Genopretning af hav- og kystøkosystemer med henblik på tilpasning til klimaændringer i Caribien (Guadaloupe, den franske oversøiske region)

Guadeloupe er en caribisk ø beliggende i De Franske Antiller, som er meget udsat for de nuværende og fremtidige virkninger af klimaændringer (f.eks. Robinson, 2018; Stephenson et al., 2017). Sådanne virkninger er kysterosion, stigende havtemperatur og deraf følgende ændringer af biogeokemiske parametre, havforsuring, fremkomsten af sygdomme hos marine arter og invasion af fremmede arter. Desuden udsættes den regelmæssigt for ekstreme vejrforhold såsom orkaner og oversvømmelser, som forventes at blive stærkere og hyppigere med klimaændringerne. Ifølge Barbier (2011) er 50 % af saltmoserne, 35 % af mangroverne, 30 % af koralrevene og 29 % af havgræsserne (Waycott et al., 2009) gået tabt eller nedbrudt på verdensplan i løbet af flere årtier. I Guadeloupe rapporterede den franske hovedhavsforskningsorganisation IFREMER et fald i koraldækningen på de snoede kystrev fra 30% i 2007 til 15% i 2019. Dette mønster ses også i bugten Grand Cul-de-sac Marin, som er et forsknings-/genopretningssted for LIFE Adapt Island-projektet. Her er koraldækningen faldet fra 28 % i 2002 til 15 % i 2019, selv om en genvækst af unge koraller synes at forekomme.

Guadeloupe er hjemsted for koralrev, mangroveskove og havgræsenge. Der er tale om kystøkosystemer og marine økosystemer, som udgør et vigtigt forsvar i bekæmpelsen af klimaændringer, men som også er sårbare over for klimaændringer og andre belastninger. På grund af stigende CO2-emissioner, stigende havvandstemperatur, affaldsforurening og havforsuring vil balancen mellem forskellige arter sandsynligvis blive ændret. Der opstår alvorlige bekymringer med hensyn til deres fremtidige kapacitet til at levere økosystemtjenester, da disse unikke økosystemer allerede viser tegn på betydelig svaghed og forringelse.

De vigtigste spørgsmål er følgende:

• Korallernes levested består hovedsagelig af arten Acropora palmate (Elkhorn), der er endemisk i den caribiske region og klassificeret som kritisk truede arter af IUCN og Acropora cervicornis (Staghorn), forgrenede arter af slægten Porites og Madracis auretenra. Disse vigtige levesteder er under lokalt pres såsom udledning af forurenet vand, masseturisme og uansvarlig adfærd. Ud over disse eksisterende belastninger påvirkes de nu også af de globale stigende temperaturer og forsuringen af havene.
• Levested for mangrover består af rød mangrove (Rhizophora mangle), hvid mangrove (Laguncularia racemose) og sort mangrove (Avicennia germinans). Tilstedeværelsen af invasive arter og den stigende urbanisering i regionen forårsagede skovrydning og stærk ændring af dette økosystem.
• Havgræsenge er hovedsagelig dannet af skildpaddegræs (Thalassia testudinum), og disse er særligt truede af bådenes passage og deres ankre. Desuden er de truet af en massiv kunstiggørelse af kystlinjen og menneskeskabt forurening.

Beskyttelse af disse arter mod flere belastninger betyder, at kysternes modstandsdygtighed over for stigende vandstand i havene og havstorme øges. Det betyder også at bidrage til modvirkning af klimaændringer, da mangrover og havgræs binder en betydelig mængde kulstof ("blå kulstoføkosystemer").

LIFE Adapt'Islands-projektet har følgende målsætninger:

• udvikle en ambitiøs, innovativ og overførbar strategi for tilpasning til klimaændringer
• Genoprette fysiske økologiske forbindelser mellem kystøkosystemer og marine økosystemer
• påvise effektiviteten og reproducerbarheden af innovative teknikker til genopretning af kyst- og havøkosystemer i Caribien
• Gennemføre en ambitiøs kampagne for at samarbejde med civilsamfundet gennem uddannelses- og oplysningsinitiativer rettet mod virksomhedsledere, brugere, skolebørn og offentligheden. Et centralt mål var at introducere de yngre generationer til betydningen af bæredygtighed ved hjælp af deres miljø, fange beslutningstageres opmærksomhed, nå ud til et bredt publikum og fremme varige gestus.
• styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer ved at integrere biodiversitet i kystområder med socioøkonomisk udvikling gennem inddragelse af økonomiske interessenter og udvikling af uddannelse for unge
• Replikere teknikker udviklet under projektet i hele Caribien og gennemføre en ambitiøs kommunikationskampagne for Caribien og Europa for at formidle resultater.

Disse mål nås ved at genoprette og beskytte kystøkosystemer og marine økosystemer og deres økologiske forbindelser for at forbedre kvaliteten af de varer og tjenester, som disse økosystemer leverer.

Navnlig koraller udgør vigtige levesteder for forskellige marine arter, hvilket giver en naturlig barriere, der er i stand til at sprede bølgeenergi. Tilsvarende kan kystskove (dannet af kystnære xerophytic skove, mangrove og sump skove) dæmpe bølgeenergi og begrænse kysterosion. Beliggende i grænsefladen mellem land og hav, er de vært for vigtige arter, herunder Guadeloupe endemiske arter, der kun findes i dette område (fx Guadeloupe spætte). Endelig kan havgræsenge stabilisere jorden, reducere bølgeeffekter på kystområder og give mad til mange arter.

Genopretningsaktioner har til formål at rehabilitere og beskytte 45.000 m² af koralrev, 45.000 m² af havgræsenge og 80.000 m² af mangrover. 

De løsninger, der blev gennemført i Guadeloupe, var opdelt i "genoptræningsaktioner" og "samfundsaktioner". Rehabiliteringsaktionerne var baseret på udviklingen af en innovativ strategi for tilpasning til virkningerne af klimaændringer gennem bevarelse af naturlige miljøer. Samfundsaktioner fokuserede på at øge bevidstheden og inddragelsen af forskellige samfund (skoler, borgere, turister, forskere, politikere, planlæggere og forvaltere af naturområder) i god økologisk genopretningspraksis i forskellige rumlige skalaer (lokalt, caribisk, europæisk og internationalt). Samfundsaktioner er beskrevet i afsnittet "Inddragelse af interessenter" nedenfor.

Der blev gennemført rehabiliteringsaktioner i to projektområder (industriområderne Jarry og Petit-Cul-de-Sac Marin og Folle-Anse i Marie-Galante). De var fokuseret på tre måløkosystemer (koralrev, mangrove vådområder og sumpskove og havgræsenge).

Med hensyn til koralrevene var foranstaltningerne  rettet mod at fremme deres reproduktions- og vækstpotentiale. Der blev vedtaget to tekniske løsninger til transplantation af koraller fra et donorsted til et bestemmelsessted ved hjælp af teknikker til "fragmentering" og "indsamling af gydebestande".

Fragmentering betyder at tage en koralskæring for at bevare en donorgenotype. De arter, der blev anvendt til fragmenteringen, var Acropora cervicornis, Acropora palmata, Porites porites, og Madracis auretenra. Stiklingerne dyrkes derefter i undervandsbedrifter, der er fremstillet af 3 forskellige substrater til korallernes vækst, afhængigt af arten (projektvideo). Der blev oprettet to koralplanteskoler, et nord for Caye à Dupont mellem 9 og 11 meter dybt på en sandmuddybund og et vest for Caye à Dupont mellem 4 og 6 meter dybt på en sandbund. Endelig blev der foretaget en årlig koraltransplantation på flere bestemmelsessteder.

Gydningsindsamlingsteknikken indebar samling af tusindvis af kønsceller (reproduktive celler), der på samme tid blev udslynget i havet fra forskellige kolonier i Acropora, gennem specifikke landingsnet. Når udvælgelsesfasen var overstået, blev nogle af gameterne anbragt i en neddykket beholder kaldet et "gamete bur", hvor befrugtning finder sted, og gameterne blev beskyttet mod rovdyr. De nydannede larver kan derefter fastgøre sig til passende understøtninger kaldet "kiks". Væksten af disse nyfødte blev overvåget i børnehaven.  Når de var modne nok, blev de transplanteret til deres naturlige miljø.

Med hensyn til Mangroves fokuserede aktionerne på rehabiliterings- og restaureringsoperationer. Et interventionsområde var Canal du DIC-området (Domaine Industriel et Commercial) med en undersøgelsesperimeter på 124240 m ^2. Det var opdelt i to zoner: en kernezone på 68765 m ² stærkt nedbrudt og en stødpudezone på 55134 m ^2, der anvendes til økologisk overvågning. Efter indledende undersøgelser, på et pilotsted, clearing egan i slutningen af 2021. En mængde på 891,97 m ³ jord blev udgravet og fyldt for at forbedre mangrove udviklingsbetingelser. Genopretningen af mangrover omfattede også etablering af planteskoler for måltræarterne. Disse blev vedligeholdt af LIFE Adapt'Island-teamet og af lokale børnehaver. Ved udgangen af 2022 var der oprettet tre planteskoler. I november 2022 omfattede en genplantningsoperation mere end 100 røde mangrovepropageller (kimplanter) i Jarry, et industriområde, der er stærkt påvirket af menneskelige aktiviteter. Der foretages overvågning af alle foranstaltninger både i børnehaven og på målstederne for at evaluere operationernes succes.

Med hensyn til Seagrass-engene omfattede foranstaltningerne indførelse af specifikke ankerpladser for fritidsbåde (beliggende i Grand Port Maritime-området). I Pointe-à-Pitre-bugten er man ved at etablere en miljøvenlig forankrings- og let udstyrszone (ZMEL). Målet er at skabe en organiseret fortøjning, der er designet til at minimere forstyrrelsen af både på havgræs.

En ny havgræseng blev skabt i Pointe-à-Pitre-zonen, nær Cochon Islet. Der blev høstet ca. 100 frugter af Thalassia testudinum i juni-juli 2023, efterfulgt af en dyrkningsfase i et kontrolleret miljø og ledsaget af overvågning (juli 2023-januar 2024). Derefter blev kimplanter transplanteret til bestemmelsesstedet i december 2023 - januar 2024. En igangværende fase til overvågning af transplantationseffektiviteten (fra december 2023).

Projektets "samfundsaktioner" involverede civilsamfundet og lokalsamfundene på tværs af forskellige sektorer, herunder:

• Det videnskabelige samfund til evaluering af protokoller, formidling af videnskabelig viden, erhvervelse af ekspertise og fremme af partnerskaber
• Civilsamfundet skal fremme økoborgerskab (borgernes ansvarlige adfærd over for miljøet) ved at øge bevidstheden om bevarelsen af naturlige miljøer, uddanne den yngre generation og støtte sammenslutninger i at vedtage ansvarlige og bæredygtige tilgange.
• Lokale interessenter, der repræsenterer forskellige sektorer såsom vandforvaltning (Syndicat Mixte de Gestion de l'eau et de l'assainissement de Guadeloupe, SMGEAG), det maritime fiskeri og akvakultur (Comité Régional des Pêches Maritimes et des Elevages Marins de Guadeloupe (CRPMRM) og havnemyndigheden (Grand Port Maritime de la Guadeloupe, GPMG). Dette lettede oprettelsen af partnerskaber, udviklingen af lokale økonomiske sektorer, formidlingen af bedste praksis for udviklere og ledere og støtten til foreninger.

