pilotprojekt for at teste klimaeffektive og modstandsdygtige byggesten i blå-grøn infrastruktur. Det overordnede mål er at udvikle en integreret strategi for optimering af grønne, vand-, bosættelses- og bygningsstrukturer på grundlag af vandtilgængelighed og vandkvalitet og under hensyntagen til modstandsdygtighed over for klimaændringer, social retfærdighed og livskvalitetsbehov.

Klimaatlasset 2008 blev udviklet i tæt samarbejde mellem Verband Region Stuttgart (sammenslutningen af regionale byer og kommuner) og byen Stuttgart. Sektionen for byklimatologi under kontoret for miljøbeskyttelse i byen Stuttgart bidrog med sin specialviden.

Byen Stuttgart understreger betydningen af offentlig deltagelse i grønne strategier, der har til formål at forbedre luftkvaliteten og afbøde varmeøeffekten. Dette opnås gennem forskellige strategier, f.eks.:

• Siden 1986 har byen Stuttgart ydet økonomisk støtte til borgerne til grønne tage, idet den har bemærket, at potentialet for grønne tage bør udnyttes så bredt som muligt i de stærkt overophedede og dårligt ventilerede dalområder. I 2016 blev et kommunalt forgrønnelsesprogram (forgrønnelse af gård, tag og facade) genoptaget for at fremskynde forgrønnelsesforanstaltningerne i de eksisterende bygninger.
• Siden 1992 har der været en ordning for Stuttgart beboere til at vedtage et træ eller et grønt område. I dag har plejepersonalet adopteret over 900 træer. De er ansvarlige for vanding af træet, rapportering af skadedyrsangreb, fjernelse af bladkuld og faldne grene og beskyttelse af træet mod hundebegroning.

Endelig er det nyttigt at bemærke, at tilpasning til og modvirkning af klimaændringer begge står højt på den politiske dagsorden. Byen har haft en strategi for modvirkning af klimaændringer siden 1997, og der blev udviklet en strategi for tilpasning til klimaændringer i 2012. En arbejdsgruppe ledsager gennemførelsen af modvirknings- og tilpasningsforanstaltningerne.

Følgende faktorer, der har bidraget positivt til Stuttgart-tilpasningsinitiativet, fremhæves:

• Indsamling af detaljerede oplysninger om områdets topografi, klima og arealanvendelse giver mulighed for præcis planlægning for forskellige områder, som tilsammen har til formål at forbedre luftkvaliteten og afbøde varmeøeffekten i byerne.
• Sagen viser fordelene for en kommune ved at have intern klimaforskningskapacitet til at give konkret viden om lokale forhold og afhjælpende foranstaltninger i stedet for at basere sig på en forståelse udledt af generelle principper. Kumulativt, over flere årtier, har byen brugt sin planlægning og landskabspleje beføjelser til at konstruere et helt system af byernes luftcirkulation.
• Konstruktiv anvendelse af eksisterende bestemmelser (f.eks. den tyske byggelov) giver mandat til gennemførelse af planlægningsanbefalinger vedrørende det lokale klima.
• Et tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen (analyse af information, fremsættelse af anbefalinger) og Byplanlægnings- og Fornyelsesteamet betyder, at de anbefalede grønne infrastrukturløsninger implementeres gennem fysisk planlægning og udviklingskontrol.
• I nogle områder af byen understøttede tilgængeligheden af rammeplaner, der klart henviste til tilpasning til klimaændringer, gennemførelsen af specifikke foranstaltninger. Dette er f.eks. tilfældet i Talgrund-rammeplanen (Stuttgart-West), hvor tilpasning håndteres gennem grønnere og strukturelle foranstaltninger, der har til formål at bevare natlige kolde luftstrømme.

Der foreligger ikke et samlet skøn over omkostningerne ved hele spektret af gennemførte foranstaltninger. Der foreligger nærmere oplysninger om nogle interventioner, som også er relevante for tilpasningen. Siden 2016 har byen Stuttgart ydet omkring 2 millioner euro årligt som en del af et grønt finansieringsprogram, som stadig er aktivt. Desuden blev der ydet 12,7 mio. EUR i engangsstøtte til renovering af byparker. Desuden gælder følgende:

• Bevarelse af vinmarker i den indre by og stejle skråninger (sikring af ventilation) støttes af et budget på ca. 850.000 euro om året over fire år (2018-2021).
• Finansieringen af grønnere private bygninger (f.eks. til facader, gårde og tage) har indtil videre beløbet sig til 1,5 mio. EUR.
• Der er masser af individuelle projekter med relevans for tilpasning inden for rammerne af det nuværende budget for have-, skov- og kirkegårdskontoret.

