Donauområdet

Landene i regionen

Donausamarbejdet strækker sig fra Schwarzwald (Tyskland) til Sortehavet (Rumænien-Ukraine-Moldova) og dækker hele Donaus opland. Samarbejdsområdet 2021-2027 falder sammen med den foregående programmeringsperiode (2014-2020) og omfatter: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, de sydøstlige delstater Baden-Württemberg og Bayern i Tyskland, Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Slovenien samt Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Serbien og fire provinser i Ukraine. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interregprogrammet for Donauområdet 2021-2027 blev vedtaget den 29.^november 2022. Interreg-programmet for Donauområdet (DTP) fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed i Donauområdet gennem politisk integration på udvalgte områder.

Programmet for 2021-2027 bygger på fire prioriteter:

• Prioritet 1: En mere konkurrencedygtig og intelligent Donauregion
• Prioritet 2 En grønnere, kulstoffattig Donauregion
• Prioritet 3: En mere social Donauregion
• Prioritet 4: En bedre forvaltning af samarbejdet i Donauområdet.

Tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici tages hovedsagelig i betragtning under prioritet 2 og behandles specifikt i det specifikke mål 2.4 (Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici, modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange). De støttede projekter skal tage hensyn til de eksisterende mekanismer og løsninger for at opnå synergier og undgå dobbeltarbejde. Tværnationale samarbejdsforanstaltninger forventes at skabe et bedre forberedt og mere modstandsdygtigt samfund, økonomi og natur. Med hensyn til biodiversitetsspørgsmål forventes yderligere tværnationale foranstaltninger at give resultater under det specifikke mål 2.7 (bedre beskyttelse og bevarelse af natur, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og reduktion af alle former for forurening). I den forbindelse slår programmet til lyd for koordinerede og harmoniserede foranstaltninger i tværnationalt relevante økologiske regioner, der sikrer modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaændringer for at mindske deres indvirkning på biodiversiteten.

I programmeringsperioden 2014-2020 behandlede Interreg-programmet for Donauområdet udfordringer i forbindelse med klimaændringer, hovedsagelig i forbindelse med tværnational vandforvaltning, oversvømmelsesstyring og risikostyring i forbindelse hermed. Tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici blev udtrykkeligt overvejet under prioritet 2, der svarer til programmets tematiske mål om "Miljø og ressourceeffektivitet" (TO6).

2.     Makroregionale strategier

EU-strategien for Donauområdet (EUSDR), der blev vedtaget af Europa-Kommissionen i december 2010 og godkendt af Det Europæiske Råd i 2011, er en makroregional strategi, som blev udviklet i fællesskab af Kommissionen, Donaulandene og interessenterne med henblik på at tackle fælles udfordringer i fællesskab. Strategien har til formål at skabe synergier og koordinering mellem eksisterende politikker og initiativer, der finder sted i hele Donauregionen.

Den reviderede EU-handlingsplan (2020) for EUSDR har tre hovedmål: at ajourføre og strømline de foranstaltninger, der er anført i den tidligere handlingsplan for regionen (2010) at udstikke mere strategiske retningslinjer for gennemførelsen af EUSDR at opnå en bedre forenelighed mellem EUSDR-handlingsplanen og andre programmer og finansieringsinstrumenter. Planen identificerer en portefølje af 85 foranstaltninger for de 12 prioriterede områder, der er udpeget af EUSDR. Klimaændringernes virkninger og klimatilpasningsspørgsmål indtager en fremtrædende plads i strategiens miljøsøjle, som består af prioriteret område 4 "At genoprette og opretholde vandkvaliteten" (PA4), prioriteret område 5 "At styre miljørisici" (PA5) og prioriteret område 6 "At bevare biodiversitet, landskaber og kvaliteten af luft og jord" (PA6). Blandt disse har PA5 den største relevans for tilpasning. EUSDR-handlingsplanen tilskynder til tiltag med henblik på at: foregribe de regionale og lokale virkninger af klimaændringer med henblik på reduktion af katastroferisici (foranstaltning 2, 3, 4, 5, PA5) tilpasning til klimaændringernes indvirkning på vandkvaliteten og -kvantiteten og støtte til intelligent anvendelse af vandressourcerne (foranstaltning 6, PA4) økologisk genopretning af vådområder, navnlig i Donaudeltaet (foranstaltning 10, PA6).

På grund af geografiske overlapninger med andre makroregioner er også den europæiske strategi for Alpeområdet (EUSALP) og den europæiske strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) til en vis grad relevante for det tværnationale samarbejde om tilpasning i Donauregionen.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Hovedformålet med konventionen om beskyttelse af Donau er at sikre, at overfladevand og grundvand i Donaus opland forvaltes og anvendes på en bæredygtig og retfærdig måde. Underskriverne af konventionen er blevet enige om at samarbejde om grundlæggende vandforvaltningsspørgsmål. Klimaændringer håndteres indirekte ved bl.a. at sigte mod bevarelse, forbedring og rationel udnyttelse af overfladevand og grundvand samt forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af farer som følge af ulykker, der involverer oversvømmelser. Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau (ICPDR) er blevet oprettet for at koordinere gennemførelsen af konventionen. ICPDR arbejder på at styre oversvømmelsesrisici på en bæredygtig måde. Ekspertgruppen for oversvømmelsesbeskyttelse (RPEG)støtter gennemførelsen af handlingsprogrammet for bæredygtig oversvømmelsesbeskyttelse i Donaus vandløbsopland. Den støtter også aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af EU's oversvømmelsesdirektiv, f.eks. udarbejdelse af kort over faren for og risikoen for oversvømmelser og risikostyringsplanen for Donaus flodbækken. I februar 2021 godkendte medlemsstaternes ministre, medlemmet af Europa-Kommissionen og de højtstående embedsmænd som ansvarlige for gennemførelsen af konventionen om beskyttelse af Donaufloden Donauerklæringen fra 2022– En vision for integreret vandforvaltning i vores fælles vandområde og opbygning af en bæredygtig fremtid i Donauflodens vandområde". Det ser med tilfredshed på målene og nøglebudskaberne i ICPDR's klimatilpasningsstrategi fra 2018 og bekræfter på ny virkningerne af klimaændringerne (tørke, vandknaphed, ekstreme hydrologiske fænomener og andre virkninger) som et nyt vigtigt vandforvaltningsspørgsmål for Donaus vandområde.

For at forbedre koordineringen af grænseoverskridende vandforvaltningsaktiviteter – også i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og reduktion af katastroferisici – i Donaus opland nåede ICPDR og EUSDR til enighed om et fælles dokument om samarbejde og synergi i forbindelse med gennemførelsen af EUSDR.

Karpaterkonventionens  område er hovedsagelig omfattet af den tværnationale Donauregion. Denne subregionale traktat blev undertegnet i 2003 af syv Karpaterstater (Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet og Ukraine). Det har til formål at forbedre livskvaliteten, styrke de lokale økonomier og lokalsamfund og bevare naturværdierne og kulturarven i Karpaterområdet. På det femte møde i partskonferencen under Karpaterkonventionen (COP5, 2017) blev der vedtaget en ændring af Karpaterkonventionen med henblik på at medtage en ny artikel om klimaændringer (12a). Det anmoder parterne om at føre politikker, der tager sigte på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i alle sektorer, der er relevante for konventionen. Derfor blev den langsigtede vision 2030 for Karpaterområdet fastlagt "for at styrke samarbejdsindsatsen hen imod en klimaneutral vej, der sikrer klimarobust og bæredygtig udvikling i Karpaterne". Denne vision, der er i overensstemmelse med gennemførelsen af artikel 12a i Karpaterkonventionen, er nærmere beskrevet i syv strategiske målsætninger og konkrete mål. Arbejdsgruppen om klimaændringer støtter gennemførelsen af konventionen med særligt fokus på denne artikel. Det arbejder hen imod den langsigtede vision for 2030 og fremmer aktivt veje til klimasikker udvikling i relevante sektorer.

Sekretariatet for Karpaterkonventionen giver detaljerede oplysninger, herunder links til de mest relevante dokumenter om tilpasning i Karpaterbjergene, på grundlag af forelæggelser fra konventionens arbejdsgruppe om tilpasning til klimaændringer.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Som reaktion på "Donauerklæringen" blev ICPDR's strategi for tilpasning til klimaændringer vedtaget i december 2012 og ajourført i 2018. ICPDR's strategi for tilpasning til klimaændringer har til formål at give vejledning om integration af tilpasning til klimaændringer i ICPDR's planlægningsprocesser. Den fremmer multilaterale og grænseoverskridende samarbejdsforanstaltninger i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og tjener som reference for nationale politiske beslutningstagere og andre embedsmænd. Strategien udgør videnbasen og en strategisk ramme for integration af tilpasningen til klimaændringer i vandsektoren i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv og EU's oversvømmelsesdirektiv. En omfattende og brugervenlig værktøjskasse med potentielle tilpasningsforanstaltninger giver brugerne mulighed for at få detaljerede oplysninger om foranstaltninger af interesse ved at filtrere sektorer, typer af foranstaltninger, tidshorisont og relevans for EU's vandrammedirektiv og EU's oversvømmelsesdirektiv.

Tilpasning til klimaændringer integreres i de periodiske ajourføringer af vandområdeplanen for Donau og risikostyringsplanen for oversvømmelser i Donau. Gennemførelsen af begge planer er en integreret del af EUSDR-handlingsplanen.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

Projekter, der finansieres af Donauprogrammet 2014-2020, og som i det mindste indirekte behandlede klimaudfordringer, vedrører hovedsagelig tværnational vandforvaltning, oversvømmelsesstyring og dermed forbundet risikostyring (f.eks. JOINTISZA-, DANUBE FLOODPLAIN- og DAREFFORT-projekter). DriDonau-projektet  fokuserede på tørkeforvaltning.

JOINTISZA-projektet  (Styrkelse af samarbejdet mellem vandområdeplanlægning og forebyggelse af oversvømmelsesrisici for at forbedre tilstanden for vandområderne i Tisza-flodbækkenet) (2017-2019) bragte partnere fra fem lande, der deler vandområderne i Tisza-flodbækkenet, sammen om at arbejde hen imod udviklingen af en ajourført integreret vandområdeplan for Tisza under gennemførelsen af det europæiske vandrammedirektiv. To pilotaktioner vedrørende forvaltning af byhydrologi og tørkeforvaltning gjorde det muligt for aktørerne at udvikle nye tilgange til at analysere og imødegå virkningerne af klimaændringer i udvalgte områder af vandløbsoplandet. ICPDR Tisza-gruppen samt koordinatorerne for EUSDR PA4 (vandkvalitet) og PA5 (miljørisici) var tæt involveret i sådanne aktiviteter. Sekretariatet for Karpaterkonventionen var en associeret strategisk partner og fungerede som projektrådgiver i JOINTISZA i spørgsmål vedrørende tilpasning til klimaændringer.

DANUBE FLOODPLAIN-projektet (reduktion af oversvømmelsesrisikoen gennem genopretning af flodsletter langs Donau og bifloder, 2018-2020) havde til formål at forbedre den tværnationale vandforvaltning og forebyggelse af oversvømmelsesrisiko og samtidig maksimere fordelene for bevarelsen af biodiversiteten. Et af de vigtigste resultater af projektet var et onlinekursus om genopretning af flodsletter. Jeg var målrettet unge og mellemniveau fagfolk, der arbejder med vandforvaltning og katastroferisikoreduktion, og studerende. Alle projektresultater blev lagret på Donaus oversvømmelsesslettes web GIS. Det gør det muligt at visualisere aktive, potentielle og tidligere flodsletter, deres behov for genopretning, deres ydeevne i tilfælde af spidsbelastning, økologiske og socioøkonomiske karakteristika osv.

DAREFFORT-projektet (Det styrkede samarbejde om oversvømmelsesprognoser for Donaubækkenet, 2018-2021) havde til formål at skabe et oversvømmelsesprognosesystem baseret på samarbejdet mellem landene i Donaubækkenet. Projektet forbedrede evalueringen af prognoser, en harmoniseret dataudveksling og videnoverførsel. Gennem dette projekt samarbejdede partnerne om indsamling og behandling af oversvømmelsesrelaterede data samt om en fælles køreplan for fælles oversvømmelsesprognoser, herunder udveksling af prognoseresultater.

Projektet DriDonau (Drought Risk in the Danube Region) (2017-2019) havde til formål at øge Donauregionens kapacitet til at håndtere tørkerelaterede risici. DriDonau-projektpartnere udviklede en Donau-tørkestrategi. Den havde til formål at opbygge Donauområdets kapacitet til at afhjælpe fælles mangler i forbindelse med håndteringen af tørke og bidrog dermed til at skifte fra en reaktiv til en proaktiv tilgang til tørkeforvaltning. DriDonau-projektet udviklede også flere værktøjer, der støtter gennemførelsen af proaktiv tørkeforvaltning i landene i Donauregionen. Drought Watch er en interaktiv webplatform til at forudsige tørkeforhold og hjælper med at træffe passende beslutninger. DriDonau støttede gennemførelsen af PA5 i EUSDR om miljørisici og bidrog til programmet for integreret tørkeforvaltning - Central- og Østeuropa (IDMP CEE). Dette er et regionalt initiativ, der støtter udvikling, vurdering og anvendelse af tørkerisikostyringsværktøjer og -politikker i Sydøsteuropa med det formål at forbedre tørkeberedskabet og mindske virkningerne af tørke.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne