Nationale politikker

Denne side sammenfatter undersøgelsen af EEA's 38 medlems- og samarbejdslandes politikker for tilpasning til klimaændringer og deres nationale sundhedsstrategier som de centrale politikområder, hvorigennem klimaændringernes indvirkning på sundheden kan behandles. I alt 37 nationale tilpasningspolitikker og 34 nationale sundhedspolitiske dokumenter blev gennemgået, da de respektive politikker i øjeblikket ikke fandtes i alle lande. De detaljerede resultater findes i baggrundsrapporten.

Nøglebudskaber

• En effektiv håndtering af klimaændringernes indvirkning på sundheden kræver handlingsrettede nationale politikker. Det er afgørende, at der lægges vægt på sundhed i de nationale politikker for tilpasning til klimaændringer, og at der tages hensyn til virkningerne af klimaændringerne i den nationale sundhedsstrategi.
• Gennemgangen af 38 EØS-medlemslandes og samarbejdslandes nationale politikker tyder på, at klimaændringernes indvirkning på sundheden almindeligvis behandles i nationale tilpasningsstrategier, men mindre hyppigt i nationale sundhedsstrategier.
• Klimafarer, der hyppigst er omfattet af nationale tilpasnings- og sundhedspolitiske dokumenter, er hedebølger og tørke. kraftig nedbør og oversvømmelser generel temperaturstigning øget risiko for patogener og infektionssygdomme og mere intense og hyppige storme.
• Både tilpasnings- og sundhedspolitikkerne fokuserer i vid udstrækning på de nuværende og forventede virkninger for den fysiske sundhed, hvoraf de hyppigste er smitsomme og vektorbårne sygdomme; øget luftforurening varmepåvirkning af kardiovaskulære og respiratoriske systemer og skader som følge af ekstreme vejrforhold. Mentale sundhedsvirkninger dækkes mindre hyppigt, og kun en lille del af de gennemgåede dokumenter vedrørte sociale sundhedsvirkninger.
• De hyppigst planlagte foranstaltninger til håndtering af klimaændringernes indvirkning på sundheden er overvågning, herunder systemer for tidlig varsling, oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed og fortsat forskning i klimaændringernes indvirkning på sundheden.

Nationale tilpasningspolitikker, der er afgørende for at beskytte sundheden under klimaændringerne

Nationale tilpasningsstrategier, planer og klimarisikovurderinger (i det følgende benævnt NAS'er) fremstår som de mest relevante nationale politikker til håndtering af klimaændringernes indvirkning på sundheden. Klimaændringernes indvirkning på sundheden behandles oftere i de nationale sundhedsstrategier end i de nationale sundhedsstrategier. Sundhedskonsekvensvurderinger og indsatsstrategier er ofte en integreret del af de nationale tilpasningspolitikker. Landenes NHS'er behandler imidlertid sjældnere udtrykkeligt klimaændringer som en risikofaktor for folkesundheden. Kun få lande har en specifik sektorspecifik klimatilpasningsstrategi for sundhed, f.eks. Finland (klimatilpasningsplanfor sundheds- og socialsektoren ), Irland (sektortilpasningsplanforsundhedsklimaændringer), Nordmakedonien (strategifor sundhedstilpasning til klimaændringer) eller Sverige (folkesundhedi et klima i forandring — Sveriges folkesundhedsagenturs mål og handlingsplan for klimatilpasning 2021-2024).

Fokus på ekstreme vejrforhold, temperaturstigning og smitsomme sygdomme

NAS'er omfatter generelt et større antal klimaændringsrelaterede sundhedsfarer sammenlignet med NHS'er. De hyppigst dækkede farer er hedebølger og tørke, kraftig nedbør og oversvømmelser, temperaturstigning, en stigning i patogener og smitsomme sygdomme, og mere intense og hyppige storme (figur 1). Ud over farerne i figur 1 medtog nogle EØS-medlemsstater også specifikke farer, der er relevante for deres geografi og økonomi (f.eks. fiske- og skaldyrsrelaterede sygdomme forårsaget af ændringer i alge- og planktonvækstforholdene i Norge eller virkninger på drikkevandet som følge af intensivering af erosion og forsaltning af kystzoner i dele af Polen).

Figur 1. Klimarelaterede sundhedsfarer, der er omfattet af de gennemgåede nationale politikker

Fysiske sundhedsvirkninger af klimaændringerne, der oftest tages i betragtning

NAS'er og NHS'er fokuserer i vid udstrækning på fysiske sundhedsvirkninger - fra ekstreme vejrforhold (varme, oversvømmelser, storme osv.), Infektiøse og vektorbårne sygdomme og luftforurening. Der lægges synligt mindre vægt på mentale sundhedsvirkninger (f.eks. traumer i forbindelse med ekstreme vejrforhold eller klimaangst).  Kun nogle få lande - f.eks. Tyskland, Irland, Italien, Malta og Sverige - medtog sociale sundhedsvirkninger af klimaændringer i deres politikker, f.eks. i forbindelse med tab af lokalsamfund, fordrivelse eller voksende socioøkonomiske forskelle. Generelt integrerede NHS'er i mindre grad klimaændringsrelaterede sundhedsvirkninger end NAS'er (figur 2-4 nedenfor), undtagen for fødevarebårne sygdomme.

Figur 2. Fysiske sundhedsvirkninger af klimaændringer, der indgår i de gennemgåede nationale politikker

Figur 3. Mentale sundhedsvirkninger af klimaændringer, der indgår i de gennemgåede nationale politikker

Figur 4. De sociale sundhedsvirkninger af klimaændringer, der indgår i de nationale sundhedsmyndigheder og de nationale sundhedsmyndigheder

Hyppigste planlagte foranstaltninger: overvågning, bevidstgørelse og forskning

Foranstaltningerne til forebyggelse eller reduktion af klimapåvirkningerne på menneskers sundhed i de nationale sundhedssystemer og de nationale sundhedssystemer omfattede almindeligvis en blanding af strukturelle/fysiske, sociale og institutionelle interventioner (IPCC, 2014). Blandt disse tre typer var sociale interventioner de mest almindelige for både NAS'er (omfattet af 35 dokumenter) og NHS'er (i 24 dokumenter). Institutionelle interventioner var til stede i 31 NAS'er og 18 NHS'er. Strukturelle/fysiske kategorier af foranstaltninger var de mindst almindelige (i 18 NAS'er og 12 NHS'er).

Den mest almindelige foranstaltning, der er planlagt for at imødegå klimaændringernes indvirkning på sundheden i både nationale varslingssystemer og nationale sundhedssystemer, er udvikling af overvågnings- og overvågningssystemer til sporing af klimaændringernes virkninger, herunder gennemførelse af systemer for tidlig varsling (figur 5). Oplysningskampagner og opsøgende arbejde over for offentligheden var den næsthyppigste type foranstaltning i de nationale varslingssystemer efterfulgt af løbende forskning. I NHS'erne blev mønstret vendt, da forskning i klimaændringernes indvirkning på sundheden var den næsthyppigst anførte foranstaltning efterfulgt af oplysningskampagner.

Den ledsagende baggrundsrapport indeholder eksempler på disse foranstaltninger i de nationale politikker.

Bemærk: EWS – systemer til tidlig varsling Naturbaserede løsninger

Figur 5. Foranstaltninger til håndtering af klimaændringernes indvirkning på sundheden i de gennemgåede nationale politikker

Landespecifikke oplysninger

Kortviseren nedenfor viser den geografiske fordeling af de klimapåvirkninger på sundheden, der tages i betragtning i NAS'er og NHS'er, og de planlagte politiske foranstaltninger. De mere detaljerede oplysninger om dækningen af klimaændringer og sundhed i de enkelte landes tilpasnings- og folkesundhedspolitikker findes i landeprofilerne for klima og sundhed.

Tips til brug af kortfremviseren

Datasættet er udarbejdet og stillet til rådighed i henhold til serviceleveranceaftalen mellem EEA og Europa-Kommissionen (FTU) om "Mainstreaming GEOSS Data Sharing and Management Principles in support of Europe's Environment"

Yderligere oplysninger

Klimaændringer og sundhed: den nationale politikoversigt i Europa 2022 (baggrundsrapport).

Henvisninger

IPCC (2014) Klimaændringer 2014: virkninger, tilpasning og sårbarhed — del A: globale og sektorspecifikke aspekter: bidrag fra arbejdsgruppe II til den femte vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, Cambridge University Press, Cambridge, Det Forenede Kongerige.