Campylobakteriose

Campylobacteriose er en diarré sygdom forårsaget af Campylobacter bakterier. Sygdommen er den hyppigst indberettede gastrointestinale sygdom og zoonose (dvs. en sygdom hos mennesker med oprindelse hos dyr) i Den Europæiske Union. Campylobacterinfektioner er steget støt indtil 2015, hvorefter sygdomsforekomsten forblev relativt stabil indtil en markant reduktion i 2020-2021, hovedsagelig på grund af covid-19-pandemien og dens forordninger (ECDC, 2017-2024, 2024; EFSA og ECDC, 2022). Den høje forekomst af campylobacteriose (f.eks. 44,5 tilfælde pr. 100 000 indbyggere i 2021) og dens potentiale til at forårsage komplikationer på lang sigt gør denne sygdom yderst vigtig ud fra et socioøkonomisk perspektiv (Devleesschauwer et al., 2017; Kuhn et al. 2020). Fremtidige forventede ændringer i klimaforhold og ekstreme vejrforhold forventes at favorisere Campylobacter transmission.

Campylobacteriose i alt og anmeldelsesprocent for indenlandske tilfælde (kort) og samlede indberettede tilfælde (graf) i Europa

_{Bemærkninger: Kort og graf viser data for EØS-medlemslandene. Grænserne og navnene på dette kort er ikke udtryk for Den Europæiske Unions officielle godkendelse eller accept. Grænserne og navnene på dette kort er ikke udtryk for Den Europæiske Unions officielle godkendelse eller accept. Sygdommen er anmeldelsespligtig på EU-plan, men rapporteringsperioden varierer fra land til land. Når landene indberetter nultilfælde, vises anmeldelsesprocenten på kortet som "0". Når landene ikke har rapporteret om sygdommen i et bestemt år, er andelen ikke synlig på kortet og er mærket som "urapporteret" (senest ajourført i januar 2026).}

Kilde & - transmission

Folk bliver for det meste smittet af Campylobacter bakterier via indtagelse af forurenet mad, ofte underkogt kød eller upasteuriseret mælk, eller via brug af forurenede redskaber ved forarbejdning af forurenet mad. Campylobacterbakterier er almindelige hos dyr, både hos dyr, der opdrættes til konsum, og hos kæledyr (Heimesaat et al., 2021). Mennesker kan også blive syge efter kontakt med forurenet vand under fritidsaktiviteter eller ved indtagelse af ikke-chloreret vand (Tang et al., 2011) som følge af direkte kontakt med inficerede dyr eller deres fæces eller via direkte person-til-person transmission (Romdhane and Merle, 2021).

Sundhedsmæssige virkninger

Campylobacteriose forårsager en betændelse i maven (gastroenteritis), der fører til (ofte blodig) diarré og opkastning samt mavesmerter, feber, hovedpine eller kvalme. Symptomerne kan vare en til ti dage. I alvorlige tilfælde kan der opstå forsinkede associerede symptomer, neurologiske lidelser eller andre komplikationer. I sjældne tilfælde kan infektioner forårsage en form for lammelse (dvs. Guillain-Barré syndrom), hvilket kan resultere i en permanent handicap (Saito, 2002).

Sygdom

I EØS-medlemslandene (undtagen Schweiz og Tyrkiet på grund af manglende data) i perioden 2007-2022:

• 140 241 infektioner indberettet i 2022 af 30 EU/EØS-lande
• Hospitalisering er nødvendig for 5-10% af tilfældene
• 341 dødsfald (ECDC, 2024) og et tilfælde af dødsfald på mellem 0,03 og 0,05 %
• Stabil forekomst siden 2015 efterfulgt af et fald i antallet af infektioner i 2020, muligvis som følge af covid-19-pandemiens restriktioner og potentiel underrapportering. I 2021 var den samlede anmeldelsesprocent 44,5 tilfælde pr. 100 000 indbyggere, hvilket stadig er lavere end anmeldelsesprocenten før 2020. Antallet af sager forblev stabilt i 2022.
• Indtil 2019 var ca. 11-15 % af sagerne rejserelaterede.

(ECDC, 2017-2022, ECDC, 2024)

Fordeling på tværs af populationen

• Aldersgruppe med den højeste sygdomsforekomst i Europa: 0-4 år (ECDC, 2017-2024)
• Grupper med risiko for alvorligt sygdomsforløb: små børn, ældre, personer med lav immunitet
  

Klimafølsomhed

Klimamæssig egnethed

De Camplyobacter-stammer, der er mest relevante for menneskers sundhed, foretrækker temperaturer mellem 37 og 42 °C, som passer til den indre kropstemperatur hos flere dyr (Duffy and Dykes, 2006). Bakterierne kan dog også overleve uden for et dyrs krop. I f.eks. vandmiljøer er Campylobacteraktiviteten og dannelsen af biofilm (dvs. tynde, robuste slimlag af bakteriesamfund) højest ved temperaturer mellem 10 og 15 °C. (Thomas et al., 1999; Bronowski et al., 2014).

Sæsonudsving

I Europa forekommer infektioner hele året, men topper kraftigt om sommeren, mellem juni og august/september. Nogle år viser et yderligere mindre højdepunkt i begyndelsen af året, ofte i januar (ECDC, 2017-2024). Tidspunktet for og intensiteten af sommertoppen varierer fra land til land i Europa. Forekomsten af campylobacterinfektioner stiger med højere temperaturer og – om end mindre kraftigt – med stigende nedbør (Lake et al., 2019).

Klimaændringernes indvirkning

Et varmere og vådere klima med mere ekstreme hændelser vil lette bakteriernes formering og menneskers eksponering for patogener (Fitzgerald, 2015), og der forventes derfor flere Campylobacter-infektioner i Europa. Oversvømmelser øger den menneskelige kontakt med mudrede miljøer og spredningen af bakterier, hvilket kan favorisere Campylobacter transmission. Ifølge tilgængelige skøn for den skandinaviske region forventes forekomsten af campylobacteriose at blive fordoblet inden 2080 på grund af den forventede stigning i gennemsnitstemperaturerne og kraftigere nedbør (Kuhn et al., 2020; Zeigler et al., 2014).

Forebyggelse & Behandling

Forebyggelse

• Vaccination af æglæggende høner og slagtekyllinger og gode sanitære forhold ved håndtering af fugle for at reducere forekomsten af campylobacter hos levende dyr
• God hygiejne på (fjerkræ)bedrifter og på slagterier for at minimere fækal forurening
• Effektiv hygiejnepraksis i kødforarbejdningsindustrien og husholdningskøkkener
• Madlavning og pasteurisering af rå mad
• Bevidstgørelse om overførsel af sygdomme

Behandling

• Rehydrering
• Antibiotika i svære tilfælde

Henvisninger

Bronowski, C., et al., 2014, Role of environmental survival in transmission of Campylobacter jejuni, FEMS microbiology letters 356(1), 8-19. http://doi.org/10.1111/1574-6968.12488

Devleesschauwer, B., et al., 2017, kapitel 2 — Campylobacters sundhed og økonomiske byrde, i: Klein, G. (red.), Campylobacter, s. 27-41. http://doi.org/10.1016/B978-0-12-803623-5.00002-2

Duffy, L., og Dykes, G. A., 2006, Væksttemperaturen for fire Campylobacter jejuni-stammer påvirker deres efterfølgende overlevelse i fødevarer og vand, Letters in Applied Microbiology 43(6), 596-601 https://doi.org/10.1111/j.1472-765X.2006.02019.x

ECDC, 2017-2024, årlig epidemiologisk rapport for 2014-2022 — Campylobacteriosis. Findes på https://www.ecdc.europa.eu/en/campylobacteriosis/surveillance. Sidst tilgået august 2024.

ECDC, 2024, overvågningsatlas over smitsomme sygdomme. Findes på https://atlas.ecdc.europa.eu/public/index.aspx. Sidst tilgået august 2024.

EFSA og ECDC, 2022, The European Union One Health 2021 Zoonoses Report, EFSA Journal 20(12), e07666. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2022.7666.

Fitzgerald, C., 2015, Campylobacter. Klinikker i laboratoriemedicin 35(2), 289-298. https://doi.org/10.1016/j.cll.2015.03.001

Heimesaat, M. M., et al., 2021, Human Campylobacteriosis — A Serious Infectious Threat in a One Health Perspective, i: Backert, S. (red.), Fighting Campylobacter Infections: Towards a One Health Approach, Current Topics in Microbiology and Immunology, Springer International Publishing, s. 1-23. https://doi.org/10.1007/978-3-030-65481-8_1

Kuhn, K. G., et al., 2020, Campylobacterinfektioner forventes at stige som følge af klimaændringer i Nordeuropa, videnskabelige rapporter 10(1), 13874-13885. https://doi.org/10.1038/s41598-020-70593-y

Lake, I., et al., 2019, Exploring Campylobacter seasonity across Europe using The European Surveillance System (TESSy), 2008-2016, Eurosurveillance 24(13), 1800028. https://doi.org/10.2807/1560-7917.ES.2019.24.13.180028

Romdhane, R. B., og Merle, R., 2021, Data Behind Risk Analysis of Campylobacter Jejuni and Campylobacter Coli Infections, Current Topics in Microbiology and Immunology 431, 25–58. https://doi.org/10.1007/978-3-030-65481-8_2

Saito, T., 2002, Fulminant Guillain-Barrè syndrome after campylobacter jejuni enteritis and anti-ganglioside antibody, Internal medicine 41(10), 760-761. https://doi.org/10.2169/internalmedicine.41.889

Tang, J. Y. H., et al., 2011, Overførsel af Campylobacter jejuni fra rå til kogt kylling via træ- og plastskærebrætter: Campylobacter jejuni krydskontaminering via kontaminerede skærebrætter, Letters in Applied Microbiology 52(6), 581-588, https://doi.org/10.1111/j.1472-765X.2011.03039.x

Thomas, C., et al., 1999, Evaluering af virkningen af temperatur og næringsstoffer på overlevelsen af Campylobacter spp. I vandmikrokosmos, Journal of Applied Microbiology 86(6), 1024-1032. https://doi.org/10.1046/j.1365-2672.1999.00789.x

Zeigler, M., et al., 2014, Outbreak of Campylobacteriosis Associated with a Long-Distance Obstacle Adventure Race—Nevada, oktober 2012, Morbidity and Mortality Weekly Report 63 (17), 4. Findes på https://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/mm6317a2.htm