Middelhavet (Euro-Med)

Landene i regionen

Samarbejdsområdet i Middelhavsområdet omfatter lande fra den nordlige del af Middelhavet. Samarbejdsområdet under Interreg EURO-MED-programmet (2021-2027) omfatter hele det foregående programs område (de sydlige dele af Portugal, Spanien og Frankrig, næsten hele Italiens område og hele udvidelsen af Slovenien, Kroatien, Grækenland, Malta, Cypern, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro). Med yderligere to lande (Bulgarien og Republikken Nordmakedonien) når det for første gang efter to tidligere programmeringsperioder også ud til Sortehavskystområdet. Yderligere regioner fra Spanien (Extremadura, Castilla-La Mancha og Comunidad de Madrid) er også medtaget. På grund af brexit er Gibraltar (UK)*, som deltog i de to foregående programmeringsperioder, ikke længere en del af det tværnationale programområde. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

* Fra ikrafttrædelsen af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale den 1. februar 2020 vil indhold fra Det Forenede Kongerige ikke længere blive opdateret på dette websted.

Politiske rammer

1. Tværnationalt samarbejdsprogram

Hovedformålet med Interreg Euro-Med-programmet for 2021-2027, som Kommissionen vedtog den 22. juni 2022, er at bidrage til "omstillingen til et klimaneutralt og modstandsdygtigt samfund: bekæmpelse af globale ændringers indvirkning på ressourcerne i Middelhavsområdet, samtidig med at der sikres bæredygtig vækst og borgernes velfærd". Der blev vedtaget en strategisk tilgang baseret på fire operationelle missioner.

Tjenesterejse 1: styrkelse af en innovativ og bæredygtig økonomi
Tjenesterejse 2: beskyttelse, genopretning og forbedring af vores miljø og naturarv
Tjenesterejse 3: fremme af grønne boligområder
Tjenesterejse 4: fremme af bæredygtig turisme

Programmet opstiller tre prioriteter:

Prioritet 1: Et mere intelligent Middelhavsområde
Prioritet 2: Et grønnere Middelhavsområde
Prioritet 3: Bedre forvaltning af Middelhavsområdet

Klimaændringer er anerkendt som en af de største udfordringer i regionen. Det behandles navnlig under prioritet 2, Et grønnere Middelhavsområde, der fremmer et grønnere boligområde ved at forbedre forvaltningen af naturressourcer og ved at forebygge og afbøde risici. Aktioner til tilpasning til klimaændringer, der støttes af programmet, forventes at bidrage til de operationelle missioner 2, 3 og 4.

Synergier og samarbejde med eksisterende tværnationale netværksordninger såsom de makroregionale strategier, der er relevante for regionen (EUSAIR, EUSALP), fremmes af Interreg Euro-Med-programmet. Programmet fremmer således koordinering mellem interessenter og tværnational udveksling af god praksis.

Det tidligere INTERREG V B MED-program 2014-2020 havde til formål at fremme bæredygtig vækst i Middelhavsområdet ved at fremme innovative koncepter og praksisser (teknologier, forvaltning, innovative tjenester). Det tilskyndede også til bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og kulturelle ressourcer og støttede social integration gennem en integreret og territorialt baseret samarbejdstilgang. Tilpasning til klimaændringer var mere eller mindre direkte omfattet af projekter, der blev finansieret under prioritetsakse 2 (fremme af lavemissionsstrategier og energieffektivitet) og prioritetsakse 3 (beskyttelse og fremme af naturressourcer og kulturelle ressourcer i Middelhavsområdet).

2. Makroregionale strategier

Dele af Middelhavsområdet overlapper det geografiske anvendelsesområde for to makroregionale EU-strategier: Den mest relevante for Middelhavsområdet er EUSAIR for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. og i mindre grad EUSALP, som omfatter de franske alper, de nordlige regioner i Italien og Slovenien.

3. Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

INTERREG MED-regionen omfatter de europæiske dele af hele Middelhavsområdet, der er omfattet af Barcelonakonventionen og UNEP's Middelhavshandlingsplan (UNEP-MAP). Konventionen er en regional samarbejdsplatform, der koordinerer aktiviteter, der har til formål at beskytte havmiljøet gennem en regional tilgang. Gennem UNEP-MAP sigter de kontraherende parter i Barcelonakonventionen mod at imødegå udfordringerne med at beskytte hav- og kystmiljøet og samtidig fremme regionale og nationale planer for at opnå bæredygtig udvikling.

UNEP's Middelhavsstrategi for bæredygtig udvikling (MSSD2016-2025)blev vedtaget i 2016. Denne strategi udgør en strategisk politisk ramme for at sikre en bæredygtig fremtid for Middelhavsområdet i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. Strategien fokuserer på tværgående mål, der ligger i grænsefladen mellem miljø og udvikling. "Håndtering af klimaændringer som et prioriteret spørgsmål for Middelhavsområdet" er et af målene i MSSD 2016-2025. Tilpasning til klimaændringer indgår i en lang række foranstaltninger, der er en del af de fire strategiske retningslinjer i forbindelse med dette mål. MedECC (Middelhavseksperter i klima og miljøændringer) er et flagskibsinitiativ, der er udviklet under MSSD. Det er et åbent og uafhængigt internationalt netværk af videnskabelige eksperter, der yder støtte til beslutningstagere og offentligheden på grundlag af ajourførte og pålidelige videnskabelige oplysninger. MedECC's mål er at bygge bro mellem videnskabsfolk og politiske beslutningstagere. Den har også til formål at bidrage til at forbedre politikkerne på alle niveauer ved at støtte beslutningstagningen med nøjagtige og tilgængelige oplysninger om nuværende og fremtidige virkninger af klima- og miljøændringer i Middelhavsområdet. Netværket udarbejdede den første evalueringsrapport for Middelhavsområdet (MAR 1) om klima- og miljøændringer i Middelhavsområdet, som analyserer den nuværende situation og risici for fremtiden.

Integreret kystzoneforvaltning (ICM) er et anerkendt redskab til at håndtere aktuelle og langsigtede udfordringer i kystområderne, herunder klimaændringer og virkningerne heraf. Protokollen om integreret kystzoneforvaltning (ICZM-protokollen) til Barcelonakonventionen blev udarbejdet i 2008, ratificeret af Det Europæiske Råd i 2010 og trådte i kraft i 2011. Den udgør en fælles ramme for de kontraherende parters fremme og gennemførelse af ICZM. I 2019 vedtog de kontraherende parter den fælles regionale ramme for ICZM (CRF). CRF har bl.a. til formål at imødegå naturkatastrofer og virkningerne af naturkatastrofer, navnlig kysterosion og klimaændringer.

UNEP/MAP's regionale aktivitetscenter under programmet for prioriterede foranstaltninger (PAP/RAC) yder støtte til gennemførelsen af ICZM-protokollen for Middelhavet og MSSD. Den tager også hensyn til tilpasningen til klimaændringerne. ICZM-platformen er et interaktivt onlinerum. Det er udformet som en tværfaglig "bank" af oplysninger, dokumentation og god praksis vedrørende ICZM i Middelhavsområdet (og andre steder) samt et sted for netværkssamarbejde og udveksling. Det huser arbejdsområdet for maritim fysisk planlægning, der støtter regionens planlæggere i udviklingen af maritim fysisk planlægning, idet der også tages hensyn til udfordringerne i forbindelse med klimaændringer (værktøjettil planlægning af klimaindsatsen).

Tværnationalt samarbejde om tilpasning til klimaændringer i regionen fremmes også gennem følgende initiativer:

Middelhavsunionen er et multilateralt partnerskab, der blev oprettet i 2008. Den består af alle Middelhavslandene i Den Europæiske Union og 15 andre Middelhavspartnerlande. Middelhavsunionen har til formål at fungere som en unik platform for at lette og fremme regional dialog og regionalt samarbejde samt konkrete projekter og initiativer inden for energi- og klimaindsatsen. I 2014 nedsatte Middelhavsunionen en ekspertgruppe om klimaændringer for at fremme udvekslingen af oplysninger og bedste praksis i hele Middelhavsområdet samt for at fremme udviklingen af konkrete projekter og initiativer.

WESTMED Maritime Initiative omfatter 10 lande fra den nordlige og sydlige side af det vestlige Middelhavsområde (Algeriet, Frankrig, Italien, Libyen, Malta, Mauretanien, Marokko, Portugal, Spanien og Tunesien). Initiativet, der er vedtaget af Europa-Kommissionen og godkendt af Rådet for Den Europæiske Union, identificerer tre hovedmål: 1) et sikrere og mere sikkert havområde, 2) en intelligent og modstandsdygtig blå økonomi 3) Bedre forvaltning af havet. Tilpasning til klimaændringer er nævnt under det andet mål. Det henviser til udviklingen af skræddersyede løsninger og nye teknologier til udnyttelse af vedvarende havenergi, afbødning af og tilpasning til klimaændringer samt fremme af energieffektivitet og tilpasning til klimaændringer i kystbyer. I 2018 nåede underskriverne af initiativet til enighed om en køreplan for udviklingen af en bæredygtig blå økonomi i det vestlige Middelhavsunderområde. Denne køreplan bør sikre bevarelsen af de tjenester, der leveres af Middelhavsøkosystemet. I henhold til køreplanens prioritet "Bevarelse og genopretning af biodiversitet og marine levesteder" blev initiativets medlemsstater enige om at træffe foranstaltninger til at imødegå kysterosion og forringelse af levesteder. Disse foranstaltninger har til formål at opnå en "god økologisk tilstand" for havmiljøet i Middelhavet og forbedre kystområdernes modstandsdygtighed over for klimaændringer. Bolognachartret er et politisk initiativ, der har til formål at styrke de regionale kystforvaltningers rolle i forbindelse med europæiske politikker og initiativer på Middelhavsniveau vedrørende: kystbeskyttelse, integreret forvaltning og tilpasning til klimaændringer. Chartret fremmer også et makroprojektinitiativ, som er nærmere beskrevet i den fælles handlingsplan.

Centret for Middelhavsintegration (CMI)er et initiativ med flere partnere, der samler lande fra den nordlige og sydlige side af regionen. Udviklingsagenturer, regeringer, lokale myndigheder og civilsamfundet fra hele Middelhavsområdet mødes for at udveksle idéer, drøfte offentlige politikker og finde regionale løsninger på regionale udfordringer i Middelhavsområdet. Under den anden tematiske søjle for perioden 2019-2021 (Modstandsdygtighed: afbødning af og tilpasning til eksterne chok, hovedsagelig klimaændringer og reaktion på virkningerne af konflikter), lancerede CMI det aktive program for territorial modstandsdygtighed over for klimaændringer med en multisektoriel og multisektoriel tilgang

4. Tilpasningsstrategier og -planer

Inden for rammerne af INTERREG's tværnationale samarbejde eller andre former for samarbejde er der ikke udviklet tilpasningsstrategier og -planer for Middelhavsområdet. I 2016 godkendte det 19.^{møde mellem} de kontraherende parter (COP19) i Barcelonakonventionen imidlertid den"regionale ramme for tilpasning til klimaændringer i Middelhavets hav- og kystområder". Dokumentet har til formål at opbygge en fælles regional strategisk tilgang for at øge modstandsdygtigheden over for og tilpasningskapaciteten til klimaændringer.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Nedenfor gives eksempler på projekter, der finansieres af MED-programmet 2014-2020.

Ud fra den betragtning, at beskyttede havområder (beskyttede havområder) kan spille en vigtig rolle i modvirkningen af og tilpasningen til klimaændringer, støttede to projekter beskyttede havområder i Middelhavsområdet med henblik på at tilpasse sig og afbøde de aktuelle virkninger af klimaændringerne i Middelhavet: MPA-ADAPT (Vejledende beskyttede havområder i Middelhavsområdet gennem klimaændringsæraen: opbygning af tilpasning til modstandsdygtighed, 2016-2019) og følgende MPA-ENGAGE (inddragelse af centrale aktører i Middelhavsområdet i en økosystemtilgang til forvaltning af beskyttede havområder for at imødegå klimaændringer, 2019-2022) Projekterne MPA Engage og MPA-ADAPT udviklede overvågningsprotokoller og tilskyndede til deres anvendelse i alle Middelhavsområdets MPA. Gennem disse to projekter blev der for første gang udarbejdet planer for tilpasning til klimaændringer i udvalgte beskyttede havområder i Middelhavet.

POSBEMED-projektet (2016-2018) anerkendte den rolle, som rester fra Posidonia Oceanica (visnede blade, fibre og jordstængler, der regelmæssigt strandes og strandes på land) spiller med hensyn til at øge kystens samlede modstandsdygtighed over for naturlige virkninger og klimaændringer. Projektet gjorde store fremskridt i retning af en mere bæredygtig tilgang til forvaltningen af Posidonia-strandklitsystemer. Det endelige resultat var en omfattende strategi for Middelhavsområdet "Forvaltning og forvaltning af Posidonia-strandklitsystemer", der var rettet mod alle relevante interessenter med henblik på beslutningsprocesser i Posidonias kystmiljøer.

Viden og praksis vedrørende vurdering af og tilpasning til klimaændringer i Middelhavsområdet (og navnlig over for lande uden for EU) fremmes også af UNEP-MAP. De omfatter forskellige projekter inden for det GEF-finansierede Medprogram og flere tilpasningsaktiviteter, der gennemføres af de forskellige regionale UNEP/MAP-aktivitetscentre. Et godt eksempel på UNEP-MAP-aktiviteter vedrørende vidensskabelse og -deling er projektet ClimVar & ICZM (Integration af klimavariabilitet og ændring til nationale strategier til gennemførelse af ICZM-protokollen i Middelhavet) (2012-2015).

Andre projekter blev finansieret under BalkanMed-programmet 2014-2020. Den dækkede et stort geografisk område, som delvist er omfattet af den tværnationale Middelhavsregion 2021-2027. Nedenfor gives nogle eksempler.

BeRTISS (BalkanMed real time severe weather service) (2017-2019) involverede partnere fra tre lande (Grækenland, Cypern og Bulgarien). Den havde til formål at udvikle en tværnational pilottjeneste for hårdt vejr for at forbedre sikkerheden, livskvaliteten og miljøbeskyttelsen i Balkan-Middelhavsområdet. Tidlig varsling er også i fokus i DISARM-projektet (Drought and fire ObServatory and eArly waRning systeM) (2017-2019), som involverede partnere fra de samme lande. Den bidrager til BeRTISS, men fokuserer på forskellige klimarelaterede virkninger (tørkebrande og skovbrande).

Skovbrande er anerkendt som en af de mest relevante risici i regionen. Tidlig påvisning af dem er også i fokus i projektet SFEDA (Forest Monitoring System for Early Fire Detection and Assessment in the Balkan-Med area) (2017-2019).

Partnere, der er repræsentative for alle fire kystlande på Balkan og i Middelhavsområdet (Grækenland, Cypern, Albanien og Republikken Nordmakedonien), bidrog til HERMES-projektet (A Harmonised fRamework to Mitigate coastal EroSion promoting ICZM protocol implementation) (2017-2019). HERMES har ved at udnytte tidligere projekter udviklet en fælles ramme for afbødning af kysterosion og genopretning af strande. Dette blev opnået ved at gennemføre et sammenhængende sæt undersøgelser, udveksle allerede udviklede tekniske værktøjer og udforme fælles politiske instrumenter.

Opdag,
hvordan den viden, der vises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.