eea flag

Store aspekter af eksponering, sårbarhed og deraf følgende sundhedsrisici for børn og unge som følge af klimaændringer

Sundhedsspørgsmål

Børn og unge er særligt sårbare over for de sundhedsmæssige virkninger af klimaændringer, fordi deres kroppe og immunsystemer stadig udvikler sig (Anderko et al., 2020). Ekstrem varme kan f.eks. have mere alvorlige virkninger på unge, fordi deres kroppe ikke regulerer temperaturen lige så effektivt som voksnes (Vanos et al., 2017). Derfor er de mere udsatte for dehydrering, varmeudmattelse og hedeslag under hedebølger. Desuden forværrer dårligt ventilerede og overfyldte klasseværelser de forhold, hvor unge skal koncentrere sig og præstere (Salthammer et al., 2016). Allerede under graviditeten kan stress have negative virkninger på spædbarnets sundhed og udvikling og føre til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og nedsat kognitiv, adfærdsmæssig og motorisk udvikling (King et al., 2012).

Børn har hurtigere vejrtrækning end voksne, hvilket betyder, at de indånder flere forurenende stoffer i forhold til deres kropsvægt. Kombineret luftforurening og høje temperaturer øger risikoen for at udvikle eller forværre eksisterende luftvejssygdomme, astma og atopisk eksem (Pinkerton and Joad, 2000; Huss-Marp et al., 2006). Børn tilbringer også mere tid udendørs, hvilket øger deres eksponering for miljøfarer såsom UV-stråling og forurenet luft, vand, jord eller sygdomsvektorer. Desuden øger deres naturlige nysgerrighed og adfærd, herunder at lege på jorden og putte genstande i munden, deres kontakt med forurenende stoffer. Under naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelser eller naturbrande, er børn mere tilbøjelige til at lide af skader, ernæringsmæssige mangler, fødevareusikkerhed og fødevare- og vandbårne sygdomme.

Klimaændringer kan også påvirke børns mentale sundhed, da de kan opleve frygt og nød fra at være vidne til ekstreme begivenheder, bekymre sig om fremtiden, skolelukninger eller fra fordrivelse og ændring af levebrød. Frygten for fremtidige katastrofer og den synlige ødelæggelse af naturlige levesteder bidrager til det, der ofte betegnes som "økoangst", der påvirker børns mentale sundhed og akademiske præstationer (Léger-Goodes et al., 2022). Desuden betyder børns afhængighed af voksne med hensyn til pleje og beslutningstagning, at de er mindre i stand til at beskytte sig selv under klimarelaterede begivenheder (Sanson et al., 2022). I kølvandet på katastrofer er unge, ligesom voksne, mere tilbøjelige til at vedtage adfærd, der kan have en negativ indvirkning på deres helbred, såsom akademisk manglende interesse og dysfunktion, usunde spisevaner og, for unge, stofmisbrug og rygning (Manning og Clayton, 2018; Hoey et al., 2020).

Observerede virkninger

I de seneste årtier har børn og unge i hele Europa i stigende grad lidt under sundhedsvirkninger, der er direkte forbundet med klimaændringer. Den eskalerende intensitet og hyppighed af hedebølger har bidraget til dehydrering, hedeslag og forværrede luftvejslidelser blandt den yngre generation. Hvert andet barn i Europa udsættes for mindst 4-5 hedebølger om året (UNICEF, 2023). Næsten halvdelen af alle skoler i europæiske byer ligger i områder med tendens til varmeøeffekter i byerne, hvor temperaturerne er mindst 2 °C varmere end det regionale gennemsnit (Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, 2022). I hele Europa steg antallet af akutte hospitalsindlæggelser og forekomsten af hjerte-kar-, luftvejs- og nyresygdomme samt feber og hedeslag hos børn under hedebølger (Xu et al., 2014). Som reference døde i alt 52 børn af hedeslag i Det Forenede Kongerige i 2018 (Forsyth & Solan, 2022).

Øget oversvømmelse udsætter også børn for en højere risiko for dødsfald, vandbårne sygdomme og mentale sundhedsvirkninger (EØS, 2024). I Europa ligger ca. en ud af ti skoler i potentielle oversvømmelsestruede områder (Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, 2022). Desuden har børn, der leger i tørre flodsletter, ført til infektioner fra parasitter som Cryptosporidium (Gertler et al., 2015). Desuden har dårlig luftkvalitet, der til dels skyldes øgede naturbrande og hedebølger, forværret luftvejslidelser, f.eks. astma, blandt børn i Europa. I Europa mellem 2010 og 2019 døde ca. 5 839 spædbørn (under et år) af årsager, der er forbundet med luftforurening (UNICEF, 2024), og ca. en tredjedel af de europæiske astmatilfælde hos børn kan tilskrives luftforurening (Nieuwenhuijsen et al., 2023). Stigningen i pollen på grund af varmere temperaturer har også ført til en stigning i allergirelaterede sundhedsproblemer, hvilket yderligere påvirker børns sundhed og trivsel (Beck et al., 2013). Klimaændringerne har også påvirket udbredelsen af smitsomme sygdomme i Europa. I mange europæiske lande har de udvidede og ændrede levesteder og den forlængede aktivitetssæson for flåter, myg og andre vektorer, der hovedsagelig skyldes varmere klimaer, ført til en mærkbar stigning i tilfælde af Lymes sygdom (Shafquat et al., 2023), flåtbåren encephalitis samt myggebårne sygdomme som denguefeber og vestnilfeber, selv i områder, der tidligere blev betragtet som lavrisikoområder (Semenza og Suk, 2018). Da børn har et mindre udviklet immunsystem, er der for nogle sygdomme også en højere risiko for et mere alvorligt eller endda dødeligt sygdomsforløb.

Ændringer i nedbørsmønstre og hyppigere ekstreme vejrforhold har ført til fejlslagne afgrøder og reduceret landbrugets produktivitet i dele af Europa. Selv om handel inden for Europa forhindrer lokal akut fødevaremangel, fører reduceret fødevaretilgængelighed til højere fødevarepriser og reduceret adgang til sunde og nærende fødevarer, navnlig for lavindkomstfamilier (EØS, 2024). Dette har konsekvenser for børns ernæringsmæssige indtag og dermed deres kognitive udvikling, evne til at lære og udføre i skolen og generelle sundhed.

Europæiske unge lider under psykologiske konsekvenser som følge af klimaændringer, og der rapporteres om øget angst, depression og stressrelaterede lidelser i forbindelse med klimarelaterede katastrofer. I en undersøgelse blandt unge i tre europæiske lande rapporterede mere end 50 %, at de følte sig triste, ængstelige, vrede, magtesløse og skyldige, og over 30 % sagde, at disse følelser om klimaændringer havde en negativ indvirkning på deres dagligdag og evne til at fungere (Hickman et al., 2021).

Forventede virkninger

Da klimaet fortsætter med at ændre sig, forventes det, at sundhedsrisiciene for børn og unge vil fortsætte med at stige. Skader, dødsfald og mentale sundhedsudfordringer blandt unge befolkningsgrupper i forbindelse med ekstreme vejrforhold såsom hedebølger, storme og oversvømmelser forventes at stige med den forventede intensivering og øgede hyppighed af disse begivenheder (f.eks. Amengual et al., 2014). Børn født i Europa i 2020 vil opleve ca. 4 gange flere ekstreme hændelser, navnlig hedebølger, sammenlignet med børn født i 1960 (Thiery et al., 2021). I 2050 vil alle europæiske børn være udsat for 4-5 hedebølger om året og de dermed forbundne sundhedsrisici (UNICEF, 2023). I fremtiden vil luftvejssygdomme blive forværret af længere og mere intense pollensæsoner (Rasmussen et al., 2017). Med kontinuerlige klimaændringer forventes flere børn at blive udsat for vektorbårne sygdomme, der tidligere var ualmindelige i deres regioner, fordi myg, flåter og sandfluer vil trives i bredere og mere nordlige områder (Semenza and Suk, 2018). Desuden øger ændrede vejrmønstre risikoen for vand- og fødevarebårne sygdomme samt fejlernæring på grund af indvirkningen på vandkvaliteten og fødevareproduktionen (f.eks. Semenza et al., 2017; EEA, 2024). Unge har en højere risiko for at udvikle angst, depression og posttraumatiske stressforstyrrelser, som forventes at blive forbitrede på grund af klimaændringernes virkninger såsom fordrivelse, ødelæggelse af lokalsamfund, tab af kære, forstyrrelser af uddannelse og social ustabilitet (Clayton et al., 2023).

Policy reaktioner

En reduktion af klimarelaterede sundhedsrisici for børn kræver en hurtig og børnefokuseret indsats for at tilpasse sundheds- og støttesystemerne for at beskytte de mest sårbare medlemmer af samfundet. I 2022 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling. Flere EU-finansierede projekter har støttet gennemførelsen af naturbaserede løsninger, der har til formål at omdanne rum, der frekventeres af børn, såsom skoler eller legepladser, til kølige øer for at modvirke varmepåvirkninger (f.eks. OASIS-programmet eller myBUILDINGisGREEN-projektet). Andre projekter (f.eks. SINPHONIE)har ført til anbefalinger om børns trivsel og gennemførelse af teknologiske løsninger for at mindske luftforureningens indvirkning på skolerne. Øget bevidsthed spiller en central rolle i nedbringelsen af katastroferisici. Projekter som WATERCARE eller Hull Children's Flood har til formål at øge bevidstheden om oversvømmelses- og vandkvalitetsrisici for børn og unge, hovedsagelig gennem uddannelsesmoduler, praktiske laboratorier eller onlineplatforme. Eksempler på specifikke værktøjer til at øge bevidstheden blandt børn omfatter en værktøjskasse om vektorbårne sygdomme fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og et uddannelsesspilom flåter og Lymes sygdom fra de nederlandske sundhedsmyndigheder. Vaccination er et meget effektivt forsvar mod flåtbåren encephalitis (TBE). Anbefalingerne for TBE-vacciner, herunder til børn, varierer imidlertid meget på tværs af de europæiske lande. Østrig og Schweiz er de eneste lande med nationale universelle vaccinationsprogrammer, mens andre europæiske lande baserer deres anbefalinger på faktorer som risikoområder eller erhvervsmæssig eksponering (Steffen, 2019; Erber og Schmitt, 2018).

FYderligere oplysninger

Henvisninger

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.