Østersøen

Landene i regionen

Samarbejdsområdet Østersøen strækker sig fra centrale dele af Europa til dets nordligste periferi. Samarbejdsområdet 2021-2027 omfatter næsten hele det tidligere Interregprograms område (Danmark, Estland, Finland, Nordtyskland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Norge), bortset fra tidligere omfattede områder i Rusland*, Belarus* og Norges nordlige områder. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

*Fra den 8. marts 2022 suspenderes det tværnationale samarbejde med Rusland og Belarus.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg-programmet for Østersøområdet (2021-2027), som Kommissionen godkendte den 2. juni 2022, har til formål at omsætte innovative, vandintelligente og klimaneutrale løsninger gennem tværnationalt samarbejde til praksis. BSR-programmet fokuserede på fire prioriteter:

1. Innovative samfund
2. Vandintelligente samfund
3. Klimaintelligente samfund
4. Styring af samarbejdet

Tilpasning til klimaændringer er delvist omfattet af prioritet 2 (vandintelligente samfund) og de dertil knyttede mål om "bæredygtige farvande" og "blå økonomi". Programmet støtter foranstaltninger, der forbedrer vandforvaltningspraksis for at mindske risikoen for vandforurening, som forværres af klimaændringer, samt foranstaltninger til styrkelse af modstandsdygtigheden i virksomheder i den blå økonomi.

Under prioritet 3 giver foranstaltninger, der fremmer energiomstilling og intelligent grøn mobilitet, samtidig med at de primært er rettet mod modvirkning af klimaændringer, også relevante muligheder for tilpasning. De har til formål at tackle spørgsmål som ressourcebesparelser med hensyn til energieffektivitet og bæredygtige transportformer.

Endelig støtter programmet foranstaltninger, der gennemfører og styrker forvaltnings- og kommunikationsaktiviteter i EU-strategien for Østersøområdet. Under prioritet 4 kan disse foranstaltninger lette de politiske drøftelser og udløse tværgående politiske ændringer for at nå strategiens mål.

Støtten til gennemførelsen af EU's makroregionale strategi (EUSBSR) blev allerede sikret gennem det tidligere Interreg-program for Østersøområdet (2014-2020), som fokuserede på følgende fire prioriteter:

1. innovationskapacitet
2. Effektiv forvaltning af naturressourcer
3. bæredygtig transport
4. Institutionel kapacitet til makroregionalt samarbejde.

Klimaændringer var omfattet af prioritet 2, idet de var relevante for flere af de spørgsmål, der var omfattet heraf, såsom vandforvaltning, forurening og eutrofiering, energibæredygtighed og -effektivitet og blå vækst. Klimaændringer og bæredygtig udvikling blev medtaget som et af de horisontale principper, der blev godkendt af programmet.

2.     Makroregionale strategier

EU-strategien for Østersøområdet har til formål at styrke samarbejdet i Østersøområdet for at fremme en mere afbalanceret udvikling i området, bidrage til vigtige EU-politikker og styrke integrationen i regionen. Østersøstrategien ledsages af en handlingsplan, der revideres regelmæssigt. Strategien er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og målet om at gøre EU klimaneutralt senest i 2050. I den forbindelse er alle foranstaltninger, der imødegår klimaændringer og fremmer bæredygtig udvikling, integreret i strategien som helhed. "Save the Sea", "Connect the Region" og "Increase Prosperity" er strategiens tre hovedmål, mens "tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring" er et af de ni delmål, der blev nævnt i handlingsplanen fra 2021. På grund af klimaændringsaspekternes tværgående karakter og øgede betydning integreres de som et væsentligt element i alle de 14 politikområder, der er udpeget i planen.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Landene i regionen er, med undtagelse af Norge, også kontraherende parter i Helsingforskonventionen, som er "konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet", som desuden omfatter Belarus, der i øjeblikket ikke er omfattet af Interregprogrammet for Østersøområdet. Konventionen har til formål at beskytte havmiljøet i Østersøen mod alle forureningskilder gennem mellemstatsligt samarbejde. Det dækker hele Østersøområdet, herunder indre farvande, selve havets vand og havbunden. Konventionen reguleres af Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet (HELCOM), som har en række initiativer vedrørende tilpasning til klimaændringer. Disse initiativer omfatter regelmæssige regionale vurderinger af klimaændringer og deres konsekvenser for Østersøen. EN-CLIME er et fælles ekspertnetværk af HELCOM og Baltic Earth, der blev grundlagt i 2018, og som fungerer som koordinerende ramme og platform for spørgsmål vedrørende de direkte og indirekte virkninger af klimaændringer på Østersømiljøet. Ekspertnetværket stiller ekspertise til rådighed for en tættere dialog med de politiske beslutningstagere. 2021-faktabladet om klimaændringer i Østersøen, der er udarbejdet af dette netværk, giver politiske beslutningstagere et resumé af den seneste videnskabelige viden om, hvordan klimaændringerne i øjeblikket påvirker Østersøen, og hvordan den forventes at udvikle sig i fremtiden.

Østersøkommissionen under CPMR (Konferencen af Perifere Kystregioner i EU) fremmer en stærk rolle for medlemsregionerne i udformningen og gennemførelsen af EU's makroregionale strategi for Østersøområdet og flerniveaustyring med hensyn til at nå dens tre mål. Klimaændringer behandles specifikt af arbejdsgruppen "Energy & Climate".

Østersørådet (CBSS) er et politisk forum for mellemstatsligt samarbejde i Østersøområdet. Den omfatter 11 medlemsstater (8 af dem er også medlemmer af strategien for Østersøstrategien) samt Den Europæiske Union. Det blev grundlagt i 1992 og havde i første omgang til formål at støtte Østersøregionens overgang til det nye internationale landskab efter afslutningen af den kolde krig. Dets nuværende opgave er at støtte "et globalt perspektiv på regionale problemer". Den omsætter således internationale traktater som bl.a. FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og Sendairammen for katastrofeforebyggelse og strategien for Østersøstrategien til regionale foranstaltninger på stedet. Mellem 2016 og 2021 koordinerede CBSS det horisontale indsatsklima i EU-strategien for Østersøområdet. Fra januar 2021 blev klimaet integreret i alle politikområder i EU-strategien for Østersøområdet. CBSS tilskynder fortsat til og fremmer politisk dialog på flere niveauer om klimaspørgsmål med inddragelse af nationale og lokale myndigheder, erhvervslivet og forskersamfundet, ungdomsorganisationer samt andre panbaltiske aktører.

UBC (Unionenaf Baltiske Byer)er det førende netværk af byer i Østersøområdet. Udvalgets Kommission for Bæredygtige Byer er aktiv gennem sit politikområde "Klimaændringer", som har til formål at styrke samarbejdet og netværkssamarbejdet på lokalt plan. . Kommissionen støtter de lokale myndigheder i deres klimaarbejde og tilbyder uddannelse i integreret forvaltning med henblik på lokal klimaindsats til byer, der er medlem af UBC. Det letter også udvekslingen af erfaringer med gennemførelsen af borgmesteraftalens forpligtelser.

Siden 2016 er der blevet afholdt årlige rundbordsmøder i platformen for dialog om BSR's klimapolitik, der specifikt vedrører tilpasning til klimaændringer. De involverede repræsentanter fra ministerier, offentlige myndigheder, erhvervslivet, den akademiske verden og panbaltiske organisationer, herunder bl.a. HELCOM, CPMR og UBC.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Baltadapt-projektet, som var blevet finansieret under INTERREG IV B Østersøprogrammet 2007-2013, udarbejdede en tilpasningsstrategi for regionen, som blev ledsaget af retningslinjer og en ikkebindende handlingsplan. På det politiske møde på højt plan i Østersørådet i 2014 blev tilpasningsstrategien godkendt i dokumentet "Afgørelse truffet af Østersørådet om en revision af Østersørådets langsigtede prioriteter". Baltadapt-strategien for tilpasning til klimaændringer for Østersøområdet er et af de få eksempler på tværnationale tilpasningsstrategier i Europa. Strategien har til formål at supplere de nationale og subnationale tilpasningsprocesser i Østersøregionen, navnlig ved at forbedre koordineringen på tværs af niveauer og sektorer ved hjælp af informationsudveksling og udvikling af netværk.

Handlingsplanen fra 2021, der supplerer Østersøstrategien, omfatter desuden 14 politikområder, der dækker i alt 44 foranstaltninger. På grund af deres tværgående karakter og øgede betydning integreres klimaændringsaspekter (som samarbejde med nabolande uden for EU) som væsentlige elementer i alle 14 politikområder.

Handlingsplanen for Østersøen,der blev vedtaget af HELCOM'skontraherende parter i 2007 og ajourført i 2021, er HELCOM's strategiske program for foranstaltninger og tiltag med henblik på at opnå en god miljøtilstand i Østersøen. Klimaændringer behandles i planen som et tværgående spørgsmål. Flere foranstaltninger, der har til formål at styrke Østersøens generelle modstandsdygtighed, har til formål at forbedre dens evne til at reagere på virkningerne af klimaændringerne.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Projekterne vedrørende tilpasning til klimaændringer inden for rammerne af INTERREG VB Baltic Sea Programme (2014-2020) blev finansieret under prioritet 2 — Effektiv forvaltning af naturressourcer (NOAH-projektet) og 4 — Institutionel kapacitet til makroregionalt samarbejde (CAMS-platformen, CASES BSR, CLIMATEALIGNED, WATERMAN SEED-projekter). De fokuserer på en lang række spørgsmål, herunder udvikling af synergier mellem tilpasning og afbødning i energisektoren, udvikling af tilpasningsstrategier og retningslinjer for både kommuner og private virksomheder og forbedring af vandforvaltningssystemerne for at forbedre modstandsdygtigheden over for risikoen for ekstreme hændelser og oversvømmelser.

CAMS-platformsprojektet (tilpasning til klimaændringer og modvirkningssynergier i energieffektivitetsprojekter 2019-2022) havde til formål at fremme energisyn, kvalifikationsprogrammet for boligrenovering og den politiske dialog om modvirknings- og tilpasningssynergier i boligrenoveringer og servicesektoren. Energieffektivitetsforanstaltninger i bygninger anerkendes som løsninger, der afhjælper nogle af sårbarhederne over for klimaændringernes virkninger og også modvirker den øgede energiefterspørgsel. CAMS-platformen giver adgang til data fra pilotenergisyn af bygninger og lokaler, der blev udarbejdet i Østersøområdet i 2020-21.

CASES BSR-projektet (Climate Adaptation Support for enterprises in the Baltic Sea Region, 2020-2021) behandler spørgsmålet om, hvordan klimaændringer påvirker små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og det stigende behov for at vedtage klimatilpasningsstrategier for langsigtet bæredygtighed. Projektet undersøgte, hvordan forskellige typer SMV'er i øjeblikket håndterer dette spørgsmål i Østersøområdet, med henblik på at kortlægge de vigtigste behov for støtte blandt SMV'er.

Projektet CLIMATEALIGNED (Climate-aligned budgeting at municipalities, 2020-2021) har til formål at levere et koncept for retningslinjer for kommuner, hvor budgetbeslutninger kan undersøges i forhold til klimarelevans over en længere tidshorisont. Dette koncept har til formål at støtte planlægningsbeslutninger og budgetforslag med hensyn til deres relevans for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på en mere systematisk måde.

WATERMAN SEED-projektet (klimaresistent spildevands- og grundvandsforvaltning og grundvandsforvaltning ved hjælp af cirkulære tilgange, 2020-2021) udvikler og fremmer cirkulære tilgange til at reducere udstrømningen af næringsstoffer og farlige stoffer til overfladevand, grundvand og Østersøen. Projektet fokuserer på foranstaltninger til at øge vandbinding og genbrug af vand fra spildevandsrensningsanlæg. Disse foranstaltninger øger modstandsdygtigheden i de lokale vandforsyningssystemer i Østersøområdet, som kan blive påvirket af klimaændringer.

NOAH-projektet (Beskyttelse af Østersøen mod ubehandlet spildevandsudslip under oversvømmelser i byområder, 2019-2021) forbedrer den fysiske planlægning og driften af byernes regnvandsafstrømnings- og dræningssystemer. Disse foranstaltninger har til formål at mindske forurening forårsaget af ekstreme vejrforhold såsom kraftig regn og oversvømmelser, der forværres af klimaændringer. Projektet har bragt ni byer og vandværker, syv akademiske og forskningsinstitutioner og to paraplyorganisationer fra seks lande omkring Østersøen sammen om at skabe et koncept for holistisk planlægning, der kombinerer regnvandsforvaltning med fysisk planlægning. Dette efterfølges af udviklingen af intelligente dræningssystemer for at gøre de eksisterende faciliteter modstandsdygtige over for virkningerne af klimaændringerne.

EUSBSR-flagskibsprojektet iWater (Integrated Storm Water Management), som løb fra 2015 til 2018 inden for rammerne af INTERREG V A Central Baltic Programme 2014-2020, stod også over for forvaltning af regnvand. Det omfatter en betydelig del af det centrale Østersøområde i sit samarbejdsområde (bestående af dele af Finland, Sverige, Estland og Letland). Projektet havde til formål at forbedre byplanlægningspraksis i byerne i Østersøregionen gennem udvikling af et integreret system til forvaltning af regnvand. Projektet leverede den integrerede værktøjskasse til forvaltning af regnvand, der giver både generelle og detaljerede oplysninger om tilgange til forvaltning af regnvand i byområder.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne