Atlanterhavsområdet

Landene i regionen

Det atlantiske samarbejdsområde omfatter lande i den vestlige del af Europa, der grænser op til Atlanterhavet. Samarbejdsområdet 2021-2027 omfatter det tidligere Interregprograms område (kystregionerne Portugal, Spanien, Frankrig, Irland og den selvstyrende region De Kanariske Øer) med undtagelse af Det Forenede Kongerige*. Desuden omfatter den yderligere to regioner i Spanien (Andalusien og la Rioja). Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

* Fra ikrafttrædelsen af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale den 1. februar 2020 vil indhold fra Det Forenede Kongerige ikke længere blive opdateret på dette websted.

Politiske rammer

1.    Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg VI B-programmet for Atlanterhavsområdet (2021-2027), der formelt blev godkendt af Europa-Kommissionen den 8. september 2022, fornyer tilsagnet med Atlanterhavsregionerne om at støtte innovative initiativer, der bidrager til væksten i dette område, løser fælles udfordringer på tværs af grænserne gennem gennemførelse af fælles aktioner, udveksling af god praksis og bidrag til nye eller nuværende politikker. Den opstiller fire prioriteter:

1. Blå innovation og konkurrenceevne ("Smarter Europe")
2. Blåt og grønt miljø ("Grønnere Europa")
3. Blå bæredygtig turisme og kultur ("det sociale Europa")
4. En bedre styring af samarbejdet ("Interreg-målet")

Tilpasning til klimaændringer overvejes specifikt under prioritet 2 og med det specifikke mål: "Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici, modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange". Det specifikke mål bidrager også til strategien for Atlanterhavsområdet ved at støtte foranstaltningerne i søjle IV i handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2.0 (se afsnit 2 på denne side, Makroregionsstrategier). Programmet forventes at føre til en øget kapacitet til at identificere, forebygge og styre risici med en bedre inddragelse af borgere og offentlige myndigheder og en styrket forvaltningsramme. I betragtning af at samarbejdsområdet har en stor procentdel af kyst- og kystnære områder, har programmet særligt fokus på kyst- og havrisici med foranstaltninger til styrkelse af kysternes modstandsdygtighed og innovation i den blå økonomi. Tilpasning opnås også gennem prioritet 1 (blå innovation og konkurrenceevne) ved at øge innovationskapaciteten og digitaliseringen. Desuden nævnes tilpasning til klimaændringer også i prioritet 3 (udvikling af blå bæredygtig turisme) og prioritet 4 som et tværgående spørgsmål, da tilpasning sandsynligvis vil drage fordel af flerniveaustyring og tværnationale tilgange.

Det tidligere Interreg V B-program for Atlanterhavsområdet (2014-2020) havde til formål at gennemføre løsninger på regionale udfordringer inden for innovation, ressourceeffektivitet, miljø og kulturelle aktiver for at muliggøre en bedre livskvalitet i Atlanterhavsområdet.

Tilpasning til klimaændringer var omfattet af prioritet 3 (stimulere innovation og konkurrenceevne) og det tilknyttede mål 3.1 "Styrkelse af risikostyringssystemer". Programmets resultater omfattede forbedret samarbejde, der bidrager til at mindske risici og deres virkninger og til at styrke befolkningens og miljøets sikkerhed ved at styrke Atlanterhavsregionernes modstandsdygtighed og planlægningskapacitet på lokalt og regionalt plan.

2.     Makroregionale strategier

Selv om der ikke er udviklet en egentlig makroregional strategi, fungerer havstrategien for Atlanterhavsområdet som en ramme for tværnationalt økonomisk og socialt samarbejde. Strategien omfatter kyster, territorialfarvande og jurisdiktionsfarvande i de EU-medlemsstater, der har en Atlanterhavskyst, deres territorier i den yderste periferi samt internationale farvande. Handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2013-2020, der ledsager strategien, gennemgik en midtvejsevaluering i 2017, som førte til vedtagelsen af en revideret handlingsplan for Atlanterhavsområdet 2.0. Hovedformålet er at frigøre potentialet i den blå økonomi i Atlanterhavsområdet og samtidig bevare de marine økosystemer og bidrage til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer. Handlingsplanen anerkender, at den blå økonomi kan bidrage til at afbøde klimaændringerne ved at fremme naturbaserede løsninger og forbedre den bæredygtige udnyttelse af akvatiske og marine ressourcer. Tilpasning til klimaændringer er specifikt omhandlet i handlingsplanens søjle 2: "Sunde oceaner og modstandsdygtige kyster" og ved mål 6: "Stærkere modstandsdygtighed i kystområderne".

Kommissionen for Atlanterhavsbuen under Konferencen af Perifere Kystregioner (CPMR) dækker de fleste af de regioner, der deltager i Atlanterhavsområdet. Arbejdet i Kommissionen for Atlanterhavsbuen fremmer koordineringen mellem det europæiske, nationale og regionale niveau og fremmer gennemførelsen af europæiske politikker i Atlanterhavsbuen. Kommissionens taskforce for Atlanterhavsstrategien har indflydelse på den strategiske orientering af havstrategien for Atlanterhavsområdet, overvåger dens gennemførelse i områderne og bidrager til revisionen af dens handlingsplan.

