European Union flag

Klimaændringer påvirker alle europæere, men deres virkninger mærkes ikke ligeligt. Ældre, børn, gravide og personer med allerede eksisterende helbredsproblemer står over for de største risici, mens socioøkonomisk dårligt stillede grupper også er særligt sårbare. Afhjælpning af disse forskelle kræver en modstandsdygtig infrastruktur, et robust beredskab i sundhedssystemet og målrettede tilpasningsforanstaltninger, der prioriterer og beskytter de mest sårbare befolkningsgrupper.

Klimaændringer påvirker alle europæere, men indvirkningsniveauet varierer fra samfund til samfund. Ældre mennesker, børn, gravide kvinder og personer med allerede eksisterende sundhedsforhold er blandt dem, der er mest udsatte for at opleve klimarelaterede sundhedsvirkninger. Samfundsøkonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper, herunder dem med lavere indkomst, uddannelse eller adgang til sundhedspleje, står også over for øgede sårbarheder, fordi de kan have mindre kapacitet til at tilpasse sig eller komme på fode igen efter klimarelaterede risici. Udendørs arbejdstagere og mennesker, der bor i tæt bebyggede byområder, hvor varmeøer kan hæve lokale temperaturer med flere grader, er også sårbare.

Hedebølger udgør den alvorligste og mest udbredte klimarelaterede sundhedstrussel i Europa (EEA, 2024). Hyppigheden, varigheden og intensiteten af ekstreme varmehændelser stiger, hvilket har bidraget til titusindvis af overskydende dødsfald i de seneste somre (EEA, 2024). Desuden befinder mange hospitaler, skoler og sundhedsfaciliteter sig i varmeudsatte områder eller oversvømmelsesrisikoområder – ca. 46 % af hospitalerne og 43 % af skolerne ligger i områder, der er mindst 2 °C varmere end deres omgivelser, mens ca. 10 af skolerne og 11 % af hospitalerne ligger i oversvømmelsestruede regioner (Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, 2022). Syd- og Centraleuropa, herunder lande som Italien, Grækenland og Spanien, er særligt påvirket af kombinationen af varmeeksponering, aldrende befolkninger og høje urbaniseringsrater.

Klimarelaterede eksponeringer falder ofte sammen med sociale uligheder, hvilket betyder, at de, der allerede er dårligt stillede, bærer en uforholdsmæssig stor andel af sundhedsrisiciene. Tilpasningsforanstaltninger overser ofte disse forskelle eller når ikke ud til de grupper, der har størst behov (EØS, 2025). Efterhånden som Europas befolkning bliver ældre, og byområderne vokser, bliver det stadig mere presserende at håndtere eksponeringen af sårbare grupper. Styrkelse af sundhedssystemernes beredskab, forbedring af bygningers og infrastrukturers modstandsdygtighed og integration af social sårbarhed i klimatilpasningsplanlægningen er afgørende skridt. Forbedring af grønne byområder, tilvejebringelse af tilgængelige kølemuligheder og målretning af ressourcer til lavindkomstsamfund og marginaliserede samfund vil være afgørende for at reducere ulige eksponering og beskytte sundheden i et klima i forandring.

Relaterede ressourcer

Henvisninger

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.