Desuden blev der gjort en indsats for at samarbejde med forsknings- og kulturinstitutioner (University of Antilles, Conservatoire du Littoral, ect) og statslige organer (Region, Direction de l'Environnement, de l'Aménagement et du Logement de Guadeloupe (DEAL), Agence Régional de la Biodiversité des iles de Guadeloupe (ARBiG), Parc National de la Guadeloupe (PNG), Office de l'eau de Guadeloupe (ODE), URAPEG France Nature Environment) på forskellige forvaltningsniveauer, der vejleder og påvirker territoriale offentlige politikker.  

Yderligere engagerende foranstaltninger omfattede oplysningskampagner om betydningen af havgræsenge, herunder oprettelse af et undersøisk engspor for havgræs, en illustrationsplakatkampagne til fremme af bedste praksis og en TV-oplysningskampagne og opsøgende arrangementer i marken.

En af projektets vigtigste succesfaktorer ligger i det omfattende netværk af relationer, der er opbygget gennem en række oplysningsinitiativer. Disse initiativer involverede ikke kun lokalsamfundet, men omfattede også bestræbelser på at skabe partnerskaber med det videnskabelige samfund, lokale interessenter, programmer til udvikling af ansvarlig adfærd hos borgerne (miljøborgerskab) og internationale kommunikationskampagner. Desuden har projektets bestræbelser på at inddrage de yngre generationer og turistsektoren yderligere øget effektiviteten af disse foranstaltninger.

Projektet stammer fra et tidligere vellykket initiativ, Cayoli-miljøprogrammet, der blev lanceret i 2016 og forvaltet af Gran Port Maritime i Guadalupe. Cayoli blev efterfulgt af Cayoli Junior i 2017 for at styrke den uddannelsesmæssige komponent sammen med genopretning af økosystemet.

En afgørende succesfaktor er potentialet for at opskalere engagementsprotokoller. Disse protokoller, selv om de skal bevises yderligere i miljøet, er designet til at kunne kopieres i hele den caribiske region og har opnået godkendelse fra det videnskabelige samfund. Derudover har projektet til formål at lette overførslen af bedste praksis på både regionalt og internationalt plan.

Hvad angår begrænsende faktorer, kan eksterne variabler, der ligger uden for projektets kontrol, føre til resultater, der ligger under forventningerne. Miljøvariabler (større storme, prædation, sygdom) kan begrænse succesen af visse specifikke genopretningsforanstaltninger såsom transplantation og reproduktion. Stærke beviser tydede også på, at ødelæggelse af økosystemer på grund af flere belastninger i nogle tilfælde kan være delvis irreversibel på kort sigt.

De første foreløbige resultater af genopretningsaktiviteterne afslørede bekymringer over overlevelsesraten for havgræsenge og koraltransplantationer. Disse var lave på grund af eksterne belastninger såsom fortøjningsaktiviteter, værdien af visse klimavariabler, stormenes genopblussen som ekstreme vejrforhold og sygdomme, der påvirker arter i kystområdet. For at forbedre projektets succes blev projektet tilpasset for at skabe balance mellem beskyttelse (f.eks. ved at reducere presset ved at installere miljøfortøjning) og genopretning og i sidste ende opnå positive resultater for havgræsenge og mangrover. Denne reviderede plan understregede betydningen af øjeblikkelig beskyttelse af truede økosystemer, navnlig havgræsenge, sammen med genopretningsindsatsen. Det viste også, hvor vigtigt det er at anlægge en fleksibel tilgang til tilpasning.

Flere videnskabelige undersøgelser fremhæver udfordringerne ved at genoprette caribiske havgræsbede udelukkende ved at plante frø eller kimplanter. De foreslår, at genopretningen skal suppleres med beskyttelsesaktiviteter. Begge strategier skal arbejde sammen for at nå det fælles mål om at beskytte naturkapitalen.

Endelig står den genopretningsindsats, der udføres i dette projekt, over for store logistiske og omkostningsmæssige udfordringer.

Fordelene ved projektet omfatter de genoprettede økosystemtjenester, der leveres af koraller, mangrover og havgræsenge. Disse omfatter reguleringsfunktioner såsom stabilisering og fældefangst af sedimenter, beskyttelse af kystlinjen mod ekstreme vejrforhold, reduktion af oversvømmelsesrisici, forbedring af vandkvaliteten og bevarelse af biodiversiteten. Kulturelle og rekreative værdier blev også tilvejebragt ved at bevare og forbedre landskabets skønhed. Derudover baner projektet gradvist vejen for en bedre accept af naturbaserede løsninger til tilpasning til klimaændringer. I den forbindelse omfatter fordelene ved komponenten "samfundsaktioner" formidling af øget viden og bevidsthed til forskellige interessenter, herunder beboere og turister).

Desuden forventes projektets socioøkonomiske aspekt at gavne hele regionen. Dette omfatter skabelse af nye jobmuligheder, udvikling af lokale færdigheder, fremme af karrierer relateret til miljøet, stimulering af tilbud om økoturisme og et øget antal personer med kendskab til tilpasning til klimaændringer og beskyttelse af kystøkosystemer.

Omkostningerne omfattede en betydelig investering fra offentlige og private myndigheder i regionen.  Der var ingen garanti for succes, og der forventedes ikke noget direkte investeringsafkast, bortset fra bevarelse og genopretning af marine og kystnære økosystemer. Projektet modtog et EU-finansieringsbidrag på 2 532 707 EUR.

Projektets resultater er tilpasset og støtter EU's strategi for tilpasning til klimaændringer (vedtaget den 24. februar 2021) og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (af ^20. maj 2023), der har til formål at beskytte naturen og vende forringelsen af økosystemer.

På lokalt plan viser aktiviteterne en stærk overensstemmelse med Cayoli-miljøprogrammet, der forvaltes af Gran Port Maritime i Guadalupe. Cáyoli-programmet blev indledt i juni 2016. Inden gennemførelsen arbejdede miljøafdelingen i Guadeloupe Port Caraïbes i flere år på at forbedre kendskabet til havnedistriktets naturområder. Denne tilvejebringelse af viden støttede konsekvensanalysen af opgraderingen af den nye generation af havne, men også ved at støtte miljøorganisationers tiltag ved hjælp af tekniske og finansielle midler. De første to år af programmet var stort set dedikeret til forskning og udvikling. Målet er at foreslå strenge videnskabelige protokoller til forvaltning og aktiv genopretning af de naturlige miljøer, som programmet er rettet mod.

Gennemførelsestiden for projektets aktiviteter varierede fra 1.7.2019 til 30.6.2024. I denne periode er koraltransplantationen blevet gennemført årligt i 2021, 2022 og 2023 forud for en fragmenteringsaktivitet i 2020. Rehabiliteringen og restaureringen af mangrover begyndte i slutningen af 2021 med clearingaktiviteter. Ved udgangen af 2022 blev planteskolerne oprettet. Foranstaltningerne til bevarelse af havgræsengens økosystem blev afsluttet i januar 2023, mens installationen af skrueankre blev gennemført mellem august og september 2023. Anden fase af genopretningen af havgræs fandt sted i juni-juli 2023 efterfulgt af en dyrkningsfase i et kontrolleret miljø (juli 2023 – januar 2024). Den endelige transplantation blev foretaget i december 2023-januar 2024.

Overvågningsaktiviteterne blev indledt i december 2023 og er planlagt til juni 2024. De vil også blive opretholdt efter projektets afslutning.

De løsninger, der implementeres i dette casestudie, forventes at have en ubegrænset levetid. Levetiden påvirkes imidlertid af overlevelsesraten for genoprettede og plantede arter, som ikke kan forudsiges. Løbende overvågning er afgørende for at sikre løsningernes effektivitet på lang sigt.

Pascaline Gaborit
Co-founder Pilot4dev (co-beneficiary of LIFE ADAPT'ISLAND project)
Email: pascaline.gaborit@pilot4dev.com

Projektbrochure, 2023

Sammenfattende indsamlingsrapport, 2022