Afgrødediversificering og forbedret jordbundsforvaltning med henblik på tilpasning til klimaændringer i Segovia (Spanien)

Hyppigere tørker, ekstreme temperaturer og jordbundsforringelse forårsager udbyttereduktion af regnfodrede afgrøder og bringer bedrifternes levedygtighed i fare. Inden for rammerne af AgriAdapt-projektet er der beregnet agroklimatiske indikatorer for pilotbedriften i Melque de Cercos på grundlag af screening af videnskabelige publikationer og krydsning af høstudbytter og meteorologiske data for 15 år (2002-2016) fra Europa-Kommissionens Agri4Cast-portal. Temperaturer over 30o C i maj har forårsaget indsnævring af kornet i begyndelsen af dets udviklingsfase og reduktion af vækstraterne for foderafgrøder. Termisk stress mellem juni og september (temperaturer over 32o C) påvirker solsikkeudbyttet og opfedning af rørene. Længere tørkeperioder (sekvensen af 15 dage uden regn) mellem marts og august har også reduceret korn-, rør- og foderproduktionen. Dette er nogle af de allerede observerede virkninger i forbindelse med klimaændringer på denne bedrift. Klimaprognoserne forventes at forværre disse virkninger i de kommende årtier. Ifølge de klimafremskrivninger, der er udarbejdet af ETH Zürich (Institut for Atmosfærisk og Klimavidenskab) for SRES-scenariet A1B (det, der anvendes i Agri4Cast-arbejdet), forventes antallet af dage i maj med maksimale temperaturer over 30 °C at stige drastisk med 150 % og dermed øge risikoen for indsnævring af korn. I samme periode (næste 30 år) forventes chancen for at have en negativ vandbalance (nedbør minus potentiel evapotranspiration, P - ETP) under -300 mm fra marts til juni at stige med 9 %, mens forekomsten af tørkebegivenheder i marts-juni vil stige med 100 %. Desuden vil den termiske stress mellem juni og september stige med 92 % i den nærmeste fremtid.

Hovedformålet med de gennemførte foranstaltninger og praksisser er at forbedre regnfodrede markafgrøders modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaændringer og samtidig sikre tværgående miljøfordele. Foranstaltninger som f.eks. lav jordbearbejdning, hyppigere anvendelse af organisk materiale, bedre sædskifte, afgrødediversificering, anvendelse af traditionelle og mere klimaresistente sorter og gennemførelse af multifunktionelle markbræmmer er de tilpasningsforanstaltninger, der gennemføres for at nå dette mål.

Inden for rammerne af LIFE AgriAdapt-projektet blev der foretaget en klimarisikovurdering på bedriftsniveau. Som følge af denne vurdering blev der foreslået en række tilpasningsforanstaltninger, og nogle af dem gennemføres i pilotbedriften i Melque de Cercos.

En af de første foranstaltninger, der blev vedtaget, var forbedring af sædskiftet. Landmanden udfører i øjeblikket rotationer med fem forskellige afgrøder (hård hvede, johannesbrød, byg/havre, solsikke). Sædskiftet med bælgplanter (f.eks. johannesbrød) sammenlignet med monokulturdyrkning sikrer et højere udbytte og en bedre modstandsdygtighed over for klimaændringer ved at øge jordens næringsstofindhold og forbedre jordbundens biologi. Desuden giver vekseldrift mulighed for at reducere drivhusgasemissionerne fra landbrugsaktiviteten. Dyrkning af sammenslutning af bælgplanter og korn (f.eks. byg og johannesbrød eller havre og lucerne) som foderafgrøder for at forbedre udbyttet er en anden gennemført foranstaltning, som har relevans med hensyn til tilpasning. Disse arter har forskellige behov for næringsstoffer. Bælgplanter vokser bedre ved at klatre langs kornets stilke. Desuden gør foreningen af disse arter det muligt at forbedre næringsstofbalancen og biologien i jorden. Andre foranstaltninger, såsom tidlig såning for at reducere hydrisk og termisk stress i slutningen af vækstcyklussen, anvendelse af traditionelle sorter, der er godt tilpasset det lokale klima, og såning af afgrøder med kortere cyklus (såsom havre) i januar-februar, hvis faldet er for tørt, og fremkomsten af den første afgrøde, der er sået, er blevet bragt i fare, blev gennemført.

Der gennemføres også jordbundsforvaltningsforanstaltninger: undgåelse af bar jord ved at lade stubbene stå, anvendelse af organisk gødning (gødning) mindst hvert andet år og fodring af husdyr (80 får, hjemmehørende race) på brakjord for yderligere at befrugte jorden anvendes for at øge jordkvaliteten og modstandsdygtigheden. Endelig blev multifunktionelle markbræmmer skabt eller omkvalificeret for at reducere jorderosion og øge den lokale biodiversitet med særlige fordele for bestøvere og andre gavnlige insekter. Vegetationen i disse udkantsområder omfatter hovedsagelig lokale uhyrlige arter (f.eks. kamille af kamille, papaverrhoeas, Foeniculum vulgare eller Malva sylvestris),uregelmæssigt fordelte buske (f.eks. Crataegus monogyna, Sambucus nigra, Retama sphaerocarpa eller Rosa canina)og isolerede træer (f.eks. Populus alba eller Salix alba). Multifunktionelle margener omfatter ofte også sten bunker, som giver nesting og husly steder for krybdyr og leddyr. Landbrugerne rapporterede, at det i de første to år var temmelig vanskeligt at etablere den rå vegetation i margenen, hovedsagelig på grund af ukrudtskonkurrence. Efter den indledende periode på to år udviklede marginernes vegetation sig imidlertid til en mere stabil blanding af arter af større interesse for bestøvere og generelt mere gavnlig for den lokale fauna.

Inden for projektet vil der blive foretaget en ny klimarisikovurdering for at overvåge resultaterne og effektiviteten af de gennemførte tilpasningsforanstaltninger. Desuden kontrolleres udbyttet og tilbagemeldingerne fra landbrugerne regelmæssigt for at kontrollere de forventede fordele ved disse foranstaltninger.

De vigtigste aktører inden for rammerne af LIFE AgriAdapt-projektet i sårbarhedsvurderingen og gennemførelsen af de foreslåede tilpasningsforanstaltninger er ejeren af bedriften, landbrugspersonalet og Fundación Global Nature (partner i AgriAdapt-projektet).  Desuden formidles projektmål og -resultater til andre landbrugere, kooperativer, agronomer og andre teknikere (på både lokalt og nationalt plan) gennem workshopper, seminarer og konferencer.

Ejeren af pilotfarmen i Melque de Cercos var allerede meget opmærksom på de risici, som klimaændringerne indebærer, og var derfor villig til at træffe foranstaltninger til at håndtere deres forventede virkninger. Desuden gjorde tilstedeværelsen af husdyr på samme bedrift det muligt at gennemføre specifikke jordforvaltningsforanstaltninger. En af de største begrænsninger, der påvirkede gennemførelsen af tilpasningsforanstaltningerne, var manglen på lokale data og oplysninger og det deraf følgende behov for at afprøve virkningerne af de foreslåede foranstaltninger, inden de blev anvendt på hele bedriften. Nogle foranstaltninger (f.eks. ændring af sådatoer og anvendelse af traditionelle sorter og nye bælgplanter som johannesbrød) blev først testet på en lille mark på bedriften, da landbrugeren fandt det for risikabelt at anvende disse i udstrakt grad, inden der blev foretaget en ordentlig testning.

Sårbarhedsvurderingen og udarbejdelsen af handlingsplanen for gennemførelse af bæredygtige tilpasningsforanstaltninger blev finansieret af AgriAdapt-projektet, finansieret af Europa-Kommissionen gennem LIFE-programmet og medfinansieret af Fundación Biodiversidad fra det spanske ministerium for økologisk omstilling. De samlede omkostninger til udarbejdelse af vurderingen og handlingsplanen for Melque de Cercos-bedriften beløb sig til 5 000 EUR. Tilpasningsforanstaltninger gennemføres mellem 2017 og 2019, så der foreligger stadig ikke et korrekt overslag over omkostningerne. De fleste af dem forventes dog ikke at medføre ekstra omkostninger for landmanden, og i nogle tilfælde forventes der besparelser.

De gennemførte tilpasningsforanstaltninger forventes at: øge bedriftens produktionseffektivitet, reducere landbrugsomkostningerne, forbedre jordbundsbevarelsen, øge jordens kulstofbinding og kvælstofindhold, gøre det muligt for markens omkreds at udvikle hjemmehørende vegetation og dermed skabe levesteder for gavnlige insekter og bestøvere og generelt øge den lokale biodiversitet. Overvågningen af de forventede fordele ved de gennemførte foranstaltninger indebærer permanent kontakt med landbrugerne, hvilket gør det muligt at kontrollere feedback og vurdere udbyttet i løbet af projektets levetid.

De gennemførte foranstaltninger er i overensstemmelse med målene og bestemmelserne i Spaniens nationale plan for tilpasning til klimaændringer (lov 45/2007 af 13. december 2017 om bæredygtig udvikling^af landdistrikter), den nationale strategiske plan for naturarv og biodiversitet (kongeligt dekret 1274/2011^af 16. september 2011) og ORDER ARM/2444/2008 (12. august 2008), som godkendte det nationale handlingsprogram til bekæmpelse af ørkendannelse i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse.

Gennemførelsen af de planlagte tilpasningsforanstaltninger er en løbende proces. Det startede i 2017 med forbedring af sædskifte, dyrkning af afgrødeforeninger og test af tidlig såningspraksis og dyrkning af traditionelle sorter. Multifunktionelle marginer blev implementeret i begyndelsen af 2017, og husdyrinddragelsen i forvaltningen af bedriften begyndte i efteråret samme år. I 2018 blev stubbe stående det første år. Alle disse foranstaltninger er stadig ved at blive gennemført.

Hvis de vedtagne tilpasningsforanstaltninger gennemføres og opretholdes løbende, kan de vare evigt.

Vanessa Sánchez
Fundación Global Nature
C/ Tajo, 2. 28231
Las Rozas de Madrid
Tel: +34 917104455
E-Mail: vsanchez@fundacionglobalnature.org