Middelhavet (NÆSTE)

Landene i regionen

Algeriet, Cypern, Egypten, Frankrig, Grækenland, Israel, Italien, Libanon, Jordan, Malta, Palæstina, Portugal, Spanien, Tunesien og Tyrkiet.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Samarbejdsrammen for Interreg NEXT-programmet for Middelhavsområdet (NEXTMED),der blev godkendt i 2023, stammer fra udviklingen af Interreg-Med-strategien, der skal omfatte lande uden for EU på alle Middelhavskyster.

Den supplerer og udvider således tilgangen i Interreg MED-programmet for 2014-2020, som fortsat vil være en afgørende søjle for EU's samarbejde i denne makroregion gennem dets opfølgningsprogram Interreg EURO MED (2021-2027). Den bygger også på de bredere grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under ENPI CBC MED (2007-2013 og 2014-2020) for MED-området.

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions samhørighedspolitik vil Interreg NEXT MED støtte Euro-Middelhavssamarbejdet på tværs af regioner og lande på dette område indtil udgangen af 2027. NEXT MED hører under område B "Tværnationalt samarbejde" inden for Interregs eksterne dimension. "Interreg NEXT MED har til formål at bidrage til intelligent, bæredygtig og retfærdig udvikling for alle i hele Middelhavsområdet ved at støtte et afbalanceret, langvarigt og vidtrækkende samarbejde og flerniveaustyring. Programmets mission er at finansiere samarbejdsprojekter, der tager fat på fælles socioøkonomiske, miljømæssige og forvaltningsmæssige udfordringer på Middelhavsniveau såsom indførelse af avancerede teknologier, SMV'ers konkurrenceevne og jobskabelse, energieffektivitet, bæredygtig vandforvaltning, tilpasning til klimaændringer, omstilling til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi, uddannelse og sundhedspleje" (EniCBC MED-webstedet).

NEXT MED-programmet omfatter følgende fire prioriteter:

• Prioritet 1: Et mere konkurrencedygtigt og intelligent Middelhavsområde
• Prioritet 2: Et grønnere, kulstoffattigt og modstandsdygtigt Middelhavsområde
• Prioritet 3: Et mere socialt og inklusivt Middelhavsområde
• Prioritet 4: En bedre forvaltning af samarbejdet i Middelhavsområdet.

Prioritet 2 "Et grønnere, kulstoffattigt og modstandsdygtigt Middelhavsområde" i NEXT MED-programmet fokuserer på klima- og miljøpolitikker. En andel på 42 % af programbudgettet (96,9 mia. EUR) er afsat til denne prioritet. Blandt de specifikke mål for denne prioritet er den anden og den tredje relevant for tilpasningen:

• Fremme af energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner
• Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici, modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange
• Fremme af adgang til vand og bæredygtig vandforvaltning
• Fremme af omstillingen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi.

I den forbindelse vil programmet støtte tværnationalt samarbejde for at øge bevidstheden om klimaændringernes indvirkning på miljøet, økonomien og samfundet. Aktionerne forventes at skabe et gunstigt miljø for forvaltnings- og beslutningsorganer med forbedret tilpasning til klimaændringer, reduktion af katastroferisici og øget modstandsdygtighed i en forvaltningsstruktur på flere niveauer og i flere sektorer.

2.     Makroregionale strategier

I et bredt Middelhavsperspektiv er en gruppe Middelhavslande (Kroatien, Slovenien, Albanien, Montenegro, Grækenland, Italien, de to sidstnævnte er også en del af Middelhavsområdet) medtaget i EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR), som dækker hele ADRION-samarbejdsområdet. Yderligere oplysninger om EUSAIR findes på webstedet for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

I Middelhavsområdet formaliseres samarbejdet om miljøbeskyttelse (herunder tilpasning til klimaændringer) på tværnationalt plan inden for rammerne af Barcelonakonventionen og de tilhørende protokoller.

Et bredt forum for internationalt samarbejde i denne region er Middelhavsunionen, en bred mellemstatslig Euro-Middelhavsorganisation, der samler alle lande i Den Europæiske Union og 16 lande i det sydlige og østlige Middelhavsområde.

Tilsvarende omfatter WESTMED-initiativet samarbejde om bæredygtig blå vækst mellem lande i det vestlige Middelhavsområde fra både de sydlige kyster (Algeriet, Mauretanien, Marokko, Malta og Tunesien) og de nordlige kyster (Italien, Spanien og Frankrig).

For at relancere og styrke det strategiske partnerskab mellem Den Europæiske Union og dens partnere i de sydlige nabolande foreslåsdet i den nye dagsorden for Middelhavsområdet, der blev lanceret i 2021, at forene kræfterne på tværs af Middelhavets kyster for at bekæmpe klimaændringer og fremskynde den dobbelte grønne og digitale omstilling. Den fokuserer på fem politikområder: i) menneskelig udvikling, god regeringsførelse og retsstatsprincippet ii) modstandsdygtighed, velstand og digital omstilling iii) fred og sikkerhed iv) migration og mobilitet og v) grøn omstilling. Planen understøttes af en særlig økonomisk investeringsplan for de sydlige nabolande (op til 7 mia. EUR for perioden 2021-2027) med fokus på at forbedre levevilkårene og en retfærdig genopretning efter covid-19. Med hensyn til klimaindsats og -tilpasning har dagsordenen specifikke mål for bekæmpelse af klimaændringer og for beskyttelse af vandressourcer. Yderligere oplysninger om samarbejdsinitiativer findes på siden om Middelhavsområdet og på siden om Adriaterhavet og Det Joniske Hav.

4.      Tilpasningsstrategier og -planer

Der er ikke udsendt nogen tilpasningsstrategier og -planer på Middelhavsniveau. Specifikt er der inden for rammerne af INTERREG's tværnationale samarbejde eller andre former for samarbejde ikke blevet udviklet tilpasningsstrategier og -planer for Middelhavsområdet. I 2016 godkendte det 19. møde mellem de kontraherende parter (COP19) i Barcelonakonventionen imidlertid den"regionale ramme for tilpasning til klimaændringer i Middelhavets hav- og kystområder". Dokumentet har til formål at opbygge en fælles regional strategisk tilgang for at øge modstandsdygtigheden over for og tilpasningskapaciteten til klimaændringer.

Desuden identificerer nogle strategiske punkter i Interreg NEXT-MED-programdokumentet følgende nøgleprioriteter for tilpasning i NEXT MED-området:

• øge forståelsen af de mangeartede og kompliceret indbyrdes forbundne virkninger af klimaændringerne i stedet for at forstå dem som en række uafhængige sektorspecifikke spørgsmål
• udvikle samarbejdet mellem landene med hensyn til internationalt koordinerede reaktioner på de trusler, som klimaændringerne udgør – da covid-19 har fremhævet utilstrækkeligheden af ukoordinerede nationale foranstaltninger over for globale trusler.
• forbedre beredskabskapaciteten hos civilbeskyttelses-, risikoforebyggelses- og katastrofeberedskabsagenturer: "Det er nødvendigt at øge samarbejdet og kapaciteten gennem pilotprojekter og demonstrationsprocedurer for fælles udbredelse, fremlægge proof of concept og fremme innovation".
• supplere katastrofeberedskabstilgangen med mere omkostningseffektive strategier såsom forberedende foranstaltninger såsom økosystembaserede tilgange og forebyggende planlægning.

I samme dokument fokuseres der specifikt på vand, og der peges på behovet for at forbedre kvaliteten, modstandsdygtigheden og forvaltningen af vand, som er en vigtig ressource i området, og som er tilbøjelig til at blive knappere på grund af klimaændringerne. I dokumentet opfordres der navnlig til politiske tiltag, der har til formål at overføre relevante teknologier og tilpasse dem til de lokale behov og øge deres udbredelse af relevante teknologier gennem pilotprojekter "for at påvise deres tekniske, finansielle og miljømæssige fordele". Udvalget efterlyser også en ramme, der kan skabe de rette incitamenter og gennemføre passende regler og overvågningssystemer ved hjælp af intelligent måling og vandprissætning uden at kollidere med lokale politikker og lovgivningsmæssige rammer. 

Indtil videre er der ikke truffet specifikke foranstaltninger, der forfølger specifikke tilpasningsmål. Der er imidlertid gennemført bredere foranstaltninger inden for vandressourcer ved hjælp af projekter, der finansieres inden for rammerne af ENI CBC MED-programmet (se næste afsnit).

Eksempler på projekter under ENI CBC MED-programmet, der blev finansieret i perioden 2014-2020

Nye projekter inden for rammerne af Interreg Next-MED er stadig under udvikling, men der er relevante projekter, der finansieres under det tidligere program, nemlig ENI CBC MED. Disse projekter fokuserer primært på intelligent og ukonventionel brug af knappe vandressourcer. 

MEDISS (det integrerede middelhavssystem for vandforsyning, 2019-2023). Lande: Palæstina, Italien, Jordan og Tunesien ENI CBC MED-programprojekt.

MEDISS tester innovative løsninger inden for brug af renset spildevand og afsaltning af brakvand. Specifikke oplysningsinitiativer for slutbrugere kan udfordre deres modvilje mod ikkekonventionelle vandressourcer og uddanne dem i bedste landbrugspraksis. På længere sigt forventes projektet at bidrage til at mindske presset på ferskvand samt omkostningerne til vandforsyning og samtidig øge produktiviteten og diversificeringen af afgrøder og dermed fødevaresikkerheden og indkomsten for landbrugerne. 

MEDWAYCAP (The MEDiterranean pathWAY for innovation CAPitalisation towards a urban-rural integrated development of non-conventional water resources, 2021-2023), Lande: Grækenland, Italien, Egypten, Malta, Palæstina, Tunesien og Jordan.

MEDWAYCAP fremmer udfordringsdrevet samarbejde og løbende grænseoverskridende dialog understøttet af bevidstgørelse af offentlige myndigheder og politiske beslutningstagere på regionalt/nationalt plan, kapacitetsopbygning, let adgang til information og brug af værktøjer til gensidig læring inden for ikkekonventionelle vandressourcer. Målet er at bidrage til at afbøde lokale vandkriser ved at levere den nyeste viden om NCWR-teknikker, forvaltning, planlægning og færdigheder til genbrug på territorialt plan til indenlandske og landbrugsmæssige formål.

MENAWARA (ikkekonventionel genbrug af vand i landbruget i Middelhavslandene, 2019-2023). Lande: Italien, Palæstina, Jordan, Tunesien og Spanien.

MENAWARA søger løsninger til at øge vandressourcerne ved at genbruge dræning og spildevand, tappe vandtab, rationalisere vandanvendelsespraksis og designe styringsmodeller i overensstemmelse med nationale og internationale planer. Projektet har til formål at forbedre adgangen til vand gennem rensning af spildevand, der skal genbruges som supplerende kunstvanding, og at styrke kapaciteten hos statslige institutioner, ikkestatslige aktører, der opererer i sektoren, teknikere og landbrugere.

NAWAMED (naturbaserede løsninger til genbrug af husholdningsvand i Middelhavet, 2019-2023) Lande: Italien, Tunesien, Jordan, Malta og Libanon.

Husholdningernes vandforbrug pr. indbygger kan reduceres drastisk ved at bruge ikke-konventionelle vandressourcer (NCW) til ikke-drikkelige formål. Gråvand (og regnvand, når det er tilgængeligt) kan genbruges til toiletskylning og vanding, men kræver gennemførelse af decentraliserede rensningssystemer, der betjener en eller nogle få bygninger. NAWAMED sigter mod at ændre praksis for forvaltning af byvand ved hjælp af innovative, bæredygtige og billige behandlingsteknologier. Disse bør finde anvendelse på en decentraliseret måde for at erstatte brugen af drikkevand med NCW af god kvalitet.

PROSIM (Fremme af bæredygtig vandforvaltning og ikkekonventionel vandanvendelse i Middelhavet, 2019-2023). Lande: Italien, Jordan, Libanon, Tunesien og Spanien.

PROSIM fokuserer på vandefterspørgsel og -udbud til kunstvanding og ser på vandspørgsmål, der er typiske for Middelhavsområdet, såsom vandtab, begrænset institutionel kapacitet til at håndhæve effektive vandforvaltningsplaner og manglende bevidsthed om moderne løsninger på bedriftsniveau. Projektet forventes at bringe innovative løsninger, der kombinerer vandforbrugseffektivitet og NCW. Det bør også bidrage til at opbygge lokal kapacitet til at vedtage og opskalere disse løsninger og udvikle grænseoverskridende kapacitetsopbygning samt køreplaner og planer for forbedret vandforvaltning.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne