Undersøgelse af tilpasningsmodeller - Anbefalet tilgang til analyse og modellering

Denne rapport er en del af en undersøgelse bestilt af Europa-Kommissionen – GD for Klima – om tilpasningsmodellering, som også omfatter en rapport om en anbefalet tilgang til analyse og modellering og en rapport om hurtig analyse.

Denne rapport samler anbefalede tilgange til analyse og modellering med henblik på bedre informeret beslutningstagning om tilpasning på forskellige forvaltningsniveauer i EU, analyseret i en omfattende undersøgelse bestilt af Europa-Kommissionen, GD for Klima. Denne rapport identificerer desuden de vigtigste forskningsfremskridt, der er nødvendige for at fremme udviklingen og anvendelsen af den tekniske, finansielle, økonomiske og ikke-monetære analyse og modellering af farer, risici, virkninger, sårbarhed og tilpasning i forbindelse med klimaændringer.

Denne rapport bygger på den omfattende skrivebordsgennemgang af litteraturen om modeller og værktøjer til tilpasning til klimaændringer, der blev udført inden for samme undersøgelse. Den indeholder sammendrag samt detaljerede drøftelser og en rangordning i henhold til prioriteringen af de relaterede tilpasningsspørgsmål af et udvalg af anbefalede tilgange til tekniske, finansielle, økonomiske og ikkemonetære analyser og modelleringsværktøjer, der dækker farer, risici, virkninger, sårbarhed og tilpasning i forbindelse med klimaændringer.

Rapporten definerer også relevante opfølgende foranstaltninger for den kommende femårsperiode med henblik på at forbedre tilgangen for hvert af de anvendelsestilfælde, der analyseres i en særskilt rapport. Denne rapport dækker tre hovedvinkler:

• Den identificerer de vigtigste metodologiske trin, der gør det muligt at udvikle en effektiv analyse af tilpasning baseret på Climate-ADAPT's tilpasningsstøtteværktøj (AST). De seks AST-trin omsættes til undersøgelsesfaser for at registrere, hvordan tilpasningsanalyser ideelt set bør struktureres.
• Den kontrollerer, hvordan de forskellige undersøgte modeller og metoder matcher disse trin, hvilket giver en mangelanalyse, der markerer, hvad der er muligt i dag, og hvad der endnu ikke er muligt. Identificerede mangler vedrører grov rumlig og tidsmæssig opløsning, kløften mellem den makroøkonomiske vurdering af virkninger og lokale analyser, den stadig utilfredsstillende dækning af tilbagemeldinger og interaktioner mellem forskellige dimensioner af tilpasningsprocessen for klimaændringer, manglen på en konsolideret praksis for formidling af usikkerhed og de tilgængelige beslutningsstøttesystemers manglende evne til at destillere hurtig og operationel indsigt til politikvurdering fra tilpasningsmodeller. 
  
• Endelig foreslås der i rapporten muligheder for at forbedre de identificerede grænser i tilpasningsvurderingen. Rapporten identificerer og prioriterer navnlig de næste langsigtede (for de næste fem år) foranstaltninger, der yderligere kan lette anvendelsen af klima-effekt-økonomiske modeller til konkret anvendelige tilpasningsanalyser. Disse foranstaltninger omfatter en systematisk evaluering af anvendelsesområdet for statistisk nedskalering for de forskellige parametre (temperatur, nedbør, vind) i den historiske periode, en systematisk sammenligning af dynamiske og statistiske nedskaleringsresultater med hensyn til at repræsentere statistikkerne for alle relevante parametre  udvikling af versioner med højere horisontal opløsning af de nuværende modeller, der deltager i de nuværende Copernicus-klimaændringstjenester (CCS), og, igen inden for Copernicus CCS, oprettelse af et frontoffice for producenterne af klimadata for at øge datasættenes pålidelighed og tilgængelighed. Yderligere foreslåede foranstaltninger omfatter en undersøgelse af eksisterende kvantitativ dokumentation for tilpasningens omkostninger og effektivitet, udvikling af systematiske vejledningsværktøjer og casestudier vedrørende risici i forbindelse med klimaændringer og tilpasningsvurderinger, der er mere skræddersyet til interessenternes behov, med særlig fokus på robust beslutningstagning under usikkerhed og den fortsatte støtte til forskning inden for alle de områder, hvor der er huller.