Det alpine rum

Landene i regionen

Samarbejdsområdet for Alpeområdet dækker Alperne og deres omkringliggende lavland og forbinder meget forskellige regioner, der omfatter hele området i Schweiz, Østrig, Liechtenstein og Slovenien, vestlige dele af Frankrig, sydlige dele af Tyskland og nordlige regioner i Italien. Samarbejdsområdet for Interregprogrammet for 2021-2027 omfatter hele Interregprogrammet for 2014-2020 med yderligere syv regioner fra Tyskland. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg-programmet for Alpeområdet 2021-2027 (som vedtaget af Kommissionen den 5. maj 2022) har til formål at fremme integrationen af bæredygtig økonomisk udvikling, samfundsmæssig velfærd og bevarelsen af dets enestående karakter. Det støtter samarbejdsprojekter på tværs af grænserne og fremmer fælles tværnationale løsninger.

Programmet fastsætter fire prioriteter:

• Prioritet 1: Klimarobust og grøn alperegion
• Prioritet 2 Kulstofneutral og ressourcefølsom Alperegion
• Prioritet 3 Innovation og digitalisering til støtte for en grøn alperegion
• Prioritet 4 Kooperativt forvaltet og udviklet Alperegionen

Klimaændringerne er gentagne gange blevet udpeget som en af de vigtigste drivkræfter og en særlig udfordring for Alperne. Tilpasning til klimaændringer er det mål, der er omfattet af prioritet 1 inden for den specifikke målsætning: "Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici samt modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange". Programmet støtter fremme af foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer med fokus på de indbyrdes forbindelser mellem de naturlige, økonomiske og samfundsmæssige systemer i Alperegionen. Programmet fremmer i detaljer: 1) løsninger og pilotprojekter vedrørende beredskab og tilpasning, 2) løsninger og pilotprojekter til at bygge bro mellem klimaforskning og praktisk gennemførelse, 3) initiativer til videnoverførsel og 4) metoder og værktøjer til at måle og overvåge de specifikke virkninger af klimaændringer. Programmet støtter også foranstaltninger til risikoforebyggelse og modstandsdygtighed over for katastrofer, der er tæt forbundet med klimaændringer.

Sammenhængen mellem dette program og målene i EUSALP-strategien styrkes for at støtte vejen mod et kulstofneutralt og klimaresistent område. Under prioritet 4 sigter programmet mod at "styrke den institutionelle kapacitet hos offentlige myndigheder og interessenter til at gennemføre makroregionale strategier og havområdestrategier samt andre territoriale strategier". I den forbindelse støtter programmet udviklingen og gennemførelsen af "løsninger til forbedring af samarbejds- og organisationsprocesser inden for EUSALP's forvaltningsstruktur".

For perioden 2014-2020 (INTERREG V B) var klimaændringerne, selv om de blev udpeget som en vigtig drivkraft og en specifik udfordring for Alperne, ikke omfattet af specifikke mål, men som et horisontalt tema og som et spørgsmål, der skal integreres i alle projekter. Tilpasning til klimaændringer som et tværgående spørgsmål blev udtrykkeligt nævnt under prioritet 3 "Et levedygtigt alpeområde", der har til formål at forbedre miljøbeskyttelsen og ressourceeffektiviteten. Programmet for 2014-2020 støttede også EU-strategien for Alperegionen, herunder aktionsgruppe 8 om risikostyring og klimatilpasning. Den ydede finansiering til sin forvaltningsstruktur gennem AlpGov-projektet samt ved at kræve regelmæssige projektansøgninger for at behandle prioriteter og støtte aktiviteter i tematiske EUSALP-arbejdsorganer.

2.     Makroregionale strategier

EU-strategien for Alperegionen (EUSALP) er baseret på et fælles initiativ fra Alpestaterne og -regionerne for at styrke samarbejdet mellem dem og tackle fælles udfordringer på en mere effektiv måde. Den omfatter syv lande (Østrig, Frankrig, Italien, Tyskland, Slovenien, Liechtenstein og Schweiz) og 48 regioner. Det dækker et lidt større område end ASP en. EUSALP har til formål at tackle Alpespecifikke udfordringer såsom balance mellem udvikling og miljøbeskyttelse, forbedring af konkurrenceevnen og mindskelse af territoriale forskelle.

Tilpasning er et af to centrale emner i aktionsgruppe 8 (aktionsgruppe om risikostyring). Det fælles mål med den nuværende arbejdsplan på mellemlang sigt (indtil midten af 2019) er at kortlægge, analysere og forbedre forvaltningsmekanismerne inden for forvaltning af naturkatastrofer og tilpasning til klimaændringer, herunder øget sammenhæng mellem begge politikområder. De planlagte output er undersøgelser, eksempler på god praksis og politikforbedringsmuligheder vedrørende risikoforvaltning, tilpasningsstyring og integrering af klimatilpasning og katastroferisikoreduktion. Disse resultater har til formål at bane vejen for mere effektive og bedre afstemte forvaltningstilgange i den alpine makroregion. Et andet mål for aktionsgruppen er at udrulle, fremme og vedligeholde den tværnationale onlineportal CAPA – Klimatilpasningsplatformen for Alperne. I perioden 2016-2019 og 2020-2022 er CAPA blevet finansieret af Interreg Alpine Space-projektet AlpGov 1 og AlpGov 2 (gennemførelseaf Alpeforvaltningsmekanismer i EU-strategien for Alperegionen).

EUSALP-handlingsplanen  tilskynder bl.a. til udvikling af en tilpasningsstrategi og handlingsplan for Alperegionen baseret på en omfattende sårbarhedsvurdering og i overensstemmelse med de eksisterende nationale tilpasningsstrategier. Klimaændringernes virkninger og tilpasning er også knyttet til temaerne økologisk konnektivitet og naturressourcer, herunder vand- og jordbundsforvaltning. Tværsektorielle spørgsmål vedrørende tilpasning (f.eks. grøn infrastruktur, tørke, vandefterspørgsel og udbudsstyring) behandles i et vist omfang i de tilsvarende aktionsgruppers aktiviteter.

Nogle områder i Alperegionen overlapper med andre makroregioner, som kan have relevante oplysninger i deres strategier. Det drejer sig om Donau-makroregionen  og den adriatisk-joniske makroregion.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Alpekonventionen, der blev vedtaget i 1991, er en international traktat mellem Alpelandene (Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Liechtenstein, Monaco, Slovenien og Schweiz) og EU om bæredygtig udvikling og beskyttelse af Alperne. Alpekonventionens endelige mål er at udvikle Alpernes fælles arv og bevare den for de kommende generationer gennem tværnationalt samarbejde med deltagelse af nationale, regionale og lokale myndigheder.

Inden for rammerne af Alpekonventionen bekræfter (2019)-erklæringen "Klimaneutrale og klimarobuste Alper 2050" (Innsbruckerklæringen)målet om at arbejde hen imod Alpernes klimaneutralitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer frem til 2050 i overensstemmelse med europæiske og internationale bestemmelser. Desuden er indsatsen mod klimaændringer en af seks prioriteter i det flerårige arbejdsprogram for 2017-2022. De kontraherende parter, observatørerne og konventionens tematiske arbejdsorganer arbejder regelmæssigt med de tværsektorielle aspekter af tilpasningen. De har produceret en række specifikke resultater på tværnationalt plan, herunder erklæringer og retningslinjer, workshopper og forsøgsprojekter, der ofte bidrager til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i klimahandlingsplanen. Det alpine klimaråd (ACB) blev oprettet i 2016 inden for rammerne af konventionen og udviklede det alpine klimamålsystem 2050 og klimahandlingsplanen 2.0. Denne plan har det overordnede mål at omdanne Alperne til en klimaneutral og klimarobust region (se afsnittet om tilpasningsstrategier og -planer nedenfor).

Konventionen har et veletableret tværnationalt observatørnetværk, der omfatter et stort antal relevante statslige og ikkestatslige paraplyorganisationer, der er aktive inden for Alpekonventionens aktivitetsområder,^herunder tilpasning til klimaændringer.

