Europæiske politikker for klimatilpasning og sundhed

Klima og sundhed i EU's vigtigste politikdokumenter

Rammepolitik

I 2019 fastlagde den europæiske grønne pagt vækststrategien for at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der fra 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Den europæiske grønne pagt har også til formål at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital og "beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger".

Et af de seks indbyrdes forbundne tematiske prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram frem til 2030 ("det 8. miljøhandlingsprogram") er fortsatte fremskridt med hensyn til at forbedre og integrere tilpasningsevnen, herunder på grundlag af økosystemtilgange, styrke modstandsdygtigheden og tilpasningen og mindske miljøets, samfundets og alle økonomiske sektorers sårbarhed over for klimaændringer, samtidig med at forebyggelsen af og beredskabet over for vejr- og klimarelaterede katastrofer forbedres. I dokumentet anføres det også, at det bør prioriteres hurtigt at nå klima- og miljømålene og samtidig beskytte menneskers sundhed og trivsel mod miljørisici og -virkninger og sikre en retfærdig og inklusiv omstilling. Det 8. miljøhandlingsprogram anerkender endvidere behovet for bedre koordinering mellem miljø- og sundhedspolitikker for at styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer, navnlig i sårbare samfund.

Kompasset for konkurrenceevne fra januar 2025 udgør den strategiske ramme for styringen af Europa-Kommissionens arbejde frem til 2029. Det hedder heri, at EU og medlemsstaterne skal forbedre deres modstandsdygtighed og øge deres beredskab, regelmæssigt ajourføre klimarisikovurderinger og forbedre kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed. Integration af modstandsdygtighed over for klimaændringer i byplanlægning, anvendelse af naturbaserede løsninger, udvikling af naturkreditter og tilpasning i landbruget, samtidig med at fødevaresikkerheden bevares, er også blandt mulighederne for at beskytte EU's økonomi og samfund mod de værste naturkatastrofer såsom oversvømmelser, tørke, naturbrande og storme, der bringer forsyningskæder og produktionsanlæg i fare.

EU's klimatilpasningspolitikker

I henhold til artikel 5 i den europæiske klimalov, som trådte i kraft i juni 2021, er tilpasning til klimaændringer en retlig forpligtelse for EU-institutionerne og medlemsstaterne til at "sikre fortsatte fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen". Desudenskal medlemsstaternes tilpasningspolitikker "tage hensyn til de relevante sektorers særlige sårbarhed", integrere "tilpasning til klimaændringer på en konsekvent måde på alle politikområder" og "navnlig fokusere på de mest sårbare og berørte befolkninger og sektorer".

Europa-Kommissionen vedtog i februar 2021 meddelelsen "Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer". Den skitserer en langsigtet vision for EU om at blive et klimarobust samfund, der er fuldt ud tilpasset de uundgåelige virkninger af klimaændringerne senest i 2050, og den fastslår også behovet for en dybere forståelse af klimarisiciene for sundheden. Et nøgletiltag under denne strategi er det europæiske klima- og sundhedsobservatorium,som spiller en afgørende rolle med hensyn til at indsamle og formidle viden om klimarelaterede sundhedsvirkninger, lette politikudviklingen og støtte tilpasningsplanlægningen.

Det Europæiske Miljøagentur offentliggjorde den første europæiske klimarisikovurdering (EUCRA) i marts 2024. EUCRA vurderer de store konsekvenser og risici i forbindelse med klimaændringer – herunder for folkesundheden, navnlig på grund af varme – i Europa og advarer om, at mange af disse risici allerede har nået kritiske niveauer og kan blive katastrofale uden en hurtig og beslutsom indsats. Som reaktion på EUCRA udsendte Europa-Kommissionen meddelelsen "Styring af klimarisici - beskyttelse af mennesker og velstand". Den identificerer løsninger, der gør de administrative systemer i EU og dets medlemsstater bedre i stand til at håndtere klimarisici, og specifikke foranstaltninger for berørte klynger (herunder sundhed), som Kommissionen vil gå videre med. Meddelelsen understreger behovet for systemer for tidlig varsling, klimainformeret sundhedsplanlægning og forskning i klimafølsomme sygdomme, samtidig med at klima og sundhed integreres i de eksisterende politikker. Den prioriterer forbedringer af luftkvaliteten, styrkede handlingsplaner for varmesundhed og lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Derudover fremhæves det europæiske klima- og sundhedsobservatorium, forbedrede overvågnings- og reaktionsmekanismer, grænseoverskridende medicinsk mobilisering og sikker adgang til kritiske medicinske modforanstaltninger for at styrke modstandsdygtigheden over for klimarelaterede sundhedstrusler.

De politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen 2024-2029 skitserer udarbejdelsen af en europæisk klimatilpasningsplan, der har til formål at styrke medlemsstaternes beredskabs- og planlægningskapacitet og samtidig sikre regelmæssige videnskabeligt baserede risikovurderinger. ECAP vil imødekomme Det Europæiske Råds opfordring til en samlet tilgang til håndtering af klimarisici, der omfatter alle farer og hele samfundet. Som et centralt element i en bredere politisk dagsorden søger ECAP sammen med andre flagskibsinitiativer at beskytte Europas produktivitet, sikkerhed og velstand og forbedre dets konkurrenceevne. Europa-Kommissionen planlægger at vedtage ECAP-politikpakken i sidste halvdel af 2026. Denne plan vil vurdere klimapåvirkninger og -risici på tværs af sektorer såsom infrastruktur, energi, vand, fødevarer og jord i både byområder og landdistrikter og vil undersøge incitamenter til naturbaserede løsninger. Desuden sigter Kommissionen mod at øge finansieringen af modstandsdygtighed og strategisk udnytte offentlige ressourcer til fuldt ud at udnytte den private sektors investeringer i modstandsdygtighed. ECAP vil fungere sammen med andre initiativer fra Kommissionen, herunder strategien for modstandsdygtighed over for vand, kompasset for konkurrenceevne og EU-strategien for beredskab i EU.

EU-strategien for beredskabsunionen, der blev vedtaget i marts 2025, identificerer klimarisici blandt de aktuelle trusler. Den fremhæver behovet for at foregribe og forebygge disse risici ved at håndtere dem på en omfattende måde under hensyntagen til, hvordan de interagerer og forårsager krusningseffekter. Den planlægger at foretage en detaljeret vurdering af risici og trusler på tværs af forskellige sektorer i EU. Strategien har til formål at opbygge modstandsdygtighed i EU's politikker og gøre dem stærkere over for klimaudfordringer for at forebygge fremtidige kriser. Ud over at henvise til ECAP forpligter den sig til at lukke hullet i forsikringsdækningen. Euroepan-Kommissionen vil undersøge løsninger under hensyntagen til anbefalinger fra Den Europæiske Centralbank og andre relevante myndigheder for at sikre bedre forsikringsbeskyttelse mod klimarisici for den europæiske befolkning.

EU-koordineringsaktiviteter på sundhedsområdet

I henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ligger hovedansvaret for tilrettelæggelsen og leveringen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet hos medlemsstaterne. EU's sundhedspolitik tjener derfor til at supplere de nationale politikker og sikre sundhedsbeskyttelse i alle EU's politikker. For at styrke beredskabet og koordineringen af indsatsen over for sundhedstrusler vedtog EU f.eks. i 2022 forordning 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse 1082/2013/EU. Det giver EU et stærkt og omfattende mandat til koordinering og samarbejde med henblik på en mere effektiv reaktion på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, både på EU-plan og i EU's medlemsstater. Den har til formål at styrke forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplanlægningen, styrke epidemiologisk overvågning og monitorering forbedre dataindberetningen og styrke EU-koordineringen.

Europa-Kommissionen er i færd med at opbygge en stærk europæisk sundhedsunion for yderligere at forbedre koordineringen af alvorlige grænseoverskridende trusler, herunder trusler i forbindelse med miljø- og klimaforhold. I meddelelsen hedder det: Opbygningen af en europæisk sundhedsunion – beredskab og modstandsdygtighed, den europæiske sundhedsunion bygger på EU's fælles indsats for at forene forholdet til det naturlige miljø ved at engagere sig i forskellige og mere bæredygtige mønstre for økonomisk vækst. bekæmpe klimaændringer og finde måder at tilpasse sig dem på bevarelse og genopretning af biodiversiteten forbedring af kost og livsstil; mindskelse og fjernelse af forurening fra miljøet vil have en positiv indvirkning på borgernes sundhed.

EU4Health-programmet erEU's hidtil største sundhedsprogram, der vil investere 5,3 mia. EUR i foranstaltninger med en EU-merværdi, der supplerer EU-landenes politikker og forfølger et eller flere af EU4Health's mål. Programmet har til formål at forbedre og fremme sundheden i Unionen, beskytte mennesker i Unionen mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, forbedre lægemidler, medicinsk udstyr og kriserelevante produkter og styrke sundhedssystemerne. EU4Health har bl.a. til hensigt at "bidrage til at tackle klimaændringernes og miljøforringelsens negative indvirkning på menneskers sundhed" ved at yde finansiering til støtteberettigede enheder. Programmets mål vil blive forfulgt, idet der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i alle Unionens politikker og aktiviteter i overensstemmelse med One Health-tilgangen, hvor det er relevant.

Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA), der blev oprettet i 2021, bringer EU's beredskabs- og indsatskapacitet over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler op på et nyt niveau og vil være et centralt element i etableringen af en stærkere europæisk sundhedsunion. Med et budget på 6 mia. EUR for perioden 2022-2027 arbejder HERA på at forebygge, opdage og reagere hurtigt på sundhedskriser, herunder som følge af klimaændringer. Det fungerer i to tilstande: Inden en sundhedskrise – i "beredskabsfasen" – vil HERA arbejde tæt sammen med andre EU-sundhedsagenturer og nationale sundhedsagenturer, industrien og internationale partnere for at forbedre EU's beredskab over for sundhedskriser. I tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan går HERA hurtigt over til nødhjælpsoperationer, træffer hurtige beslutninger og aktiverer nødforanstaltninger.

Med hensyn til specifikke sundhedsemner har EU's lægemiddelstrategi (2023) til formål at revidere lægemiddellovgivningen for at styrke kravene til miljørisikovurdering og betingelserne for anvendelse af lægemidler og gøre status over forskningsresultaterne under initiativet om innovative lægemidler.

I Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed fra juni 2023 henvises der til klimaændringer som en medvirkende faktor til mentale sundhedsudfordringer. Den fremhæver også, at unge er stærkt optaget af klimaændringer, og at mange af dem ser deres fremtid som skræmmende.

Europæiske agenturer og myndigheder inden for klimaændringer og sundhed

For at styrke Europas forsvar mod smitsomme sygdomme blev Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) oprettet i 2005. ECDC er ansvarlig for videnskabelig dokumentation og risikovurderinger af overførbare sygdomme, herunder dem, der er forbundet med et klima i forandring. Europæiske lande indberetter data fra deres overvågningssystemer til ECDC. I henhold til forordning (EU) 2022/2371 vil listen over sygdomme, der skal anmeldes på EU-plan til ECDC, blive ajourført, så sygdomme, herunder dem, der er forbundet med klimaændringer, kan opdages rettidigt.  ECDC har udviklet netværket "European Environment and Epidemiology" (E3) , som giver realtidsovervågningsværktøjer til meteorologiske forhold med henblik på at vurdere risikoen for vandbårne sygdomme og vektorbårne sygdomme samt andre værktøjer til risikovurderinger. Desuden koordinerer ECDC og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)i fællesskab VectorNet, som nu er i sin tredje udgave (2019-2024), som er en platform, der understøtter indsamlingen af data om vektorer og patogener i vektorer relateret til både dyrs og menneskers sundhed. Det letter udvekslingen af data om den geografiske fordeling af leddyrsygdomsvektorer i Europa.

Det Europæiske Miljøagenturforvalter sammen med Europa-Kommissionen Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium. Den giver de politiske beslutningstagere solide og uafhængige oplysninger om miljøet, herunder tendenser og fremskrivninger af klimafarer og deres indvirkning på menneskers sundhed.

One Health-taskforcen på tværs af agenturerne blev oprettet i 2023 og er et fælles initiativ mellem fem EU-agenturer, der har et teknisk og videnskabeligt mandat inden for miljømæssig bæredygtighed, folkesundhed og fødevaresikkerhed: EEA, ECDC, EFSA, Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). One Health-taskforcen for tiltag på tværs af agenturerne (2024-26) har bl.a. til formål at forbedre agenturernes evne til bedre at vurdere klimaændringernes indvirkning på forekomsten af smitsomme sygdomme gennem fælles aktiviteter og udveksling af viden.

Andre EU-agenturer, der i stigende grad beskæftiger sig med klimaændringer og sundhedsspørgsmål, omfatter Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound).

EU's politikområder med sidegevinster for klimaændringernes indvirkning på sundheden

Mange andre EU-politikker omhandler indirekte de sundhedsvirkninger, der er forbundet med klimaændringer. F.eks. bidrager EU's mål for reduktion af luftforurening i handlingsplanen for nulforurening direkte til at afbøde luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, der forværres af klimaændringerne. Yderligere foranstaltninger til regulering af industrielle emissioner og transportemissioner vil have betydelige sundhedsmæssige sidegevinster. Renoveringsbølgen  har til formål at gøre bygninger mere energieffektive i erkendelse af, at mennesker i dårligt isolerede og udstyrede bygninger er mere udsat for hypotermi om vinteren og varmestress om sommeren, navnlig hvis de tilhører sårbare grupper. I forordningen om naturgenopretning, der blev vedtaget i 2024, understreges det, at genopretning af økosystemer bidrager til Unionens mål for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, og det præciseres, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker nettotab af det samlede nationale areal af grønne byområder og trækronedækningen i byøkosystemområder. One Health-rammener afgørende for at tackle skæringspunktet mellem klimaændringer, tab af biodiversitet og menneskers sundhed. Det er afgørende at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem sundheds-, miljø- og landbrugssektorerne for at afbøde nye sundhedstrusler i forbindelse med klimaændringer.

I henhold til direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed, der trådte i kraft i januar 2023, skal medlemsstaterne identificere de kritiske enheder fra listen over væsentlige tjenester for forskellige sektorer, herunder sundhedssektoren, med distribution, fremstilling, levering af sundhedsydelser og medicinske tjenester og træffe foranstaltninger til at øge deres modstandsdygtighed over for forskellige trusler, herunder risici for folkesundheden eller naturkatastrofer.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen har til formål at styrke samarbejdet mellem EU-landene og 10 deltagende stater for at forbedre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i forbindelse med katastrofer. Den anvender en fælles tilgang til at samle førstehjælperes ekspertise og kapacitet for at undgå overlapning af nødhjælpsindsatsen og sikre, at bistanden opfylder de berørtes behov, når en nødsituation overstiger et enkelt lands indsatskapacitet. Specialiserede hold og specialudstyr kan mobiliseres med kort varsel med henblik på indsættelse i og uden for Europa.

Rammedirektivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen indfører foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Det tilskynder til forebyggelse af alle erhvervsrisici, der kan opstå i forbindelse med arbejdsgivernes arbejdsaktiviteter fra alle erhvervsgrene (offentlige eller private), og som kan påvirke deres arbejdstagere og tredjeparter.

EU's klassificeringssystem for bæredygtig finansiering har til formål at skabe et sundere og mere klimarobust levemiljø ved at rette flere private investeringer mod miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, herunder tilpasning til klimaændringer.

Investering i videnudvikling og -gennemførelse

Horisont Europa er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation frem til 2027. Det har et budget på 95,5 mia. EUR og bekæmper klimaændringer, bidrager til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og styrker EU's konkurrenceevne og vækst. Det giver talrige finansieringsmuligheder for forskning og innovation i de sundhedsmæssige virkninger af klimaændringer, navnlig under den såkaldte sundhedsklynge. Seks igangværende europæiske forsknings- og innovationsprojekter fokuserer på klimaændringernes indvirkning på sundheden og samarbejder inden for klima-sundhedsklyngen for at øge de samfundsmæssige og politiske virkninger af EU-finansieret forskning i forbindelse med klima, sundhed og politik.

En anden vigtig del af Horisont Europa er de såkaldte EU-missioner — forpligtelser til at løse store samfundsmæssige udfordringer — og som omfatter EU-missionen om tilpasning til klimaændringer, herunder samfundsmæssig omstilling. Den har et budget på 673 mio. EUR og fokuserer på at støtte EU's regioner, byer og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer. 312 regionale og lokale myndigheder har til dato undertegnet missionscharteret. Missionen om klimaneutrale og intelligente byer har til formål at fremme en retfærdig omstilling for at forbedre menneskers sundhed og trivsel med sidegevinster såsom forbedret luftkvalitet eller sundere livsstil, idet der lægges vægt på den vigtige sammenhæng mellem tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og sundhed.

Europa-Kommissionen er i øjeblikket ved at udvikle den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for klima og sundhed som opfølgningpå konferencen " Research Perspectives on the Health Impacts of Climate Change"i februar 2024. Dette initiativ har til formål at bygge bro over kløften mellem forskning og gennemførelse af politikker og sikre, at ny videnskabelig indsigt omsættes til effektive folkesundhedsinterventioner.

Oplysningerne om de forskningsprojekter, der finansieres af de igangværende og tidligere EU-rammeprogrammer, findes i observationscentrets ressourcekatalog.