Sundhedsaspekter i landerapporteringen om tilpasning i henhold til forordningen om forvaltning (2023)

I marts 2023 rapporterede EU's medlemsstater for anden gang om deres nationale tilpasningsforanstaltninger i henhold til forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (artikel 19). EØS-lande uden for EU blev opfordret til at give lignende oplysninger på frivillig basis. Denne webside præsenterer de vigtigste sundhedsaspekter af de indberettede tilpasningsoplysninger. Uddrag om sundhed fra de enkelte landes rapportering er tilgængelige via klima- og sundhedslandeprofiler. 

Nøglebudskaber

• I 2023 blev sundhed indberettet som den sektor, der var mest berørt af virkningerne af klimaændringerne.

• De fleste af klimaændringsrisiko- og sårbarhedsvurderingerne rapporterer om en høj risiko for potentielle fremtidige virkninger inden for sundhedssektoren. 

• Sårbare befolkningsgrupper anses for at være uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimarelaterede sundhedsfarer. 

• De proaktive skridt, som landene har taget for at imødegå klimaændringernes indvirkning på sundhedssektoren, omfatter etablering af en samarbejdsbaseret forvaltningsstruktur, uddannelsesprogrammer for sundhedspersonale, bevidstgørelse og gennemførelse af systemer for tidlig varsling. 

I 2023 blev sundhed indberettet som den sektor, der var mest berørt af virkningerne af klimaændringerne. 

Som led i landerapporteringen for 2023 rapporterede de europæiske lande, at sundhedssektoren var den sektor, der var mest berørt af virkningerne af klimaændringerne. Samtidig peger europæiske nationale og regionale strategier, planer og rammer på sundhed som en prioriteret sektor for tilpasning til klimaændringer. Dette signalerer en udbredt anerkendelse blandt de europæiske lande af klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed og det presserende behov for at forberede sundhedssektoren på bedre at kunne reagere på klimaændringernes virkninger.

Centrale berørte sektorer indberettet i 2023. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, 2023

De fleste lande rapporterede om en høj risiko for potentielle fremtidige virkninger.

Den primære tilgang til at identificere virkningerne af klimaændringer i hele Europa er gennem en vurdering af risikoen for og sårbarheden over for klimaændringer (CCRVA), som integrerer data om klimafarer, sårbare sektorer, infrastruktur og demografi for at identificere det risikoniveau, som de risici, der er forbundet med klimaændringer, udgør. Mange lande i hele Europa rapporterede, at de gennemfører nationale, lokale og sektorspecifikke CCRVA'er, herunder undersøgelse af specifikke risici og sårbarheder for folkesundheden og sundhedssektoren.

Mere end en tredjedel af landene rapporterede om et højt niveau af observerede virkninger af klimaændringer, herunder ændringer i hyppigheden og omfanget af hændelser, en høj sandsynlighed for eksponering for fremtidige klimarelaterede farer og en høj grad af sårbarhed. De fleste lande rapporterede også, at deres sundhedssektor er i mellemhøj eller høj risiko for fremtidige virkninger af klimaændringerne. Kroatien, Ungarn, Letland, Portugal og Slovakiet rapporterede om en høj grad af bekymring på tværs af alle fire kategorier. Nogle af de vigtigste klimarelaterede sundhedsfarer, der er identificeret af CCRVA, omfatter udbrud af smitsomme sygdomme, varmestress, tørke, oversvømmelser og spredning af allergener.

Landerapportering om klimaændringernes indvirkning på sundhedssektoren.

Kilde: Forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen 2023 Rapportering

Sårbare befolkningsgrupper rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimarelaterede sundhedsfarer.

CCRVA'er er også blevet anvendt til at identificere, hvordan forskellige demografiske grupper vil blive påvirket forskelligt af klimarelaterede sundhedsfarer. I hele Europa er der en stigende erkendelse af, at virkningerne af klimaændringerne ikke vil kunne mærkes på samme måde. Sårbare befolkningsgrupper, herunder ældre voksne, børn, personer, der lever med handicap, medicinske forudsætninger eller i fattigdom, vil opleve virkningerne af klimaændringerne på en anden måde end medlemmer af samfundet, der lever uden sundhedsudfordringer og har adgang til de værktøjer og ressourcer, der er nødvendige for at tilpasse sig klimarelaterede virkninger. Sårbare befolkningsgrupper er ofte mere udsatte for virkningerne af klimaændringer og kan mangle de nødvendige ressourcer til at reagere hensigtsmæssigt på eller afbøde klimarelaterede risici.

Denne tilgang gør det muligt for de politiske beslutningstagere at udvikle målrettede strategier til beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper mod klimarelaterede farer og risici for folkesundheden. Nogle af de vigtigste foranstaltninger, der er truffet for at beskytte befolkningerne mod klimadrevne sundhedsrisici, omfatter gennemførelse af overvågnings- og tidlige varslingssystemer, opsøgende arbejde i lokalsamfundet og sensibilisering over for klimarelaterede farer, forbedret offentlig infrastruktur, herunder blågrøn infrastruktur til håndtering af oversvømmelses- og varmerisici i byerne, offentlige vandfontæner og indførelse af kølecentre.

Lande i hele Europa tager proaktive skridt til at imødegå klimaændringernes indvirkning på sundhedssektoren.

De europæiske lande planlægger og gennemfører tilpasningsforanstaltninger, der tager hensyn til klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed. Landene, f.eks. Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Tyskland eller Portugal, rapporterer om samarbejde gennem arbejdsgrupper, underudvalg og andre forvaltningsstrukturer, der bringer offentlige myndigheder og andre interessenter, der arbejder med sundhed og klimaændringer, sammen og sigter mod større politisk integration.

I lande som Irland, Finland og Sverige, er der udarbejdet sektorspecifikke sundhedstilpasningsplaner. I Østrig og Bulgarien er klimarelaterede emner desuden blevet integreret i læseplanerne for og efteruddannelsen af udbydere af sundhedspleje, herunder læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Målet med dette er at forbedre sundhedspersonalets evne til at reagere på og behandle klimarelaterede sundhedsvirkninger samt reagere på nye og fremspirende klimarelaterede sundhedsudfordringer.

Mange lande, herunder Østrig, Bulgarien, Cypern, Tyskland og Polen, har gennemført programmer for at øge offentlighedens bevidsthed om klimaændringernes sundhedsmæssige virkninger, herunder hvordan man kan forbedre det personlige beredskab derhjemme. Flere lande har også indført overvågnings- og varslingssystemer for at advare offentligheden, arbejdsgiverne og sundhedssektoren om potentielle virkninger af klimaændringer og nødsituationer. Tidlige varslingssystemer er designet til at advare myndigheder om oversvømmelsesrisiko, ekstreme temperaturer, allergener eller forekomster af patogener eller smitsomme sygdomme for at give tid til en proaktiv reaktion. I nogle jurisdiktioner informerer tidlige varslingssystemer, hvornår man skal åbne kølecentre, evakuere mennesker, der bor i oversvømmelseszoner eller lukke rekreative badesteder på grund af tilstedeværelsen af bakterier.  

Landerapporteringen indeholder eksempler på foranstaltninger, der er truffet for at imødegå forskellige klimarisici for sundheden i bolig-, arbejdsplads- og sundhedsmiljøer

De hyppigst nævnte eksempler på foranstaltninger er fokuseret på styring af sundhedsrisici som følge af høje temperaturer og overvågning af smitsomme (navnlig vektorbårne) sygdomme efterfulgt af håndtering af oversvømmelsesrelaterede sundhedsproblemer.

I Tyskland integreres klimaændringsrisici for sundheden fortsat i bestemmelserne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.  I Finland er der fastsat bestemmelser om faktorer vedrørende temperaturforhold i beboelsesejendomme, der påvirkes af klimaændringerne. I Østrig støtter Guideline Heat Action Plan læge- og plejefaciliteter i udviklingen og udarbejdelsen af deres egne varmeplaner.

Landene omfatter eksempler på tilpasningsplaner med fokus på sundhed på subnationalt plan, f.eks. i Italien, Polen, Portugal, eller Rumænien.

Yderligere oplysninger

Der findes flere oplysninger gennem klima- og sundhedslandeprofilen.