Adriaterhavet-Det Joniske Hav

Landene i regionen

Det adriatisk-joniske samarbejdsområde omfatter europæiske lande, der grænser op til Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Samarbejdsområdet 2021-2027 omfatter hele det tidligere Interregprograms område (hele udvidelsen af Grækenland, Kroatien og Slovenien, tolv italienske regioner og to provinser samt lande uden for EU i Albanien, Montenegro, Serbien og Bosnien-Hercegovina), herunder også Nordmakedonien. Et kort, der sammenligner de gamle og nye grænser, kan ses her.

Politiske rammer

1.     Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg VI B "IPA ADRION-programmet (2021-2027)", der blev endeligt godkendt den 30. november 2022, har til formål at fremme bæredygtig økonomisk og social velstand i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Den støtter vækst og jobskabelse ved at forbedre regionernes tiltrækningskraft, konkurrenceevne og konnektivitet, samtidig med at miljøet bevares, og der sikres sunde og afbalancerede hav- og kystøkosystemer. For perioden 2021-2027 fokuserede IPA-ADRION på fire prioriteter:

• Prioritet: 1 - Støtte til en mere intelligent adriatisk-jonisk region
• Prioritet: 2 — Støtte til en grønnere og klimarobust adriatisk-jonisk region
• Prioritet: 3 - Støtte til en kulstofneutral og bedre forbundet region omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
• Prioritet: 4 - Støtte til forvaltning af området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav

Tilpasning til klimaændringer behandles hovedsagelig i prioritet 2 og dens specifikke mål RSO2.4 (Fremme af tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici, modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange). Programmet forventes også at forbedre tilpasningen gennem foranstaltninger, der genopretter naturen og fremmer grøn infrastruktur, for at opfylde det specifikke mål RSO2.7 (Øget beskyttelse og bevarelse af natur, biodiversitet og grøn infrastruktur, herunder i byområder, og reduktion af alle former for forurening).

I den forbindelse vil IPA ADRION bidrage til at etablere fælles tværnationale og makroregionale foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer og forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, idet bevarelse af naturen betragtes som et centralt element.

I programmeringsperioden 2014-2020 blev tilpasning til klimaændringer overvejet under prioritetsakse 2 som led i det specifikke mål 2.2 "Styrkelse af kapaciteten til tværnationalt at tackle miljømæssig sårbarhed, fragmentering og beskyttelse af økosystemtjenester i ADRION-området. Gennem dette mål bidrog ADRION til at fremme en fælles forståelse inden for miljøbeskyttelse, forvaltning af biodiversitet, økosystemtjenester og tilpasning til klimaændringer.

Desuden antages det, at programmet for grænseoverskridende samarbejde mellem Italien og Kroatien er meget relevant for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Samarbejdsområdet (25 provinser i Italien og 8 amter i Kroatien) dækker en betydelig del af Adriaterhavet. Interreg-programmet for grænseoverskridende samarbejde mellem Italien og Kroatien 2021-2027 bemærker hensigten om at forbedre koordineringen mellem programmerne med ADRION og andre grænseoverskridende programmer i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Koordinering mellem programmerne vil også blive tilstræbt inden for hele Middelhavsområdet. Programmet vil fokusere på den blå økonomi, udnytte tidligere samarbejdserfaringer og skabe stærkere synergier med EUSAIR. Grønt og modstandsdygtigt fælles miljø (prioritet 2) vil omfatte tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af katastroferisici.

2.     Makroregionale strategier

Samarbejdsområdet ADRION falder sammen med EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR). Det overordnede mål med EUSAIR er at fremme økonomisk og social velstand og vækst i regionen ved at forbedre dens tiltrækningskraft, konkurrenceevne og konnektivitet. Med fire EU-medlemsstater (Kroatien, Grækenland, Italien og Slovenien) og seks lande uden for EU (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, San Marino og Serbien) bidrager strategien til yderligere integration af Vestbalkan. EUSAIR fokuserer på både regionens land- og havressourcer. Den bygger på fire tematiske søjler, der repræsenterer centrale udfordringer og muligheder i regionen: (1) Blå vækst, (2) Sammenkobling af regionen, (3) Miljøkvalitet, (4) Bæredygtig turisme. Samarbejde om fælles forvaltning af fælles miljøressourcer samt spørgsmål vedrørende klimaændringer og katastroferisikostyring tager afgørende udfordringer op for en bæredygtig udvikling i den adriatisk-joniske region. Modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt katastroferisikostyring er horisontale emner, der er relevante for alle fire søjler i EUSAIR-strategien. Strategien suppleres af handlingsplanen fra 2020 (SWD(2020). Den erstatter 2014-planen, der er struktureret efter de samme fire søjler i strategien. Planen identificerer emner, tiltag og projekter for hver af strategiens fire søjler. Tiltag under søjlen "Miljøkvalitet" forventes at bidrage til at minimere klimaændringernes indvirkning på marine og terrestriske økosystemer.

3.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

I hele Middelhavsområdet er samarbejdet om miljøbeskyttelse (herunder tilpasning til klimaændringer) på tværnationalt plan formaliseret inden for rammerne af Barcelonakonventionen og de tilhørende protokoller.

EU har i mange år finansieret særlige regionale samarbejdsinitiativer på miljø- og klimaområdet for at bistå Balkanlandene. Nogle af dem er i øjeblikket også en del af området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Projektet vedrørende det regionale miljønetværk for tiltrædelse (RENA 2010-2013) bidrog til miljø- og klimaforbedringer på Vestbalkan og regionens konvergens med EU's standarder. Det regionale netværk for miljø- og klimatiltrædelse (ECRAN 2013-2016) fortsatte med at styrke det regionale samarbejde mellem kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Den følges i øjeblikket op af EU's miljøpartnerskabsprogram for tiltrædelse (EPPA 2019-2022) og af EU's støtte til klimaindsatsen i IPA II-modtagere — "Transition towards the low emissions and climate-resilient economy" (TRATOLOW 2020-2023). Det støtter EU's integration af partnerne på Vestbalkan på miljø- og klimaområdet. TRATOLOW-arbejdsgruppe 4 arbejder specifikt med tilpasning til klimaændringer. Det bistår med national og regional tilpasningsplanlægning og -aktioner i landene på Vestbalkan.

Det centraleuropæiske initiativ (CEI) er et regionalt mellemstatsligt forum bestående af 17 medlemsstater i Central-, Øst- og Sydøsteuropa. Det omfatter alle lande (undtagen Grækenland) i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Det fremmer europæisk integration og bæredygtig udvikling gennem regionalt samarbejde. CEI's arbejde er fokuseret på at nå to hovedmål: Grøn vækst & Just Societies. Styrkelse af modstandsdygtigheden over for klimaændringer er blandt målene i CEI-handlingsplanen under mål 1 "Stimulering af grøn vækst".

Otte adriatisk-joniske lande (alle undtagen Italien) samarbejder med Bulgarien, Ungarn, Moldova, Rumænien og Tyrkiet samt FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) inden for rammerne af tørkeforvaltningscentret for Sydøsteuropa (DMCSEE). Centret koordinerer og letter udviklingen, vurderingen og anvendelsen af tørkerisikostyringsværktøjer og -politikker i Sydøsteuropa med det formål at forbedre beredskabet og mindske tørkevirkningerne i denne region.

4.     Tilpasningsstrategier og -planer

Hidtil er der ikke blevet udviklet nogen tilpasningsstrategier og -planer specifikt i forbindelse med området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Den regionale ramme for tilpasning til klimaændringer i Middelhavets hav- og kystområder, som blev godkendt på^det 19. møde mellem de kontraherende parter (COP19) i Barcelonakonventionen, er også relevant for denne specifikke region.

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020

Projektet I-STORM (Integrated sea storm management strategies) (2018-2019), der finansieres af ADRION 2014-2020-programmet, har forbedret udvekslingen af data, prognoser og viden om havstorme og relaterede virkninger (kystoversvømmelser, erosion og deraf følgende virkninger på kystøkosystemer og -infrastrukturer) gennem fælles infrastrukturer og værktøjer. Projektet udviklede retningslinjer for oversættelse af data og prognoser til procedurer for tidlig varsling og indgriben og en strategi rettet mod nationale/regionale nøgleaktører i ADRION-bækkenet. Begge dokumenter foreslog den mest effektive måde at håndtere forvaltning af data og prognoser og relaterede procedurer for tidlig varsling på. Desuden udviklede projektet I-STORMS Application for Smartphones and Tablets og I-STORMS Web Integrated System (IWS). IWS er et onlineværktøj til at dele og integrere data og oplysninger og fremme samarbejdet mellem partnere med henblik på en bedre reaktion på risikoen for havstorme i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Projektet igangsatte en permanent samarbejdstabel, som sikrer, at dialogen fortsætter efter projektets afslutning. Den har til formål at fremme en fælles forståelse af de aktuelle udfordringer i kystområderne og fremme koordinering og deling af knowhow.

Andre relevante projekter, der dækker en stor del af den adriatisk-joniske region, blev finansieret af programmet for grænseoverskridende samarbejde mellem Italien og Kroatien (2014-2020) og er beskrevet nedenfor. Tre af dem (ADRIADAPT, RESPONSe og ADRIACLIM) ydede støtte til lokale myndigheder til udvikling af tilpasningsplaner og -strategier i kyst- og byområder i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav.

ADRIADAPT (en informationsplatform om modstandsdygtighed for byer i Adriaterhavet, 2019-2021) fremmede lokal og regional modstandsdygtighed. Det bidrog til at udvikle videnbasen med henblik på at identificere passende klimatilpasnings- og planlægningsmuligheder i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Projektet leverede Adriadapt Resilience Platform med værktøjer og viden til klimaplanlægning, der blev testet sammen med lokale myndigheder. Den støttede også lokale klimainformationsplaner og planer for modstandsdygtighed over for klimaændringer.

RESPONSe (strategier for tilpasning til klimaændringer i Adriaterhavsregioner, 2019-2021) satte lokale politiske beslutningstagere i stand til at muliggøre klimaintelligente forvaltningstilgange og fremmede en bæredygtig levevis i Adriaterhavets hav- og kystområder. Projektresultaterne omfatter værktøjskassen for tilpasningsforanstaltninger for offentlige myndigheder (klimamenuenfor Adriaterhavsregioner). Det er et gratis onlineregister over tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger, der kan støtte den lokale politikudformning med henblik på at tackle udfordringerne i forbindelse med klimaændringer. ADRIACLIM (Information om klimaændringer, overvågnings- og forvaltningsværktøjer til tilpasningsstrategier i Adriaterhavskystområderne 2020-2022) har til formål at udvikle nøjagtige oplysninger til støtte for udviklingen af regionale og lokale planer for tilpasning til klimaændringer. Den har til formål at øge tilpasningskapaciteten til klimaændringerne i kystområderne. Det bistod med at udvikle ensartede og sammenlignelige data, forbedre viden, kapacitet og samarbejde om systemer til overvågning og modellering af klimaændringer og udvikle avancerede informationssystemer, værktøjer og indikatorer til optimal planlægning af tilpasning til klimaændringer.

ASTERIS (tilpasning til saltvandsindtrængning i scenarier for stigninger i havniveauet, 2019-2021) forbedrer forståelsen af rumlig og tidsmæssig variation i havvandsindtrængning. Den anvender forskellige scenarier for klimaændringer til at identificere og kortlægge behov og hindringer i forbindelse med risikostyring og til at tilvejebringe praktiske værktøjer til bæredygtig forvaltning af grundvandsmagasiner i kystområder på lokalt plan.

AdriaMORE (Adriaterhavet DSS udnyttelse til overvågning og risikostyring af ekstreme vejrforhold og oversvømmelser i kystområder) (2018-2019), der udnytter de store resultater ADRIARadNet-projektet finansieret af IPA Adriatic CBC-programmet, har udstyret territorier og mennesker med effektive værktøjer til at tackle alvorlige vejrhændelser og andre relaterede hændelser med havrisici.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne