Legionærsyge

Legionærsyge forårsaget af Legionella spp. kan medføre lungebetændelse og infektioner i flere kropsdele. Isolerede tilfælde og udbrud forekommer i alle lande i Europa, hvor størstedelen er erhvervet uden for sundhedsinstitutter. Siden 2017 har ca. 10-20 % af de årligt indberettede tilfælde været rejserelaterede (ECDC, 2012-2023). Selv om sygdommen er en usædvanlig og hovedsagelig sporadisk luftvejsinfektion i Europa, er den væsentligt underdiagnosticeret og underrapporteret (ECDC, 2012-2023). Stigende temperaturer, højere nedbørsintensitet og mere ekstreme hændelser kan påvirke bakterievækst og vandforbrug (hvor bakterierne er til stede), hvilket kan øge sygdomsforekomsten i visse regioner.

Samlet antal indberetninger af legionærsygetilfælde (kort) og samlet antal indberettede tilfælde (graf) i Europa

_{Kilde: ECDC, 2024, Surveillance Atlas of Infectious Diseases (overvågningsatlas over smitsomme sygdomme).}

_{Bemærkninger: Kort og graf viser data for EØS-medlemslandene. De grænser og navne, der er vist på dette kort, er ikke ensbetydende med officiel godkendelse eller accept fra Den Europæiske Unions side. De grænser og navne, der er vist på dette kort, er ikke ensbetydende med officiel godkendelse eller accept fra Den Europæiske Unions side. Sygdommen skal anmeldes på EU-plan, men rapporteringsperioden varierer fra land til land. Når landene indberetter nultilfælde, vises anmeldelsesprocenten på kortet som "0". Når landene ikke har rapporteret om sygdommen i et bestemt år, er satsen ikke synlig på kortet og er mærket som "ikke-rapporteret" (senest ajourført i august 2024).}

Kilde & - transmission

Af de forskellige Legionella-arter, der findes, er L. pneumophila ansvarlig for de fleste Legionella-infektioner hos mennesker, hovedsagelig i de nedre luftveje (Kozak-Muiznieks et al., 2018). Legionella spp. er almindelig og findes i små mængder i naturlige floder og søer. I kunstige vandsystemer som køletårne, reservoirer, fordampningskondensatorer, befugtere, dekorative springvand, varmt vand og lignende systemer kan bakterierne let formere sig og udgøre en sundhedsrisiko.

Legionellaarter, der findes, L. pneumophila er ansvarlig for de fleste legionellainfektioner hos mennesker, hovedsagelig i de nedre luftveje (Kozak-Muiznieks et al., 2018). Legionella spp. er almindelig og findes i små mængder i naturlige floder og søer. I kunstige vandsystemer som køletårne, reservoirer, fordampningskondensatorer, befugtere, dekorative springvand, varmt vand og lignende systemer kan bakterierne let formere sig og udgøre en sundhedsrisiko.

Mennesker smittes hovedsageligt ved indånding af aerosoler, dvs. vanddråber i luften, der indeholder Legionella spp. Indånding af vanddråber i luften omkring kirurgiske sår eller direkte kontakt med såret kan også inficere mennesker (Kashif et al., 2017). Drikke forurenet vand udgør ingen risiko, og også infektioner via person-til-person kontakt er ekstremt sjældne (Correia et al., 2016).

Legionærsyge udbrud i ferieboliger er for det meste forbundet med vandsystemer af varmt eller koldt vand, herunder vandtanke, hotelværelse forretninger, brusere beliggende i swimmingpools og kurbade, eller haven sprinklere. Hvis bakteriekoncentrationerne i vandet er høje, kan en person, der indånder de bakterier, der er fanget i vanddråberne, blive smittet, mens vedkommende tager et brusebad eller bad (Papadakis et al., 2021). Store udbrud er ofte forbundet med køletårne eller såkaldte vådluftkonditioneringssystemer. Når Legionella spp. er til stede i sådanne systemer, kan de hurtigt formere sig og udgøre en risiko i offentlige faciliteter, der bruger vand til aircondition såsom hoteller. Tørre luftkonditioneringsanlæg er ikke farlige.

Legionærsyge kan også erhverves på hospitaler, når Legionella spp. koloniserer vandsystemerne og forårsager infektioner via badning, dampopvarmede håndklæder, befugtere, dekorative springvand og visse former for medicinsk udstyr (Beauté et al., 2020).

Sundhedsvirkninger

Legionærens sygdom starter normalt med tør hoste, feber, hovedpine og undertiden diarré. Infektioner med Legionella spp. resulterer ofte i en form for lungebetændelse flere dage efter infektion. Oftest påvirkes lungerne og mave-tarmkanalen. I alvorlige tilfælde kan legionærsyge påvirke flere organer og kropsdele, hvilket fører til høj dødelighed. På grund af lignende symptomer er legionærsyge ofte fejldiagnosticeret som en regelmæssig lungeinfektion. Men diarré og tilstedeværelsen af specifikke enzymer i blodet kan indikere en Legionella spp. infektion. Når flere personer diagnosticeres på én gang, kan dette indikere et udbrud, og en fælles infektionskilde kan identificeres.

Sygdom & dødelighed

I EØS-medlemslandene (undtagen Schweiz og Tyrkiet på grund af manglende data) i perioden 2005-2021:

• 117.605 infektioner (ECDC, 2024)
• Den højeste årlige indberetningsrate til dato i EU/EØS blev konstateret i 2021 med 2,4 tilfælde pr. 100 000 indbyggere.
• Dødeligheden varierer mellem 7 og 9 %.
• Der er indberettet et stigende antal tilfælde mellem 2014 og 2022, undtagen i 2020 under covid-19-pandemien som følge af underrapportering og nedsat eksponering.
• Rejserelaterede sager udgjorde 15-20 % før pandemien, men faldt til under/ca. 10 % i 2020-2021, i det mindste delvist på grund af pandemien og de dermed forbundne rejserestriktioner.

(ECDC, 2012-2023)

Fordeling på tværs af befolkningen

• Aldersgruppe med den højeste sygdomsforekomst i Europa: > 65 år, hvor mere end 90 % af alle tilfælde indberettes hos personer over 45 år (ECDC, 2012-2023)
• Grupper med risiko for alvorligt sygdomsforløb: personer over 45 år, rygere, personer med lav immunitet eller dårlig sundhedstilstand
  
  

Klimafølsomhed

Klimatilpasning

Legionella spp. er kendt for at have en bred temperaturtolerance, idet den kan modstå temperaturer mellem 0 og 68 °C og vokse mellem 25 og 42 °C med den hurtigste vækst ved 35 °C (Spagnolo et al., 2013).

Sæsonudsving

I Europa forekommer de fleste infektioner mellem juni og oktober med højdepunkter i sommermånederne, hvor temperaturerne er højere i nogle år (ECDC, 2012-2023).

Klimaændringernes indvirkning

Legionærsyge kan stige med stigende årlig nedbør og gennemsnitlig temperatur, nedbørsintensitet og varighed i forbindelse med klimaændringer (Han, 2021; Pampaka et al., 2022). Stigende nedbørsmængder er den vigtigste drivende klimafaktor, da Legionella spp. er vandbårne. Hyppigere eller intense tørkeperioder medfører lave strømningshastigheder, hvilket på den anden side også kan øge bakterievæksten. Desuden fremmer stigende lufttemperaturer bakterievækst i de fleste europæiske lande, da optimale betingelser for bakterievækst ikke alt for ofte passeres, f.eks. sker optimal vækst ved 35 °C for Legionella spp. (Spagnolo et al., 2013). På grund af de ændrede temperatur- og nedbørsforhold, som er ved at blive mere velegnede til legionella, er det sandsynligt, at bakterierne og den dermed forbundne sygdom vil sprede sig nordpå i Europa, og tidligere upåvirkede områder kan opleve legionærsygetilfælde eller -udbrud.

Forebyggelse & - behandling

Forebyggelse

• Korrekt vedligeholdelse af kunstige vandsystemer og undgåelse af risikofaktorer (herunder organisk materiale, varmtvandstemperaturer (25-42 °C) og lave gennemstrømningshastigheder), f.eks. ved at cirkulere varmt vand (> 60 °C)
• Vedligeholdelse af vandforsyningssystemer til drikkevand og dekorative springvand, der kan sprede aerosoler og dråber, f.eks. ved at levere vand ved temperaturer under 25 °C og rengøre regelmæssigt
• Vedligeholdelse af sikre vandmiljøer til fritidsaktiviteter ved hjælp af hyppig rengøring og brug af desinfektionsmidler (f.eks. klor)
• Forbedret forvaltning af vandsikkerheden på skibe, f.eks. ved at holde vandtemperaturerne uden for det gunstige område for Legionella spp. og desinficere regelmæssigt
• Overvågningaf legionærers sygdom, f.eks. det europæiske netværk for overvågning af legionærers sygdom (ELDSNet), for at muliggøre påvisning af sygdomme og efterfølgende indsatsforanstaltninger for at forhindre spredning af sygdommen

(National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine, 2020; Sciuto et al., 2021)

Behandling

Antibiotika

Henvisninger

Beauté, J., et al., 2020, Healthcare-Associated Legionnaires' Disease, Europe, 2008-2017, Emerging Infectious Diseases 26(10), 2309-2318. https://doi.org/10.3201/eid2610.181889

Correia, A.M., et al., 2016, Probable Person-to-Person Transmission of Legionnaires’ Disease, New England Journal of Medicine 374 (5), 497-498. https://10.1056/NEJMc1505356

ECDC, 2012-2023, Annual epidemiological reports for 2010-2021 — Legionnaires’ disease (årlige epidemiologiske rapporter for 2010-2021 — legionærsyge). Findes på https://www.ecdc.europa.eu/en/legionnaires-disease/surveillance-and-disease-data/surveillance. Sidst tilgået august 2024.

ECDC, 2024, Surveillance Atlas of Infectious Diseases (overvågningsatlas over smitsomme sygdomme). Findes på https://atlas.ecdc.europa.eu/public/index.aspx. Sidst tilgået august 2024.

Han, X. Y., 2021, Virkninger af klimaændringer og vejeksponering på den hastigt stigende forekomst af legionærsyge i USA, PLOS ONE 16(4), e0250364. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0250364

Kashif, M., et al., 2017, Legionella pneumonia associated with severe acute respiratory distress syndrome and diffuse alveolar hemorrhage—A rare association, Respiratory Medicine Case Reports 21, 7-11. https://doi.org/10.1016/j.rmcr.2017.03.008

Kozak-Muiznieks, N. A., et al., 2018, Comparative genome analysis reveals a complex populations structure of Legionella pneumophila subspecies, Infection, Genetics and Evolution 59, 172–185. https://doi.org/10.1016/j.meegid.2018.02.008

De nationale akademier for videnskab, ingeniørvirksomhed og medicin, 2020, Management of Legionella in Water Systems. Washington, DC, The National Academies Press. https://doi.org/10.17226/25474

Pampaka, D., et al., 2022, Meteorologiske tilstande og sporadiske tilfælde af legionærsyge — en systematisk gennemgang, Environmental Research 214, 114080. https://doi.org/10.1016/j.envres.2022.114080

Papadakis, A., et al., 2021, Legionella spp. Kolonisering i vandsystemer af hoteller forbundet med rejserelateret legionærsyge, vand 13(16), 2243. https://doi.org/10.3390/w13162243

Sciuto, E. L., et al., 2021, Environmental Management of Legionella in Domestic Water Systems: Konsoliderede og innovative metoder til desinfektionsmetoder og risikovurdering, Microorganisms 9(3), 577. https://doi.org/10.3390/microorganisms9030577

Spagnolo, A. M., et al., 2013, Legionella pneumophila in healthcare facilities, Reviews in Medical Microbiology 24(3), 70–80. https://doi.org/10.1097/MRM.0b013e328362fe66.