Desuden vil der som led i klimapakken (et ekstra budget på 200 mio. EUR for perioden 2020-2023, herunder klimatilpasningsforanstaltninger) blive stillet 20 mio. EUR til rådighed til yderligere træer, hække og omlægning af skov for at forbedre tilpasningen til klimaændringer og efterfølgende gennemføre grønne facader, gårde eller tage.

I byområder er det for det meste den høje varmebelastning om sommeren, der fører til varmebelastning på menneskekroppen og har negative virkninger på termisk komfort. Det er særligt udtalt i løbet af dagen på grund af intens solstråling. I tilfælde af hedebølger, dvs. i på hinanden følgende dage med høj varmestress, når køling om natten ofte ikke det omfang, der er nødvendigt for en afslappende søvn. Udvidede og tilstrækkelige grønne byområder — også på bygningsniveau — og ubefæstede overfladearealer forventes at modvirke varmeøeffekten i byerne og skabe fordele for befolkningen. Lav og mindre tæt vegetation, grønne områder og åbne korridorer fremmer ventilationen i byområder, hvilket reducerer varmeophobning og termisk stress, især i varme perioder, og reducerer forureningen. De fungerer som kolde luftgenererende områder, der indstiller termisk inducerede lokale vindsystemer, såsom natlige gulvvinde, downhill-vinde og bjergvinde. Deres bevarelse og mulige udvidelse kan give mange fordele for byen og begrænse brugen af teknisk køling (f.eks. gennem aircondition).

Bevarelsen af det naturlige miljø i byområder er hovedsagelig styret af forbundsnaturbeskyttelsesloven (BNatSchG) og naturbeskyttelsesloven for delstaten Baden-Württemberg (NatSchG). Federal Nature Conservation Act forbyder ændring eller forringelse af beskyttede grønne områder eller ændring af arealanvendelsen i disse beskyttede områder. Beskyttede grønne områder omfatter: grønne zoner i bebyggelsesområder, parker, kirkegårde, haver, enkeltstående træer, rækker af træer, alléer eller lunde i bebyggede eller underudviklede områder og nogle beplantninger og beskyttende skovbevoksede områder uden for skovene. Bevarelse af regionens historie og kultur kan også være en grund til at beskytte grønne områder.

Den tyske byggelov, som blev ændret i 2011, kræver, at byudviklingen støtter og forbedrer modvirkningen af og tilpasningen til klimaændringer. Disse kan håndteres både gennem arealanvendelsesplaner og byfornyelsesforanstaltninger. Det understreger bl.a. betydningen af at bevare ubrugte og ryddede områder, som har et stort potentiale for klimavenlig byudvikling, navnlig grønne områder.

Tilpasningen af Stuttgart til den urbane varmeøeffekt startede med klimaatlasset i 2008 og fortsætter stadig. Foranstaltningerne gennemføres normalt inden for rammerne af byplanlægningen, hvor gennemførelsestiden i høj grad afhænger af kompleksiteten af planlægningsprocessen som helhed og af grænseforholdene såsom krav til beboelsesrum osv. I de fleste tilfælde kan der dog forventes flere år. Gennemførelsesforanstaltninger i det offentlige rum (f.eks. plantning af træer) gennemføres normalt i det pågældende regnskabsår eller straks.

De grønne og blå infrastrukturer, der er gennemført og under gennemførelse, skal opretholdes, mens ventilationskorridorer skal beskyttes for at bevare deres funktion også i fremtiden. Når der anvendes grønne og blå løsninger på infrastrukturer, kan deres levetid betragtes som den samme som det byggede miljø (ca. 40 år, hvis vedligeholdelsen er sikret). I tilfælde af subsidierede private foranstaltninger er støttemodtagerne forpligtet til at vedligeholde infrastrukturen i mindst 10 år.

Rainer Kapp
Municipality of Stuttgart
Office for Environmental Protection, Department of Urban Climatology
Gaisburgstraße 4, 70182 Stuttgart, Germany
E-mail: rainer.kapp@stuttgart.de 

Stuttgart by og grøn og blå rumtilpasning for byområder og økobyer (GRaBS)