All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesLandene i regionen
Samarbejdsområdet Nordvesteuropa for Interreg-programmeringsperioden 2021-2027 omfatter syv lande: hele Irlands, Belgiens, Luxembourgs, Schweiz' og Nederlandenes område samt dele af Frankrig og Tyskland. Væsentlige ændringer i forhold til den foregående programmeringsperiode (2014-2020) er udelukkelsen af Det Forenede Kongerige* og udvidelsen af den tværnationale region, der dækker hele Nederlandenes område og større regioner i Tyskland. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.
* Fra ikrafttrædelsen af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale den 1. februar 2020 vil indhold fra Det Forenede Kongerige ikke længere blive opdateret på dette websted.
Politiske rammer
1. Tværnationalt samarbejdsprogram
Interreg VI B North West (NEW) Europe-programmet (2021-2027), som Europa-Kommissionen godkendte den 24. august 2022, fremmer en grøn, intelligent og retfærdig omstilling for alle nordvestlige områder med det formål at støtte en afbalanceret udvikling og gøre alle regioner mere modstandsdygtige og øge deres evne til at reagere bedre på enhver eksisterende og fremtidig udfordring. Interreg NEW-programmet bistår med at støtte regionernes energiomstilling og cirkulære omstilling ved at gennemføre og indføre tværnationale og stedbaserede løsninger for at bidrage til bevarelsen af naturressourcer og styrkelsen af naturbaserede løsninger på klimaændringer.
Programmets tematiske anvendelsesområde dækker aspekter af den grønne, intelligente og retfærdige omstilling og er organiseret omkring tre prioriteter:
- Prioritet 1-Intelligent klima- og miljømæssig modstandsdygtighed
- Prioritet 2 — Intelligent og retfærdig energiomstilling
- Prioritet 3 — Omstilling til en stedbaseret cirkulær økonomi
- Prioritet 4 – Forbedring af den territoriale modstandsdygtighed gennem innovativ og intelligent omstilling
Projekter vedrørende tilpasning til klimaændringer finansieres især under prioritet 1 med det specifikke mål at "øge beskyttelsen og bevarelsen af natur, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og mindske alle former for forurening". Programmet støtter bestræbelserne på at udvikle grøn/blå infrastruktur. Disse foranstaltninger har til formål at sikre beskyttelse eller genopretning af en lang række økosystemer og forebygge tab af biodiversitet og naturkapital. Da de fleste nordvestlige regioner ikke opfylder luftkvalitetsmålene, sigter programmet også mod at mindske varmestress og forbedre luftkvaliteten.
Spørgsmålet om energieffektivitet, som er relevant for både modvirknings- og tilpasningsspørgsmål, er omfattet af prioritet 2 og navnlig det specifikke mål 2.2 (Fremme af energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner). Det vil blive opnået ved at identificere muligheder, der øger den energimæssige ydeevne i f.eks. boliger og offentlige bygninger, transport/mobilitet, transport ad indre vandveje samt fjernvarme- og fjernkølingsnetlinjer.
Det tidligere Interreg V B Nordvesteuropa-program (2014-2020) havde til formål at fremme den økonomiske, miljømæssige, sociale og territoriale fremtid i Nordvesteuropa. På grund af den høje bytæthed og byområdernes eksponering for risikoen for kyst- og flodoversvømmelser pegede NWE-programmet på håndtering af sårbarhed over for klimaændringer som en af de største udfordringer i programområdet. Denne udfordring blev imidlertid ikke omsat til en tematisk prioritet for programmet. Den blev medtaget blandt investeringsprioriteterne i forbindelse med omstillingen til et lavemissionssamfund (prioritet 2 og hovedsagelig investeringsprioritet 4e), hvoraf det fremgår, at der er behov for modvirknings-/tilpasningsforanstaltninger.
2. Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer
Sammen med andre regioner er dele af Nordvesteuropa omfattet af OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav. Navnlig de nordvestlige og nordøstlige dele af regionernes kyster er omfattet af to underregioner i OSPAR-konventionen: delregionen Det Keltiske Hav og delregionen Større Nordsø. I henhold til denne konvention behandles klimaændringer (og havforsuring) som et tværgående spørgsmål med hensyn til generering af viden, overvågning af virkninger og udformning af forvaltningsmuligheder, der har til formål at øge økosystemernes modstandsdygtighed. I 2019 nedsatte OSPAR en intersessionel korrespondancegruppe om forsuring af havene (ICG-OA).
Andre samarbejdsinitiativer, der involverer nogle dele af Nordvestregionen, er det trilaterale Vadehavssamarbejde og Nordsøkommissionen inden for rammerne af Konferencen af Perifere Kystregioner. Yderligere oplysninger om disse initiativer findes på siden om den tværnationale region Nordsøen.
3. Tilpasningsstrategier og -planer
Selv om der ikke findes nogen tilpasningsstrategier og -planer specifikt for den nordvestlige region, har de samarbejdsinitiativer, der involverer flere lande i den tværnationale region (OSPAR, Det Trilaterale Vadehavssamarbejde og Nordsøkommissionen), egne strategier, der er relevante for tilpasning til klimaændringer (Nordsøregionens 2030-strategi, strategien for tilpasning til klimaændringer i Vadehavet og miljøstrategien for det nordøstlige Atlanterhav (NEAES) 2030). De er udførligt beskrevet på siden om den tværnationale region Nordsøen.
Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.
Ingen af de projekter, der blev godkendt under programmeringsperioden 2014-2020, tog direkte fat på tilpasningsrelaterede udfordringer. De fokuserer i stedet på modvirkning af klimaændringer (ved at reducere CO2-emissionerne) med merværdi også for tilpasning (ved at forbedre energieffektiviteten).
Nordvesteuropa kan imidlertid trække på en bred erfaring med tværnationale samarbejdsprojekter, der beskæftiger sig med vidensskabelse og -deling om tilpasning til klimaændringer. Disse projekter blev finansieret i Interreg-programmeringsperioden 2007-2013 som f.eks. AMICE-, DROP- og IMCORE-projekterne. Desuden blev hele sættet af otte projekter vedrørende tilpasning til klimaændringer, der blev finansieret i 2007-2013, grupperet i SIC-adapt!, Det er en strategisk klynge, der har til formål at øge synligheden og kapitaliseringen af projekternes resultater.
Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.
- EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
- Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
- Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne
Language preference detected
Do you want to see the page translated into ?
