Den nordlige periferi og Arktis

Landene i regionen

Den nordlige periferi og den arktiske tværnationale region omfatter den nordligste del af Europa, herunder dele af de nordatlantiske territorier. Interreg-programmeringsperioden 2021-2027 omfatter det nordlige og østlige Finland, de nordlige og vestlige regioner i Irland og det nordlige Sverige. Uden for EU omfatter det Færøerne, Grønland, Island og de nordlige dele af Norge. Sammenlignet med den foregående programmeringsperiode (2014-2020) omfatter det nye område ikke længere Nordirland, Skotland og den norske region Vestlandet (sydlige region). På den anden side omfatter programmet nu de irske amter Roscommon, Cavan, Monaghan og Tipperary. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interregprogrammet for den nordlige periferi og Arktis 2021-2027 fokuserer på tre prioriteter:

• Prioritet: 1 — Styrkelse af innovationskapaciteten for modstandsdygtige og attraktive NPA-fællesskaber
• Prioritet: 2 - Styrkelse af kapaciteten til tilpasning til klimaændringer og ressourcetilstrækkelighed i NPA-samfund
• Prioritet: 3 - Styrkelse af den organisatoriske kapacitet blandt NPA-samfundene til at gøre brug af samarbejdsmulighederne.

Tilpasning til klimaændringer tages i vid udstrækning i betragtning i programdokumentet, da det er et centralt emne under prioritet 1 og 2. Innovationskapacitet som et middel til at tilpasse sig, forvalte og reagere på ændringer er et udtrykkeligt mål i prioritet 1 inden for det specifikke mål 1.1 (RSO1.1. Udvikling og forbedring af forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier). Prioritet 2, der specifikt vedrører tilpasning, er organiseret omkring tre specifikke mål vedrørende energieffektivitet (RSO2.1), katastroferisikoreduktion (RSO2.4) og omstilling til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi (RSO2.6).

Programmet vil støtte overførsel af viden og erfaringer mellem forskellige områder i den tværnationale region og oprettelse af nye tværnationale netværk. Aktiviteterne bør stræbe efter bæredygtig udvikling med lige muligheder for mænd og kvinder og inklusion af underrepræsenterede grupper.

Desuden anerkendes en forbedring af det tværnationale samarbejde, der er omfattet af prioritet 3, som en katalysator for udvikling af mere modstandsdygtige samfund ved at gennemføre nye makroregionale strategier, havområdestrategier samt andre territoriale strategier.

For den foregående programmeringsperiode (2014-2020) tog Interreg V B udtrykkeligt højde for tilpasning til klimaændringer i sine tematiske mål samt et centralt element i sit horisontale princip om "miljømæssig bæredygtighed".

2.    Makroregionale strategier

NPA-regionen svarer delvis til det område, der er omfattet af EU-strategien for Østersøområdet. Strategien dækker rent faktisk EU-medlemsstaterne Sveriges og Finlands territorier og glæder sig over samarbejdet med EU's nabolande Island og Norge. Du kan finde flere oplysninger på siden om Østersøen.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Sammen med Atlanterhavsområdet og Nordsøen er denne region en del af det område, der er omfattet af OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav. Den nordlige periferi og det arktiske område svarer til OSPAR-underregionen "Arktiske farvande". I henhold til denne konvention behandles klimaændringer (og havforsuring) som et tværgående spørgsmål for generering af viden, overvågning af virkninger og udformning af forvaltningsmuligheder, der har til formål at øge økosystemernes modstandsdygtighed.

Arktisk Råd er det førende mellemstatslige forum i den arktiske region. Den har en cirkumpolær dækning, hvilket gør den større end den nordlige periferi og den arktiske tværnationale region. Dets medlemmer er nationale regeringer (Canada, Danmark, herunder Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA) og repræsentanter for arktiske oprindelige samfund og andre arktiske indbyggere. Klimaændringer behandles navnlig af programmet for overvågning og vurdering af Arktis (AMAP) og af andre arbejdsgrupper i Arktisk Råd. AMAP har nedsat en klimaekspertgruppe. Gruppen indsamler og vurderer data og oplysninger fra AMAP-overvågningsprogrammet og andre relevante forsknings- og overvågningsaktiviteter.  AMAP-rapporten fra 2021 med titlen "Arctic Climate Change update: centrale tendenser og virkninger" opsummerer de seneste resultater for den arktiske region.

Nordisk Ministerråd er det mellemstatslige samarbejdsforum for de europæiske nordiske lande, som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland. Ifølge visionen for 2030 bliver Norden den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030. Handlingsplanen (2021-2024) for Vision 2030 beskriver, hvordan visionens mål kan nås gennem en række initiativer, der er knyttet til visionens tre strategiske prioriteter: en grøn nordisk region, en konkurrencedygtig nordisk region og en socialt bæredygtig nordisk region. Tilpasning til klimaændringer forfølges især gennem prioriteten "grøn nordisk region", der sigter mod at udvikle viden om bæredygtig og klimatilpasset fysisk planlægning (mål 1), fremme naturbaserede løsninger for biodiversitet og klima (mål 2) og aktivt fremme gennemførelsen af aftaler om miljø og klima gennem internationalt samarbejde (mål 5). Nordisk Ministerråd har finansieret et fireårigt program for naturbaserede løsninger. Programmet består af fem projekter, der løber fra 2021 til 2024 for at tilskynde de nordiske lande til at samarbejde og styrke deres videnbase om naturbaserede løsninger, genopretning, modvirkning af klimaændringer og blå/grøn infrastruktur.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Det Euro-arktiske Barentsråd (BEAC) er et forum for mellemstatsligt samarbejde specifikt for Barentsregionen og har Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og Europa-Kommissionen som medlemmer. BEAC vedtog den første handlingsplan om klimaændringer for Barentssamarbejdet i 2013. Den blev ajourført i 2017 og i 2021, hvorefter Barents-miljøministrene opfordrede til en styrket klimaindsats efter 2020 med øgede bidrag fra alle Barents-arbejdsgrupper. Handlingsplanen fra 2021 tager fat på udfordringen med omstillingen til kulstoffattige og klimaintelligente løsninger og øger samtidig tilpasningskapaciteten og bevidstheden i Barentsregionen. Handlingsplanen for 2021 omfatter primært aktiviteter for 2021-2025, mens der er planlagt endnu en revision af planen i 2025.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Nedenfor gives eksempler på projekter, der finansieres af NPA-programmet 2014-2020.

Projektet CLIMATE (Collaborative Learning Initiative Managing and Adapting to the Environment) (2017-2020) havde til formål at fremme og forbedre bevidstheden om klimaændringer i de europæiske perifere landdistrikter gennem en videnbaseret tilgang og lokalsamfundsstyret bæredygtig ressourceplanlægning. Den bragte lokale myndigheder i fjerntliggende, tyndt befolkede områder fra Sverige, Nordirland, Irland og Færøerne sammen om at udarbejde tilpasningsplaner. Der blev udviklet en model for bedste praksis og en trinvis vejledning for lokale myndigheder i hele NPA-regionen. Projektet støttede praktisk talt tre pilotkommuner i NPA-regionen i udarbejdelsen af deres tilpasningsplaner.

ANH-projektet  (Adapt Northern Heritage) (2017-2020) støttede lokalsamfund og lokale myndigheder i at tilpasse den nordlige kulturarv til de miljømæssige virkninger af klimaændringer og dermed forbundne naturkatastrofer gennem inddragelse af lokalsamfundet og informeret bevaringsplanlægning. Projektet udviklede en værktøjskasse bestående af fem værktøjer, der skal hjælpe med at forstå, hvordan klimaændringerne vil påvirke de nordlige historiske steder, og undersøge specifikke tilpasningsmuligheder. Ni historiske steder fra hele Nordeuropa anvendes i Adapt Northern Heritage som casestudier og dannede grundlag for udformningen af projektets værktøjskasse.

Projektet Water-Pro (Northern Runoffs into Profits) (2016-2019) havde til formål at udvikle og overføre miljøeffektive værktøjer og modeller til afstrømningsstyring inden for landbrug og mineraludvinding i de nordlige og arktiske områder. Hyppigere og kraftigere regnskyl som forventet under klimaændringerne vil medføre yderligere udfordringer med hensyn til at kontrollere afstrømninger og vandsikkerhed og med hensyn til at opfylde de vandkvalitetsmål, der er fastsat i det europæiske vandrammedirektiv. Projektet udviklede en værktøjskasse med god forvaltningspraksis for landbrugs- og mineudvindingsindustrien

Projektet COAST (Sustainable Resilient Coasts) (2020-2022) havde til formål at udarbejde en køreplan for beskyttelse, fremme og udvikling af kultur- og naturarven i tyndt befolkede og fjerntliggende kystsamfund. På grundlag af fire demonstrationsprojekter leverede projektet en styringsværktøjskasse for lokale myndigheder til støtte for bæredygtig udvikling af kystzoner.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne