All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesWest Nile Virus (WNV) er en myggebåren virus, der forårsager West Nile feber og har en bred geografisk fordeling. Stigende temperaturer vil sandsynligvis øge smittespredningen og udvide udbredelsen af VNV og smittesæsonens længde og dermed øge smitterisikoen i eksisterende hotspots samt i tidligere upåvirkede regioner i Europa.
West Nile Fever total cases and local aquired cases notification rate (map) and total reported cases and local aquired cases (graph) in Europe
Kilde: ECDC, 2024, Surveillance Atlas of Infectious Diseases (overvågningsatlas over smitsomme sygdomme).
Bemærkninger: Kort og graf viser data for EØS-medlemslandene og samarbejdslandene med undtagelse af Danmark, Schweiz og Tyrkiet på grund af manglende data. De grænser og navne, der er vist på dette kort, er ikke ensbetydende med officiel godkendelse eller accept fra Den Europæiske Unions side. Sygdommen er anmeldelsespligtig på EU-plan, men rapporteringsperioden varierer fra land til land. Når landene indberetter nultilfælde, vises anmeldelsesprocenten på kortet som "0". Når landene ikke har rapporteret om sygdommen i et bestemt år, er satsen ikke synlig på kortet og er mærket som "ikke-rapporteret" (senest ajourført i juli 2024).
Kilde & - transmission
VNV forekommer i et bemærkelsesværdigt stort antal forskellige (fugle)arter, hvilket forklarer dens brede geografiske udbredelse (Blitvich, 2008). Mens fugle fungerer som den primære vært for virussen, kan mennesker og andre pattedyr blive syge, når de bliver bidt af en myg inficeret med WNV. Alligevel er pattedyr ikke i stand til at inficere myg selv (Chancey et al., 2015). Konstante infektioner mellem myg og fugle i myggeaktive årstider resulterer i opretholdelse af høje virale mængder, hvilket fører til konsekvent høje risici for human infektion. I hele vintersæsonen i Europa kan VNV fortsætte i myg (Rudolf et al., 2017).
VNV overføres overvejende af Culex-myg og i mindre grad af Aedes-myg. Culex-myg er vidt udbredt i hele Europa (ECDC, 2022a,b). Der er ikke desto mindre større sandsynlighed for overførsel af VNV i Sydeuropa sammenlignet med Nordeuropa, da højere temperaturer fremskynder overførselspotentialet for Culex-myg (Colpitts et al., 2012; Vogels et al., 2017). Myg kan også overføre VNV til deres æg og larver og dermed opretholde viruscirkulationen (Colpitts et al., 2012).
Bortset fra infektionsvejen med myggevektor kan WNV også overføres gennem blodtransfusioner, organtransplantationer eller moderoverførsel fra mor til ufødt barn (Hayes et al., 2005).
Sundhedsvirkninger
Kun 20% af mennesker smittet med WNV viser symptomer. Omkring en femtedel af disse patienter udvikler feber, som ofte ledsages af andre symptomer som hovedpine, smerter, opkastning, diarré eller udslæt. De fleste mennesker, der udvikler feber, genvinder fuldt ud, men kan opleve svaghed og træthed i en længere periode.
Et mindretal af smittede mennesker udvikler en alvorlig sygdom, dvs. West Nile Neuroinvasive Disease (WNND). I tilfælde af organdonation er risikoen for at udvikle WNND imidlertid relativt høj: 40% af de mennesker, der modtager et organ inficeret med WNV, får WNND (Anesi et al., 2019). WNND kan omfatte meningitis (betændelse i membranerne omkring hjernen og rygmarven), encephalitis (betændelse i selve hjernen) eller i sjældne tilfælde poliomyelitis, som kan føre til delvis lammelse og skade på hjerte- eller lungemuskler. Symptomerne omfatter høj feber, hovedpine, nakkestivhed, rystelser, kramper, tab af syn, følelsesløshed eller endda lammelse og koma. Patienter med svære symptomer kan ikke komme sig fuldt ud, og nogle gange har WNND et fatalt udfald.
Sygdom og dødelighed i Europa
I EØS-medlemslandene og samarbejdslandene (undtagen Danmark, Schweiz og Tyrkiet på grund af manglende data) i perioden 2008-2022:
- 6 537 tilfælde
- EU/EØS-anmeldelsesprocenten var 0,1 tilfælde pr. 100 000 indbyggere i 2019 sammenlignet med 0,3 i 2018
- Dødeligheden blandt infektioner med kendt resultat var i gennemsnit 12 % i perioden 2016-2019
- Mere end 90 % af tilfældene med indberettet hospitalsindlæggelsesstatus blev indlagt mellem 2016 og 2019
- Et stigende antal infektioner blev identificeret som lokalt erhvervede, og >90 % af tilfældene blev erhvervet lokalt mellem 2016 og 2022.
- Der kunne ikke konstateres nogen klar tendens i antallet af indberettede lokalt erhvervede infektioner mellem 2010 og 2019. Toppede dog i 2010, 2012, 2013, 2016, 2018 og 2022.
(ECDC, 2014-2022)
Fordeling på tværs af befolkningen
- Infektionsraten stiger med alderen og er den højeste i den aldersgruppe, der har den højeste sygdomsrate i Europa: > 65 år gammel
- Infektionsraten er højere blandt mænd end blandt kvinder (ECDC, 2014-2021)
- Grupper med risiko for alvorligt sygdomsforløb: Ældre og personer med lav immunitet
- Grupper med højere risiko for infektion: vandrende arbejdstagere og rejsende
Klimafølsomhed
Klimamæssig egnethed
VNV kan inficere Culex-myg ved temperaturer helt ned til 18 °C. Dog fører højere temperaturer til kortere inkubationsperioder (dvs. perioden med virusudvikling i myggen), hurtigere virusmutation og -udvikling og en forstærket virusbelastning (Leggewie et al., 2016). Culex-mygarter trives mellem ca. 11 og 35 °C med hurtigere udviklingshastigheder og længere årstider ved højere temperaturer (Mordecai et al., 2019; Rueda et al., 1990). Høje nok temperaturer i måneden Kan have en vigtig indvirkning på transmissionsdynamikken i hele sæsonen (Angelou et al., 2021). Ud over lufttemperaturen er Culex-myg også følsomme over for andre klimatiske faktorer, såsom jordtemperatur, relativ fugtighed, jordvandindhold og vindhastighed, som er vigtige faktorer, der driver epidemiologien for WNV (Stilianakis et al., 2016). Mere nedbør, høj luftfugtighed og vind mindsker myggetætheden og dermed risikoen for VNV (Ferraccioli et al., 2023). Stadig, naturlige eller kunstige beholdere fyldt med vand er nødvendige for reproduktion.
Sæsonudsving
I Europa forekommer de fleste tilfælde mellem juli og oktober med et højdepunkt af infektioner hovedsagelig i august (ECDC, 2014-2021). Sæsonudsvingene i infektioner falder sammen med en varmere periode, hvor myggevektorer er mest aktive, hvor antallet af fugle, der bider, er højt, og hvor den omgivende temperatur er tilstrækkelig høj til, at virus kan formere sig i vektorer i hele Europa (ECDC, 2014-2021; Kioutsioukis et al., 2019).
Klimaændringernes virkninger
Klimafaktorer er vigtige drivkræfter bag myggepopulationsdynamikken med overførsel af VNV, idet temperatur og lange perioder med moderat til varmt klima er de stærkeste determinanter for øgede myggepopulationer (Ferraccioli et al., 2023). Et varmere klima i Europa vil generelt føre til en kortere inkubationsperiode for VNV og fremskynde virusudviklingsraten og dermed øge virusbelastningen i værtspopulationerne. Desuden udvikler Culex-myg sig hurtigere ved højere temperaturer, forlænger deres reproduktive sæson og fodrer oftere. Stigende temperaturer vil derfor sandsynligvis føre til hurtigere overførsel og større udbredelse af VNV, længere overførselssæsoner og en højere risiko for lokal erhvervelse af humane VNV-infektioner i både eksisterende overførselsområder og tidligere upåvirkede europæiske regioner (Leggewie et al., 2016).
Forebyggelse & - behandling
Forebyggelse
- Personlig beskyttelse: langærmet tøj, myggeafvisende midler, net eller skærme, aircondition og begrænsning af udendørs aktiviteter om natten
- Bekæmpelse af myg: miljøforvaltning, f.eks. minimering af reproduktionsmulighederne i åbne naturlige og kunstige vandområder og biologiske eller kemiske foranstaltninger, f.eks. insekticider og vandbehandlingskemikalier (se f.eks. aktiviteterne i myggebekæmpelsesaktionsgruppen i Tyskland)
- Aktiv overvågning af myg, sygdomstilfælde og miljø med henblik på at forhindre overførsel (se f.eks. casestudierne vedrørende Mückenatlas-initiativet, EYWA-projektet eller overvågningen af VNV i Grækenland)
- Bevidstgørelse om sygdomssymptomer, overførsel af sygdomme og risici for myggestik
- Screening af blod- og organdonorer
- I øjeblikket er ingen WNV vacciner licenseret til at blive administreret til mennesker (DeBiasi and Tyler, 2006)
Behandling
- Ingen specifik og effektiv antiviral behandling
- Symptombehandling med smertekontrol eller rehydreringsterapi
- Tæt overvågning for patienter med encephalitis eller betændelse i hjernen. Ventilatorstøtte eller hjertemassage for at undgå åndedræts- eller hjertesvigt (Chancey et al., 2015; DeBiasi og Tyler, 2006).
FYderligere oplysninger
- Indikator Klimatisk egnethed til overførsel af smitsomme sygdomme - West Nile-virus
- Indikatorer Klimatisk egnethed til tigermyg - egnethed, sæsonlængde
- Casestudie om bekæmpelse af myg på den øvre Rhinslette, Tyskland
- Casestudie om EarlY WArning System for Mosquito borne diseases (EYWA)
- Casestudie om Mückenatlas til overvågning af myg i Tyskland
- ECDC's årlige epidemiologiske rapporter
- ECDC's overvågningsatlas over smitsomme sygdomme
- ECDC's faktablad om vestnilfeber
- ECDC's faktablad om Culex pipiens
- ECDC's faktablad om Aedes albopictus
- ECDC's faktablad om Aedes aegypti
Henvisninger
- Anesi, J. A. et al., 2019, Arenaviruses and West Nile Virus in solid organ transplant recipients: Retningslinjer fra American Society of Transplantation Infectious Diseases Community of Practice, Clinical Transplantation 33(9), e13576. https://doi.org/10.1111/ctr.13576
- Angelou, A., et al., 2021, A climate-dependent spatial epidemiological model for the transmission risk of West Nile virus at local scale, One Health 13, 100330. https://doi.org/10.1016/j.onehlt.2021.100330 (En klimaafhængig rumlig epidemiologisk model for risikoen for overførsel af vestnilvirus på lokalt plan), One Health 13, 100330. https://doi.org/10.1016/j.onehlt.2021.100330).
- Blitvich, B.J., 2008, Transmission dynamics and changing epidemiology of West Nile virus, Animal Health Research Reviews 9(1), 71–86. https://doi.org/10.1017/S1466252307001430.
- Chancey, C. et al., 2015, The Global Ecology and Epidemiology of West Nile Virus, BioMed Research International e376230, 1-10 http://dx.doi.org/10.1155/2015/376230
- Colpitts, T. M. et al., 2012, West Nile Virus: Biologi, overførsel og infektion hos mennesker, Clinical Microbiology Reviews 25(4), 635–648. https://doi.org/10.1128/CMR.00045-12.
- DeBiasi, R. L. og Tyler, K. L., 2006, West Nile virus meningoencephalitis, Nature Clinical Practice Neurology 2(5), 264–275. https://doi.org/10.1038/ncpneuro0176
- ECDC, 2014-2021, Annual epidemiological reports for 2012-2019 — West Nile virus infection (årlige epidemiologiske rapporter for 2012-2019 — infektion med vestnilvirus). Findes på https://www.ecdc.europa.eu/en/west-nile-fever/surveillance-and-disease-data/annual-epidemiological-report. Sidst tilgået april 2023
- ECDC, 2022a, Culex modestus – nuværende kendt fordeling: Marts 2022, online myggekort , ECDC, Stockholm. Findes på https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/culex-modestus-current-known-distribution-march-2022. Sidst tilgået december 2022
- ECDC, 2022b, Culex pipiens group – aktuel kendt fordeling: Marts 2022, online myggekort , ECDC, Stockholm. Findes på https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/culex-pipiens-group-current-known-distribution-march-2022. Sidst tilgået i december 2022.
- ECDC, 2023, Surveillance Atlas of Infectious Diseases (overvågningsatlas over smitsomme sygdomme). Findes på https://atlas.ecdc.europa.eu/public/index.aspx. Sidst tilgået april 2023.
- Ferraccioli, F., et al., 2023, Effects of climate and environmental factors on mosquito population derived from West Nile virus surveillance in Greece (virkninger af klima- og miljøfaktorer på myggebestanden udledt af overvågning af West Nile-virus i Grækenland). Videnskabelige rapporter 13, 18803. https://doi.org/10.1038/s41598-023-45666-3
- Hayes, E. B. et al., 2005, Epidemiologi og transmissionsdynamik af vestnilvirussygdom, Emerging Infectious Diseases 11(8), 1167–1173. https://doi.org/10.3201/eid1108.050289a
- Kioutsioukis, I., og Stilianakis, N.I., 2019, Assessment of West nile virus transmission risk from a weather-dependent epidemiological model and a global sensitivity analysis framework, Acta Tropica 193, 129-141. https://doi.org/10.1016/j.actatropica.2019.03.003
- Leggewie, M. et al., 2016, Culex pipiens og Culex torrentiumpopulationer fra Centraleuropa er modtagelige for vestnilvirusinfektion, One Health 2, 88-94. https://doi.org/10.1016/j.onehlt.2016.04.001
- Mordecai, E. A. et al., 2019, Thermal biologi of mosquito-borne disease, Ecology Letters 22(10), 1690-1708. https://doi.org/10.1111/ele.13335
- Rudolf, I., et al., 2017, West Nile virus in overwintering mosquitoes, centraleuropa, Parasites & Vectors 10(452), 1-4. https://doi.org/10.1186/s13071-017-2399-7
- Rueda, L. M. et al., 1990, Temperaturafhængig udvikling og overlevelsesrater for Culex quinquefasciatus og Aedes aegypti (Diptera: Culicidae), Journal of Medical Entomology 27(5), 892–898. https://doi.org/10.1093/jmedent/27.5.892
- Stilianakis, N.I., et al., 2016, Identifikation af klimatiske faktorer, der påvirker epidemiologien af human vestnilvirusinfektioner i det nordlige Grækenland. PLoS ONE 11(9), e0161510. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0161510
- Vogels, C. B., et al., 2017, Vector competence of European mosquitoes for West Nile virus, Emerging Microbes & Infections 6(e96), 1-13. https://doi.org/10.1038/emi.2017.82
Language preference detected
Do you want to see the page translated into ?