Alpekonventionen og EUSALP's organer bidrager til tværnational skabelse og overførsel af viden om tilpasning. Blandt fremtrædende eksempler på Alpekonventionens arbejdsresultater kan nævnes Alpestrategienfor tilpasning til klimaændringer inden for naturkatastrofer (2013),retningslinjer for tilpasning til klimaændringer på lokalt plan i Alperne(2014), ensammenfattende rapport "Statusopgørelse som grundlag for fastlæggelsen af Alpeklimarådets aktiviteter" (2017, ajourført i 2019), rapporten "Modtørke i Alperegionen. Erfaringer, tilgange og fælles udfordringer"(2018) og den 7. rapport om Alpernes tilstand: Styring af risici i forbindelse med naturlige farer (2019).

4.      Tilpasningsstrategier og -planer

Alpine Climate Target System 2050 blev udarbejdet af Alpine Climate Board (ACB) og vedtaget på XV Alpine Conference i 2019. Den identificerer konkrete mål inden for ti forskellige aktivitetssektorer i Alpekonventionen og inden for to tværgående/horisontale indsatsområder. Det øger merværdien af et alpint samarbejde om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer gennem en integreret tilgang. Inden for disse rammer ajourførte ACB klimahandlingsplanen (oprindeligt udarbejdet i 2009), der omfatter både tilpasning og modvirkning. Den nye klimahandlingsplan 2.0 prioriterer specifikke foranstaltninger til gennemførelse af Alpeklimamålsystemet 2050 med fokus på den mellemfristede tidshorisont (fem til ti år). Den foreslår detaljerede gennemførelsesforløb for ti sektorer, der er udviklet i samarbejde med interessenter og Alpekonventionens tematiske arbejdsorganer. ACB overvåger den overordnede gennemførelse af forløbene og informerer regelmæssigt om resultaterne. Der er oprettet en fællesskabsplatform (klimaet i Alperne 2050),som sikrer forbindelsen mellem gennemførelsen og målene for klimamålsystemet 2050.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020

AlpGov2-projektet (2020-2022), der finansieres af Interreg ALPS, styrker EUSALP's forvaltningsstrukturer og -mekanismer under hensyntagen til alle emner i handlingsplanen og følger op på den tidligere AlpGov 1.

GoApply (Multidimensional governance of climate adaptation in policy-making and practice, 2016-2019) har udviklet sig direkte fra det tværnationale netværk af politiske beslutningstagere, der blev iværksat af C3-Alps (2007-2013). GoApply reagerer på udfordringer, barrierer og mangler i forbindelse med flerniveaustyring, som alle Alpelandene i øjeblikket står over for i deres bestræbelser på at omsætte deres nationale tilpasningsstrategier til praksis. Projektet havde til formål at styrke kapaciteten til forvaltning og gennemførelse af klimatilpasning på tværs af flere niveauer og sektorer. Resultaterne leveres i landerapporter (Østrig, Tyskland, Italien, Schweiz) og samles i en tværnational sammenfattende rapport. Rapporten præsenterer en videnbase for forbedret forvaltning af tilpasning på flere niveauer i Alperne og en portefølje af succesfaktorer, hindringer, indhøstede erfaringer, eksempler på god praksis og forbedringsmuligheder.

ALPTREES (Bæredygtig anvendelse og forvaltning af ikkehjemmehørende træer i alperegionen, 2019-2022) bidrager til at styrke den bæredygtige anvendelse af naturressourcer ved at forudsige den nuværende og potentielle fordeling af ikkehjemmehørende træer i klimaændringsscenarier. Projektet forventes at levere tekniske retningslinjer for beslutningstagningsværktøjer til tilpasning til klimaændringer og planlægning for at sikre fremtiden for grøn infrastruktur, biodiversitetsfunktioner og økosystemtjenester i hele EUSALP-området.

Alpeområdet kan også trække på en bred erfaring med tværnationale samarbejdsprojekter, der beskæftiger sig med tilpasning til klimaændringer, og som blev finansieret i den foregående Interreg-programmeringsperiode 2007-2013, som f.eks. CLISP-,  AdaptAlp- eller C3-Alps-projekter.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne