Oplysninger fra forordningen om forvaltning, der rapporterer om tilpasning (2023, 2021)

Sundhedssektoren er omfattet af både den østrigske tilpasningsstrategi og -handlingsplan (NAS og NAP, 2017). Tilpasningsforanstaltninger bør ikke medføre sociale ulemper; men snarere minimere risiciene for demokrati, sundhed, sikkerhed og social retfærdighed.

Tilpasningsforanstaltninger og foranstaltninger vedrørende folkesundheden omfatter:

• Generel PR og specifikt arbejde med at forberede sig på ekstreme hændelser eller udbrud af smitsomme sygdomme: Bevidstgørelse, oplysning af offentligheden og forbedring af kapaciteten hos de koordinerede beredskabstjenester og de ansvarlige institutioner med henblik på at forebygge eller minimere sundhedsrisici og mindske antallet af dødsfald i tilfælde af ekstreme hændelser eller udbrud af smitsomme sygdomme.
• Håndtering af varme og tørke: Reduktion af varmestress og forebyggelse af yderligere klimarelaterede negative sundhedsvirkninger i befolkningen i særligt varmeudsatte områder (f.eks. byområder, der er berørt af varmeøeffekten).
• Håndtering af oversvømmelser, mudderskred, laviner, jordskred og stenfald: Opretholdelse af centrale tjenesters forsyningsfunktioner i tilfælde af katastrofer og forebyggelse af dødsfald og akutte og kroniske samt fysiske og mentale sundhedsvirkninger.
• Fremskridt med hensyn til viden og forberedelse til håndtering af patogener/smitsomme sygdomme: forbedring af videnbasen om klimaændringer i forbindelse med etablering og spredning af patogener og smitsomme sygdomme bekæmpelse af etablering og spredning af patogener, infektionssygdomme og sygdomsbærere (vektorer) forbedring af tidlig genkendelse, diagnosticering og behandling af "nye og fremspirende sygdomme".
• Risikostyring med hensyn til spredning af allergifremkaldende og toksiske arter: Forebyggelse/reduktion af sundhedsskadelige virkninger som følge af allergifremkaldende og giftige planter og dyr.
• Håndtering af forurenende stoffer og ultraviolet stråling: Forebyggelse/reduktion af sundhedsskadelige virkninger som følge af ændringer i eksponeringen for forurenende stoffer som følge af ekstreme hændelser og klimaændringer.
• Sammenkobling og videreudvikling af overvågnings- og varslingssystemer: Forberedelse af offentligheden, sundhedsvæsenet og hjælpeorganisationer på klimaændringsrelaterede virkninger og nødsituationer med henblik på at mindske/forhindre sundhedsmæssige konsekvenser gennem udvikling af en fælles, sammenhængende overvågningsstruktur, navnlig ved at sammenkoble eksisterende systemer. Denne struktur bør kunne tilpasses de respektive risici (f.eks. oversvømmelser, varme, kulde, patogener/smitsomme sygdomme).
• Indarbejdelse af klimarelevante emner i uddannelse og videreuddannelse af læger og personale inden for medicinske, terapeutiske og diagnostiske sundhedserhverv (MTDG): Øge lægers og sundhedspersonales kompetence til at håndtere klimarelevante sundhedsemner.
• Beskyttelse af produktionsområder for frisk/kold luft, ventilationsveje og "grøn" og "blå" infrastruktur i boligområder: forbedring af mikroklimaet i tætbefolkede områder, forebyggelse af overophedning og virkninger på varmeøer og kompensation for øget bioklimatisk belastning af menneskers sundhed sikring af forsyningen af frisk/kold luft i bebyggede områder, undgåelse af sundhedsrisici som følge af varme.
• Gennemgang og (om nødvendigt) tilpasning af bioklimatisk aktive foranstaltninger i udviklingsplaner: forbedring af mikroklimaet i tætbefolkede områder, forebyggelse af overophedning og virkninger på varmeøer og kompensation for øget bioklimatisk belastning af menneskers sundhed forebyggelse af varmerelaterede sundhedsrisici.

Integrationen af tilpasning i sektorpolitikker og -programmer og dermed mainstreaming er stigende med praktiske eksempler fra sundhedssektoren.

Den anden statusrapport om gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger viser, at tilpasningen til klimaændringerne har taget fart, og at aktiviteterne til gennemførelse af foranstaltninger er steget i hele Østrig. Systemer for tidlig varsling og overvågning er vigtige for beskyttelsen af menneskers sundhed. Der er udarbejdet varmebeskyttelsesplaner på føderalt plan og i de fleste forbundsprovinser. De er rettet mod information og advarsel af befolkningen.

God praksis for sundhed på tilpasningsområdet omfatter:

• Vejledning: Beskyttelse mod varme i huse og lejligheder. Vejledningen præsenterer foranstaltninger, der kan bruges til at opnå energieffektiv beskyttelse mod varme. Tips mod varme fra det østrigske agentur for sundhed og fødevaresikkerhed (AGES), herunder varmetelefon og videoer om korrekt ernæring i varme og fødevaresikkerhed om sommeren.

• Retningslinje for varmehandlingsplanen: For læge- og plejefaciliteter til at udarbejde deres egne varmehandlingsplaner: Vejledningen er rettet mod institutionaliserede plejeområder for de mest sårbare befolkningsgrupper og dem, der er ansvarlige for hospitaler, pleje- og plejefaciliteter. Med anbefalinger til foranstaltninger på kort til mellemlang sigt og akutte foranstaltninger støtter den organisationer i at udvikle og udarbejde deres egne varmeplaner.

Oplysninger fra EEA's rapport. Klimaændringer og sundhed: den nationale politikoversigt i Europa (2022)

Nationale politikker for tilpasning til klimaændringer og nationale sundhedsstrategier blev analyseret for at identificere dækningen af klimarelaterede indvirkninger på sundheden (fysiske, mentale og sociale) og de interventionstyper, der håndterer dem. Rapporten giver et europæisk overblik, mens den geografiske dækning af forskellige aspekter af de nationale politikker i hele Europa kan visualiseres ved hjælp af kortfremviseren. Resultaterne for Østrig er sammenfattet her.

Gennemgåede politikdokumenter:

Den østrigske strategi for tilpasning til klimaændringer, del 1

Österreichischer Strukturplan Gesundheit 2017

Aspekter, der er omfattet af de gennemgåede politikdokumenter:

Ressourcer i observationscentrets katalog om Østrig