Virkninger & - sårbarheder

Østersøområdet dækker med sin enorme geografiske udstrækning to klimazoner: mens et fugtigt, subpolært klima dominerer i nord og nordøst, viser syd og sydvest et oceanisk, tempereret klima. Globale klimamodeller forudsiger, at BSR's opvarmning vil være højere end den globale gennemsnitlige opvarmning vil være. Den klimatiske variation vil sandsynligvis blive øget. Regionens store sårbarhed over for klimaændringer beskrives yderligere nedenfor for fire sektorer: turisme, biodiversitet, fødevareproduktion og infrastruktur.

Observationer og fremskrivninger

I dette afsnit præsenteres kort observationer og scenarier for klimaændringer i Østersøområdet (se også relaterede oplysninger om observationer og scenarier i hele Europa).

Ændringer i temperatur og saltindhold:

Undersøgelser viser en stigning i temperaturen for alle årstider for alle dele af BSR, men med forskelle mellem årstider og regioner. Stigningen forventes at være højere om vinteren (op til 4-6 °C i det 21.^århundrede i de nordlige dele) end om sommeren. For nogle dele af den nordlige del af Østersøen kan den være endnu højere end 6 °C. Den årlige gennemsnitstemperatur for hele Østersøområdet forventes at stige med 3-5 °C i løbet af dette århundrede. En alvorlig konsekvens af den stigende temperatur er dens indvirkning på Østersøens saltholdighed. Som følge heraf forventes flodafstrømningen at stige, hvilket kan medføre et fremtidigt fald i både overflade- og bundsaltet.

Ændringer i nedbør:

Den samlede nedbør i Østersøområdet forventes også at stige. Stigningen i nedbør vil være størst i de nordlige dele af regionen og forekommer hovedsagelig om vinteren. I løbet af^{det 20. århundrede} blev der observeret en samlet stigning på 10-50 mm om året i nogle regioner, mens andre regioner blev lidt tørrere. Denne tendens forventes at fortsætte med ujævn sæsonmæssig og rumlig fordeling. Mens vinternedbørsmængden i de nordlige dele af Østersøområdet kan stige med ca. 25-75 % indtil udgangen af^{det 21. århundrede,} vil sommernedbørsmængden veksle mellem -5 % og 35 %. I de sydlige dele forventes det, at nedbøren stiger fra 20 til 70 % om vinteren og falder op til 45 % om sommeren. Oversvømmelser bliver mere sandsynlige, især i de sydlige dele af Østersøen om vinteren.

Ændringer i havisforholdene:

Alle anvendte modeller og scenarier viser drastiske fald i isdække på Østersøen i det næste århundrede, hvilket repræsenterer kortere issæsoner med nedsat isudbredelse. I løbet af det sidste århundrede er længden af issæsonen allerede faldet med 14-44 dage. Det forventes, at den vil falde yderligere i løbet af^{det 21. århundrede} med op til 2-3 måneder i de centrale dele af Østersøen.

Stigning i havniveauet:

I betragtning af stigningen i det globale havniveau og udvidelsen af havvand på grund af højere temperaturer vokser sandsynligheden og den mulige varighed af stormfloder.

Sektorvirkninger og sårbarheder

Disse ændrede klimaforhold vil påvirke en lang række sektorer. For de fire nøgleområder biodiversitet, turisme, fødevareproduktion og infrastruktur fremhæves virkningerne af klimaændringerne nedenfor (yderligere oplysninger og politikker for de enkelte sektorer findes i EU's sektorpolitikker).

Biodiversitet:

Stigende temperaturer, en større tilstrømning af ferskvand til Østersøen som følge af stigende nedbør og reduceret saltholdighed vil have en direkte indvirkning på næringskredsløbet i Østersøen. Saltelskende arter kan blive drevet ud af deres levesteder, fordi mange af dem, såsom sild og brisling, ikke oprindeligt er tilpasset brakvandet i Østersøens miljø og lever på kanten af deres fysiologiske toleranceområde med hensyn til saltholdighed. Samtidig kan varme vandtilpassede eksotiske arter fra sydlige havområder nå Østersøen og etablere sig på lang sigt. Alt i alt kan den ændrede sammensætning og fordeling af arter i Østersøen bringe fiskerierhvervet og den biologiske mangfoldighed i fare.

I tilfælde af højvande kan næringsstoffer transporteres af vandet fra agerjord eller hedeområder til Østersøen, hvilket styrker overgødskning. Efterhånden som temperaturen stiger, vil havets evne til at tilbageholde ilt også falde. Det deraf følgende overskud af næringstilførsel vil forværre vandkvaliteten og forstyrre det marine økosystem. Under disse forhold er tang mere tilbøjelig til at overleve, mens den fordriver andre arter, hvilket kan ses ved massive stigninger i algeopblomstringer i Østersøen. Især i områder med reduceret vandfornyelse kan dette f.eks. føre til bentiske ørkener.

Derudover kan klimaændringer resultere i reduceret nedsænket vegetation, mere pelagisk planktonproduktion og ændringer i vækst- og reproduktionsparametre for fauna og flora. Yderligere oplysninger om indvirkningen på biodiversitet og levesteder findes i Baltadapt-rapport nr. 3 og EU's sektorpolitikker: Biodiversitet.

Turisme:

Ændringer i temperatur, vandkvalitet, nedbør og ekstreme vejrforhold samt stigende vandstand i havene medfører en række risici for turisttilbud og infrastruktur. Det øgede behov for køling, vandmangel, oversvømmelsesskader på infrastruktur og afbrudte forretningsaktiviteter medfører yderligere omkostninger for turistbranchen. Kyst- og stranderosionen og tabet af hjemmehørende kystarter og levesteder kan gøre visse turistområder og turistattraktioner mindre attraktive. Cyanobakterier blomstrer (blågrønne alger blomstrer) forårsaget af højere temperaturer og overgødskning i Østersøen kan påvirke strandturismen.

Samtidig kan turistsektoren i Østersøområdet drage fordel af længere sæsoner og mindre nedbør om sommeren. For yderligere oplysninger om klimaændringernes indvirkning på turismen henvises f.eks. til resultaterne af BaltCICA-projektet og Baltadapt Report No. 6.

Fødevareproduktion:

Landbruget påvirkes af klimaændringer i form af mere ekstreme vejrforhold, varmere gennemsnitstemperatur, øget udvaskning af næringsstoffer og øget nedbør. Hvad angår landbrugssektoren i Østersøområdet, er klimaændringerne afgørende for risikoen for, at afgrøder og husdyr går tabt, at der opstår sygdomme og skadedyr, og at høstudbyttet falder (f.eks. i Litauen og Polen). Oversvømmelser kan skade bygninger og infrastrukturer samt grundvandets vandkvalitet, hvis de når ind i landet, hvilket også vil have alvorlige konsekvenser for landbruget.

Klimaændringerne forventes imidlertid også at afsløre nye muligheder for landbruget i Østersøområdet. Udbyttet af afgrøder og grøntsager (f.eks. i Estland og Letland) kan stige, vækstsæsonen kan udvides, og egnede afgrødesorter og arealer til afgrødedyrkning kan udvides. Yderligere oplysninger findes i EU's sektorpolitikker: Landbrug.

Fiskeriet er særligt truet af en betydelig stigning i havvandstemperaturen, ændringer i saltholdigheden og ændringer i iltkoncentrationen og havforsuringen. Sektoren vil højst sandsynligt skulle håndtere ændringer i artsfordelingen og fiskebestandenes produktivitet. Yderligere oplysninger om indvirkningen på fiskebestande og fiskeri findes i Baltadapt-rapport nr. 4.

Infrastruktur:

Klimaændringer vil påvirke BSR-infrastrukturen med hensyn til stigende temperaturer, faldende havisdække, stigende havniveau, skiftende nedbør, ændringer i stormmønstre, vejrvariationer, vejrekstremer og vindbølger. Ændringerne kan forårsage skader på infrastrukturkonstruktioner, kystbeskyttelse og skabe vanskeligheder for manøvrering af skibe. Disse forventede ændringer giver imidlertid også regionen nye muligheder. Hovedsageligt på grund af faldet i havisen dækning, kunne skibsfarten blive lettere og skibsfart sæsoner kunne forlænges. Yderligere oplysninger om indvirkningen på infrastrukturen findes i Baltadapt-rapport nr. 5 eller på EU's sektorpolitikker: Infrastruktur.

Usikkerhed

Den relative usikkerhed i modelsimuleringsresultater om opvarmning for Østersøområdet er højere end for den globale opvarmning på grund af fremskrivningernes omfang. For eksempel varierer fremskrivningerne af opvarmningen fra slutningen af^{det 20. århundrede} til slutningen af^{det 21. århundrede} for den nordlige del af Østersøen fra 1 °C om sommeren til mere end 6 °C om vinteren. Usikkerheden for nedbørsændringer er endnu større.

Modeller løser ikke mindre variationer af ændringer og mikroklimatiske forhold, der skyldes regional topografi og arealdække. Der er behov for en mere geografisk detaljeret vurdering og brug af statistiske eller dynamiske nedskaleringsmetoder. Hertil kommer, at få viden, en løbende videnskabelig proces, og forbedringer i modeller vil levere opdaterede og nye fremskrivninger.

Beslutningstagerne i forbindelse med tilpasningsplanlægningen skal imidlertid forholde sig til usikkerheden. Vejledningen om usikkerhed hjælper dem med at tage højde for usikkerhed i forbindelse med beslutningstagning om tilpasning og formidle den.