eea flag

Gennemsnitlig koncentration af E. coli og enterokokker (CFU/100 ml) i europæisk badevand med og uden kraftig regn

Kilde: EEA, baseret på analyse af badevandskvalitetsprøver fra badevandsdirektivet (taget mellem 2008 og 2022 en gang om måneden i badesæsonen, dvs. marts-oktober, afhængigt af badestedet) og Copernicus ERA5-Lands reanalyse af nedbør pr. time

Bemærk: Tidligere kraftig regn defineres som nedbør > 20 mm/dag, der forekommer inden for 3 dage før prøveudtagning

Sundhedsspørgsmål

Høje temperaturer, ændrede nedbørsmønstre og ekstreme vejrforhold kan direkte påvirke spredningen, overførslen og persistensen af patogener i miljøet og påvirke forekomsten og spredningen af klimafølsomme infektionssygdomme. Folk kan blive smittet ved indtagelse af forurenet vand eller mad, hudkontakt eller indånding af vanddråber. Infektion risici er forbundet med virus såsom norovirus, rotavirus og hepatitis A; bakterier såsom toksinproducerende E. coli, Salmonella spp. og Campylobacter spp. og Cryptosporidium spp., der forårsager parasitære infektioner. Sporadisk forekommer infektioner med leptospirose, shigellose, giardiasis og legionærsyge (ECDC, 2021). Forskellige patogener kan forårsage forskellige sygdomme, der udløser gastrointestinale symptomer eller hudinfektioner (EEA, 2020). Cyanobakterier (for det meste i ferskvand), alger (i havvand) og Vibrio-bakterier (i brakvand eller havvand) kan også være skadelige, når mennesker er i kontakt med deres toksiner via hudkontakt, via utilsigtet indtaget forurenet badevand eller via inficeret drikkevand eller fisk og skaldyr. Disse patogener kan forårsage sår-, hud- og øjeninfektion, allergilignende symptomer, gastrointestinale sygdomme, lever- og nyreskader, neurologiske lidelser og kræft (Melaram et al., 2022; Neves et al., 2021).

Observerede virkninger

Oversvømmelser

Hyppigere og kraftigere oversvømmelser kan øge eksponeringen for patogener fra forurenet vand eller affald, som kan indeholde dyrefæces eller dyrekroppe, spildevand og overfladeafstrømning. Stående vand efter oversvømmelse skaber nye zoner for eksponering for patogener, som også kan forurene dyrkede afgrøder (Weilnhammer et al., 2021). Forstyrrelse af drikkevandsforsyningen kan resultere i ukorrekt hygiejnisk praksis eller forurening af vandkilder og bidrage til overførsel af sygdomme, især fra private brønde. I forbindelse med oprydningsindsatsen efter oversvømmelser og midlertidige krisecentre, hvor den høje tæthed af fordrevne personer og afbrydelsen af sundhedsplejen kan lette spredningen af smitsomme sygdomme, øges infektionsrisikoen også (ECDC, 2021). Udbrud af sygdomme efter oversvømmelser, navnlig via forurenet mad og vand, kan øge dødeligheden med op til 50 % i det første år efter en oversvømmelse (Weilnhammer et al., 2021). I hele Europa er der rapporteret om flere oversvømmelsesrelaterede sygdomsudbrud og -tilfælde (f.eks. tilfælde af leptospirose i forbindelse med skybrud i København i 2011 (Müller et al., 2011), udbrud af kryptosporidiose blandt børn efter oversvømmelser i Tyskland i 2013 (Gertler et al., 2015), gastrointestinale og respiratoriske sygdomme efter pluviale oversvømmelser i Nederlandene i 2015 (Mulder et al., 2019).

Oversvømmelsesrelaterede forstyrrelser af kraftværker eller vandforsyningsnet kan påvirke opbevaring og tilberedning af fødevarer og øge risikoen for fødevarebårne sygdomme, navnlig i varmt vejr.

Tørke

Tørke kan forværre vandkvaliteten, fremme vækst af patogener og øge koncentrationen af tungmetaller og forurenende stoffer. Vandknaphed kan tvinge nedskæringer i den offentlige vandforsyning og brugen af urenset vand til kunstvanding, hvilket øger risikoen for fødevarebårne sygdomme som STEC (Semenza et al., 2012). Desuden kan en utilstrækkelig vandforsyning føre til lavere hygiejniske standarder i fødevareforarbejdningsindustrien og medføre en øget risiko for fødevarebårne sygdomme (Bryan et al., 2020).

I badevand øger de reducerede vandstande i tørre perioder koncentrationen af patogener i badevandet (Mosley, 2015; Coffey et al., 2019). Indirekte koncentrerer tørkefremkaldte vandbevaringsmetoder forurenende stoffer i spildevand, overvældende rensningsanlæg og stigende risiko for vandbårne sygdomme som følge af højere koncentrationer af visse patogener (f.eks. Giardia- eller Cryptosporidium-parasitter) i spildevand fra rensningsanlæg og efterfølgende i vandområder (Semenza og Menne, 2009). Lave strømme og højere vandtemperaturer fremmer også cyanobakterielle og skadelige algeopblomstringer (Mosley, 2015; Coffey et al., 2019). Tørre perioder øger rekreative vandaktiviteter, øger eksponeringen for patogener som Leptospirosa spp., toksinproducerende E. coli, enterokokker eller parasitter, der forårsager cercarial dermatitis (såkaldt svømmerkløe).

Høje vand- og lufttemperaturer

Vibrio

Forhøjede vandtemperaturer fremskynder væksten af vandbårne patogener, som udgør en sundhedsrisiko for mennesker gennem drikkevand og rekreativt vandforbrug. Infektioner, der er forbundet med havmiljøer, domineres af infektioner med Vibrio spp.[1], som trives i varmt vand (> 15 °C) og lavt til moderat saltindhold. Opvarmning af Østersøen anses for at være hovedårsagen til den betydelige stigning i infektioner med Vibrio spp. i de seneste årtier. Som alle fem europæiske have er Østersøen blevet betydeligt varmere siden 1870, navnlig i løbet af de seneste 30 år (EØS, 2024), og dens lave saltholdighed og næringsrige vand gør den særlig velegnet til Vibrio spp. Ifølge van Daalen et al. (2024) viste 18 lande egnede områder for Vibrio spp. i Europa i 2022, og længden af den berørte kystlinje i disse lande (23 011 km i 2022) viser en konsekvent stigning mellem 1982 og 2022, navnlig i Vesteuropa. I forskellige europæiske lande er der blevet indberettet flere tilfælde af Vibrio-infektion i år med sommervarmebølger og usædvanligt høje temperaturer (f.eks. Folkhälsomyndigheten, 2023, Brehm et al., 2021). Risikoen for infektion med den mindre almindelige Shewanella spp. stiger også med stigende havvandstemperaturer i Europa (f.eks. Naseer et al., 2019; Hounmanou et al., 2023).

Cyanobakterier

Den primære faktor, der påvirker forekomsten af cyanobakterielle blomster, er tilgængeligheden af næringsstoffer, hovedsagelig kvælstof og fosfor fra landbrugsmarker med afstrømning. I mindre grad kan øgede vandtemperaturer påvirke forekomsten af skadelige cyanobakterielle blomster, som topper i august (West et al., 2021; Huisman et al., 2018). Højere temperaturer og lave strømme forårsager lagdeling i vandet, hvilket yderligere fremmer algeopblomstringer i næringsrigt vand (Mosley, 2015; Richardson et al., 2018). Stigende vandtemperaturer påvirker tilstedeværelsen og fordelingen af visse toksinproducerende cyanobakterier af tropisk oprindelse i Europa, såsom Cylindrospermopsis raciborskii. Temperaturerne i overfladevandet i søer i hele Europa er blevet varmere siden 1990'erne med 0,33 °C pr. årti (C3S, 2023).

Skadelige alger

Observerede tendenser i udbredelsen af skadelige algeopblomstringer i havområder kan delvis kædes sammen med opvarmning af havene, hedebølger i havet og udtømning af ilt ved siden af stærke ikkeklimatiske drivkræfter såsom øget afstrømning af næringsstoffer fra floderne og forurening. Som følge heraf kan klimaændringer give næring til forværringen af skadelige algeopblomstringer som reaktion på eutrofiering (Gobler, 2020). I det sydlige Europa forårsager opvarmning af havtemperaturer en spredning af marine dinoflagellatalger og de fytotoksiner, de producerer (Dickey and Plakas, 2010). Neurotoksinerne akkumuleres let i europæiske kystnære skaldyr i den engelske kanal og den atlantiske kystregion Bretagne (Belin et al., 2021) og forårsager gastrointestinale sygdomme, neurologiske lidelser og akut toksicitet, når de indtages af mennesker (Etheridge, 2010). Desuden er der dokumenteret tilfælde af forgiftning af fisk og skaldyr fra lokalt fangede fisk på grund af ciguatoksiner på De Kanariske Øer og Madeira.

Høje lufttemperaturer kan påvirke fødevarekvaliteten negativt under transport, opbevaring og håndtering mere generelt.

[1] Vibrio parahaemolyticus, V. vulnificus og V. cholerae er vigtige patogener for mennesker

Forventede virkninger

Vibrio infektioner forventes at fortsætte med at stige i Østersøen på grund af klimaændringer. Havoverfladetemperaturens egnethed for Vibrio i Nordsøen og Østersøen forventes at øge antallet af måneder på et år med havvand, der er varmt nok til den potentielle forekomst af humanpatogene Vibrio spp. (Wolf et al., 2021). Ifølge EFSA et al. (2020) er Vibrio spp. den biologiske fare for menneskers sundhed med den største sandsynlighed for at blive forværret som følge af klimaændringer og har næsten den største indvirkning på menneskers sundhed.

Højere temperaturer og hyppigere og mere intense ekstreme hændelser (såsom oversvømmelser og tørke) i forbindelse med klimaændringer vil sandsynligvis også øge risikoen for andre vand- og fødevarebårne sygdomme forårsaget af vira, bakterier og parasitter.

Policy reaktioner

Indsatsen for at forebygge og reducere negative sundhedsresultater som følge af fødevare- og vandbårne sygdomme omfatter etablering af effektive systemer til overvågning af sygdommene (navnlig i højrisikoperioder), styrket regulering og kontrol af fødevaresikkerhed og vandkvalitet, systemer for tidlig varsling og beredskabsplaner, uddannelse og bevidstgørelse af fagfolk inden for nødsituationer, sundhedspleje og folkesundhed, oplysning og bevidstgørelse om risici og sundhedspraksis og modforanstaltninger over for den brede offentlighed.

Overvågningen af vand- og fødevarebårne sygdomme i Europa foretages af ECDC og EFSA på grundlag af data indsamlet af EU's medlemsstater. ECDC udarbejder årlige epidemiologiske rapporter om anmeldelsespligtige sygdomme og ajourfører Surveillance Atlas of Infectious Diseases. Den udarbejder også risikovurderinger efter behov i tilfælde af udbrud og hurtige udbrudsvurderinger med EFSA for fødevarebårne udbrud. EFSA udarbejder sammen med ECDC årlige sammenfattende rapporter om zoonotiske infektioner og fødevarebårne udbrud.

EU's drikkevandsdirektiv kræver, at mikrocystin-LR, et almindeligt og udbredt cyanotoksin, måles, når der påvises en cyanobakteriel blomstring i et drikkevandsreservoir (EU, 2020b). I henhold til EU's badevandsdirektiv skal der i tilfælde af potentielle opblomstringer (øget cyanobakteriel celletæthed eller potentiale for opblomstring) foretages passende overvågning for at muliggøre rettidig identifikation af sundhedsrisici. Når der forekommer cyanobakteriel spredning, og der er konstateret eller formodet en sundhedsrisiko, skal der straks træffes passende håndteringsforanstaltninger for at forhindre eksponering, herunder oplysning af offentligheden.

Blandt EØS-medlemslandene og samarbejdslandene har 24 ratificeret protokollen om vand og sundhed, en international, juridisk bindende aftale for landene i den paneuropæiske region om at beskytte menneskers sundhed og trivsel gennem bæredygtig vandforvaltning og ved at forebygge og bekæmpe vandrelaterede sygdomme. Øget modstandsdygtighed over for klimaændringer er et af de tekniske områder i protokollens arbejdsprogram (UNECE, 2022).

FYderligere oplysninger

Henvisninger

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.