Genopretning af hav- og kystøkosystemer med henblik på tilpasning til klimaændringer i Caribien (Guadaloupe, den franske oversøiske region)

Guadeloupe er en caribisk ø beliggende i De Franske Antiller, som er stærkt udsat for de nuværende og fremtidige virkninger af klimaændringer (f.eks. Robinson, 2018; Stephenson et al., 2017). Sådanne virkninger er kysterosion, stigende havtemperatur og deraf følgende ændringer af biogeokemiske parametre, havforsuring, fremkomsten af sygdomme hos marine arter og invasion af fremmede arter. Desuden er den regelmæssigt udsat for ekstreme vejrforhold såsom orkaner og oversvømmelser, som forventes at blive stærkere og hyppigere med klimaændringerne. Ifølge Barbier (2011) er 50 % af marsken, 35 % af mangroverne, 30 % af koralrevene og 29 % af havgræsserne (Waycott et al., 2009) gået tabt eller nedbrudt på verdensplan i løbet af flere årtier. I Guadeloupe rapporterede den franske hovedhavets forskningsorganisation IFREMER et fald i koraldækningen på windward Coast Reefs, fra 30% i 2007 til 15% i 2019. Dette mønster ses også i bugten Grand Cul-de-sac Marin, et forsknings-/restaureringssted for LIFE Adapt Island-projektet. Her er koraldækningen faldet fra 28 % i 2002 til 15 % i 2019, selv om der synes at forekomme en genvækst af unge koraller.

Guadeloupe er hjemsted for koralrev, mangroveskove og havgræsenge. Der er tale om kystøkosystemer og marine økosystemer, som yder et vigtigt forsvar i bekæmpelsen af klimaændringer, men som også er sårbare over for klimaændringer og andre belastninger. På grund af stigende CO2-emissioner, stigende havvandstemperatur, affaldsforurening og havforsuring vil balancen mellem forskellige arter sandsynligvis blive ændret. Der opstår alvorlige bekymringer om deres fremtidige kapacitet til at levere økosystemtjenester, da disse unikke økosystemer allerede viser tegn på betydelig svaghed og forringelse.

De vigtigste spørgsmål er følgende:

• Naturtypen koraller består hovedsagelig af arten Acropora palmate (Elkhorn), der er endemisk for den caribiske region og klassificeret som kritisk truede arter af IUCN og Acropora cervicornis (Staghorn), forgrenede arter af slægterne Porites og Madracis auretenra. Disse vigtige levesteder er under lokalt pres såsom udledning af forurenet vand, masseturisme og uansvarlig adfærd. Ud over det eksisterende pres påvirkes de nu også af de globale stigende temperaturer og forsuringen af havene.
• Mangrovehabitatet består af rød mangrove (Rhizophoramangle), hvid mangrove (Laguncularia racemose) og sort mangrove (Avicennia germinans). Tilstedeværelsen af invasive arter og den stigende urbanisering i regionen forårsagede skovrydning og stærk ændring af dette økosystem.
• Havgræsenge er hovedsagelig dannet af skildpaddegræs (Thalassia testudinum), og disse er særligt truet af bådenes passage og deres ankre. Desuden er de truet af en massiv kunstiggørelse af kystlinjen og menneskeskabt forurening.

Beskyttelse af disse arter mod forskellige belastninger betyder, at kysterne bliver mere modstandsdygtige over for stigende vandstand i havene og havstorme. Det betyder også at bidrage til modvirkning af klimaændringer, da mangrover og havgræs binder en betydelig mængde kulstof ("blå kulstoføkosystemer").

Målsætningerne for LIFE Adapt'Islands-projektet er:

• udvikle en ambitiøs, innovativ og overførbar strategi for tilpasning til klimaændringer
• genoprette de fysiske økologiske forbindelser mellem kystøkosystemer og marine økosystemer
• demonstrere effektiviteten og reproducerbarheden af innovative teknikker til genopretning af kyst- og havøkosystemer i Caribien
• Gennemføre en ambitiøs kampagne for at inddrage civilsamfundet gennem uddannelses- og oplysningsinitiativer rettet mod virksomhedsledere, brugere, skolebørn og offentligheden. Et centralt mål var at introducere de yngre generationer til betydningen af bæredygtighed ved at bruge deres miljø, fange beslutningstagernes opmærksomhed, nå ud til et bredt publikum og fremme varige gestus.
• styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer ved at integrere biodiversitet i kystområder med socioøkonomisk udvikling gennem inddragelse af økonomiske interessenter og udvikling af uddannelse for unge
• Replikere teknikker, der er udviklet under projektet i hele Caribien, og gennemføre en ambitiøs kommunikationskampagne for Caribien og Europa for at formidle resultaterne.

Disse mål nås ved at genoprette og beskytte kystøkosystemer og marine økosystemer og deres økologiske forbindelser for at forbedre kvaliteten af de varer og tjenesteydelser, som disse økosystemer leverer.

Koraller udgør navnlig vigtige levesteder for forskellige marine arter og udgør en naturlig barriere, der er i stand til at sprede bølgeenergi. På samme måde kan kystskove (dannet af kystnære xerofytiske skove, mangrove- og sumpskove) dæmpe bølgeenergi og begrænse kysterosion. De ligger på grænsen mellem land og hav og er hjemsted for vigtige arter, herunder Guadeloupes endemiske arter, der kun findes i dette område (f.eks. Guadeloupespætten). Endelig kan havgræsenge stabilisere jorden, reducere bølgeeffekter på kystområder og give føde til mange arter.

Genopretningsforanstaltninger har til formål at rehabilitere og beskytte 45 000 m2 koralrev, 45 000 m2 havgræsenge og 80 000 m2 mangrover. 

De løsninger, der blev gennemført i Guadeloupe, var opdelt i "rehabiliteringsforanstaltninger" og "samfundsforanstaltninger". Rehabiliteringsforanstaltningerne var baseret på udviklingen af en innovativ strategi for tilpasning til virkningerne af klimaændringer gennem bevarelse af naturlige miljøer. Samfundsaktioner fokuserede på at øge bevidstheden om og inddragelsen af forskellige samfund (skoler, borgere, turister, videnskabsfolk, politikere, planlæggere og forvaltere af naturområder) i god økologisk genopretningspraksis i forskellige rumlige skalaer (lokalt, caribisk, europæisk og internationalt). Samfundsaktioner er beskrevet i afsnittet "Deltagelse af interessenter" nedenfor.

Der blev gennemført rehabiliteringsforanstaltninger i to projektområder (industriområderne Jarry og Petit-Cul-de-Sac Marin og Folle-Anse i Marie-Galante). De var fokuseret på tre måløkosystemer (koralrev, mangrovevådområder og sumpskove samt havgræsenge).

Om koralrev blev aktionerne  målrettet for at fremme deres reproduktions- og vækstpotentiale. Der blev vedtaget to tekniske løsninger til transplantation af koraller fra et donorsted til et bestemmelsessted ved hjælp af "fragmenteringsteknikker" og "gydeindsamlingsteknikker".

Fragmentering betyder at tage en koralskæring for at bevare en donorgenotype. De arter, der blev taget for fragmenteringen, var Acropora cervicornis, Acropora palmata, Porites porites, og Madracis auretenra. Stiklingerne dyrkes derefter i undervandsbedrifter, der er fremstillet af 3 forskellige substrater til korallernes vækst, afhængigt af arten (projektvideo). To koral planteskoler blev skabt, en beliggende nord for Caye à Dupont mellem 9 og 11 meter dyb på en sand-mudret bund og en vest for Caye à Dupont mellem 4 og 6 meter dyb på en sandbund. Endelig blev der foretaget en årlig koraltransplantation på flere bestemmelsessteder.

Gydeindsamlingsteknikken indebar pooling af tusindvis af gameter (reproduktive celler), der samtidig blev udslynget i havet fra forskellige kolonier af Acropora, gennem specifikke landingsnet. Efter udvælgelsesfasen blev nogle af gameterne anbragt i en nedsænket beholder, der kaldes et "gametebur", hvor befrugtningen finder sted, og gameterne blev beskyttet mod rovdyr. De nydannede larver kan derefter fastgøre sig til passende understøtninger kaldet "kiks". Væksten af disse nyfødte blev overvåget i børnehaven.  Når de var modne nok, blev de transplanteret til deres naturlige miljø.

Om Mangroves var aktionerne fokuseret på rehabiliterings- og restaureringsoperationer. Et interventionsområde var Canal du DIC-området (Domaine Industriel et Commercial) med en undersøgelsesperimeter på 124240 m^2. Det blev opdelt i to zoner: en kernezone på 68765 m2, der er alvorligt forringet, og en stødpudezone på 55134 m2, der anvendes til økologisk overvågning. Efter indledende undersøgelser begyndte rydningen i slutningen af 2021 på et pilotanlæg. En mængde på 891,97 m³ jord blev udgravet og fyldt for at forbedre mangrove udviklingsforhold. Genopretning af mangrover indebar også oprettelse af planteskoler for måltræarterne. Disse blev vedligeholdt af LIFE Adapt'Island-teamet og af lokale gartnere. Ved udgangen af 2022 var der oprettet tre planteskoler. I november 2022 omfattede en genplantningsoperation mere end 100 former for rød mangrove (kimplanter) i Jarry, et industriområde, der er hårdt ramt af menneskelige aktiviteter. Overvågning af alle foranstaltninger både i børnehaven og på målstederne udføres for at evaluere operationernes succes.

For så vidt angår Seagrass-engene omfattede foranstaltningerne indførelse af særlige ankerpladser til fritidsbåde (beliggende i Grand Port Maritime-området). I Pointe-à-Pitre-bugten er der ved at blive etableret en miljøvenlig forankrings- og udstyrszone (ZMEL). Målet er at skabe en organiseret fortøjning, der er designet til at minimere forstyrrelser af både på havgræsser.

En ny havgræs eng blev skabt i Pointe-à-Pitre zone, nær Cochon Islet. Omkring 100 frugter af Thalassia testudinum blev høstet i juni-juli 2023 efterfulgt af en dyrkningsfase i et kontrolleret miljø og ledsaget af overvågning (juli 2023 – januar 2024). Derefter blev kimplanter transplanteret til bestemmelsesstedet i december 2023 - januar 2024. En igangværende fase til overvågning af transplantationseffektiviteten (fra december 2023).

Projektets "samfundsaktioner" involverede civilsamfundet og lokalsamfundene på tværs af forskellige sektorer, herunder:

• Det videnskabelige samfund til evaluering af protokoller, formidling af videnskabelig viden, tilegnelse af ekspertise og fremme af partnerskaber
• Civilsamfundet skal fremme økoborgerskab (borgernes ansvarlige adfærd over for miljøet) ved at øge bevidstheden om bevarelsen af naturlige miljøer, uddanne den yngre generation og støtte sammenslutninger i at vedtage ansvarlige og bæredygtige tilgange.
• Lokale interessenter, der repræsenterer forskellige sektorer såsom vandforvaltning (Syndicat Mixte de Gestion de l'eau et de l'assainissement de Guadeloupe, SMGEAG), havfiskeri og akvakultur (Comité Régional des Pêches Maritimes et des Elevages Marins de Guadeloupe (CRPMRM) og havnemyndigheden (Grand Port Maritime de la Guadeloupe, GPMG). Dette lettede oprettelsen af partnerskaber, udviklingen af lokale økonomiske sektorer, formidlingen af bedste praksis for udviklere og ledere og støtten til sammenslutninger.

Derudover blev der gjort en indsats for at samarbejde med forsknings- og kulturinstitutioner (University of Antilles, Conservatoire du Littoral, ect) og statslige organer (Region, Direction de l'Environnement, de l'Aménagement et du Logement de Guadeloupe (DEAL), Agence Régional de la Biodiversité des iles de Guadeloupe (ARBiG), Parc National de la Guadeloupe (PNG), Office de l'eau de Guadeloupe (ODE), URAPEG France Nature Environment) på forskellige forvaltningsniveauer, der styrer og påvirker de territoriale offentlige politikker.  

Yderligere engagerende foranstaltninger omfattede oplysningskampagner om betydningen af havgræsenge, herunder oprettelse af en undersøisk engsti for havgræs, en plakatkampagne til illustration for at fremme bedste praksis og en tv-oplysningskampagne og opsøgende arrangementer i marken.

En af projektets vigtigste succesfaktorer ligger i det omfattende netværk af relationer, der er opbygget gennem en række oplysningsinitiativer. Disse initiativer involverede ikke kun lokalsamfundet, men omfattede også bestræbelser på at skabe partnerskaber med det videnskabelige samfund, lokale interessenter, programmer til udvikling af ansvarlig adfærd hos borgerne (økoborgerskab) og internationale kommunikationskampagner. Desuden gjorde projektets bestræbelser på at inddrage de yngre generationer og turistsektoren disse foranstaltninger endnu mere effektive.

Projektet stammer fra et tidligere vellykket initiativ, Cayoli-miljøprogrammet, der blev lanceret i 2016 og forvaltes af Gran port Maritime i Guadalupe. Cayoli blev efterfulgt af Cayoli Junior i 2017 for at styrke den uddannelsesmæssige komponent sammen med genopretningen af økosystemet.

En afgørende succesfaktor er potentialet for at opskalere engagementsprotokoller. Selv om disse protokoller skal bevises yderligere i miljøet, er de udformet, så de kan kopieres i hele den caribiske region, og de er blevet godkendt af det videnskabelige samfund. Projektet har desuden til formål at lette overførslen af bedste praksis på både regionalt og internationalt plan.

Hvad angår begrænsende faktorer, kan eksterne variabler uden for projektets kontrol føre til resultater, der ligger under forventningerne. Miljøvariabler (større storme, prædation, sygdom) kan udgøre grænser for succesen af visse specifikke genopretningsforanstaltninger såsom transplantations- og reproduktionsforanstaltninger. Stærke beviser tydede også på, at ødelæggelse af økosystemer på grund af flere belastninger i nogle tilfælde kan være delvis irreversibel på kort sigt.

De første foreløbige resultater af restaureringsaktiviteterne afslørede bekymringer om overlevelsesraten for havgræsenge og koraltransplantationer. Disse var lave på grund af eksternt pres såsom fortøjningsaktiviteter, værdien af visse klimavariabler, genopblussen af storme som ekstreme vejrforhold og sygdomme, der påvirker arter i kystområdet. For at forbedre projektets succes blev projektet tilpasset for at skabe balance mellem beskyttelse (f.eks. reduktion af belastninger gennem installation af økofortøjning) og genopretning og i sidste ende opnå positive resultater for havgræsenge og mangrover. Denne reviderede plan understregede betydningen af øjeblikkelig beskyttelse af truede økosystemer, navnlig havgræsenge, sideløbende med genopretningsindsatsen. Den viste også, hvor vigtigt det er at anlægge en fleksibel tilgang til tilpasning.

Flere videnskabelige undersøgelser fremhæver udfordringerne ved at genoprette caribiske havgræsbede udelukkende ved at plante frø eller kimplanter. De foreslår, at genopretningen skal suppleres med beskyttelsesaktiviteter. Begge strategier skal arbejde sammen for at nå det fælles mål om at beskytte naturkapitalen.

Endelig står genopretningsindsatsen i dette projekt over for store logistiske og omkostningsmæssige udfordringer.

Fordelene ved projektet omfatter de genoprettede økosystemtjenester, der leveres af koraller, mangrover og havgræsenge. Disse omfatter reguleringsfunktioner, såsom stabilisering og fældefangst af sediment, beskyttelse af kystlinjen mod ekstreme vejrforhold, reduktion af oversvømmelsesrisici, forbedring af vandkvaliteten og bevarelse af biodiversiteten. Kulturelle og rekreative værdier blev også tilvejebragt ved at bevare og forbedre landskabets skønhed. Derudover baner projektet gradvist vejen for en bedre accept af naturbaserede løsninger til tilpasning til klimaændringer. I den forbindelse omfatter fordelene ved komponenten "Samfundsmæssige tiltag" formidling af øget viden og bevidsthed til forskellige interessenter, herunder beboere og turister).

Desuden forventes det socioøkonomiske aspekt af projektet at gavne hele regionen. Dette omfatter skabelse af nye jobmuligheder, udvikling af lokale færdigheder, fremme af miljørelaterede karrierer, stimulering af tilbud om økoturisme og et øget antal personer med viden om tilpasning til klimaændringer og beskyttelse af kystøkosystemer.

Omkostningerne omfattede en betydelig investering fra offentlige og private myndigheder i regionen.  Der var ingen garanti for succes, og der forventedes ikke noget direkte investeringsafkast, bortset fra bevarelse og genopretning af marine økosystemer og kystøkosystemer. Projektet modtog et EU-finansieringsbidrag på 2 532 707 EUR.

Projektets resultater er tilpasset og støtter EU's strategi for tilpasning til klimaændringer (vedtaget den 24. februar 2021) og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (af 20.^maj 2023), der har til formål at beskytte naturen og vende forringelsen af økosystemerne.

På lokalt plan er aktiviteterne i høj grad i overensstemmelse med Cayoli-miljøprogrammet, der forvaltes af Gran port Maritime i Guadalupe. Cáyoli-programmet blev indledt i juni 2016. Før dens gennemførelse arbejdede miljøafdelingen i Guadeloupe Port Caraïbes i flere år for at forbedre kendskabet til havnedistriktets naturområder. Denne tilvejebringelse af viden understøttede konsekvensanalysen af opgraderingen af den nye generation af havne, men også ved at støtte miljøsammenslutningernes tiltag med tekniske og finansielle midler. De første to år af programmet var stort set dedikeret til forskning og udvikling. Målet er at foreslå strenge videnskabelige protokoller til forvaltning og aktiv restaurering af de naturlige miljøer, som programmet er rettet mod.

Gennemførelsestiden for projektets aktiviteter varierede fra 1.7.2019 til 30.6.2024. I denne periode er koraltransplantationen blevet gennemført årligt i 2021, 2022 og 2023 efter en fragmenteringsaktivitet i 2020. Genopretningen og restaureringen af mangrover begyndte i slutningen af 2021 med clearingaktiviteter. Ved udgangen af 2022 var planteskolerne etableret. Foranstaltningerne til bevarelse af havgræsengens økosystem blev afsluttet i januar 2023, mens installationen af skrueankre blev gennemført mellem august og september 2023. Anden fase om genopretning af havgræs fandt sted i juni-juli 2023 efterfulgt af en dyrkningsfase i et kontrolleret miljø (juli 2023 – januar 2024). Den endelige transplantation blev foretaget i december 2023 – januar 2024.

Overvågningsaktiviteterne blev indledt i december 2023 og er planlagt til juni 2024. De vil også blive opretholdt efter projektets afslutning.

De løsninger, der implementeres i dette casestudie, formodes at have en ubestemt levetid. Levetiden påvirkes dog af overlevelsesraten for genoprettede og plantede arter, som ikke kan forudsiges. Løbende overvågning er afgørende for at sikre løsningernes effektivitet på lang sigt.

Pascaline Gaborit
Co-founder Pilot4dev (co-beneficiary of LIFE ADAPT'ISLAND project)
Email: pascaline.gaborit@pilot4dev.com

Projektbrochure, 2023

Sammenfattende indsamlingsrapport, 2022