Taskforcen om udforskning af en makroregion for Atlanterhavet giver Atlanterhavsregionerne mulighed for at undersøge mulighederne for at vedtage en makroregional strategi for Atlanterhavet. Behovet for at tilskynde til bæredygtighedsdimensionen af tilpasningsforanstaltninger i Atlanterhavsregionen, navnlig i kystområder, hvor der er udbredt risici, fremhæves i den politiske erklæring fra 2021, der er godkendt af Atlanterhavsbuens medlemsstaters regioner.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav dækker et større område end EU's tværnationale Atlanterhavsområde, herunder ud over tre atlantiske regioner (Det Keltiske Hav, Biscayabugten og den iberiske kyst og det bredere Atlanterhav) også to andre regioner: arktiske farvande og Nordsøen. 15 regeringer i det nordøstlige Atlanterhav og EU er en del af OSPAR-konventionen. Inden for rammerne af OSPAR-konventionen behandles klimaændringer (og havforsuring) som et tværgående spørgsmål med hensyn til generering af viden, overvågning af virkninger og udformning af forvaltningsmuligheder med henblik på at øge økosystemernes modstandsdygtighed. I 2019 nedsatte OSPAR en intersessionel korrespondancegruppe om forsuring af havene (ICG-OA).

4.      Tilpasningsstrategier og -planer

Miljøstrategien for det nordøstlige Atlanterhav (NEAES) 2030 for årtiet 2010-2030 blev vedtaget den 1. oktober 2021 ved en gennemgang på højt plan af OSPAR's tidligere strategi. Selv om det ikke er en strategi for tilpasning til klimaændringer, er strategiens vision at opnå et rent, sundt og biologisk mangfoldigt Nordøstatlanten, som er produktivt, bæredygtigt anvendt og modstandsdygtigt over for klimaændringer og forsuring af havene. Fire strategiske mål omhandler klimaændringer og omhandler emnet modstandsdygtighed (strategisk mål 5), bevidsthed (strategisk mål 10), tilpasning (strategisk mål 11) og modvirkning (strategisk mål 12). De kontraherende parter er blevet enige om at gennemføre NEAES 2030-strategien ved hjælp af en gennemførelsesplan. Gennemførelsesplanen suppleres af OSPAR-programmet for foranstaltninger og aktioner (MAP), et overordnet og integrerende instrument til støtte for planlægning og udvikling og til sporing af fremskridt med gennemførelsen af foranstaltninger og aktioner. For at gøre havene modstandsdygtige over for klimaændringer og forsuring af havene vil OSPAR gennemføre flere initiativer til at overvåge, vurdere og reagere på de nuværende og forventede virkninger og også udvikle en regional tilgang til anvendelse af naturbaserede løsninger til kulstoflagring og modstandsdygtighed over for klimaændringer.

5.     Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020

Nedenfor gives eksempler på projekter, der finansieres af Atlanterhavsområdets program for 2014-2020.

Projektet MyCOAST  (Coordinated Atlantic Coastal Operational Oceanographic Observatory) (2017-2021) har styrket et tværnationalt perspektiv for kystmoniterings- og prognoseværktøjer. Foranstaltningerne vedrørende dataforvaltning fremmer åben og gratis informationsudveksling og interoperabilitet mellem kystobservatorier og de fælles europæiske datasystemer (EMODnet, Copernicus INSTAC, SeaDataNet). Risikostyringsværktøjer blev udviklet og valideret i fællesskab. Nøgleaktører, der er involveret i forvaltning og forebyggelse af kystrisici, støttede denne udvikling sammen med nøgleaktører med ansvar for forvaltning af vandkvalitetsspørgsmål og med dem, der er ansvarlige for forvaltning af sikkerheden til søs og reaktion på forureningshændelser.

Desuden støtter projektet øget bevidsthed om disse risici i Atlanterhavsområdet og hjælper med at identificere og fremme muligheder for den private sektor, f.eks. i forbindelse med akvakultur, skibsfart og vindenergileverandører.

Projektet PRIMROSE (Predicting risk and impact of harmful events on the aquaculture sector) (2017-2020) gav viden om risikostyring. Disse risici vedrører (bl.a.) klimafarer i akvakultursektoren, idet der skabes et system til tværnational risikoprognose på kort til mellemlang sigt og en langsigtet vurdering af klimavirkningerne på skadelige algeopblomstringer og patogener.  Projektet leverede en webportal, der hjælper med at forudsige risikoen for og virkningerne af skadelige algeopblomstringsbegivenheder, hvilket er et vigtigt redskab for Europas akvakulturindustri. De 10 projektpartnere omfatter akademiske forskningsorganisationer i alle fem lande, der deltager i Atlanterhavsområdet, og repræsentanter for fiskeri- og akvakultursektoren i Storbritannien og Spanien. Selv om tilpasning ikke behandles udtrykkeligt, er klimaændringerne et af de pres på de marine økosystemer, som også tages i betragtning med hensyn til de udfordringer, som invasive arter udgør.

Projektet Risk-AquaSoil (atlantisk risikostyringsplan for vand og jord) (2017-2019) havde til formål at fastlægge en omfattende forvaltningsplan og et fælles initiativ for klimarisici i forbindelse med jord og vand for at forbedre modstandsdygtigheden i landdistrikterne i Atlanterhavsområdet. Forvaltningsplanen omfatter udformning af tjenester for tidlig varsling og diagnosticering. Den dækker også udvikling og afprøvning af innovative strategier (pilotaktioner) for en bedre jordbunds- og vandforvaltning i betragtning af de risici, der er forbundet med klimaændringer. Interessenter og lokalsamfund var involveret i uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter, risikostyring og skadeserstatningsordninger.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne