Regionerne i EU's yderste periferi og de oversøiske lande og territorier

Landene i regionen

EU omfatter 22 oversøiske territorier, der er knyttet til fem medlemsstater (Frankrig, Nederlandene, Danmark, Spanien og Portugal).

Ni af dem er klassificeret som regioner i den yderste periferi og udgør en integreret del af EU. De omfatter: tre franske oversøiske departementer (Martinique, Guadeloupe og Fransk Guyana) og et fransk oversøisk samfund i Caribien (Saint-Martin) de franske oversøiske departementer Mayotte og Réunion i Det Indiske Ocean to portugisiske selvstyrende regioner (Madeira og Azorerne) og en spansk selvstyrende region (De Kanariske Øer) i Atlanterhavet.

De resterende 13 oversøiske lande og territorier (OLT'er) har en særlig "associeret" status og er knyttet til Danmark, Frankrig og Nederlandene. Disse områder er forfatningsmæssigt knyttet til modermedlemsstaten, men er ikke en del af det indre marked og skal overholde de handelsforpligtelser, der pålægges tredjelande. Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 og Rådets afgørelse 2013/755/EU indeholder nærmere bestemmelser om EU's associeringsforbindelser med OLT'erne for perioderne 2021-2027 og 2014-2020.

Caribean og Atlanterhavet

Det Indiske Ocean

Amazonia

kortkilde: Det europæiske territoriale samarbejde/CCA 2018

Politiske rammer

1.    Tværnationalt samarbejdsprogram

For programmeringsperioden 2021-2027 anerkendes de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi gennem et specifikt Interregprogramområde (område D), der støtter samarbejdet med nabolande og -territorier. Interreg VI-D vedrører følgende geografiske områder: Amazonas, Caribien, Madeira-Azorerne-De Kanariske Øer (MAC), Det Indiske Ocean, Mozambiquekanalen. I perioden 2014-2020 deltog regionerne i den yderste periferi i Caribien og Det Indiske Ocean i tre tværnationale Interreg-samarbejdsprogrammer, der er beskrevet nedenfor.

Samarbejdsprogrammet for det caribiske område 2014-2020 omfattede Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Saint Martin og omkring 40 tredjelande og OLT'er i det caribiske område. Det blev drevet i partnerskab med de tre regionale økonomiske organisationer, dvs. Det Caribiske Fællesskab (CARICOM), Sammenslutningen af Caribiske Stater (ACS) og Organisationen af Østcaribiske Stater (OECS). Programmet var opdelt i to dele: 1) grænseoverskridende samarbejde mellem Guadeloupe, Martinique og OECS-landene og 2) tværnationalt samarbejde mellem Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Saint Martin og de øvrige deltagende lande og territorier. Det har seks prioriterede områder, der har til formål at:

• forbedring af de caribiske virksomheders konkurrenceevne
• forøgelse af beredskabskapaciteten i forbindelse med naturkatastrofer
• beskyttelse af det kulturelle og naturlige miljø
• Reaktion på fælles sundhedsspørgsmål på caribisk plan
• støtte til udvikling af vedvarende energi
• Styrkelse af den menneskelige kapital.

Prioritet 2 havde til formål at forbedre kendskabet til naturkatastrofer og skabe fælles risikostyringssystemer, navnlig ved at udvikle fælles observationsværktøjer og et geografisk informationssystem, der er egnet til krisestyring.

Samarbejdsprogrammet for Det Indiske Ocean 2014-2020 fremmede samarbejdet mellem Réunion og Mayotte (Frankrig) og 12 tredjelande i det sydlige Indiske Ocean (Unionen Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Sydafrika, Tanzania, Mozambique, Kenya, Indien, Sri Lanka, Maldiverne og Australien) samt de franske sydlige og antarktiske lande. Programmet bygger på:

• det grænseoverskridende samarbejde mellem Réunion og Comorerne, Madagaskar, Mauritius og Seychellerne som medlemmer af Kommissionen for Det Indiske Ocean og
• Et bredere tværnationalt samarbejde mellem Réunion, Mayotte og de øvrige deltagende lande. Programmet har fem strategiske prioriteter, hvoraf to er klimarelaterede.

Prioritet 1 havde til formål at oprette et forsknings- og innovationscenter med fokus på farmakopé, bioteknologi, energi og klimaændringer. Prioritet 3 har til formål at udvikle kapacitet til tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse og -styring ved at styrke regionale civilbeskyttelsesforanstaltninger. samarbejde om epidemiologiske og smitsomme risici og forebyggelse af risici i forbindelse med marine aktiviteter.

AMAZONIA-samarbejdsprogrammet 2014-2020 fremmede grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde mellem Fransk Guyana, Surinam og staterne Amapá og Amazonas i Brasilien. I programmet blev der ikke henvist til tilpasning og risikostyring på de prioriterede områder. Prioritet 2 omhandlede generelt miljøbevarelse og forvaltning af naturressourcer. Der blev lagt særlig vægt på at beskytte og styrke den lokale biodiversitet og natur- og kulturarv gennem fælles bevaringsaktioner.

2.     Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

Inden for rammerne af CARICOM Community blev Caribbean Community Climate Change Centre oprettet og udgør et referencepunkt for forskning i klimaændringernes virkninger og tilpasningsstrategier i regionen. Centret åbnede i 2005 for at koordinere regionens indsats for at styre og tilpasse sig klimaændringerne. Centret leverer oplysninger til beslutningstagere (det er det officielle datalager og clearingcenter for regionale klimaændringsdata. Det udvikler projekter om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, tilrettelægger kurser, rådgivning og joint venture-tjenester.  Centret yder klimarelateret politisk rådgivning til CARICOM-medlemsstaterne og de britiske oversøiske territorier i Caribien. Centret er en akkrediteret regional gennemførelsesenhed (RIE) under UNFCCC's Grønne Klimafond (GCF).

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020.

PublikationenInterreg-programmer i regionerne i den yderste periferi 2014-2020" viser, hvordan Interreg-programmerne bidrog til den regionale udvikling i regionerne i den yderste periferi og en tættere integration med deres naboer.

CARIBE-COAST-projektet (Caribiens netværk for kystrisici i forbindelse med klimaændringer, 2018-2022) har til formål at samle, medkonstruere og formidle tilgange til overvågning og forebyggelse af kystrisici og tilpasning til klimaændringer. Projektets tre mål er: at udarbejde et katalog over hydrodynamiske modeller til simulering af nuværende og fremtidige farer at udvikle eksisterende observatorier og udveksle god praksis for overvågning omkring en fælles protokol og at tilvejebringe beslutningsstøtteværktøjer til forebyggelse af naturlige kystrisici.

Ready Together-projektet (2019-2022) styrker det regionale samarbejde gennem øget koordinering, samling af ressourcer og kollektiv fremme af risikokultur for at tackle de store udfordringer i forbindelse med naturkatastrofer og klimaændringer i Caribien. Projektet fremmer en omfattende, inklusiv og deltagelsesbaseret tilgang for at sikre en effektiv reaktion på behovene hos de mest sårbare befolkningsgrupper, der er udsat for naturkatastrofer og virkningerne af klimaændringer.

Med hensyn til området omkring Det Indiske Ocean blev der i det operationelle program for 2007-2013 ydet finansiering til den regionale civilbeskyttelsesmekanisme under prioritetsakse 1 "Bæredygtig udvikling". Det støttede navnlig det franske Røde Kors på Réunion i at udvikle et regionalt samarbejdsprogram til håndtering af katastroferisici i den sydvestlige del af Det Indiske Ocean samt den efterfølgende handlingsplan.

Opdag,
hvordan den viden, dervises på denne side, har inspireret aktører, der arbejder på forskellige forvaltningsniveauer, til at udvikle skræddersyede løsninger i forskellige politiske og praktiske sammenhænge.

• EU's Generaldirektorat for Forskning og Innovation: Anvendelse af Climate-ADAPT til at finde den seneste videnskabelige viden om tilpasning med henblik på fastsættelse af dagsordenen for EU's finansiering af forskning og innovation
• Karpaterne: Anvendelse af landeoplysninger fra Climate-ADAPT til at udvikle en side om Karpaternes tværnationale region og til at bidrage til internationale tilpasningspolitikker
• Pyrenæernes observatorium for klimaændringer: Brug af sider om tværnationale regioner fra Climate-ADAPT til at udvikle en grænseoverskridende tilpasningsstrategi i Pyrenæerne